Regnsky & Støjblog præsenterer “Spitting Image” release

flyer by Anika Lori
When Saints Go Machine udsendte den længe ventede debutplade Ten Makes A Face, som vi på Regnsky har været meget begejstrede for. Nu er firkløveret aktuelt igen. Denne gang med 2. singlen – den utraditionelle, eurodance-inspirerede popperle ”Spitting Image”.
Den har følgelig har inspireret et væld af kunstnere til remixing: Mislyd, Vinnie Who, Muzzle Flash, Turboweekend, Pezzner (US) og Eim Ick (tidl. CloudC) har alle bidraget med de remix, der er sluppet gennem nåleøjet, og dermed figurer på udgivelsen.

Og størstedelen af dem kan opleves på Dunkel den 4. september, når Regnsky slår pjalterne sammen med vores blogkollegaer på Støjblog, og fejrer releasen.
Denne aften er også lancering af Regnskys faste klub på Dunkel. Første fredag i måneden præsenterer Regnsky månedens mest anbefalelsesværdige release, og booking af de mest spændende djs og livenavne, ligesom Regnsky djs vil være residents.

I anledningen af releasen har Mislyd taget turen fra Århus til København. Sidst trioen aflagde hovedstaden visit, var i forbindelse med årets Start Festival, hvor deres dynamisk minimalinspirerede electronica bankede tempoet og festen i top. På Dunkel dannes rammen for live-settet af gruppens yderst vellykkede remix af ”Spitting Image”. Det bliver varmt, det bliver tætpakket, det bliver højt og det bliver fedt!

Eim Ick huserede tidligere under navnet CloudC, og skønt det næppe vil ringe mange klokker, har bagmanden Nick Kold Eriksen sommeren igennem finpudset sit liveset gennem de københavnske nætter. Eim Ick er ligesom Mislyd en af Støjblog og Regnskys darlings.

Resten af aftenen er under kyndig hænder, når først ½ af When Saints Go Machine, nemlig Kenton Slash Demon, bestyrer pladespillerne og Muzzle Flash senere overtager.

Regnsky har fået æren af at præsentere de forskellige remix, og i dag får i mulighed for at stifte bekendtskab med Pezzner og Mislyds.

When Saints Go Machine – Spitting Image
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/05-spitting-image.mp3]

When Saints Go Machine – Spitting Image (Pezzner remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/Spit-Pezzner.mp3]

When Saints Go Machine Spitting Image (Mislyd remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/Spit-Mislyd.mp3]

Facebook-event

Lineup:
Mislyd (live)
Eim Ick (tidl. CloudC – live)
Kenton Slash Demon
Muzzle Flash
Regnsky djs b2b Støjblog

Regnsky & Støjblog præsenterer “Spitting Image” release
Dunkel, Vestervoldgade 10, Kbh. V.
4. september kl 23-07
Fri entré til 01
Happy hour til 02

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kenton Slash Demon mixtape fra SONAR

Kenton Slash Demon
Kenton Slash Demon oplever i øjeblikket en nærmest usandsynlig medvind. Tartelet ep’en Khattabi har været længe undervejs, og i mellemtiden har numret ”Bruun” næsten opnået samme uomgængelighed på klubber over hele Europa, som favoritter hos så respekterede og feterede dj’s som Laurent Garnier, dOP og Hot Chip – bare for at nævne nogle enkelte.
Og i foråret gæstede duoen fra København så Sonár festivalen i Barcelona, i forbindelse med Tartelet-festen. Det ville jeg personligt have givet meget for at opleve, men så er det jo godt, at de søde drenge har optaget hele skidtet og smidt det op til fri download her.
Det byder både på ”Khattabi”, hvis frække percussion er formidabelt mixet over i Foals‘ støjende remix af ”The More That I Do” , på ”Bruun” og Pezzner, der mestrer at kombinere den skæve instrumentering med et pokkers fedt og medrivende beat.

Dog synes jeg bongo er for gennemtrængende i settet, der efter koncentreret lytning fremstår en anelse monotont i de hoppende house-rytmer, og derefter falder lidt igennem med den franske dOP-lyd, der godt nok er enormt effektiv, men i længden bliver noget inderverende og for ”safe-play”.  Det, der imidlertid imponerer i mixet er duoens evne til at få tempo og rytme til at glide over i hinanden i overgangende, så lyden kan gå fra tilbageholdende til pumpet på ganske kort tid – og det med stor naturlighed.

Download mixtapet her, og se “kommentarer” for tracklisten.

Kenton Slash Demon – Bruun
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/02-Bruun-1.mp3]

The FieldThe More That I Do (Foals remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/The-More-That-I-Do-Foals1.mp3]

Pezzner – Chapter Two
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/Pezzner-Chapter-Two.mp3]