Trackudveksling mellem Lasse og Morten (vol. 1)

Owen Pallett er aktuel i en særegen konstellation med Daphni (aka Dan Snaith aka Caribou). Sammen har de netop udsendt 12″eren ‘Julia / Tiberius’, og i den forbindelse har Morten afspillet nummeret for Lasse.

Regnskys fire skribenter – Lasse, Peter, Morten og Eva – har hver sine musikalske præferencer, og sammen er de i stand til at dække det meste af den undergrund, skribenterne finder både fristende og pulserende. Men hvad sker der, når to af bloggerne sætter sig ned og i en fredsceremoni deler hovedtelefoner og musik med hinanden? Morten og Lasse, denne sides to skarpeste bloggere udi elektronisk musik, valgte hver at spille tre nye numre for hinanden, for at finde både modsætninger og ligheder.

Daphni & Owen Pallett – Julia [Jialong]

Morten: Daphni (aka Dan Snaith aka Caribou) er ikke bange for at udforske nye musikalske veje. Senest har han produceret denne 12”er Julia / Tiberius sammen med den skønne baroque pop-komponist Owen Pallett (modsætninger mødes!). Kan man godt blande house og violin, synes du?

Lasse: Man kan prøve alt, men det er ikke sikkert, man lykkes med det! Jeg synes ikke, det er et dårligt track, men det lyder lidt stift i mine ører. Det er en typisk konsekvens af at blande elektronisk komposition med levende instrumenter: Instrumentet kommer til at tilpasse sig maskinernes kantethed, hvilket kan lyde forkert. Og så synes jeg måske, at det er et lovlig kedeligt melodistykke, de har fundet som tema. Men på den anden side kan jeg godt lide den lidt hårde komposition, som egentlig ligger langt fra både Daphni og Pallett. Man må give dem, at overgangen 1.30 virkelig holder med det lille break efter opbygningen. Jeg er lidt splittet her.

Not Waving Future Rain [Emotional Response]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2014/05/04-Future-Rain.mp3]

Morten: Jeg skrev i slutningen af 2013 om det her forestående album, Human Capabilities, der kommer fra den italienske producer Not Waving. Pladeselskabet bag, britiske Emotional Response, tog sig ret god tid med at få albummet ud, men ud kom det endelig tilbage i marts. Det er en udefinerbar blanding imellem ambient møder krautrock møder non-dance music møder you-name-it. Hvis jeg skulle spille ét nummer for dig, som jeg synes fungerer som en solid præsentation af albummet, så skulle det være Future Rain. Ville du få lyst til at høre resten af albummet, baseret på dit indtryk af dette numer?

Lasse: Ja, jeg bliver helt klart nysgerrig. Det giver en lækker afventende atmosfære og leger med et lidt hypnotisk harmonispil. Det bærer også præg af en filmisk stil, hvor man i højere grad stilles i et rum end i en rytme. Jeg kan godt lide, at det tør at være relativt minimalistisk. Måske kunne det bruge lidt drama? Jeg kommer til at tænke på et nyt track af Oberman Knocks med navnet Dilankex, som også er non-dance, og som er lidt mere dramatisk i sin opbygning og lydflade.

Jamie xx Sleep Sound [Young Turks]

Morten: Engelske Jamie xx udkom i april med sin nye 12”er Girl / Sleep Sound, som jeg personligt når samme højder som hans solodebut Far Nearer. Egentlig ville jeg spille Girl for dig, men Sleep Sound har en Beyonce-sample gemt et sted, og så tænkte jeg, det måske ville fange din interesse. Virker det for dig?

Lasse: Det er i sandhed en lise for sjælen. Mmmm… melankolsk, sexet, sommerligt. Fyldt med nænsomhed og bløde hooks. Specielt starten minder mig meget om det, jeg plejer at kalde ”varm house”. Det tæller f.eks. Taragana Pyjaramas tidlige arbejde, eller Pantha du Prince og Gold Panda. Nummeret har en helt særlig, vidunderligt navlebeskuende stemning, og jeg er vild med overgangen 1.30-1.40. Det sidste halvandet minut er guld værd: Jeg håber nogen spiller det meget højt en sen aften under Distortion. Alt i alt kan nummeret godt være bekendt at bruge et Beyoncé-sample.

Minor Science Foggy Situation [The Trilogy Tapes, februar]

Lasse: Så er det blevet min tur. Jeg synes dette track har en dejlig kombination af saglighed og uro. Fuglekvidder og flotte harmonier i diskrete korstemmer møder urolige rytmer og en plagsom telefon, der ringer. Det minder mig om en linje fra Søren Ulrik Thomsens digtsamling Det Værste og Det Bedste som lyder: ”Det værste er telefoner der ringer om natten så blodet standser og styrter den anden vej rundt”. Kan du genkende følelsen?

Morten: Først og fremmest er jeg glad for, at nogle kan udpege numre fra The Trilogy Tapes’ bagkatalog, der er værd at lytte igennem, for det er jo helt sindssygt, hvor kort tid der går mellem hver udgivelse. Jeg har svært ved selv at følge med. Om jeg følte mig urolig mens jeg lyttede til Foggy Situation, er jeg derimod langt mere usikker på. Jeg var i de første to minutter usikker på, hvilken retning, nummeret ville gå, fordi tråden var så utydelig, men jeg kan skidegodt lide nummerets afveksling mellem det metalliske og det organiske.

Nummeret giver ikke meget af sig, så det er de små belønninger, der tæller, som når beatet stopper op og trækker vejret, og når de høje vokalsamples i få tilfælde træder ind i lydbilledet og lægger sig til at hvile over produktionen. Jeg ser skove, havestole og sol for mig. Jeg vil have dette nummer med i mit sommer-soundtrack.

Beneath One Blings [PAN, marts]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2014/05/03-One-Blings.mp3]

Lasse: Mange mener at dubstep er endegyldigt begravet. Men jeg synes faktisk, jeg hører en del tracks rundt omkring, der henter gyldne indsigter i blandt andet den tidlige dubstep. F.eks. synes jeg at LogosCold Mission var et af 2013’s bedste album. Beneath er et andet godt eksempel: Det er spændstigt, har masser af percussion og lækker subbas. Hvad synes du? Er jeg bare sentimental eller har det fremtidsperspektiver?

Morten: Jeg kan godt lide, hvordan de to YouTube-kommentarer hidtil henholdsvis går ”HEAVY” og ”boring”. Noget siger mig, at det er et nummer, der kan skille vandene. Jeg synes også, jeg for tiden ser og hører lidt mere til dubstep, som man kender den fra genrens heydays, dog stadig i en moderne fusion med elementer af eksempelvis footwork. Personligt er jeg dog lidt skuffet over, hvor direkte ud af dubsteppens gyldne år, dette nummer har afsæt i. Det bliver lidt en kliché med ”nobody knows I’m here”-vokalsamplingen. Den tunge bas gør mig ingenting, men jeg tror den havde haft det bedre, hvis den var blevet sat op med percussion, der fremstod mere luftigt. Ellers ender man med en produktion, man har hørt – ikke identisk – men tilsvarende fra tidligere. Dette er et nummer for nostalgikeren.

DJ Clent Don’t Go Down [Planet Mu, april]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2014/05/04-dj_clent-dont_go_down.mp3]

Lasse: Den ekstremt triste og chokerende nyhed om footwork-geniet DJ Rashads død er svær at komme sig over. En anden klassisk footwork-producer, DJ Clent, har netop udgivet en ny EP på Planet Mu. Dette er et meget klassisk, sample-baseret footwork-track, næsten et skoleeksempel. Jeg kan lide det, selvom jeg savner lidt af Rashads vildskab. Hvad synes du?

Morten: DJ Clent skylder ret meget til artister som DJ Rashad, som jeg også mener tidligere er blevet udpeget som en kæmpe footwork-inspirationskilde af DJ Clent selv. Jeg er en sucker for den klassiske ”footwork møder soul”-opskrift, og introen gav mig også høje forventninger, men det hele står lidt i stampe herefter, og der bliver ikke leget tilpas med vokalen, der gentagende bliver loopet igennem hele tracket. Piano-delen fungerer virkelig godt, men drukner lidt i den rodebutik, han har foldet ud for lytteren. Nej, jeg synes han mangler mod, pondus og freakyness til at Don’t Go Down bliver et nummer, jeg vil vende tilbage til.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rudi Zygadlo – Melpomene

Det er en berusende kompleksitet af Yann Tiersen, Julia Holter, dødsklaver og Beirut, Rudi Zygadlo skaber på “Melpomene”. Et repeteret klavertema hypnotiserer dig, præcis som elektronisk musiks rytmer plejer at gøre, mens Zygadlos klagende vokal og en harmonikas karakteristiske tone placerer dig i den østeuropæiske tradition for folkemusik.

Overraskelsen er central for oplevelsen af nummeret. Vi ved, at det udgives som forløber for et fuldlængde album på det elektroniske label Planet Mu (Faulty DL, Floating Points, Machinedrum), og forventer, at introens klavertema er begyndelsen på et housetrack. Et sample, som om lidt vil blive understøttet af et beat. Men beatet kommer ikke. Det bliver antydet af et enkelt slag, som siden glimrer ved sit fravær. Hvorfor kommer det ikke tilbage, når Zygadlo er en elektronisk producer? Fordi det er mødet, der interesserer Rudi Zygadlo. Det har det gjort, siden skotten på debutalbummet Great Western Layment (2010) forenede dubstep med en vokalbaseret sangstruktur, og han på ep’en Achtung! (2011) begyndte at famle rundt med folkemusikkens instrumenter. Det er faktisk først med “Melpomene”, Zygadlo får antændt spændingerne sin musik. Og “Melpomene” er et brændende drama, overvældende, men stadig med en jordbunden tristesse i harmonikaens klang og vokalens langstrakte udfoldelse. Dybt seriøst, men stadig fabulerende. Komplet indtagende.

‘Melpomene’ er første single fra Tragicomedies som udkommer d. 17. september via Planet Mu.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er din guide til footwork

Vi er særdeles glade for at præsentere en ny skribent på Regnsky i dag. Lasse Posborg Michelsen kender du måske som anmelder hos Soundvenue, men fremover vil også Regnskys læsere have glæde af hans velformidlede viden om elektronisk musik. Velkommen til Lasse!

Kan du forestille dig et stykke musik, der har et tempo og en styrke, der får det hele til at lette som en helikopter? Footwork er genren, der er så tung, at den virker vægtløs. I 2010/2011 satte den sine første spor i europæisk basmusik. Jeg tænkte derfor, at det var tid til en lille dansk introduktion til de fedeste tracks, den kringlede historie og de nyeste udviklinger.

I forhold til herligt uklare genrebegreber som wonky og post-dubstep, er footwork let at introducere: Den stammer fra Chicago, ligger i et usædvanligt højt tempo omkring 160 bpm, har som regel en ivrigt pulserende subbas samt high-hats, off-beat klap og trommer, der falder stramt i half-time-agtige beats. Effekten er ikke til tage fejl af, som man kan høre på dette tætpakkede track fra oktober sidste år af DJ Rashad og DJ Manny:

DJ Rashad & DJ Manny – R House

Nummeret er faktisk meget illustrativt for genren. Den frenetiske rytme ligger og vipper på et så spændingsfyldt sted, at grænsen mellem klaustrofobisk stress og det befriende vanvid bliver hårfin. Man kan godt sige, at footwork handler om at flytte denne grænse: Hvad du starter med at opleve som en stressende og kropsfjern rytme flyttes og viser sig i sin fucked-up-hed at være det bedste sted at give slip. Numrene mangler i en sådan grad ‘grounding’, at de løfter sig fra jorden.

DJ Rashad og Dj Manny opnår effektten vha. en ekstremt spændingsfyldt opbygning: De første 24 sekunder hører vi det soulede sample af Chuck Roberts “My House” fra slut firserne, hvor han snakker humoristisk-prædikende om house.

Chuck Roberts – My House

Det er et sample der dukker op mange steder, men første gang blev brugt på det berømte 80er house track “Can You Feel It”, som stadig fungerer ufatteligt godt.

Mr. Fingers – Can You Feel It?

Anyway, efter de første 24 sekunder falder bassen ind – benhårdt, uden drop. Frem for at tilfredsstille lytteren med en festlig forløsning, øger den blot spændingen. Endnu 24 sekunder går uden synet af en udvej. Pludselig svinder samplet ind til en vanvittig gentagelse af ‘hou’-lyden i ordet ‘house’, trommer og akkorder forsvinder totalt. Kun bassen og percussion står tilbage i et ægte bristepunkt. Igen går der 24 sekunder. Endelig, efter disse tre spændingstrin, præcist 1.12 min. inde, topper det med et nyt vokalsample. Forløser det? Nej, det holder og udløser på én gang spændingen og åbner dermed for resten af tracket. (Nogen der i øvrigt kan høre, hvad de har samplet? Jeg kunne ikke identificere det). Jeg ved ikke med jer, men jeg synes det er ret genialt skruet sammen.

Generelt er footwork en ret sample-tung genre, især de soulede 70er-plader fylder på en del udgivelser. Men der lånes også fra moderne popkultur. På det følgende track “Orbits” har DJ T-Why samplet intet mindre end et tema fra noget så mainstream-nørdet og vidunderligt kitsch som Lord Of the Rings!

DJ T-Why – Orbits

I mine ører holder det. De himmelvendte piv, den spændte percussion og LOTR-temaet (der går lige i mit fantasy-hjerte) passer godt sammen. Samtidig er det et interessant track, fordi det viser, at footwork godt kan have en underlig form for ro på. Violinerne farver den spændte rytme i en helt uventet retning, hvor den insisterende subbas næsten virker ufarlig. Det er klogt lavet at give en så abstrakt opbygning en så åbenlys fortællende, stemningsfyldt karakter med et filmtema, som alle kender.

Følgende track derimod har bestemt ikke ro på. Det kommer ligesom “Orbits” fra pladen Bangs and Works vol. 2, som er en (af to) footwork-compilations, det engelske pladeselskab Planet Mu har udgivet inden for det seneste års tid. Jlin er en af de få kvindelige footwork-artister, jeg indtil videre er stødt på. Tracket har ligesom “Orbits” en klar pop-kulturel reference i form af et potent Mortal Kombat-sample, men ellers er hendes tracks altid uden samples. Det her er lidt af en banger (= skru op, inden du trykker play).

Jlin – Asylum

Det, der gør “Asylum” til et specielt nummer, er den konstante afveksling. Som de fleste footwork-tracks har det en insisterende, repetitiv grundrytme, der kører i et tempo, som forhindrer enhver fornemmelse af et swingene groove. Footwork arbejder – som navnet udtaler – i fødderne, ikke i mellemgulvet. Men henover det insisterende hastværk har “Asylum” en livlig overflade, hvor slagtøjet falder som de første tunge dråber i optrækket til en storm (i et videospil…).

Som det sig hør og bør i elektronisk musik, er der selvfølgelig en lang række genrebegreber og interne differentieringer ang. footwork, som man jo absolut må kende, hvis man skal tælle som rigtig footwork fan. Nu er dette indlæg allerede blevet smånørdet, så vi kan lige så godt gå hele vejen og tage historiebrillerne på:

Som så meget andet starter det hele med Chicago house (jf. samplingen af Chuck Roberts). I halvfemserne begynder en række folk så at skrue op for tempoet, herunder DJsne Deeon, Funk, Milton, Slugo og Paul Johnson. Det her track af DJ Deeon er fra 1994 og lyder stadig ret spændstigt.

DJ Deeon – Groove Mode

Prøv at sammenlign tempoet med “Can You Fell It” ovenfor, som er fra slut 80’erne (sidstnævnte ligger på ca 118 bpm, mens førstnævnte ligger på 133 bpm).

Her er et andet track (af DJ Milton), som stammer fra 1995. Tempoet er næsten det samme, en lille smule højere, men rytmen er mere kompliceret.

DJ Milton – House-O-Matics

Denne udvikling af house blev kaldt for ghetto house. Den kan man sikkert snakke længe om, men hvis vi nu skal holde fast i den røde tråd, så er pointen at tempoet blev sat endnu mere op med tiden (til 150-160 bpm) – hvilket så blev kaldt juke. Det er ikke helt let at holde rede på forskellen mellem juke og footwork, men som jeg forstår det, så har footwork næsten aldrig kick drum, bruger half-time beats, flere synkoperinger og off-beat klap og har næsten altid en subbas, der pulserer (måske ‘i stedet’ for kick drum). Hvis man ser bort fra det tekniske går footwork for at være mere hårdt, DJ Rashad beskriver det sådan: ”The juke thing is more commercial, more dancing on girls type music. The footwork is the grimier battle tracks.”

Inden for de seneste par år, er footwork begyndt at sætte sit præg på basmusik mere generelt og specifikt i England. Kan I f.eks. huske det her mega funky track af Addison Groove, som kom i 2010?

Addison Groove – Footcrab

Kort efter samme år kom endnu et super footwork-inspireret nummer af Ramadanman (a.k.a. Pearson Sound).

Ramadanman – Work Them

Hvis man lytter til Machinedrums plade Room(s) fra sidste år, kan man også høre spor af footwork. F.eks. på nummeret “The Statue”, som har den stressede lethed, der er så karakteristisk for footwork.

Machinedrum – The Statue

Et andet prominent eksempel er Kuedo, der tidligere udgjorde den ene halvdel af Vex’d. På sin plade Severent, der kom i oktober sidste år, kan man også høre footwork-ideerne florere. Ligesom Machinedrum udkommer Kuedo på Planet Mu, der altså har sat sig godt på udbredelsen af genren. Hør f.eks. det her track, hvor Kuedo har taget konsekvensen og givet rytmen en næsten helikopter-agtig lyd.

Kuedo – Scissors

Footwork vil næppe få samme prominente status som dubstep fik. En af grundene er sandsynligvis, at det faktisk er sværere at lave footwork, der fungerer. Hvis dit track ikke holder, bliver det hurtigt belastende at lytte til. Men kigger man på 2011, er der tegn på, at footwork også kommer til at fylde i 2012. Desuden har genren et stærkt fællestræk med dubstep: Den er forfærdelig god til at være grum. Og lad os nu bare indrømme det. Grumhed er nice:

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Bue says:

    Dejligt at blive præsenteret for noget musikblogging der både tør være lidt analyserende og historisk trådtrækkende. Ser frem til mere.

  2. Bue says:

    her er i øvrigt også lidt om forskellen mellem juke og footwork:
    http://www.quora.com/Electronic-Music/Whats-the-difference-between-juke-and-footwork?q=juke+footwork

  3. Rosa Lux says:

    Det er Anita Baker der er samplet i R house. Sweet Love..

  4. Lasse Posborg Michelsen says:

    Godt hørt, Rosa Lux! Har lige lyttet – skønt nummer! Det afklarer også akkorder og instrumentering i resten af R House.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

iTAL tEK – Infinity

Langt om længe har jeg givet mig selv muligheden for at få tjekket dele af den engelske iTAL tEKs diskografi ud, og man må sige, at jeg høster frugterne for min tålmodighed. Grunden til, at det skal lyde som en overraskelse, at jeg ikke tidligere har lyttet indgående til hans værker er, at han i løbet af de seneste fem år har udsendt anmelderroste EP’er på blandt andet det toneangivende label Planet Mu og to fuldspillere på selv samme pladeselskab. Jeg tror, at jeg syntes det lød fjollet med de små bogstaver først efterfulgte af unicases.

Min første encounter med den Brighton-baserede producer kommer fra EP’en Moment In Blue, hvorfra jeg har fundet mig helt betaget af nummeret Infinity. Jeg har lyttet om og om igen til denne småmelankolske, uptempo stomper de sidste par dage, og jeg kan ikke vente til, at jeg skal dykke længere ned i hans bagkatalog. Skulle man ikke have dyrket iTAL tEK endnu, kan jeg blot give jer min varmeste anbefaling. Gør det.

iTAL tEKInfinity
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/01/05-Infinity-1.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. kridp says:

    Fedt track! Strangelove V.I.P. fra Midnight Colour kan også varmt anbefales.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

FaltyDL og Simon Baker varsler albums

I tillæg til indlægget i foregårs om Nicolas Jaars forestående debutalbum er det værd at bide mærke i, at 2011 på nuværende tidspunkt fremstår lovende med henblik på årets bud på fuldspillere og endnu ikke ser ud til at stoppe efter et fantastisk 2010, som var rigt på imponerende udgivelser.

Vi fortsætter indenfor den elektroniske genre i to forskellige retninger. FaltyDL, den populære dubstep/garage-producer Drew Lustman fra New York, udsender den 13. marts karrierens andet studiealbum som opfølger til den anmelderroste debut Love Is A Liabillity. Den kommende plade udgives på Planet Mu – hvor han allerede har udsendt flere 12″er – og kommer til at bære titlen You Stand Uncertain, der vil byde på gæsteoptrædener fra de smukke vokalister Nneka og 22-årige Lily McKenzie, som har fået masser af support fra især den engelske radiokanal BBC 1Xtra. You Stand Uncertain består af ikke før udgivet materiale, så det skal derfor blive spændende at høre hvad denne har at byde på. Er man ikke bekendt med FaltyDLs futuristiske garage-lyd kan man velsagtens tjekke hans netop udgivende Hip Love, der tilmed er blevet remixet af The XX-medlemmet Jamie XX.

FaltyDL – You Stand Uncertain, Planet Mu. 13. marts (dubstep, garage)

FaltyDLHip Love
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/01/01-Hip-Love-1.mp3]

Som om det ikke var nok er udgivelsesdatoen for techno- og housekoryfæet Simon Bakers debutplade netop også blevet annonceret. Nyheden om en studieplade på trapperne fra FaltyDLs landsmand Baker blev først bragt i slutningen af sidste år, men til gengæld ved vi nu både, at pladen kommer til at lystre på Traces og vil ramme forretningerne og det online musikmarked et udefineret sted i marts måned.
I pressemeddelelsen fortæller det historiske pladeselskab 2020 Vision, som vil husere den kommende udgivelse, at lyden på Traces (selvfølgelig) vil være langt mere lyttervenligt sammenlignet med Simon Bakers typisk kluborienterede udgivelser. Derudover varsler 2020 Vision mere down-tempo skæringer med op til flere vokalgæster, uden at de dog endnu vil sætte navn på hvilke samarbejdspartnere vi kan se frem til.

Simon Baker – Traces, 2020 Vision. Marts (tech-house)

Simon BakerThe Trick
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/01/01-The-Trick-1.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jens B says:

    Eeeeeelsker FaltyDL!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?