xxxy – Open Your Eyes

2011 har halvvejs ind været det Manchester-baserede dubstep/electro-head xxxy‘s gennembrudsår. I januar sigtede han ambitiøst efter hjertet såvel som hjernen med sin succesfulde 12″er You Always Start It / Ordinary Things, hvilket også ramte lige plet her på bloggen. Nu er han tilbage med en ny 12″er-skive, denne gang på London-baserede Orca RecordingsYou Gotta Do You / Open Your Eyes – som muligvis ikke er sammenlignelig med den førnævnte plade, men stadig er et positionerende manifest fra xxxy om, at man ikke må kimse af hans fængende lydunivers. At vi skal holde vores øjne åbne for alt han laver.

På trods af trackets placering på pladen, er b-siden Open Your Eyes dennes højdespringer – såfremt man (ligesom jeg) var betaget af Ordinary Things’ kombination af fængende arpeggio-melodier og ekstatiske jungletrommer. På Open Your Eyes skelner lytteren mellem nærmest dekadante passager, drevet af mumlende vokalsamples og reverb-tilførte bækkener, krydset op imod tung bass og balstyriske trommearrangementer. Både øjne og ører er åbne for xxxy.

xxxyOpen Your Eyes
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/07/02-Open-Your-Eyes-1.mp3]