Top 10: Årets plader iflg. Eva

Når 2010 forsvinder, vinker jeg farvel til året på toppen af en fuldstændig ubegribeligt stor bunke af fantastisk musik. Skønt branchen sikkert stadig siger “krise!” siger musikken “kvalitet!”. Heldigvis. Denne liste er fonden af 40 plader, som gennem december har været under luppen. Listen er valgt med indie-brillerne på, og repræsenterer, hvad jeg har hørt mest fra den kant, idet en stor del af de interessante, elektroniske artister blot har udgivet ep’er og singler, som dermed har det svært på en albumliste.

# 10: The Rumour Said Fire (DK)

Titel: The Arrogant

Udgivelsesdato: 18. oktober

The Rumour Said Fire – Air Force
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/11/07-Air-Force-1.mp3]

The Rumour Said FireSentimentally Falling
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/01-Sentimentally-Falling-1.mp3]

At en plade kan spilles hver dag i over en måned sikrer den plads på listen over årets bedste. Holdbarheden er nemlig overraskende høj hos The Rumour Said Fire, og det skyldes en ting: diversitet. The Arrogant er en kompleks plade konstrueret af detaljer, hvis nik mod de sidste 50 års musikhistorie holder lytteren i hånden, mens udvikling tager The Rumour Said Fire gennem 11 solide melodier. På næste plade vil en smule udfordring af den varme, hjemlige lyd forventes, men indtil nu har The Rumour Said Fire afvist alle døgnflue-beskyldninger med årets mest solide, danske indierockplade. Læs fuld anmeldelse her.

# 9: The National (US)

Titel: High Violet

Udgivelsesdato: 10. maj

The NationalConversation 16
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/09-Conversation-16.mp3]

The NationalLittle Faith
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/04-Little-Faith.mp3]

Syv virkelig gode numre, to irriterende og to ligegyldige. “Conversation 16” har årets bedste overgang, og “Little Faith” er den mest succesrige transformering af lugten, lyden og synet af sommerregn til musik, jeg nogensinde har hørt. Trods det mangler High Violet den kontinuitet, som gjorde The National til yndlingsbandet og Alligator og Boxer til yndlingspladerne. The National er listens musikalsk dygtigste band, men på High Violet haltede deres overtalelsesevner, og pladen var lidt for let at lægge væk. Jeg satser på deres næste plade vil insistere på sin sin nødvendighed igen. I mellemtiden nøjes jeg med syv gode numre til det personlige The National kartotek. Læs anmeldelse af The National på Roskilde 2010 her.

# 8: Apparat (DE)

Titel: DJ Kicks

Udgivelsesdato: 28. oktober

ApparatSayulita
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/10/Sayulita.mp3]

Apparat –  Circles
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/Circles.mp3]

En af ulemperne ved den elektroniske musikbranche er, at den er pokkers svær at sætte på lister. Album-formatet er sjældnere, og Apparats DJ Kicks udgivelse er egentlig ikke Apparat-udgivelse. Den er til gengæld en anerkendelse af en musikscene med imponerende diversitet. Mixet gav mig lyst til at høre fuldlængde plader med alle de inkluderede artister – om det var Telefon Tel Aviv, Joy Orbison eller Oval. Altså til at overskride de genregrænser musiksmag sættes i, og som egentlig er komplet irrelevante så længe det taler til lytteren. Apparats fuldstændig overlegent eksekverede mix beviser grænserne er overvurderede, og fremstår derfor både som årets bedste stykke formidling og djmix – en genial øjenåbner til den intelligente, udfordrende elektroniske musik.

# 7: Wild Nothing (US)

Titel: Gemini

Udgivelsesdato: 25. maj

Wild NothingLive In Dreams
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/Live-In-Dreams.mp3]

Wild NothingChinatown
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/Chinatown.mp3]

Roskilde var overstået, og i min verden var Gemini var netop udkommet. Det var dødelig varmt, jeg cyklede ture, og byens mange broer blev jeg endnu gladere for. Sødmen, oprigtigheden og umiddelbarheden var årsag til jeg forelskede mig, og omsluttedes af et univers, der næsten synes for komplet. Gemini var den evige følgesvend. Trods den holder lytteren i hånden hele vejen har den kræfter, og lader dig gerne tro – grinende, selvfølgelig – at den er ved at skubbe dig ud over kanten. Men den holder fast; den fængsler dig, basker rundt i både hovede og mave.

# 6: Warpaint (US)

Titel: The Fool

Udgivelsesdato: 25. oktober

WarpaintMajesty
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/08-Majesty-1.mp3]

Warpaint – Shadows
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/05-Shadows.mp3]

En af årets fælles Regnsky-favoritter. Og det er ikke underligt, der var kamp om promoen. Jeg havde på ingen måde hørt om før den lå i mit anlæg, jeg selv på min seng, overvældet over nummer på nummer. Warpaint giver sig tid, og The Fool indeholder ro – måske fordi de eneste optrædende instrumenter på pladen er trommer, guitar, bas og klaver. Melodierne folder sig langsomt ud gennem de imponerende vokalharmonier og ofte fragmenterede instrumentering – eksempelvis på det seks minutter lange “Majesty”, hvor over 18 underspillede melodier præsenteres på under tre minutter. The Fool er en sjældent generøs plade.

# 5: Beach House (US)

Titel: Teen Dream

Udgivelsesdato: 27. januar

Beach HouseSilver Soul
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/Silver-Soul.mp3]

Beach House10 Mile Stereo
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/08-10-Mile-Stereo.mp3]

Og pludselig leverede Beach House en popplade. Op på scenen i Store Vega og forsiden af Soundvenue. Hvorfor? Fordi Teen Dream er florlet, rig på stemning, sofistikeret og ti fremragende popnumre. Egnet til gåture, madlavning, festopvarmning, matematikopgaver. Kort sagt det meste, hvilket måske også bliver dens ulempe over længere perioder. Det velproducerede bliver pladens svaghed – den er lidt for glat, og lytterens forsøg på refleksion preller afviser den glatte overflade. Men Legrands fortællende stemme, de dragende synthflader, ringlende guitarer og rolige, repeterende beats virker heldigvis også selvom Beach House på Teen Dream kigger mere ud mod verden end ned mod deres sko.

# 4: Sleep Party People (DK)

Titel: Sleep Party People

Udgivelsesdato: 25. januar

Sleep Party PeopleThe Dwarf And The Horse (Xsessions)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/The-Dwarf-And-The-Horse-Xsessions.mp3]

Sleep Party PeopleNotes To You (Xsessions)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/Notes-To-You.mp3]

Sleep Party Peoples skrøbelige popmelodier er så fine, at de går itu hvis de presses for hårdt. Pladen stiller sine egne betingelser for lytteren, og det univers, pladens 42 minutter skaber er afgjort ikke et, man har behov for – eller lyst til at gå ind i – konstant. Men mindre kan gøre det. Ved behov for ensomhed og fordybelse er Sleep Party People muligvis din bedste ven – både til at stryge dig med hårene på den harmoniske “Notes To You” og ruske op i kadaveret med følsomme mavepustere som “The Dwarf and The Horse”. De to præsenteres her i liveversion fraXSessions. Læs anmeldelse af pladen her og interview med Sleep Party People her.

# 3: Pantha Du Prince (DE)

Titel: Black Noise

Udgivelsesdato: 8. februar

Pantha Du PrinceThe Splendour
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/01-The-Splendour-1.mp3]

Pantha Du Prince – Es Schneit
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/11-Es-Schneit.mp3]

Pantha Du Prince står i år som det absolutte gennembrud fra den elektroniske scene. Siden Black Noise udkom i februar har opmærksomheden været rettet mod den tyske perfektionist. Pantha Du Prince har en forunderlig evne til at finde de reneste toner som fikseres i de beats, der ofte først inddrages i nummeret, når detaljerne har fået lov at folde sig ud, og hans glasklare techno maler sjældent harmoniske og fuldendte malerier. Nyd de funklende klokkespil, den organiske, organiserede brug af naturens virkemidler – knirkende sne, knasende træ – i pladens helhed. Det er 70 minutter i en verden vi kender, men alt for sjældent ser skønheden af. Læs yderligere omtale her.

# 2: Connan Mockasin (NZ)

Titel: Please Turn Me Into The Snat

Udgivelsesdato: 22. februar

Connan MockasinMegumi The Milkyway Above
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/10/01-Megumi-The-Milkyway-Above.mp3]

Connan Mockasin – Faking Jazz Together
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/03-Faking-Jazz-Together.mp3]

Silkeblød uprætentiøs psykedisk pop fra varme himmelstrøg. Med fornuftig tilbageholdenhed undersøger Connan Mockasin den harmoniske melodis grænser med jazzede tilbøjeligheder og distanceblændende vokalgymnastik, man sjældent hører eksekveret så elegant af en, der lyder til ofte at have besøgt sin hemmelige gemmer med helium. “Megumi The Milkyway Above” er eufori og barnlig glæde, men kompleksiteten regerer. Connan ved, den umiddelbart opstående eufori er svær at finde – men værd at søge efter. Please Turn Me Into The Snat er den musikalske vej dertil, og som enhver anden vej åbenbarer den ikke bare det opnåede mål, men også de (måske endnu mere interessante) omveje som successen fordrer.

# 1: Owen Pallett (CA)

Titel: Heartland

Udgivelsesdato: 12. januar

Owen PallettE Is For Estranged
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/01/Owen_Pallett_-_Heartland_-_10_-_E_Is_For_Estranged.mp3]

Owen PallettLewis Takes Action
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/05-Lewis-Takes-Action.mp3]

Pladen, der har optaget absolut mest af min tid i år kom tidligt, og varslede et rigtig godt musikår – vel egentlig det bedste, jeg har oplevet. Det var en høj standard der blev sat, og Heartland lagde nye kriterier for den sammenhæng, jeg forventer af en plade. Hvis fantastiske numre var nok i sig selv, ville The National ligge højere på listen. Nej, Heartland er et sammenhængende stykke komponeret for strygere, percussion, klaver og vokal, og kræver derfor tid til at fortælle sin historie. For et album er rigtig godt skal det kunne noget singler og ep’er ikke kan – det skal give en afrundet og fuldkommen oplevelse.
Trods singleforløberen “Lewis Takes Action” varslede en poppet tilgang til melodierne, er ingen instrumenter orkestreret efter en populærmusikalsk formel. Derimod fungerer vokalen gennem hele albummet igennem som ledetråd ind i de afhængighedsskabende og fortryllende harmonier. Heartland er årets værk – fuldendt med fremragende tekster, tyste passager, sturm und drang og 12 fremragende numre.
Læs hel anmeldelse af pladen her.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Theodor C. says:

    lækkert!

  2. Jakob says:

    Jeg er så glad for endelig at se Pantha du Prince på en liste. Det er som om folk har glemt ham!

  3. Frederik says:

    High Violet er personligt en af mine klare favoritter fra i år. Må man spørge hvilke to numre, du finder irriterende, og hvilke to du finder direkte irriterende?

  4. Air Max says:

    Coming across this site, I was astounded by the quality of info anyone would discover it very to be of benefit also, I will be spreading the word. Thanks

  5. Frederik says:

    *der skulle selvfølgelig have stået “… og hvilke to finder du direkte ligegyldige?” til sidst.

  6. Eva Regnsky says:

    Hej Frederik,
    tak for din nærlæsning! Det er altid rart når folk rent faktisk læser det man skriver (og ikke mindst har en kritisk tilgang til det!).

    Hele min top-ti er et udtryk for min meget personlige vurdering, og ift. The National blottet fra objektiv vurdering.
    Jeg kan ikke lade være med at sammenligne High Violet med Boxer og Alligator, fordi det er to af mine yndlingsplader overhovedet, og ubetinget de plader jeg har det mest personlige forhold til. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at High Violet er en meget, meget flot plade, men det stiller høje forventninger til, hvad de enkelte numre skal kunne. De to numre, jeg synes er irriterende er “Runaway” og “Vanderlyle Crybaby Geek”. De to numre er da flotte nok, men de har ikke den intensitet, som gør The National til det band, jeg identificerer mig med, og jeg tror muligvis jeg hellere havde været foruden dem, da jeg ikke synes det er specielt fedt at springe numre over på plader.
    De to jeg synes er ligegyldige er “England” og “Sorrow”. “England” er interessant, men jeg har på intet tidspunkt haft lyst til at høre det, og hvorfor skulle jeg så? “Sorrow” er, i mine ører, et meget let nummer, hvor The National sætter deres musik og stemninger på staveplade – også føler jeg egentlig, at jeg bliver talt lidt ned til. Jeg kan lide numre som “Daugthers of Soho Riots”, “Green Gloves” eller “Santa Clara”, som er ret tæt på “Sorrow”s brug af virkemidler, men de bæres af fortællende observationer (med plads til fortolkning) i modsætning til “Sorrow”, som fortæller mig præcis hvilken stemning og hvilke følelser nummeret skal frembringe hos mig.

    Jeg håber det var svar for dig (: Men jeg vil meget gerne høre hvordan du oplever High Violet som plade, så kan det jo være, den åbner sig mere for mig.

    // Eva

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Søren Regnsky sommermixer

Som den sidste af de tre aktive Regnsky DJ’s har jeg fået muligheden for at lave et lille sommermixtape. Det er ikke de største dj-skills jeg her vil vise frem. Muligvis fordi jeg ikke er den store mester ud i sådan noget, men jeg har i bund og grund bare udvalgt en række tracks, der har betydet rigtig meget for mig i perioden maj-juli og sammensat dem i dette tape.

Stilen afspejler en udvikling jeg har gennemgået siden foråret, hvor jeg er rykket mere om mere i retning af “den spanske bølge” – ikke mindst takket være Eim Ick, som jeg har diskuteret meget musik med, og som praktisk talt har været min læremester. Dog vil jeg ikke svigte mine egne rødder og en stor forkærlighed for Sigur Rós, og jeg synes at Jónsi‘s solounivers sætter et perfekt punktum for dette glade og energiske mixtape.

Det hele starter ud med “Al Usher – Here Today”, der på lækker og tilbagelænet vis åbner op for godterne. Tempoet skal højere op, før vi får gang i Jatoma og nummeret “Little Houseboat”. Dernæst følger Gold Panda, som Regnsky og Strøm snart præsenterer på Dunkel. Så går vi for en stund over i noget lidt mere indie-elektronisk, med to numre, der bærer mere præg af en band-agtig tilgang: “Delorean – Real Love” og “Caribou – Sun”, inden Pantha Du Prince med nummeret “Bohemian Forest” fører os tilbage ind i technoens univers, hvor John Talabot remixer Delorean‘s “Seasun” og slutteligt tilsat små 5 minutters islandsk falsetsang og volds trommer på “Jónsi – Go Do”.

Rigtig god fornøjelse.

Søren Regnsky Summermix by regnsky

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. A Boy Named Palle. says:

    Det kan du sagtens være bekendt, har stadig meget kærlighed for Al Usher tracket.
    P.S. Mortens mix kan skam også gå an :)

  2. RKKSKVGRD says:

    Vidunderlig blanding. Numrene har for hver gennemspilning knyttet sig stærkere til mit hjerte og nu er de nærmest mig uundværlige. Rigtig lækkert!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Trailerpark 2010 – de sjældne besøg

Egentlig skulle Toro Y Moi have spillet på Jolene for et halvt års tid siden. Men af uvisse årsager blev den koncert aflyst, og regnskabet fortæller derfor at Chazwick Bundick endnu aldrig har besøgt København.

Sammen med vennen Washed Out fik Toro Y Moi i den grad sat præg på musikåret 2009. Chillwave, dreamwave, glofi, kald det hvad du vil, men kært barn er den skramlede, poppede lyd i hvert fald blevet hos mange indieelskere verden over.
Live optræder Chazwick Bundick solo sammen med to kompagnoner, og beholder en imponerende livefølelse i sin performance.

Toro Y MoiBlessa (live in Austin)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/05-Blessa.mp3]

En anden sjælden gæst i Danmark er Raz Ohara. Det er nu lidt mere besynderligt, for egentlig er Raz Ohara dansker.
Men bopælen er blevet rykket til Berlin, og det har ikke været helt dumt for karrieren. Med udgivelser på labels som BPitch Control, Shitkatapult og Get Physical og samarbejder med prominente, elektroniske musikere som Ada og Apparat er Raz Ohara en af de musikalske skikkelser, der i højste grad hylder diversiteten.
For udover de elektroniske projekter udsendte han sidste år, sammen med sit band The Odd Orchestra, lp’en “II”. Her forenes jazz med elektronisk knasen og fremdrift fra rocken. Denne side af Raz Ohara ville passe fremragende ind i en koncertsal. Det er ikke ligefrem de rammer, Trailer Park kommer til at tilbyde, fra den 29. til 31. juli.

Derfor er Raz Ohara heller ikke booket sammen med The Odd Orchestra. Det er egentlig også helt okay, for så står der techno på menuen. Af den berlinske slags, som hans labelmates og legekammerater (og ham selv) er så forbandet gode til – nu med vokal. Lyt bare her:

Raz Ohara & The Odd OrchestraKisses (Pantha du Prince Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/Kisses-Pantha-du-Prince-Remix-1.mp3]

Ada ft. Raz OharaLovestoned
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/Lovestoned.mp3]

Regnsky kører frem til 25. juli en konkurrence, hvor vi sætter fem partout-billetter til årets Trailerpark Festival på højkant, som løber af staben fra 30. juli – 1. august i København.
For at deltage i konkurrencen skal du sende en mail til eva@regnsky.dk med det korrekte svar på dette spørgsmål:

“Et dansk band på dette års plakat spillede også på Trailerpark sidste år. Hvilket?”

Bemærk: Konkurrencen er nu afgjort! Hvis du ikke er blevet kontaktet pr. mail, er du desværre ikke blandt de heldige. Tak for den store interesse!

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. De Lijm says:

    Toro Y Moi optræder ikke solo live til Trailerpark, han vil ha 2 pers med som backing band.

  2. Eva Regnsky says:

    Det er jo endnu sejere (:
    På i de live youtubeklip jeg kunne finde, så det bare ud som om han spillede solo.. Men det er jo endnu bedre med ekstra musikere!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Roskilde Festival vs. Strøm

“Welcome to the great ROCK festival”

Sådan lyder Roskilde Festivals statement for årets 40-års jubilæum. Et statement, der kædet sammen med årets program, har fået mig til at tænke et ord: stilstand.
For elektronisk musik ting, er der er så lidt af på programmet, at det nærmest er ikke-eksisterende. Ret bizart at Roskilde Festival, Danmarks så godt som eneste større festival (målt både på publikumsmængde, musikalske ambitioner og renomé), vælger at skrue så markant ned for ambitionerne og tilmed negligerer den velsagtens største musikhistoriske udvikling siden 50’erne.

De, der kan finde mere end et techno, minimal eller house-navn i årets officielle program må gøre sig fortjent til titel som årets bedste guldgraver. Disco er som eneste elektroniske genre repræsenteret på årets festival, men blot med navne, der lægger sig så tæt op af hinanden, at det ikke ændrer det overordnede indtryk særligt.
Hvorvidt Roskilde Festival finder den elektroniske musik for useriøs, kun egnet til fest eller simpelthen har valgt at udelukke den som naturlig indskrænkning, ville være interessant at vide.

En anden mulighed kunne også være, at de overlader 1/3 del af nutidens musikudbud til dem, der kan finde ud af det. For heldigvis tager andre kræfter den elektroniske musik seriøst.
Folkene bag Strøm Festival fortjener al den ros, de kan få. I dag blev første portion navne til festivalen, der løber fra 16.-22. august, offentliggjort og de repræsenterer et kvalitetsbevidst program, som i den grad får inddraget elektronisk musiks mange undergenrer.
For at starte, hvor begejstringen er størst:

Pantha Du Prince besøgte i foråret Dunkel med et decideret fremragende album nyligt udgivet. Black Noise maler tyskeren atmosfæriske lydlandsker med både mildt støjende flader og sarte, organiske detaljer, der skaber et lydbillede med diversitet og personlighed.

Pantha Du PrinceSatellite Snyper
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/06-Satellite-Snyper.mp3]

Personlighed har den noget beslægtede englænder Four Tet også. Egentlig var Four Tet og Pantha Du Prince længe mine bedste bud på et ambitøst indslag på Roskilde Festivals program, men når der er blevet sovet i timen der, er en lun sommeraften i Enghave Parken ikke et dårligt sted til Four Tets electronica, der ligesom Pantha Du Prince i stemning ikke ligger langt fra mere organisk musik.

Four TetSing
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/05/Sing.mp3]

Derudover hiver Strøm også sidste års mest omtalte dubstep/crossover kunstner, Mount Kimbie, til Danmark. I samme bas-frekvensen findes Untold, der har remixes af bl.a. The XX og Moderat på samvittigheden. Faktisk besøgte han Dunkel tidligere på året, men til så stor succes, at han altså vender tilbage igen til august.

Også en af Regnskys egne favoritter fra dj-tasken vil garantere fest i hovedstaden. Spanske Flavio Diaz leverer legesyg techhouse med melodien i fokus og tempoet i top. Alysa fra sidste års udgivelse er et fremragende eksempel på, hvordan techhouse kan have massevis af detaljer, stadig være dansabelt og rent faktisk være til at lytte på før kl. 03 om natten… Tag den, Roskilde Festival.

Flavio Diaz – Alysa
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/05/Alysa-Original-Mix-1.mp3]

Resten af Strøm Festivals program kan ses her.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Theodor C. says:

    Enig enig enig enig! Og Distortion skal vel også have lidt credit.

  2. Mark Theis says:

    Du har helt ret!
    Strøm og Distortion står øverst på min liste.

  3. Lars says:

    Hørt!

  4. Rasmus D says:

    Jeg må indrømme at jeg også gerne ville have mere elektronisk musik på Roskilde (hvornår ønsker man ikke dette?), men synes nu at de har en del elektronisk eller i hvert fald musik med mange elektroniske elementer, jeg kan da hurtigt nævne nogle af de navne som jeg glæder mig til:

    Casiokids
    Electrojuice
    Eim ick
    Miike snow
    Moderat
    Sleep party people
    When saints go machine

    Selvfølgelig gør Strøm og Distortion et bedre arbejde med at skaffe mere af den slags musik, men det er jo også fordi de specialiserer med denne genre.

  5. Rasmus says:

    Synes nu Roskilde har klaret det ok i år, men man må jo nok bare vænne sig til tanken om, at Roskilde ikke prioriterer den elektroniske musik super højt. Til gengæld er det fantastisk at Strøm, Distortion, RAW og Trailerpark har skrabet så vilde lineups sammen. Det hæver i hvert fald mine forventninger til sommeren en del

  6. Thomas J says:

    Spot on. Jeg kan huske, jeg også hatede på Roskildes usexede rockambitioner her på siderne for godt et år siden. Men come on; Nephew, Dizzy og Jack Johnson skal da nok sparke gang i festen. hmm.

  7. Kristian says:

    Fuck resten, så længe jeg bare får lov til at se/høre Moderat!

  8. alexander says:

    kristian@ Moderat er også vilde live!

  9. Jakob says:

    Fantastisk program!

    Glæder mig alt det nævnte samt Style of Eye.

  10. Terne says:

    Jeg claimer hermed titlen som året guldgraver. To prove my point:
    Mathias Aguayo, Ikonika vs. Cooly G, Moderat, Roska, Schlachtofbronx, Tim Sweeney, Eim Ick, LCD Soundsystem, Pendulum, The Prodigy.
    Nok ikke mange ud af 160 kunstnere, men Roskilde er som du selv siger en rockfestival. :) .

  11. Søde Terne, jeg synes den er lidt søgt :)
    Mathias Aguayo er helt korrekt, men så går dine navne altså også hen og bliver enten regelret dubbede (Roska, Ikonika vs. Cooly G) eller med det musikalske og oplevelsesbaserede i fokus, i form af egentlige koncerter (LCD Soundsystem, Eim Ick, The Prodigy). Der er stadig ikke meget electronica/elektronisk baseret/techet/houset på denne festival – også selvom at RF er en rockfestival, nu understreget til punkt og prikke ;)

  12. Mathias says:

    Søde Morten, nu syntes jeg det hele bliver lidt søgt. :)
    Vi kan nok blive enige om der sagtens kunne være flere elektroniske navne. Uden tvivl.
    Men hvis vi trækker de oplevelsesbaserede koncerter fra så er der alligevel Mathias Aguayo, Ikonika vs. Cooly G, Moderat, Roska, Schlachtofbronx og Tim Sweeney. Og det er måske ikke mange, men syntes alligevel de repræsentere andet end kun disco og så syntes jeg også de dubbede tæller med under det elektroniske musik. Men det måske bare mig? :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Hvad gemmer påskeharen i sin kurv? + KONKURRENCE

Påsken i København er kendt for at være et sandt overflødighedshorn af fantastiske bookinger på både klub- og koncertscenen. Det lever 2010 i den grad op til. Derfor er her en lille guide til, hvor man skal drage hen, når aftentimerne afløser jagt på chokoladeæg og lammekølle.

Onsdag: DUNKEL

Selvom Culture Box lokker med lokale stjerner og ikke mindre end tre Kompakt-signede artister, tager vi onsdag turen til Dunkel. Her spiller tyske Pantha Du Prince, og det er en kongebooking ud over det sædvanlige. Siden singlen “Stick To My Side” (ft. Panda Bear) blev leaket i december, har vi adskillige gange nævnt tyskeren, der bevæger sig i det magiske electronica-techno felt, hvor naturen indgår som åbenlys inspiration. Påsken skal altså skydes i gang på Dunkel, for udover et visual-akkompagnerede liveset byder aftenen også på favoritter som Lft. gtr, Undr P og Ung Flugt.

Pantha Du PrinceSatellite Snyper
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/06-Satellite-Snyper.mp3]

Fredag: RÅHUSET & JAZZHOUSE

Midt i alle klubarrangementerne dukker et par enkelte koncerter også op. Hvis man ikke har tid/penge/lyst til at tage til Babel i Malmø og høre Owen Pallett, kan turen i stedet gå til Den Brune Købdy. Her afholder det danske label Target Records sin labelnight med optræden fra både Bronson Brothers og Regnskys favorit My Evil Twin. Debutalbummet begejstrede med blandingen af elektronik og indiepop, og live bliver det særligt spændende at opleve Cecilie Enevolds hviskende stemme. Som et lille treat får i her Dub Tractors remix af nummeret “Lifeline”.

My Evil TwinLifeline (Dub Tractor remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/Lifeline-Dub-Tractor-rmx.mp3]

Efter koncerten på Råhuset vælger vi at tage ind til JazzHouse. Her åbnes dørene for anden gang for den månedlige klub House of Moves. Hos House of Moves er discogenren i fokus – dog den moderne del af den. Bagmændene Nico (Muzzle Flash) og Christian d’Or har gennem de sidste par år været fast inventar til byens disco-arrangementer, og er nu klar med egen klub og såmænd også blog. Gæsten er denne aften DFA-signede dj Tim Sweeney. Som om DFA-mærkatet ikke skulle være anbefaling nok i sig selv, hoster Tim Sweeney også eget radioshow i New York, hvor gæsterne er prominente navne som Aeroplane og Holy Ghost! Tag et lyt til nogle af Tim Sweeneys udsendelser og mix her – det er ikke svært at blive overbevist om, hvor entrépengene skal smides denne aften. Dørene åbner kl 23:30, og udover arrangørerne og Tim Sweeney byder også danske Djuna Barnes (der eftersigende skulle være i topform) og det æstetiske sidekick Anika Lori op til dans.

Konkurrence!!! Vil du med til festen på Københavns nye in-sted, Copenhagen Jazzhouse til discofest med Tim Sweeney? Alt hvad du skal gøre er at skrive til info [@] regnsky . dk og fortælle os, hvad Jazzhouses nye booker og promoter hedder? Vi udtrækker 2×2 billetter, og svaret skal være hos os senest fredag klokken 12. VÆRSGOD.

Søndag: CULTURE BOX & DUNKEL

Påsken er i sandhed fuld af internationale super-bookinger. Søndag har Culture Box (endnu) en på programmet. Hvor fredag er i de høje frekvensers tegn, er 2562 om søndagen garant for weekendens opfyldning af bas.
2562 besøgte sidst Danmark under Roskilde Festival 2009, hvor han havde den noget delte fornøjelse af at spille en stegende hed søndag eftermiddag for et kun halvfyldt Cosmopol – en fejlplacering udover det sædvanlige. Trods det fik 2562 overbevist om sine helt særlige evner bag mixerpulten, og mon ikke det virker aldeles fremragende i Culture Box belejligt mørkere lokaler?

Resten af aftenen byder på Ulf Eriksson fra Sverige samt de danske veteraner Ubebe, Albert og Asmus Odsat.


Canadiske Azari & lll besøger Danmark påske søndag når Dunkel  igen tager prisen for dagens booking. De fleste vil nok kende trioen fra Unga Bunga, hvor Le Gammeltoft har bl.a. råspillet nummeret “Hungry For The Power”. Og Le Gammeltoft er selvfølgelig også på programmet, ligesom Daniel Savi og Christian Alexander, der begge har markeret sig som 2 af de bedste danske på deephouse-fronten. Hovedingredienserne hos Azari & lll er skarpe synthmelodier, groovy vokal og baggrund i Chicago-housentraditionen

Azari & lll – Hungry For The Power
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/Hungry-For-The-Power.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jakob says:

    Pantha du Prince på Dunkel! Hell yeah!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?