Pale Honey: ”Lad bedstemor blive derhjemme”

Pale Honey Regnsky

Den 15. marts indtager den svenske duo Pale Honey Huset-KBH i København. Jeg tog en hurtig snak med Tuva Lodemar og Nelly Daltrey op til koncerten, hvor de vil gøre alt for, at hele publikum føler sig velkomne. Deres første tip: Lad bedsteforældrene blive derhjemme.

”Når vi spiller live, kan vi godt lide, at det er lidt højt og beskidt, og vi kan ikke ønske os mere, end at publikum lader sig gribe af stemningen. Vi opfordrer alle til at danse, headbange eller synge med – alt er velkomment. Men måske skal du lade din gamle bedstemor blive derhjemme, hvis hun ikke har lyst til at starte moshpits og bade andre mennesker i øl,” griner pigerne.

Nyt, modigt album på vej
Bandet er netop nu ved at færdiggøre opfølgeren til det succesfulde selvbetitlede debutalbum fra 2015. Her på Regnsky fandt en af de første singler fra det album, ”Real Thing”, vej til 11. pladsen på vores årsliste i december, og for mig personligt er “Pale Honey” et af de album, jeg lytter allermest til for tiden. Spørger man Pale Honey selv, kan man forvente et mere modigt andet album.

”Vi har været bedre til at lade sangene tage den tid, de skulle tage, denne gang. Vi har haft perioder, hvor vi ikke har fokuseret på andet end musikken, mens vi andre gange har vi lagt den helt fra os. Det har givet os muligheden for at lære vores egne værker bedre at kende og tiden til at udforske, prøve nye ting og finde ud af, i hvilken retning vi kunne tage vores sange – og hvor vi har lyst til at tage dem hen. På den måde har vi været lidt mere modige i vores bestræbelser på at lave noget, vi er stolte af,” forklarer Tuva og Nelly, som dog samtidig understreger, at de både var stolte og tilfredse med debutpladen.

”Vi synes, at det gik rigtig godt. Vi er stolte af, at det lykkedes os at lave et debutalbum, som var gennemtænkt. I stedet for at haste det igennem for at vise os frem til pladeselskaber eller bookere. Det var en fantastisk følelse, at vi havde lavet noget så gennemført for os selv, og det varmede virkelig vores hjerter, at så mange mennesker tog så godt imod albummet.”

Finder inspiration i rastløshed og gode bøger
Processen med at skrive tekster er noget, der betyder meget for Tuva og Nelly, og ud over at de naturligvis lader sig inspirere af andre musikere – Pale Honey er ofte blevet sammenlignet med både PJ Harvey og den amerikanske rocktrio Sleater-Kinney – men inspirationen til deres tekster skal ofte findes et andet sted.

”Vi er begge læseheste, så at læse er en evig kilde af inspiration for os. Det bedste, vi ved, er at finde en sætning, der bare vækker genklang hos os, og som så senere bliver omdrejningspunktet for en sang. Så sætter vi sætningen ind i en kontekst, som giver mening for os, og det inspirerer så musikken. Ikke at have noget at lave – altså bare være rastløs – er også med til at fremprovokere kreativitet hos os.”

I det hele taget er det et meget tæt forbundet kreativt univers, Tuva og Nelly har fået skabt sammen. De har prøvet at spille sammen med andre, men i sidste ende giver det bare mest mening, at Pale Honey er en duo.

“Vi er ikke fuldstændig ens, når det kommer til musik, men vi foretrækker mange af de samme ting, og vi er tiltrukket af de samme koncepter og lyde, vi har skabt som band. Så vi arbejder godt sammen og er meget opmærksomme på hinandens ideer. Vi lærte at spille vores instrumenter sammen i et andet band, så vi er på mange måder vokset og udviklet os sammen. Det har givet os muligheden for at søge ud af øvelokalet og finde inspiration andre steder, så vi kan udforske mere i forhold til sangskrivning og vores kreativitet.”

Man kan som sagt opleve Pale Honey i Huset-KBH på onsdag (sammen med danske Darling Don’t Dance) – eller i Lund i Sverige på torsdag, hvis man har mod på en tur over Sundet.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnskys julekalender 2016: 20. december

Honeyblood Regnsky
Foto: Amira Fritz

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

I dag er det international solidaritetsdag. Det synes jeg, at vi alle skal prøve at have i tankerne i dag. Det mener jeg ikke som et politisk budskab, for jeg vil lade det være op til den enkelte at finde sin egen forståelse af solidaritet, men for mig handler det egentlig bare om fællesskab. Om at tage hensyn til hinanden. I livet. I den paniske sidste-sekunds-julegaveshopping. Og når vi mødes til koncerter. Det handler om at lade være med at føre samtaler midt i en crowd, når de omkringstående rent faktisk er der for at høre musikken. Det handler om at lade være med at tænke, at ham den høje idiot har stillet sig langt frem i salen for at være irriterende – han er måske bare fan af det pågældende band og er kommet tidligt for at få en god plads. Og så handler det om netop det: At lade være med at tro, at man kan komme i sidste øjeblik og mase sig forbi alle dem, som rent faktisk har gjort sig den umage at komme tidligt for at få en god plads. #rantover

Årslisten: #5
‘Sparks ignite when we collide / I can’t seem to get you off my mind’ synger Honeyblood i omkvædet på årets 5. bedste nummer “Ready For The Magic” – og det er lige præcis sådan, jeg har det, når jeg lytter til nummeret. Det er en eksplosion af glæde, kærlighed og positiv energi, som de to skotske kvinder Stine Tweeddale og Cat Myers fremmaner i deres fusionerede univers af drømmepop, garagerock og punk. For mig er det ganske enkelt den perfekte sang at gå på weekend på, hvilket gør det lidt ærgerligt, at den er endt med en placering på listen, som tvinger den ud på en tirsdag – men hey, det er vel aldrig for tidligt at komme i weekendstemning, vel?
For en uges tid siden lyttede vi til Pale Honey her på listen, og for mig er Honeyblood bandet, som lige bygger en lille smule ovenpå og løfter musikken op på et niveau, hvor den bliver en manifestation af den kvalitet, som begge bands sammen med artister som Hinds og danske Velvet Volume har været udtryk for de seneste par år.

Årets danske udgivelse: #3
Jeg lover, at det er sidste gang, at vi kommer til at møde Konni Kass i årets julekalender. Men det er ikke til at komme udenom, at “Haphe” er et helt fantastisk debutudspil. Jeg ved egentlig ikke, hvor mange flere ord jeg kan komme på hverken albummet eller Konni Kass, men jeg må bare konkludere, at det er en både homogen og musikalsk udfordrende debut, som den unge færing har skabt. I disse tider, hvor mange tager på deres årlige kirkebesøg, så er “Haphe” en nærmest himmelsk opvarmning til den oplevelse. Særligt nummeret “Time” emmer af eventyr og drømme, og det er et af de numre, jeg selv sætter på, når jeg har lyst til at bevæge mig væk fra virkeligheden og ind i et univers, hvor jeg kan være alene med mine tanker. Det er det, jeg tror, at albummet kan for mig; det kan tage mig væk til et trygt sted, hvor jeg for en stund kan ignorere den travle hverdag, som omgiver os alle. Det er rørende (Haphe er meget passende det græske ord for berøring), det er unikt, og det er desværre alt for sjældent. Så tak for det.

Vi er nået til det sted på listen, hvor jeg konstant kommer i tvivl om, jeg har præsenteret tingene i den rigtige rækkefølge. Det er udfordringen ved musik – der er så meget af den, og den berører os på vidt forskellige måder og i vidt forskellige situationer. Så i stedet for at se på listen som en endelig størrelse, så se det hellere som en gennemgang af nogle af de numre, som har betydet noget for mig i år. Og så ses vi i morgen.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnskys julekalender 2016: 14. december

Pale Honey Regnsky

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

Der er 10 dage til juleaften! Det betyder samtidig, at vi så småt nærmer os enden på det her en-artikel-om-dagen-eksperiment, jeg har kastet os ud i. Er det overhovedet noget, du har lyst til at læse, eller skal vi bare holde os til de lidt længere og mere gennemarbejdede formater, som så til gengæld udkommer noget sjældnere? Smid mig en mail på peter(at)regnsky(dot)dk eller læg en lille kommentar herunder, hvis du har en holdning til det. På forhånd tak.
…og lad os så komme til sagen!

Årslisten: #11
Lige uden for top 10 finder vi en svensk duo bestående af to 24-årige kvinder fra Göteborg. Nelly Daltrey og Tuva Lodmark hedder de to, og de spiller lækker rock under navnet Pale Honey. Deres musik falder inden for den samme umiddelbare og lettilgængelige gren af energisk rock, som danske Velvet Volume også er leverandører af. Nummeret på 11. pladsen er deres nyeste single “Real Thing”, der udkom i midten af oktober. Der er egentlig ikke så meget at sige om nummeret: Det er rocket, det er lækkert, og så er det stopfyldt med koklokker. Hvad mere kan man egentlig ønske sig?

Årets nye danske navn: #3
I går kunne jeg præsentere tredjepladsen over nye udenlandske navne. I dag er det så tid til nummer tre blandt de danske navne – og det har helt ærligt været sværere for mig at skære den danske ned til tre, da jeg møder og hører langt flere spritnye danske artister end udenlandske i min daglige musikjagt. Valget er faldet på en artist, som Soundvenue tidligere har kaldt ‘den danske Tame Impala‘, og som i foråret var ugens upcoming hos vores venner på Bands of Tomorrow. Han har spillet et væld af koncerter i løbet af foråret og sommeren, herunder en helt fantastisk en af slagsen på Musik i Lejet. Det er sevlfølgelig Masasolo, jeg hentyder til. Morten Søgaard, som er manden bags, musik har været en vigtig del af soundtracket til min sommer, og hvis du endnu ikke har hørt hans lækre poppede psykadeliarytmer, så er det bestemt ikke noget dårligt tidspunkt at gøre det på – omend du formentlig får lyst til at rejse syd på mod sol og varme. Jeg ved ikke, om jeg helt kan genkende Tame Impala-sammenligningen, men der er ingen tvivl om, at Masasolo er en artist, jeg forventer mig vanvittigt store ting af det kommende år.

I morgen tager vi hul på top 10, og det gør vi sammen med en artist, som jeg ikke mener, at man har kunnet møde på dansk jord i år. Det har man kunnet for de fleste af de andre, hvilket også siger lidt om, hvor privilegerede vi egentlig er i lille Danmark i forhold til at være med på noderne rent musikalsk. Tak til festivaler, spillesteder og hvem der nu ellers får det til at ske derude!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Spot på SPOT – Regnsky anbefaler…

Spot Festival
Foto: Pernille Thorup

Så er det ved at være den tid af året igen. Det er ikke til at se på vejret, men foråret er over os, og med foråret kommer årets første festivaler. Traditionen tro er SPOT Festival i Aarhus en af de festivaler, som for alvor markerer, at sæsonen er skudt i gang, og hold nu op, hvor er der mange lækkerier på programmet i år. Faktisk så mange lækkerier, at det har været voldsomt svært for mig at lægge mit program i år, fordi jeg som ene mand desværre kun kan være ét sted af gangen. Så jeg har forsøgt at samle en god, blandet liste over navne, jeg helt sikkert skal forbi. En liste, som tæller fire danske navne, tre norske, to svenske, et færøsk – og så lige et enkelt “dayparty”.

Bloody Beach (NO)

Fredag klokken 17.45 på Atlas.

Festivalens første must see kommer i form af de norske psykedeliske surfrockere fra Bloody Beach. Hvis vejret ikke har rettet op på sig selv inden da, så er jeg sikker på, at Bloody Beach nok skal bringe foråret med sig til Aarhus på charmerende vis.

Saint Cava (DK)

Fredag klokken 19.15 på Godsbanen, Åbne Scene.

Hvis det nu ikke helt lykkes at få sunget regnvejret væk, så er der ikke andet at gøre end at omfavne det – og der finder man nok ikke et mere passende navn til at holde en ved selskab end danske Saint Cava. Saint Cava er lækker og sexet elektronisk R&B, som kun kan give dig en god start på din fredag aften.

Kentaur (DK)

Fredag klokken 21.15 i Musikhuset, Store Sal. De spiller også lørdag klokken 14.00 på Castenskiold.

Jeg hørte Kentaur (som parentes bemærket blandt andet består af vores tidligere skribent Søren Stenager) live for første gang til No3’s label night på Pumpehuset forleden, og jeg er ikke bange for at sige, at det var aftenens højdepunkt ud af et meget stærkt program. Hvis du er til vokalbåren, dyb og langsom elektronisk musik med massere af sjæl, så kig forbi Kentaur enten fredag eller lørdag.

Albin Lee Meldau (SE)

Fredag klokken 22.15 i Musikhuset, Lille Sal.

Der er ingen grund til at rende langt væk efter Kentaurs koncert om fredagen for så risikerer man at gå glip af Albin Lee Meldaus koncert, som går i gang kort tid efter i Musikhusets lille sal. Albin er en svensk singer/songwriter, som måske har udgivet årets mest iørefaldende single i “Lou Lou”. Personligt sidder “Lou Lou” fast i min hjerne på den gode måde, så jeg er meget spændt på, hvad den berejste svensker ellers har at byde på.

Dagny (NO)

Fredag klokken 23.00 i Musikhuset, Store Sal.

Vi slutter aftenen af tilbage i den største sal i Musikhuset, hvor norske Dagny står klar til at sparke gang i en kæmpe popfest på ryggen af hittet “Backbeat”. Dagny med det fulde navn Dagny Nordvoll Sandvik er til daglig bosat i London, og det er da også popmusik af international kaliber, der kommer ud af den unge nordmand. Hvis du skal videre ud i natten, kan Dagny bestemt sende dig godt af sted!

Hvis du har lyst til at blive hængende lidt længere, så skal der da også lyde en anbefaling til Slowolf (Voxhall ved midnat) og The Entrepeneurs (SCC klokken 01.00) som begge altid er garant for en god live-oplevelse.

UHØRT Dayparty

Lørdag klokken 12.00 på Fidels. Møl og Shy Shy Shy kan også opleves henholdsvis fredag klokken 00.30 på Radar og lørdag klokken 17.00 på Voxhall.

Som faste læsere vil vide, så hører UHØRT Festival til blandt mine absolutte yndlingsfestivaler, og som en slags mini-SPOT Festival er de naturligvis også til stede i Aarhus med et stærkt program bestående af fire navne fra sidste års program. Drømmepopperne fra Shy Shy Shy skyder musikken i gang klokken 13.00, og så følger de hårde shoegazere møl, de Roskilde-aktuelle noiserockere i Deadpan Interference og hiphopperne fra Manus Nigra ellers trop, indtil det musikalske program slutter lidt efter klokken 17. Herfra skal der især lyde en anbefaling til Shy Shy Shy og Deadpan Interference, som jeg regner med at høre meget til i løbet af 2016.

Ary (NO)

Lørdag klokken 15.00 på SPOT Royal. Spiller også fredag klokken 21.45 på Atlas.

Hvis man vælger ikke at blive hængende til hele UHØRTs fest, så vil jeg anbefale, at man i stedet finder vej til SPOT Royal, hvor det norske megatalent Ary spiller en eftermiddagskoncert. Styrken i Arys musik er uden tvivl en unik og indlevende vokal, som komplementeres af et simpelt synth-båret elektronisk udtryk. Det er popmusik anno 2016, og det har allerede taget det mest af Nordeuropa med storm.

Pale Honey (SE)

Lørdag klokken 18.30 på Voxhall.

Madrid har Hinds, Aarhus har Velvet Volume, og Göteborg har så Pale Honey. Pale Honey er melodisk rockmusik i sin mest simple og elskværdige form, hvor det er energien, der driver værket. Den perfekte måde at blive vækket på, hvis man ligesom jeg er en lidt langsom starter på dag to af en festival.

JÆRV (DK)

Lørdag klokken 19.30 på Godsbanen, Remisen.

Jeg er stadig helt tosset med JÆRVs debut-EP, som udkom sidste måned. Det er powerfuldt, det er lyrisk, og det er formfuldendt popmusik af den absolut bedste slags fra vores egen andedam.

Konni Kass (FO)

Lørdag klokken 20.15 på Godsbanen, Åbne Scene.

Vi fortsætter i, hvad jeg godt kan se, er ved at udvikle sig til en decideret kvindelørdag med den færøske artist Konni Kass. Man kan drage visse paralleller til Ary, men Konni Kass er alligevel storslået på en anden måde med en ømhed i vokalen, der gør mig meget nysgerrig på hendes debutalbum, som gerne skulle være på vej inden alt for længe; nærmere bestemt til september.

Palace Winter (DK)

Lørdag klokken 23.30 på Voxhall.

Jeg slutter rækken af med at anbefale et band, hvis nyeste single vi for nylig havde eksklusiv premiere på. Det er naturligvis danske Palace Winter, som nok skal få sat publikum godt af sted ud i natten med deres energiske drømmepoppede shoegaze. Jeg er dybt forelsket i deres musik, og derfor må en af mine varmeste anbefalinger også gå i retning af den dansk/australske konstellation.

Det var det for denne gang. Der er naturligvis mange flere bands, jeg ville kunne anbefale, men noget af det bedste ved SPOT Festival er de timer, hvor man helt forudsætningsløst tager på opdagelse på et tilfældigt spillested. Og det vil jeg naturligvis ikke ødelægge for dig.

Jeg vil i stedet slutte af med en spilleplansbeslutning, som jeg finder ret morsom: Bandet med det yngste stampublikum har fået en af spilleplanens seneste tider, så hvis du vil til fest sammen med trætte teenagepiger, så kig forbi Scandinavian Congress Center lørdag klokken 01.30, hvor Citybois indtager SPOT Festival. God festival!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Et kig ind i fremtiden

Det er svært at spå, især om fremtiden.

Sådan lyder et berømt citat, som, de fleste mener, stammer fra Storm P. Det er formentlig ikke korrekt, men det er en historie for en anden dag. For dette indlæg handler om at forsøge at forudsige fremtiden, nærmere bestemt den musikalske fremtid. For når Lille VEGA den 29. januar slår dørene op til dette års udgave af VEGAs Udvalgte, forsøger de netop det.

På programmet kan man møde seks af de mest interessante artister fra det danske vækstlag lige nu, og det er selvfølgelig en god anledning for os her på Regnsky til at hylde netop vækstlaget ved at fremhæve højdepunkterne set med vores øjne i VEGAs Udvalgte-programmet. Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at komme med mine bud på, hvem man bør kende i 2016, hvis man kaster blikket ud over landets grænser.

Først og fremmest skal det dog handle om VEGAs Udvalgte, og den artist, som jeg personligt glæder mig mest til at se, er uden tvivl drømmepop-prinsessen Soleima. Soleima med det borgerlige navn Sarah Mariegaard har tidligere været en del af hiphop-kollektivet Flødeklinikken, hvor hun både sang og spillede klaver, men sidste år valgte hun at kaste sig ud i livet som solist – og tak for det! Soleima leverer legende drømmepop, som tager lytteren på en rejse ud i et varmt og omfavnende alternativt univers, hvor glæden ved musikken stråler igennem og smitter af på øregangene. Det bedste eksempel på det er nok Soleimas første udspil, “My Boi“.

Soleima – My Boi

Den anden artist blandt årets “Udvalgte”, som jeg gerne vil fremhæve, er trioen CHINAH. CHINAH leverer minimalistisk R&B, som dog låner godt og grundigt fra de elektroniske popgenrer, og på den måde får flettet en lyd sammen, som på en og samme tid formår at være melankolsk og opløftende. Både på førstesinglen “Away From Me” og opfølgeren “We Go Back” er minimalistiske elektroniske værker, mens “Minds” i højere grad viser CHINAHs evne til også at mestre den tungere og måske egentlig mere traditionelle moderne R&B. Uanset hvad er det en trio, som for mig bliver ekstremt interessant at følge – mest af alt, fordi jeg føler, at det kunne være forfriskende for den danske musikbranche, hvis et band som CHINAH kunne slå bredt igennem.

CHINAH – We Go Back

Ud over CHINAH og Soleima kan man opleve Katie Keller, Molly, Code Walk og Guldregn den 29. januar på Lille VEGA.

Jeg lovede også at komme med et par bud på, hvem man bør kende uden for landets grænser. Og den første artist, jeg bliver nødt til at nævne, er Anna of the North. Anna Lotterud kommer fra Norden, nærmere bestemt fra den norske hovedstad Oslo, og hun har egentlig udgivet musik siden 2014, men hun mangler endnu det helt store gennembrud i Danmark. Jeg er dog overbevist om, at det nok skal komme, og det kunne meget vel ske i 2016. Anna of the North laver som så mange andre hos vores nordiske naboer popmusik, men det, der adskiller Anna Lotteruds musik fra så mange andre, er utvivlsomt den storladenhed og hendes evne til at skabe rum i sin musik. Man lytter ikke bare til numrene, men bliver i stedet hævet direkte ind i den. Og det er altså ret dejligt, synes jeg.

Anna of the North – The Dreamer

Vores svenske naboer skal selvfølgelig heller ikke snydes for at få fremhævet en af deres artister. Men det har virkelig været en svær beslutning at vælge bare én. Jeg overvejede længe, at omtale surfrockerne fra Pinemen, men jeg er i stedet endt på de to kvinder i Pale Honey. 2015 var i den grad året for kvinder, der spiller rock. Herhjemme slog Velvet Volume igennem som liveband, mens artister som Courtney Barnett, Hinds og Girlpool markerede sig internationalt. I Sverige var det så Pale Honey, som var på alles læber med deres simple rockopskrift. Der er egentlig ikke nogen grund til at putte alt for mange ord på duoen fra Göteborg, andet end at anbefale alle med hang til god gedigen rock at lytte til deres selvbetitlede debutalbum, som udkom i maj sidste år.

Pale Honey – Youth

Inden jeg siger tak for denne gang, må vi også lige en tur forbi vulkanøen mod nord. En vaskeægte Kate Bush-klon er nemlig som en føniks steget op af asken på Island i form af East of My Youth. Trioen bestående af Thelma, Herdís og Guðni beskriver sig selv på deres Facebook-side som en eksperimenterende poptrio, som du – måske – kan forvente at se på Pitchfork meget snart. Det sidste er jeg slet ikke i tvivl om, og det første er bestemt heller ikke meget galt. Sikkert er det, at de med deres tunge beats og en vokal, som nærmest fungerer som et instrument i sig selv, har ramt noget, som leder tankerne i retning af, ja, Kate Bush. Men du kan jo selv vurdere, om du er enig på “Only Lover“.

East of My Youth – Only Lover

Del og kommentér

  1. Fantastisk artikel om noget fantastisk musik. Kunne du tænke dig at høre noget godt musik, så kan du smutte ind forbi vores side og se dig omkring. http://www.viborgfestival.dk

  2. Thomas says:

    CHINAH! Jeg vidste dette ville være et rigtig fornuftigt indlæg, ligeså snart jeg så hendes navn. Derfor har jeg også tilføjet alle disse kunstnere til min must-listen-to liste, så jeg kan få noget nyt i ørerne. Tak for nye kunstnere at lytte til :)

    http://musikthomas.wordpress.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?