PREMIERE: Eugenia – Byen

Eugenia Regnsky

Så er der nyt fra danske Eugenia. Duoen er nemlig klar med deres første egentlige single, “Byen“. Hvis Eugenia virker bekendte, så skyldes det måske, at vi sidste år havde fornøjelsen af at introducere dem, da de debuterede med en tankevækkende video til triphop-nummeret “vildt+sødt“.

Dengang blev jeg dybt betaget af deres lyd, som bare virkede så rigtig og ægte. Og selvom “Byen” musikalsk er noget ganske andet, så er ægtheden den samme. Nummeret er ligesom det eksperimenterende debutudspil produceret af Brian Batz, som har arbejdet med navne som Sleep Party People og Ice Cream Cathedral. Især sidstnævnte er Eugenia et godt stykke hen ad vejen beslægtede med.

Tekstuniverset tager lytteren med på en rejse gennem, ja, byen, men det er ikke en hvilken som helst by. For mig er det lyden af metropolen, hvor man konstant er omgivet af fællesskaber, venskaber og velskabte illusioner af selskab. Men det er samtidig et sted, hvor ensomheden konstant lurer, og man nemt på den ene side kan blive afhængig af den konstante sociale tilfredstillelse, som venter på hvert eneste gadehjørne og fortovscafé, mens man på den anden side føler sig dybt fremmedgjort af de fællesskaber, man er en del af – eller forsøger at finde sig hjemme i. Det er nærmest som en kortfilm formet i og af lyd, hvilket nok langt hen ad vejen skyldes filmskaber og lydvirtuos Johan Ask Papes billedrige baggrund.

Musikalsk bliver teksterne mest fremtrædende båret frem af Camilla Lily Pape, som med sin nærmest Beth Gibbons’ske (Portishead) vokal flyder harmonisk ovenpå Johans vidunderligt simple komposition – som dog alligevel virker storslået i dets kor-klimaks, der understreger den frustrerende ensomhed i det evige selskab, inden Eugenia lader byen falde pludseligt til ro, så trygheden genfindes. Det er smukt, eftertænksomt og ikke mindst vanvittigt genuine.

Byen” er udkommet i dag på det københavnske label Møs Møs, og i morgen, lørdag den 30. september, er der single-releasefest i Herkules Pavillonen i Kongens Have i København, hvor Tobias Trier varmer op fra klokken 16, inden Eugenia selv går på klokken 18.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Premiere: Takykardia – Immortalized

Takykardia Immortalized Regnsky

I dag har vi fornøjelsen af at have danmarkspremiere på danske Takykardias allerførste single “Immortalized”. Det er et nummer og et band, jeg har glædet mig helt ustyrligt til at præsentere for jer, siden jeg allernådigst fik muligheden for at lytte til deres første numre tidligere på året.

Men hvem er Takykardia, og hvorfor har jeg glædet mig så meget? Takykardia kalder sig selv for en “trip-soul-kvartet”, og de har hentet inspiration til deres musik i blandt andet naturprogrammer og triphop. Det mærker man tydeligt på “Immortalized”, der åbner med et lækkert triphop start-og-stop beat, inden forsangerinde Luna Matz entrerer manegen med sin umådeligt lækre, sensuelle vokal.

Ud over Luna Matz består kvartetten af David Nedergaard, Thomas Cortes og Troels Dankert, som har taget navn efter det finske (og vist nok også latinske) ord for ‘for hurtig hjerterytme’. I øvrigt ligesom et nummer på Conor Obersts seneste album – ja, det var et ret ligegyldigt fun fact, men hvad kan man gøre.

Hvad Takykardia kan gøre, er at skabe et debutudspil, der er både sammenhængende, minimalistisk og tankevækkende på samme tid. Alle lyde på “Immortalized” hænger fuldstændig organisk sammen, og selv Lunas jazzede vokal flyder harmonisk ind i lydbilledet, som var den blot et ekstra instrument. Det vidner om en stor musikalsk selvbevidsthed og om et ungt band, som virkelig har taget sig den tid, det tager at gennemarbejde et stykke musik til noget nær perfektion – uden at miste den drømmende magi, det spændende genremash i høj grad rummer.

Nummeret hedder som sagt “Immortalized”, og tiden må vise, om Takykardia får udødeliggjort sig selv. Hvis de fortsætter på samme måde, skal de i hvert fald nok få sat sig selv på det musikalske landkort. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Del og kommentér

  1. Henrik says:

    Fedt – kunne man tænke sig, at lære musik, vil jeg blot anbefale http://mubase.dk – din blog er alt for fed og elsker, at få inspiration her til, at spille selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Ny single fra Farveblind lover godt for den elektroniske fremtid

Det har været en udfordring for mig at anbefale Farveblind til mine venner. Deres modsvar til min entusiasme over Aalborg-drengene har altid været “jamen, der er jo kun én sang på Spotify”. Indtil nu har Farveblind nemlig kun haft udgivet én single: “Wasteful Talk“. Derfor har det været svært at overføre min entusiasme over deres liveoptrædener til folk, der endnu ikke har fået muligheden for at se dem live. Drengene har heldigvis hørt min bøn og smidt deres næste single på gaden! Kun for min skyld, selvfølgelig.

Singlen “Indima” blev første gang præsenteret under årets SPOT-festival, hvor de som bekendt fik fløjet sydafrikanske Khaya N9 ind for kun at deltage i dette ene nummer. Jeg synes, det er dejligt, der er nogle danske musikere, der tør at gøre lidt ekstra. Galt eller genialt? Det må I selv bedømme.

Det er Farveblinds anden single, og de fortsætter stimen med højenergisk technopop, eller hvad man skal kalde det, med spændende udenlandske vokaler. Drengene fortalte mig til SPOT, at de havde mødt Khaya N9 på nettet og udvekslet demoer, og at det faktisk var på SPOT, at de mødtes første gang. Det falder mig meget imponerende, at man kan lave en single sammen af sådan en kaliber – uden nogensinde at have mødtes! Singlen er et vidne om, at den digitale tidsalder vi lever i varsler for nye muligheder for spændende samarbejder på tværs af kontinenter – det kræver blot en internetadgang!

Produktion i særklasse

Om selve nummeret vil jeg bare sige, at wauw, jeg er vild med Farveblinds måde at stykke deres elektroniske musik sammen på. Der sker tusind ting, men det lyder ikke overproduceret, og det vidner om, at Jens og Magnus virkelig formår at finde balancen i deres numre, som mange andre ikke gør. Det gør dem til musikere af en helt speciel kaliber. Jeg er vild med nummeret og valget af Khaya N9 som vokalist, fordi han supplerer, nej det er for tarveligt at sige, fordi han er lige så stor en del af nummeret som Farveblind-drengene – han gør nummeret til noget ekstra.

Det er et vidne om, at der venter noget stort fra de her drenge, og jeg vil så gerne opfordre jer til at give det et lyt på andet end jeres laptophøjttalere, fordi det dræber nummeret fuldstændig. Lyt til det ordentligt eller oplev den på årets Roskilde-festival – det fortjener det sgu!

“I never had a good time like this before” synger Khaya N9. Det er der intet at sige til, når man pludselig får lov til at flyve til Danmark for første gang og synge live foran et skrigende SPOT-publikum.

Mere af det her, tak!

Mens du venter på koncerten på Roskilde, kan du jo læse mit interview med Jens og Magnus fra SPOT.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

JÆRV er tilbage for dobbelt styrke

JÆRV Regnsky

Stille Hjerte” hedder den spritnye single, som vores yndlinge i JÆRV udsender i dag. Og hvis man bare hører titlen, så er det på grænsen til falsk varebetegnelse. Det nyeste udspil fra duoen er nemlig alt andet end stille.

Hov, vent, duoen? Ja, der er sket lidt, siden vi sidst stiftede bekendtskab med JÆRV sidste år her på Regnsky. Producer/synth-wunderkind Mathias Pedersen Smidt er nemlig blevet en officiel del af JÆRV, der som bekendt også tæller den nu forhenværende solist Amanda Glindvad.

For mig er det dog ikke den store omvæltning, da Mathias i min optik også sidste år spillede en afgørende rolle for det udtryk, der løfter JÆRVs lyd op blandt de ypperste inden for ny dansksproget musik sammen med navne som Bisse og Katinka. Men måske har det alligevel gjort noget ved “Stille Hjerte” – det virker i hvert fald til, at Mathias Pedersen Smidt har fået lov til at skrue en lille smule op for volumen i sin produktion, og det er derfor utvivlsomt JÆRVs mest energiske, aggressive og kraftfulde nummer til dato.

Lyt til “Stille Hjerte” her!

Tematisk lægger “Stille Hjerte” sig op af numrene fra 2016-debut-EP’en, “Dit Hav”, og tager udgangspunkt i hverdagen, de dybe tanker og jagten på den fordybelsesro, der nogle gange kan være svær at finde midt i et hektisk liv. Den sproglige leg er stadig i højsædet, og Amanda Glindvads evne til at skabe tydelige billeder gennem sine tekster gør “Stille Hjerte” til et vedkommende og nærværende nummer trods det mere voldsomme udtryk.

Et eksempel:
“Jeg vil køre ud i natten // Jeg vil køre uden lyd (…) Jeg vil køre ned af bakker // Jeg vil køre uden tid (…)” lyder det blandt andet i omkvædet.

Hvis jeg skal anmelde nummeret med en enkelt sætning, så kan jeg jo passende gøre det med de ord, jeg har klippet ud af Amandas tekst i mit eksempel:
“Stille hjerte fylder rummet.”

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Premiere: Excelsior – Martha Graham

Excelsior Regnsky

Premieretid! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har glædet os helt voldsomt til at kunne præsentere det spritnye danske projekt Excelsior for jer. Excelsior ringer nok ikke umiddelbart en klokke hos mange af jer, men hvis jeg i stedet skriver Anja T. Lahrmann eller Ice Cream Cathedral, er de fleste med.

Excelsior er nemlig – udover at være det officielle motto for staten New York – Ice Cream Cathedral-forkvindens nye soloprojekt, som musikalsk bevæger sig i et minimalistisk miks af elektronisk avantgarde og drømmende jazz, der i fusionen skaber mystiske paradoksale fortællinger. Excelsior er helt tydeligt Anja T. Lahrmanns projekt, og den minimalistiske produktion formår i den grad at fremhæve hende som historiefortæller og sangerinde, hvilket i mine øjne også er noget af det, som er med til at løfte Ice Cream Cathedral som band. Evnerne som historiefortæller kommer i særdeleshed til udtryk på debutsinglen “Martha Graham”, som vi altså i dag har premiere på.

“Martha Graham” er historien om at være ensom i en ekstrem social tid. I en tid, hvor ens ansigt er udskiftet med et profilbillede, og hvor langdistanceforholdet snart er mere reglen end undtagelsen. I en verden, hvor alting altid ligger åbent foran en – men hvor man samtidig er offer for en unaturlig og kunstig distancering. Nummeret akkompagneres af en syret og noget distortet musikvideo, som er skabt af Leonard Kjærulff og Oliver Nehammer. Videoen er blot med til at understrege det paradoksale i den distancerede nærhed og den indskrænkede frihed, som Anja synger om på nummeret.

“Martha Graham” er som nævnt første udspil fra Excelsior og fungerer som en forløber for debut-EP’en “Superimposed”, som udkommer til foråret via Antiphonics.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *