Årets album – januar & februar

Et år er lang tid. Men ikke tid nok til, at alle gode udgivelser og genfund kan få den fortjente opmærksomhed på Regnsky. Klog af skade må jeg indrømme, at de bedste album af og til først åbenbarer sig længe efter udgivelsesåret er rindet ud.
Konsekvensen heraf bliver, at 2011 ikke sendes af sted med en traditionel årsliste over de bedste album, men at musikåret i stedet fejres ved et kronologisk tilbageblik på de udgivelser, som oftest er strømmet gennem mine højtalere i året der gik – fra 2011 såvel som ældre. Der er intet system – nogle måneder var ep’erne bedst, nogle var to plader lige fantastiske, og i nogle var behovet for gensyn større end lysten til safari i den vildtvoksende indieskov.

I dag gælder det januar og februar – vintermånederne, som vi netop er trådt ind i igen. Jeg bilder mig ind, at pladerne, Destroyer undtaget, har en del fællestræk. En søgen i sjælen, som kommer ganske forskelligt til udtryk: Gennem Sufjan Stevens pludselige vekslen mellem det stort orkestrerede og det intime, i Paxton Fettels indadvendte repetitioner og i Alcoholic Faith Missions kollektive march.

Januar

DestroyerKapputt
Dan Bejars andet projekt end The New Pornographers nåede først mine ører i 2011. Men med hvilken elegance! Trods lån af virkemidler fra softrock (saxofon, langsomme akkorder på akustisk guitar), flyder fløden ikke over. I stedet sender Destroyer os til varmere himmelstrøg – til et blødt lys, modne frugter, lunt sand og gode drinks. Fristende i januar? Åh ja. Destroyer holder balancen, og undgår at tippe helt over i det 80’er-Baywatch sukrede. Bejar og co. bevarer den hårdt optjente indiecred med fabelagtigte tekster, hvor både det tiltrækkende og afskrækkende portrætteres. Bedst på titelnummeret “Kapputt”:
“Wasting your days/chasing some girls, alright/chasing cocaine through the back rooms/of the world all night.”
I kraft af sin detaljerigdom i genre og instrumentering og sin humor og vid i lyrikken, sender Kapputt stadig varme vibrationer gennem kroppen et år efter udgivelsen.

DestroyerSavage Night At The Opera
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/03-Savage-Night-At-The-Opera.mp3]

Sufjan Stevens The Age of Adz (2010)
At Sufjan Stevens ikke var repræsenteret på en eneste af sidste års best-of lister anser både Morten og jeg som en af årets absolut største brølere.
The Age of Adz er om noget et værk. Trods Sufjan i den fem år lange pause fra Illinois (2005) til The Age of Adz voksede fra sin tidligere bedste ven, banjoen, og delvist erstattede den med programmering og elektroniske forvrængninger af klassiske instrumenter, består intimiteten stadig. Eksemplet er “I Walked”, en post-breakup kærlighedserklæring, hvor følelsen af savn er så stort, at det ikke ville kunne være i de tidligere folkklæder. Det er et portræt af det nære, men ikke spor simple. Sufjans stiller diagnoser af store følelser med ømme finesser i et fabulerende legesygt univers, og i kombination med to samspillende modsætninger – vokalens beherskede klagesang og de misundelsesværdigt konkrete tekster – kan Sufjan tilsyneladende alt på The Age of Adz. Så godt, at man på intet tidspunkt savner banjoen. Og kun føler en barnlig glæde ved genhøret i de afsluttende minutter af den 25 minutter lange lukker, “Impossible Soul”.

Sufjan StevensI Walked
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/01/I-Walked.mp3]

Februar

Paxton Fettel – From the Surface and Upwards EP
Alcoholic Faith MissionAnd the Running From Insanity EP

Februar var en sløv udgivelsesmåned uden nogle særlige tilføjelser til mit musikbibliotek. Ud over to på papiret ganske forskellige ep’er: house-supertalentet Paxton Fettels debut og indiekollektivet Alcoholic Faith Mission forløber til lp’en Ask Me This fra oktober. Ep-formatets styrke ligger i fokus på de enkelte tracks, hvor imod albumformatet prioriterer en sammenhæng mellem de enkelte numre. Både Paxton og AFM’s ep’er er samlinger af fuldkomne numre, der står stærkt i ensomheden, men hørt i relation til deres naboer fremviser et ypperligt billede af projekt og bands respektive talenter.
Hvor AFM kan insistere, kan Paxton Fettel fabulere. Numrenes progression synes intuitiv. De er mildt overraskende, men bevarer altid en venlig åbenhed mod lytteren – virkemidlerne er som oftest relativt simple: et gentaget klavertema med få variationer, et beat med filter på hver anden takt. Det deephouse-langsomme tempo og de oftest dur-baserede melodier gør Paxton Fettels debut – den første af seks ep’er i 2011 – til en tillokkende og indbydende sag, som du kan høre her.

Musikkens – følelsernes – nødvendighed præsenterer Alcoholic Faith Mission i helt andre musikalske klæder. Tre numre fra And the Running With Insanity bed sig fast i slutningen af den mørkeste vinter, for de reflekterede humøret skræmmende godt. Den højstemte melankoli, Broken Social Scene og Arcade Fire varetog så glimrende over there, og som efterhånden må siges at synge svanesang på den internationale scene, fortolker danskerne i en særegen stil, der giver langt mere end kunstigt åndedræt. Hos AFM er trommerne ofte de programmerede af slagsen, hvilket føjer ekstra point til bandets personlighedskonto. Den bugner nu i forvejen med AFM’s fyldige lyd: listende guitarriff, Kristine Permild og Thorben Seierøs særegne vokaler i harmoniske kollissioner, fjerlet piano og rytmiske traveture. Mest behændigt eksekveret på “Legacy”, hvis mange stykker smedes fornemt sammen af de ekvilibristiske solopræstationer – ikke mindst på blæsere. “Drowning (In myself)” brød få anmeldere sig om, de kritiserede det netop for at være usammenhængende. Et kritikpunkt, jeg stadig ikke kan høre. I stedet hoppede jeg i med begge ben, og lod de store følelser oversvømme mig nummer for nummer.

Alcoholic Faith Mission – Legacy
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/01/02-Legacy.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Paxton Fettel fejrer ny ep

Siden Regnsky første gang omtalte danske Paxton Fettel, er det væltet ind med efterspørgelser på mere fra den talentfulde houseproducer. Og det kommer nu. Hvor anledningen sidste gang var første liveoptræden i kølvandet på ep’en From the Surface and Upwards er det denne gang en regulær releasefest – på Dunkel denne fredag d. 18 marts.

Det anerkendte britiske label Greta Cottage Workshop lægger navn til ep’en Skyflares, der udkommer på fredag, 18. marts. Med denne ep viser Paxton Fettel en ny side af sin kunnen. Han præsenterer et langt simplere lydbillede, hvor den mængde instrumenter, der møder lytteren på samme tid simpelthen er mindre. Til gengæld afløser instrumenterne hinanden i en form for “episoder” – eksempelvis på “Emlay”, der overrasker lytteren med sin hårde, metalliske synthbas og slæbende, næsten drum’n’bass inspirerede rytme, før blide blæsere introducerer nummerets hovedmelodi. Det er repeterende og konstant afvekslende. De velkendte gentagelser skaber ro og den tibagelænede stemning sættes aldrig over styr mens de små bitte ændringer får plads.
Mere upbeat og melodiøse er ep’ens to andre numre, “Mute Euphoria” og det legende “Skyflares”. Blæserne går igen på førstnævnte, men erstattes af et vokalsample som det mest fortællende og spektakulære drive på titelnummeret.

Som et særligt treat har Regnsky fået lov til at dele et af de Paxton Fettel-numre, som endnu ikke er udgivet. “The Wastes” præsenterer – igen! – en side af projektet, som man næppe havde set komme ud fra de foregående udgivelser – tempoet er højere, og house-nummeret søger konstant mod et drillende peak. Virkemidlerne intensiveres effektivt, pilles ned og starter forfra, om det så er klaver eller det samplede kor. Et sjældent dansabelt nummer fra den produktive musiker.

Paxton Fettel fejrer ep’en (der også udkommer på vinyl) med et liveset denne fredag på Dunkel, hvor han flankeres af ingen ringere end canadiske-via-Berlin Guillaume & The Cotou Dumonts samt Lawaetz og aftenens værter Ung Flugt. Guillaume spiller live og solo – trods navnet indikerer noget andet. Guillaume har de seneste fem år været garant for en funky house med masser af percussions og drive.

Paxton FettelThe Wastes
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/The-Wastes-1.mp3]

Paxton Fettel – Mute Euphoria
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/Mute-Eurphoria-1.mp3]

Paxton Fettel har adskillige andre ep’er og remixes på vej den næste måneds tid. Hold dig opdateret på Soundcloud.

Guillaume & The Coutu Dumonts (live)
+ Paxton Fettel (live)
+ Lawaetz og Ung Flugt
Dunkel, København
18. marts 23-07

Event på Facebook

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Nanna says:

    Ser forventningsfuldt fredag i møde!

  2. Som en lille extra godte kan jeg lige smide link et remix, lavet til Dyan K fra Costa Rica.

    http://soundcloud.com/sbunderground/dyan-k-conqueror-paxton-fettel

    Godt med Funk, Ses på fredag.
    Tak for de pæne ord regnsky!

  3. Rasmus says:

    Jeg er ret pjattet med det her

  4. wonky carton says:

    big like.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Paxton Fettel

Af og til sker der noget, man på ingen måde havde forudset. Udover regnvejr, impulsiv kaffedrikning og tåbelige tøjkøb, kan det være musikalske projekter, som på forunderlig vis har undgået mine ører.

Den elektroniske producer Paxton Fettel er på den måde et lille mysterium. Med en lyd funderet i deep techno repræsenterer alle numre fra Paxton Fettel en stemning. Den eksamineres grundigt, og  suppleres af flere lag og elementer, men det er den fokuserede lyd som for alvor overbeviser mig om projektets kvaliteter.
“Approaching Heat” fra ep’en From The Surface and Upwards er det et chillet, houset medley (ikke ulig Stimming) som den simple, firetoners melodi varsler. Repetitionen udfordres af svævende synths, der pulserer gennem ørerne og får blodet til at løbe lidt hurtigere. Med “Glow of Fading Lights” trækkes stemningen endnu længere frem, og det er næsten ikke til at ryste det halvt melankolske, halv sentimentale billede af en vindbidt hjemstavn ud af hovedet igen.

Egentlig er mange af de virkemidler, Paxton Fettel benytter sig af forholdsvist simple. Et filter eller et bækken, der snubler en smule på hveranden takt. Men fordi numrenes udvikling ikke dikteres af disse effekter, gøres rummet for improvisation så meget større. De enkelte numres progression synes intuitiv, men mildt overraskende og indhylder dig i en hypnose, som er særdeles svær at løsrive sig fra.

Hvem er Paxton Fettel? Og hvorfor har jeg ikke fundet ham noget før? Well, tak til Taragana Pyjarama for jeg overhovedet stiller det spørgsmål. Og tak til Dunkel for jeg kan få det opklaret. Imorgen, fredag d. 4. februar spiller Paxton Fettel nemlig live ved siden af debutanterne i Averos (læs/lyt her) og den noget mere erfarne Holtoug (læs meget her), som også begge giver liveperformances. Aftenen startes og afrundes med djsets af undertegnede, Mads Regnsky samt Johanne (Ung Flugt) og Jesper Ryom (læs her).

Køb Paxton Fettels’ From the Surface and Upwards ep her.

Læs mere om eventet her.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Kristian says:

    Kan det fås på vinyl nogen steder?

  2. Paxton Fettel says:

    Forhåbentlig kommer der et begrænset oplag i løbet af foråret, men på nuværende tidspunkt er det lidt usikkert. Jeg skal nok sørge for at gøre opmærksom på det, hvis det sker.

  3. Kristian says:

    Jeg er ret interesseret i at det sker, så du skriver bare hvis der er noget jeg kan gøre.
    kristianeh (at) gmail (dot) com

  4. Nicolas says:

    uden tvivl det bedste jeg længe har hørt af House herhjemme fra! straight to beatport

  5. Hans Peter says:

    Fantastisk!!

  6. Mark says:

    Intet mindre end fantastisk.. über fedt sæt igår!

  7. Paxton Fettel says:

    takker for probs. Det var en fed aften på dunkel. Der bliver snart released endnu en EP med flere tracks. Dette skulle gerne ske slut Februar.

  8. genialt ! elsker det ! mere mere mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?