Delphic -> Frankrig -> Canada -> Danmark

Engelske Delphic udsendte for præcis tre uger siden debutalbummet Acolyte. Men rygterne om kvarteten fra Manchester er gået længe forud. Allerede i sommers figurerede et remix af nummeret “Counterpoint” på det toneangivende franske label Kitsunés Maison 7 compilation, hvor det vakte begejstring med sin veloplagte, catchy og helvedes velspille indie-techno, der fik Morten til at filosofere lidt over bandets mulige genetiske baggrund.

At den dansevenlige kombination af technobeats og stærke melodier er yderst remix-venlig er næppe gået særlig mange remix-kunstnere forbi. Nu er det canadiske What Kind of Breeze Do You Blows tur til at have Delphic under kærlig behandling med førstesinglen fra Acolyte, “Doubt”.

What Kind of Breeze Do You Blow er noget af det tætteste vi kommer på hof-remixere i indieverdenen, og bare det seneste år har de gennem tilføjelse af en sprød electrokant til de originale tracks, rykket prominente navne som Lake Heartbeat og Phoenix helt ind på dansegulvet.

Det lykkedes også med “Doubt”. Efter en intro, der ved de første lyt lyder på grænsen af det frustrerende, hakkende og disharmoniske, falder brikkerne på plads og skaber en catchy og udfordrende fortolkning af singlen.

Delphics hjemby Manchesters historiske baggrund går bandet ikke fri for perspektiveringer til. Andet ville nok også være uundgåeligt. For Delphics ægte bedsteforældre er selvfølgelig New Order, hvis skelsættende kombination af elektroniske beats og indiefølsomme melodilinjer former den nye generation af britiske bands. Det er en ’80-revival, det her, men selvom brit-pop/rocken negligeres, beviser intelligente tekster at man i den grad stadig kan have noget på hjertet.

I aften har københavnerne mulighed for at danse mandagstrætheden ud af kroppen til englændernes energiske toner, da Europa-turné bringer Richard, Matt, James og Dan forbi Lille Vega til dere første besøg i Danmark. Som opvarmning spiller danske Roxy Jules, der – målt på mængden af hype, i hvert fald – lader til at være et lyt værd. Billetterne kan købes her.

DelphicDoubt
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/02-Doubt.mp3]

DelphicDoubt (What Kind of Breeze Do You Blow remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/Doubt-What-Kind-of-Breeze-Do-You-Bl-1.mp3]

+
Og som om det ikke var nok, beviser Delphic også selv, at de evner at finpudse andres værker. Dette sker på Fences af franske Phoenix, som pludselig lyder lidt mere af det nordengelske arbejdermiljø – anno 2010, selvfølgelig.

PhoenixFences (Delphic Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/Phoenix-Fences-Delphic-Remix.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ung Flugt fejrer fødselsdagsfest!

Ung Flugts 3 års fødselsdagsfest

I aften fejrer den københavnske Dj-duo Ung Flugt sig selv, når de på Dunkel inviterer alle med et bankende hjerte til pigernes tredje fødselsdagsfest. I kender dem nok fra, ja, det københavnske natteliv, hvor de har været med til at skabe rigtig mange fester. Herudover figurerer den ene af de, Johanne Schwensen, også som månedlig gæsteskribent her på bloggen – og mon ikke hun snart har noget nyt at rapportere hjem om.

Festen sker i selskab med mange af Ung Flugts gode venner og kollegaer; Zzzune, Atle, klub-kollegaerne Trolle & Rosenstand, Christian Alexander og Regnskys egne djs vil sammen med pigerne selv agere musikkens repræsentanter denne aften. Uden at min integritet og troværdighed ryger af fløjten, er jeg sikker på at det bliver en vildt fed aften. For at gøre aftenen ekstra speciel, åbner Dunkel en time tidligere, hvor der vil stå kager og et stort fad punch klar til alle de søde mennesker, så det skal nok tegne til at blive en rigtig god aften.

Tjek Facebook-event!
______________________________________________________________________

Som en lille ekstra appetizer kommer hér nogle numre, som jeg slet og ret nyder i stort omfang for tiden, og som jeg håber jeg får tid til at spille lidt af i aften. Håber det bliver modtaget vel. Kysser.

PhoenixFences (Def Starr Version)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/Fences-Def-Starr-Version1.mp3]

Matthias MeyerInfinity
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/01-Infinity.mp3]

Henrik Schwarz & AmampondoI Exist Because of You (Dixons Stripped Down Version)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/02-I-Exist-Because-of-You-Dixons-St.mp3]

2020 SoundsystemSliding Away (Lazaro Casanova Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/Sliding-Away-Lazaro-Casanova-Remi-1.mp3]

Malente, DexGipsy Kings feat. Analogik (Round Table Knights Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/Gipsy-Kings-feat.-Analogik-Round-Ta.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Lovatron says:

    Great post!! <3<3<3 I love this blog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?