Tag: premiere (17 indlæg)

Opdagelse

Forpremiere: Konni Kass – I Lie

Af Peter Pishai Storgaard den
Konni Kass

På SPOT Festival tilbage i foråret hørte jeg omkring 20 koncerter, og jeg kan ikke mindes en eneste dårlig koncert i blandt dem. Men der var alligevel én koncert, som gjorde et særligt indtryk på mig. Den koncert stod færøske Konni Kass bag.
Koncerten udmærkede sig ved at være både inderlig og intens på den der helt magiske nordatlantiske facon, som man kender fra de helt store navne fra Færøerne og Island. Altså kunstnere som Eivør, Teitur og Sigur Rós. Og Bjørk.

Netop Bjørk er i høj grad kendt for sin eksperimenterende tilgang til musikken, og man ved aldrig helt, hvad man skal forvente af hendes musik. Det samme gør sig (i lidt mindre grad) gældende for det nummer, jeg har fornøjelsen af at have premiere på i dag.

Nummeret hedder “I Lie” og indledningen kan kort beskrives som en rigtig god popsang. Konni Kass’ feminine vokal bliver ledsaget af et simpelt men faretruende beat, som bygger langsomt op mod et virkelig catchy omkvæd.
Men efter cirka 2 minutter og 40 sekunder flyder produktionen over i en mere drømmende og til tider manisk tilstand, som for mig mest af alt minder om de instrumentale passager på Wilcos fremragende “Art of Almost” fra 2011. Det fører “I Lie” op mod sit absolutte klimaks i Konni Kass’ lyriske frustration over det manglende opgør med de løgne, som er omdrejningspunktet for nummeret. Tjek det ud her:

Men hvad er “I Lie” egentlig en forpremiere for? Det skal jeg fortælle dig.

På SPOT Festival havde jeg også fornøjelsen af at tale med Konni Kass, og her løftede hun sløret for debutalbummet “Haphe”, som skulle udkomme i efteråret. Nu er det så (endelig?) blevet efterår, og i morgen kan alle få lov til at lytte til albummet, som altså blandt andet indeholder “I Lie” samt singlerne “Time”, “Sounds” og “Surrender”. Sidstnævnte er et af mine absolutte yndlingsnumre fra 2016, som alle bør lytte til.

Der er i alt 10 numre at finde på debutten fra bandet, som ud over frontkvinden Konni Kass tæller Knút Háberg Eysturstein på synths, Torleik Mortensen på bas og Per Ingvaldur Højgaard Petersen på trommer. Jeg har haft fornøjelsen af at lytte til albummet på forhånd, og jeg må sige, at jeg er imponeret over det første udspil fra den blonde færing. Albummet har en virkelig god progressionen og en nærhed, som gør den rigtig behagelig at lytte til på en kold efterårsdag, som vi jo meget passende har en hel del af for tiden. Det er ganske enkelt et rigtig godt popalbum, som for mig sætter en masse tanker i gang og inspirerer mig til selv at være kreativ.

Konni Kass og resten af bandet besøger i øvrigt flere af de største danske byer i løbet af januar, og herfra skal der lyde den varmeste anbefaling til at kigge forbi én af dem, hvis man er til god nordisk popmusik. Se hele tourplanen på bandets Facebook-side.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opdagelse

Premiere: mono mono – CityLights

Af Peter Pishai Storgaard den
mono mono

Så er det sørme blevet premieretid igen. Denne gang bliver vi hjemme i vores dejlige – men efterhånden noget efterårsagtige – andedam, hvor vi sammen med danske mono mono lader os drukne i gadelysenes hypnotiserende skær på “CityLights”.

“CityLights” er, siden jeg hørte det for første gang for godt et par uger siden, blevet det vidunderligt repetitive soundtrack til mine stille og koncentrationskrævende stunder. Med sangerinde Karoline Elsigs englebløde vokal og Jakob Francks omfavnende rolige, nærmest Jamie xx-agtige produktion, føler jeg mig som Matthew McConaughey, der i sin Lincoln MKC lader sig drive igennem det truende men samtidig behagelige tusmørke – man skal nok have set reklamen for at forstå følelsen.

Pointen er dog, at det er en vidunderlig eftertænksom følelse, som man omsluttes af fra nummerets allerførste fløjlsbløde trommeslag. Og som fortsætter over det konstante og kontante beat, som dog har en svævende lethed, der gør nummeret meget drømmende. Til den harmoniske saxofon, som afslutningsvis blæser farvel til dagdrømmene og et velkommen tilbage til virkeligheden.

Selv siger Karoline og Jakob om nummeret:
“Det er et nummer af kontrast, både i tekst og musik. Det handler om kærlighed og forelskelsesfasen med et præg af noget fantasi. Men også en tristhed, som hvis man er forelsket i noget, man selv opfinder. Noget, som kun en selv ved – ja, det kunne sådan set være sin egen skygge. Det handler om ung, flygtig kærlighed, som konstant er på vej et andet sted hen. Lidt ligesom gadelygternes farver, som hele tiden kommer og forsvinder igen – kommer. Og forsvinder igen.”

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg selv har en lille efterårsforelskelse i mono mono og “CityLights”, som gør de regnvåde dage i selskab med alt for mange tanker og alt for lidt tid lidt rarere. For mono mono formår at sætte tiden i stå for en stund og give plads til tankerne. Tak for det!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opdagelse

PREMIERE: Seyr – RHB

Af Peter Pishai Storgaard den
Seyr

I dag har vi fået lov til at have Danmarkspremiere på en mystisk britisk duo, som jeg fra allerførste sekund har forelsket mig dybt i – og jeg er sikker på, at du også vil være det, efter at have lyttet til deres første udspil herhjemme.
Navnet er Seyr, hjembyen er London, kunstnernes navne er ukendte, og lyden kan bedst beskrives som en blanding mellem to af Londons bedste børn: the xxs detaljerede lydunivers og James Blakes sjælefyldte vokal med tråde til Burials tidligste udgivelser.

Den lyd bliver på smukkeste vis demonstreret på “RHB”. Nummeret er – ligesom duoens andre numre – kreeret i de aller, aller tidligste morgentimer. Det kommer tydeligt til udtryk i en lyd, som både er mystisk og drømmende, men samtidig fremstår helt klar i et krakelerende synth univers, som bliver ledsaget af en stærk og levende vokal, der på mange måder illustrer Seyr som band. For Seyr er grundlæggende meget lige til. Ligesom the xx er det simpelt, gennemført og bare høj, høj kvalitet.

“RHB” er faktisk ikke noget helt nyt nummer, da det så dagens lys i hjemlandet og i nogle få afkroge af internettet for snart et par år siden sammen med en række andre numre på bandets hidtil eneste udspil, EP’en “Nights Without”. En titel, som igen relaterer sig til bandets måde og ikke mindst tidspunkt at skabe musik på. Numrene er skabt gennem leg med små guitarstykker og forskellige loops, som der så er blevet bygget ovenpå, indtil de har skabt det intrikate lydunivers, de har i dag.

https://soundcloud.com/user-432164712/seyr-rhb/s-obKKl

Hvis man skulle have fået lyst til at lytte mere til Seyr, så besøger duoen Danmark den 10. juli, hvor de giver koncert et endnu ikke offentliggjort sted. Men vi kan afsløre, at det bliver et sted på Nørrebro i København – find ud af præcist hvor på Back To Futures Facebook-side på mandag.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opdagelse

PREMIERE: Eugenia – vildt+sødt

Af Peter Pishai Storgaard den
Eugenia

I dag kan vi præsentere et spritnyt projekt, som jeg er meget glad for, at vi har fået lov til at vise jer. For selvom der udkommer meget både god, rigtig god og helt fantastisk musik, så er der bare nogle artister, hvor jeg sidder tilbage med en følelse af rigtighed. Det er der, hvor musikken rammer ned i et melodisk smørhul, som gør noget uventet og skaber unik stemning omkring sig. Og det er netop det, som den danske duo Eugenia gør i sit debutudspil “vildt+sødt“.

Eugenias musik kan bedst beskrives som poppet triphop, der på debutudspillet i høj grad leger med kontrasten mellem Camilla Lily Papes lyse vokal og en insisterende brug af percussions på den ene side og Johan Ask Papes dybe vokal og et tungt, vedholdende beat på den anden. Det er med til at give nummeret en følelse af eftertænksomhed og opgivende dystopi, som fastholder lytteren i en ambivalent tilstand af både håb og fortvivlelse, der for mig er særdeles interessant.

Videoen til “vildt+sødt” er optaget på Salonen i København og tager udgangspunkt i skuespilleren Baard Owe, som igennem nummeret rokkende fra side til side lader sig opsluge mere og mere af musikken. Det er ekstremt simpelt, men for mig rammer det essensen af min egen oplevelse af Eugenias musik: Netop deres evne til at omslutte fuldstændigt, så man bliver en del af deres dystre univers.
Videoen åbner i øvrigt med et skud af en kassetteafspiller, som er et vigtigt element i bandets udtryk. Bandet optræder nemlig til beats afspillet fra kassettebånd, og hvis man har lyst til at opleve det i levende live, tager bandet på en mini-turné i København på lørdag den 28. maj, hvor de spiller på tre forskellige beværtninger i København: Først på Kaffestuen Vesterbro klokken 13, dernæst på Musiksmag klokken 18, inden de afslutter den lille rundtur på Dupong på Nørrebro klokken 20.

“vildt+sødt” er som sagt Eugenias første udspil, men man kan forvente mere i løbet af sommeren, hvor bandet går i studiet med producer Brian Batz, som tidligere har arbejdet sammen med artister som Broken Twin og Ice Cream Cathedral – begge artister, som vi har stor kærlighed til her på bloggen, og som bevæger sig i et lignende musikalsk univers som Eugenia.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opdagelse

PREMIERE: Palace Winter – H.W. Running

Af Peter Pishai Storgaard den

I morgen, fredag den 15. april, udgiver danske Palace Winter sin nyeste single, men allerede i dag har vi ganske eksklusivt fået lov til at vise jer singlen, som har fået titlen “H.W. Running“.

PalaceWinter

“H.W. Running” åbner med en tung, rytmisk trommeintro, som dog hurtigt flyder over i Palace Winters karakteristiske drømmende eventyragtige lyd. Nummeret har ligesom Palace Winters andre numre fundet sin inspiration i filmmusikkens ofte storladne verden, og “H.W. Running” er fortællingen om en søns kontrastfyldte kærlighed til sin far; mildt inspireret af plottet i det Oscar-vindende mesterværk ‘There Will Be Blood’ fra 2007.

For mig er “H.W. Running” essensen af Palace Winter som band. Det er dramatisk, det er velproduceret, og det er et af den type numre, hvor man bare kan lukke øjnene og lade sig indhylle i bandets patosbårne lyriske univers. Der er ikke andet at sige end velkommen i Palace Winter-land!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *