Jagten på ”The Seattle sound”

Så er det endelig blevet tid til at præsentere den anden og sidste nye skribent her på Regnsky: Peter Pishai Storgaard er navnet. Peter er, som den eneste her på Regnsky, bosat på den anden side af Bæltet, hvor han studerer journalistik på Medie- og Journalisthøjskolen i Aarhus. For Peter handler formidling om at gøre emnet tilgængelig for så mange som muligt, så han vil i sine artikler præsentere både etablerede og spirende kunstnere på en vedkommende og let forståelig facon. Velkommen til, Peter!

For mit vedkommende er det bedste ved at rejse alle de nye oplevelser. De nye indtryk. De nye bekendtskaber. Og måske vigtigst af alt; de nye musikalske oplevelser, indtryk og bekendtskaber.

Derfor var min tur til Seattle i juli også imødeset med urimeligt høje forventninger. For det var jo Seattle. Byen, hvis til tider ret triste vejr, dannede en passende scene for grungens fremfærd i 80’erne og 90’ernes USA med bands som Soundgarden og Nirvana som de mest indflydelsesrige. Og som de senere år har givet os så forskellige bands som Fleet Foxes og Shabazz Palaces.

Soundgarden – Black Hole Sun

Fælles for disse fire bands er, at de alle er/var signet under det samme label. Nemlig Sub Pop Records, som med Bruce Pyatt og Jonathan Poneman i spidsen har været bagmændene bag det, som i 80’erne gik under navnet ”The Seattle sound,” og som i dag er kendetegnet ved et simpelt og stemningsfuldt musikalsk udtryk, hvor følelser vægtes højere end produktionel perfektion.

Det var denne nye afart af ”The Seattle sound,” jeg ville finde. Jeg ville vide, om den også fandtes udenfor Sub Pops studier. Ikke blot i ideen Seattle, men også i byen Seattle. Og heldigvis lykkedes det mig i sidste ende med god hjælp fra den anerkendte, lokale universitetsradio, KEXP.

Lemolo er navnet på mit første og største musikalske crush fra nutidens Seattle. Meagan Grandall og Kendra Cox hedder de to piger i duoen, hvis musik bevæger sig i den diffuse sfære mellem indie folk og drømmepop.

Men her er tale om et band, der ikke søger den tryghed, som de stringente musikalske genrer kan give. Dertil er den musikalske kreativitet for stor, hvilket smukt bliver eksemplificeret på ”On Again, Off Again,” hvor Grandalls tunge guitarriff og Coxs lidende trommeslag giver flashbacks til 80’ernes selvudslettende ”Seattle sound.”

Lemolo – On Again, Off Again

Eller på den minimalistiske og gåsehudsfremelskende ”Move Me,” hvor Meagan Grandalls imponerende vokal leder tankerne i retning af kunstnere som canadiske Feist og Sveriges Jenny Wilson.

Lemolo – Move Me

Men selvom Grandalls vokal uden tvivl er det bærende element i Lemolos musikalske udtryk, er det Kendra Coxs uimodståelige passion, der gør dette band til en værdig repræsentant for den nye ”Seattle sound.” Lidenskabeligt hamres der bestialsk på trommerne. Når klaveret altså ikke lige kræver Kendras kærtegn.

Hvor de to førnævnte numre er fantastiske eksempler på diversiteten i de to unge damers musikalske kunnen, samler ”Letters” på smukkeste vis passionen, minimalismen og den insisterende sorg på fem intense minutter. En intens repræsentant for det, jeg søgte at finde. ”The Seattle sound.” Eller måske snarere: ”The Seattle sound of 2012.”

Lemolo – Letters

Lemolos debutalbum ”The Kaleidoscope” udkom den 3. juli i år og kan købes her: http://lemolomusic.bandcamp.com/

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

How many? 2many.

2manydjs

Okay, sidste Roskilde-koncert hér! Men så klart også den sjoveste. Fredag aften, klokken 22.30 gik de belgiske brødre bag 2manydjs, Stephen og David Dewaele på Cosmopolscenen. Før dette havde Lasse Lyngbo dj’et og da alt for mange djs gik på, var det proppede fremmøde i teltet, der mest præsenterede verdensmusik fra alle egne af kloden, klar på en rigtig fest. I kor råbte folk “Fuck Oasis!” som, samtidigt med 2manydjs, skulle spille på Orange Scene.

Lidt over halv elleve skete det så, at David og Stephen gjorde deres entré. Mens David hjalp til med at rulle mixeren ind stod Stephen og legede med en radio, som i løbet af et minuts tid kørte ind på flere frekvenser. Dette gav mig ligesom en forestilling om, at belgiernes set ville bestå af essentielle dele af numre, som på den ene eller anden måde har en forbindelse til Soulwax.

Og ganske rigtigt. Det halvanden time lange set havde knald på fra start til slut, og bestod blandt andet af en lang række officielle og uofficielle remixes fra de belgiske brødres hænder. Af disse remixes kan selvfølgelig nævnes Justices Phanton Pt. II og Daft Punks Robot Rock, men også numre, der har haft Soulwax som producere – noget af det gode fra Mr. Oizo og canadiske Tiga. Og selvfølgelig også en hyldestsalut til popkongen, hvor tre af hans største hits blev fyret af med cirka 20 sekunders mellemrum.

Det var en fed fest, hvor alle mennesker blev grebet af energien fra musikken, som ikke kun var elektronisk, men som også bød på mange rockede numre, som for eksempel af Nirvana, David Bowie og et eller andet komisk element af hovedbankende heavy metal. Det fedeste ved settet var dog de understøttende visuals, der symboliserede coveret på det igangværende nummer. Det var rent faktisk mindblowing, hvordan der eksempelvis kom liv og bevægelse i billederne, og den dag i dag undrer jeg mig stadigt over hvordan det kunne lade sig gøre. Forestil jer bevægelse i disse billeder! Det visuelle arbejde var så klart med til, at folk på intet tidspunkt ville gå hen og kede sig, men i stedet være sikret underholdning fra start til slut.

Eftersom belgiske David og Stephen Dewaele tydeligvis er inspireret af mange tendenser fra 90’erne og dermed også den dengang stærkt stående britpop er det måske lidt tragikomisk at synge “fuck Oasis!“, når de højest sandsynligt har en positiv indflydelse på 2manydjs. Men når valget, en fredag aften, står mellem et par charmerende belgiske brødre, der sikkert stadigvæk har til gode at peake, og et par fallerede ditto på Orange… Ja, så FUCK OASIS!

For at understrege, hvorfor jeg mener dette var Roskilde Festivals vildeste fest i år, kommer nogle privatoptagelser fra dj-settet, direkte fra YouTube. I sneaky pirater.

Fuck Oasis!

Fed opløsning – dårlig lyd

Kort glimt af visuals + Mr. Oizo!

David Bowie Rebel Rebel (Soulwax Club Mix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/rebelrebelsoulwax.mp3]

Mr Oizo Positif
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/09_Positif.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Theodor C. says:

    Helt fantastisk koncert. Snakkede efterfølgende med en VJ, der snakkede om at de har brændt visuals ned på cd’erne, så visualsne kunne følge deres mix perfekt, hvilket også giver god mening ifh til alle deres effekter der også blev matched af visualsne til perfektion.

  2. Morten says:

    2manyDJs var klart årets valg for Roskilde folket at tage. Den sikre perfomance man kunne forvente fra Oasis i forhold til ‘the awesomeness’ som uundgåeligt måtte finde sted når 2manyDjs river teltet i stykker.

    Efter at have set det, hørt det og overlevet det – Der var jo ikke noget reelt valg.

    2manyDjs var bedste oplevelse på Roskilde ’09. 6/6.

  3. Søren says:

    Så afgjort en af de allerbedste koncerter.
    Man glædes ved tanken om et helt telt der deler sved og er fucking ligeglade med det. Festen var så vild og den måtte bare ikke stoppe.
    Jeg var solgt, og også meget meget imponeret over 2manyVJs

  4. Dennis says:

    Jamen jeg er rørende enig med hvad der er skrevet.
    Det var så absolut den bedste koncert på Roskilde 09. Og den bedste oplevelse.
    Har aldrig oplevet noget så vildt og levende. Og folk var bare i pisse godt humør og selv bagefter kunne man høre folk der råbte “Fuck Oasis, fuck fuck Oasis!”.
    Når jeg ser videoerne igen ville jeg bare ønske jeg stod der igen.

    Bedste koncert jeg nogensinde har været til.
    10 stjerner ud af 5!

  5. Hp says:

    Vildeste koncert mayn.

  6. Caisa says:

    Hey!
    Create your own mix @ Point Blank Music Machine! It’s fun, easy and FREE! http://mixer.pointblanklondon.com/

    Cheers!
    xx

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?