Konkurrencer: Vinnie Who

Regnsky åbner  i dag for den helt store gavebod. Vi udlodder nemlig både billetter til Neon Indians koncert på fredag på Lille Vega og eksemplarer af Vinnie Whos debutalbum. – BEMÆRK: Neon Indian koncerten er aflyst.

Regnsky er rigtigt glad for Vinnie Who. Derfor har vi også set utroligt meget frem til discoprinsens debutalbum, som udkommer om præcis en uge, mandag d. 30. august.
Albummet har fået titlen Then I Met You, og er skummet af den bølge af succes, som Niels Bagge Hansens soloprojekt siden kontrakten med EMI for lidt over et års tid siden blev skrevet under.

Der bliver i øjeblikket varmet op til releasen med en hel del tiltag, bl.a. kan du hereksperimentere med dit eget remix af Vinnie Whos seneste single “Remedy”, mens youtube flyder over med mere eller mindre officielle videoer som denne:

Vi har fået æren af at udlodde to eksemplarer af debutskiven. Hvis du vil være med i konkurrencen skal du:

Skrive en lille historie om din bedste oplevelse med Vinnie Who.
Det kan både være en koncertoplevelse, at høre et bestemt nummer for første gang, at se plakaten blive hængt op foran din hoveddør, eller noget helt andet.

Din fortælling skriver du i kommentarfeltet nedenfor. Sidste frist for tilmelding er fredag d. 27. august kl. 15, hvor vinderne vil blive kontaktet via mail.

Vinnie Who – What You’ve Got Is Mine
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/01-What-You-Got-Is-Mine.mp3]

Bemærk: Koncerten er aflyst.

Neon Indian modtog sidste år læssevis af kærlighed fra blogs for sin synthbårende, nostalgiske pop, og selvom 2010 ikke har bragt så meget nyt med, bliver koncerten på Vega helt sikkert en forrygende måde at forlænge sommeren på.

Efter Hot Chip har spillet publikum i Store Vega varmt og Suicide på Statens Museum For Kunst forhåbentlig har bevist at de stadig fortjener deres plads som legender, kan Neon Indian lige nås. Koncerten er nemlig en natkoncert med start kl 24, og det er svært at forestille sig et mere passende tidspunkt for Alan Palamo og co.’s udsyrede popsange.

Bemærk: Neon Indian har desværre aflyst koncerten. I stedet spiller de et dj-set som en del af  Vegas natklub Nina Bang. Derfor er der desværre heller ingen konkurrence.

Neon Indian 6669 (I Don’t Know If You Know)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/01-6669-I-Dont-Know-If-You-Know.mp3]

Neon Indian – Terminally Chill
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/04-Terminally-Chill.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jens B says:

    Ain’t Going Nowhere i

    Tiden snøvlede sig på en tvivlsom facon. Dog var der et lille håb forude. Et lys forenden af tunnelen så at sige. Ja, et lys. Et skærende et af slagsen, sådan et som nærmest gør ondt at opleve. Det var i givet fald, hvad der skete dengang. Dengang for et års tid siden på landsdækkende radio. En ung kunstner, hvis navn jeg ikke rigtig fik fat i, hvad var. Sangen jeg hørte, havde i hvert fald på en eller anden måde rumsteret i et betragteligt langt stykke tid efter, at jeg havde hørt det pågældende nummer. Der var denne her slående, usandsynligt lyse-, men effektive stemme og sidst men ikke mindst noget udefinerbart indenunder nummerets mange tynde papirslag af funky basgange, fængende guitarfigurer og flydende synthflader lige såvel som de uundgåelige trommeornamenter, men på overfladen kunne ligne hvilken som helst nutidig nu-diskosang, der fik mig til noget. En form for trancelignende og ustoppelig vals. Nummeret hed enten “You Have To Be Ok” eller noget i den retning.
    Et år er gået efter fandt jeg ud af, at kunstneren, jeg havde hørt et år tidligere, som jeg ikke kunne navnet på var en hvis Niels Bagge, bedre kendt som Vinnie Who- uden spørgsmålstegn selvfølgelig, og jeg føler mig godt rustet. Rustet til mere. Mere disko.

    Desforuden hed nummeret så Ain’t Going Nowhere.

    Som et sprøjtende polaroidkamera, popper billede efter billede op efter lignende hændelser. Hændelser i forbindelse med Vinnie Who. Enmandsprojektet jævnfør med Prince.

  2. Julius A says:

    I december sidste år var jeg til koncert med WhoMadeWho i Lille Vega. Vinnie Who skulle varme op. Jeg forventede ikke noget særligt af dem, men da Hr. Bagges overraskende rene stemme straks gik i symbiose med hans utrolige, vilde, men samtidig kontrollerede attitude, var jeg som blæst tilbage. Måden hvorpå Niels Bagge var i stand til at danse, posere, grine, mens hans eminente stemme strømmede ud i hallen som en flodbølge, flåede et ellers ikke særligt feststemt publikum ud af den grå hverdag og skubbede det ind i en imaginær discogalakse. Bandet havde ikke snærten den danske leverpostejslyd, og jeg var siden koncerten overbevist om, at de ville indtage den internationale musikscene med storm. Deres simple, men utroligt nuancerede og iørefaldende kompositioner bliver uden tvivl deres vej til international succes …

  3. Laura says:

    Det sommer, det er varmt, der er glæde, luften er faktisk tyk af en spændt glæde. Det er stemningen. Stemningen. Det er sådan stemningen skal være, lige før det går i gang.
    Jeg er fuld, har drukket øl hele dagen, hele natten, hele weekenden. ‘Vi går over broer’, leger på en ‘balkon’ men alligevel ved vi jo godt at ‘det du har er mit’. Vinnie Who er for skøn. Niels og hans smukke band tager publikum med storm. Vi danser, smiler, synger, sveder. De andre griner, når jeg i min fuldskab får spurgt om en i koret er en pige eller en dreng – alkoholen tager over. Så er det slut. Vi kigger i programmet, ser at VW spiller aftenen før. Øv.

    Jeg ærger mig, men smiler ved tanken om oplevelsen. Nu, lige nu, glæder jeg mig til at se ham igen!

    SPOT10 – P3 Session i Ridehuset

  4. Laura says:

    (en lille rettelse :-))
    Det summer, det er varmt, der er glæde, luften er faktisk tyk af en spændt glæde. Det er stemningen. Stemningen. Det er sådan stemningen skal være, lige før det går i gang.
    Jeg er fuld, har drukket øl hele dagen, hele natten, hele weekenden. ‘Vi går over broer’, leger på en ‘balkon’ men alligevel ved vi jo godt at ‘det du har er mit’. Vinnie Who er for skøn. Niels og hans smukke band tager publikum med storm. Vi danser, smiler, synger, sveder. De andre griner, når jeg i min fuldskab får spurgt om en i koret er en pige eller en dreng – alkoholen tager over. Så er det slut. Vi kigger i programmet, ser at VW spiller aftenen før. Øv.

    Jeg ærger mig, men smiler ved tanken om oplevelsen. Nu, lige nu, glæder jeg mig til at se ham igen!

    SPOT10 – P3 Session i Ridehuset

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Discoprinsen goes pop

Regnsky har en søgefunktion lige i højre side. Hvis du skriver “Vinnie Who” i den, dukker der omkring 30 posts, der handler om netop ham.

Vinnie Who aka Niels Bagge tager altså prisen som 2009’s ubetinget mest omtalte kunstner, skønt der på det tidspunkt ikke var udsendt hverken cd eller single. Det blev der imidlertid ændret på i dag.
Med en signing på EMI og et efterhånden langvarigt samarbejde med Lasse Lyngbo i ryggen, er singlen “What You Got Is Mine” netop blevet sluppet fri på iTunes med følge af b-siden “Rise With You”.
Hvis du har fulgt Vinnie Whos musikalske udvikling i længere tid, vil begge numre være kendinge. Tidligere gik “What You’ve Got Is Mine” under navnet “I’ve Got All The Time”, men ny produktion og 1½ års længere arbejde med nummeret har ikke kun resulteret i ændring af titel. Der er doblet op på den catchy melodi og frække guitarriff, men både på singlen og b-siden, livefavoritten “Rise With You”, er det især Niels Bagges vokal- og korarbejdes perfektion, der imponerer.

Den på overfladen pletfri og tilgængelige produktion kunne godt blive lidt for meget. Men “What You Got Is Mine” overbeviser også på længere sigt – advarsellamperne burde blinke heftigt, for det er virkelig svært ikke at blive seriøst afhængig efter at et par spins.

Selvom Vinnie Whos baggrund i diverse indierockbands nu træder endnu mere i baggrunden end før, lever detaljerigdommen i numrenes lag op til kriterierne for langtidsholdbar popmusik. Om det er til det bedre eller værre – eller om det er ligeså godt – er nok op til situationen at bedømme. Nu bliver det i hvert fald endnu mere umuligt at komme udenom Vinnie Who, da “What You Got Is Mine” såmænd både er Ugens Uundgåelige på P3 og contender på Soundvenues High-5 liste.

Vinnie Who – What You Got Is Mine
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/01-What-You-Got-Is-Mine.mp3]

Fordi både “What You Got Is Mine” og “Rise With You” lever fuldt ud op til alle standarder for god popmusik, bør du investere i vinterens mest uomgængelige single her på iTunes Store.
Og nå ja, møde op til det Regnsky-hostede releaseparty på Dunkel d. 4. februar 24-07. Men mere om det senere.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. alexander says:

    det er virkelig ung musik med hold i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Interview: Vinnie Who

Vinnie Who - samlet, men dog ikke på Roskilde
Hvem er Danmarks sødeste frisør? Hvordan bliver man så massivt hypet af Soundvenue? Og hvordan omvender man et støvet Roskilde publikum til glitrende discodansere?
Regnsky har fanget Vinnie Who, bestående af frontmand/bagmand Niels Bagge Hansen (vokal, synth OG koklokke/tamburin), Dennis Morton (guitar og synth), Martin Kærgaard (bas og synth),  Simon Stefanski (keys) og Martin Sahl (trommer) på Roskilde Festival, og de giver svarene her.

Nu har I spillet her på Roskilde Festival, som i hvert fald indtil for fem år siden var kendt som en rocket festival. Hvorfor skal det danske rockpublikum på Roskilde Festival begynde at høre disco?
– Vi ser ikke selv Roskilde Festival som nødvendigvis appellerende til rockfolket. Men folk bør høre disco, fordi det giver en god og glad stemning. Vinnie Who appellerer bredt, og så synes jeg, selvom det er tilnærmelsesvis popmusik, at vi har lige så meget nerve som rocken – hvis ikke mere. Så det er ikke ”upassende”, vi tror Vinnie Who kan bidrage med rigtig meget til sådan en festival.

Hvordan oplevede I publikums reaktion under jeres koncert her på Roskilde?
Dennis (jokende): Folk har ventet på et discoband i fem år, og nu fik de det! Et forløsningens øjeblik, haha. Til koncerten rendte min moster faktisk rundt i teltet for at høre lyden forskellige steder, og for at føle folks umiddelbare reaktioner. Og på det virkede det til, at folk virkelig nød.
Simon (griner): Alt gik ligesom det skulle, bortset fra at selerne på mine overalls faldt ned.
Niels: Og det synes jeg da var meget frækt.

Det er Niels, der er bag alle numrene i indspillet version. Er Niels på en eller anden måde den ubestridte hersker i bandet, eller er der et demokratisk samarbejde med musikken – live såvel som i studiet – mellem jer alle?
Simon: Haha, det er han bestemt ikke. Han er så sød og blid og über demokratisk. God til at få en til at føle at man er vigtig, og gider lytte til vores holdninger angående musikken når vi spiller live – han kunne i princippet godt sige ”nu spiller I bare det der”. Men vi kommer sjældent med deciderede input til numrene.
Niels: Dog kan Simon eksempelvis komme med forslag til lige at lave en lille ændring, og numrenes konstruktion live er også ofte bestemt meget fælles.
Simon: Det demokratiske er med til at gøre bandet meget homogent, så man til koncerterne ikke blot oplever en mand, men det kommer til at virke lidt mere bandagtigt. Alt vi gør live er i det hele taget meget bandagtigt.

Er det også noget i har snakket om i forbindelse med afslutningsnummeret ”Rise With You”?
Niels: Det er et rigtig godt eksempel på et nummer, der er lavet meget om i forhold til studieversionen. Det opstod på den helt gammeldags bandagtige måde i øvelokalet, hvor vi jammede og fandt et nummer i det.

Kan det beskrives som en udvikling I har taget i forhold til nogle af de tidligere numre, der er mere skabelonagtige, I ved – 4 minutter lange osv.?
Niels: Noget som jeg har tænkt over er, at jeg gerne ville lave indspilningerne mere live-agtigt, mere ”menneskelige”, ligesom Michael Jackson gør. Det har inspireret mig meget at tænke ”hvordan ville vi gøre det her, hvis vi skulle spille nummeret live?” Det gør ikke noget at lave et par frække breaks for meget. Det gode ved livesituationen er jo, at man altid kan tage den lidt længere, end man kan på plade. Det er nogle af de tricks vi gerne vil bruge.

Hvilke overvejelser gjorde i jer om at spille flere af de her lange, opbyggelige numre – hvilket jeg i hvert fald synes var rigtig fedt og gav det en fornemmelse af, at der var en udtænkt opbygning bag. Var det noget i tænkte over ift. at spille flere kortere numre?
– Vi ville gerne spille de nyere numre, som har lidt flere instrumentalstykker med. Vi har snakket rigtig meget om koncertens opbygning, og brugt de foregående koncerter til at finde ud af, hvad der fungerer sammen.
Niels: Jeg synes da helt klart, at det var de bedste numre vi havde valgt – jeg ville ikke bytte nogle af dem ud med nogle af de andre. Dog kunne vi måske godt have spillet et nummer som ”Bend You” – et af de mere stille nummer til at give en afveksling.

Ser i koncerten på roskilde Festival som en form for kulmination på de koncerter I har spillet det sidste halve år?
Niels: Lige siden vi fik af vide, at vi skulle spille, har vi tænkt over at skulle finde de fedeste numre, øve dem op og prøve dem af live før Roskilde, så det kunne blive det perfekte set. Det har nærmest været en form for ”forskning” i, hvordan settet skulle være.
Da vi spillede inde i Urban Outfitters spillede vi også det nye nummer ”My Sympathy” 2 gange for at prøve det helt af i en livesammenhæng, så vi kunne være helt sikre i det.

Vinnie Who er netop blevet signet til EMI. Hvad er jeres tanker omkring bevarelsen af den kreative frihed i den forbindelse?
Simon: Det ved vi endnu ikke noget om på nuværende tidspunkt, vi har faktisk ikke snakket så meget med dem endnu. Planerne er endnu ikke færdiglagte. Niels har sådan set underskrevet kontrakten uden at læse den ordentligt igennem, haha.
Niels: Nej, jeg forstår mig ikke rigtigt på lovsproget. Men jeg tror vi har de samme muligheder uanset hvilket pladeselskab der står for os.
Simon: Jeg tror også hele snakken om den kreative frihed er baseret på en række fordomme om, at store selskaber lægger bånd på en, og presser en til at gøre ting man ikke har lyst til. Det hænger nok også sammen med lidt mere kommerciel musik end vores – bands der er kunstigt sammensat og sådan noget. I det hele taget synes vi, at det er et rigtig fedt hold på EMI. Jeg tror de har styr på, hvad de skal gøre.

Soundvenue har i forbindelse med Roskilde-koncerten lavet en video med jer – endnu en i rækken kan man vist sige, i og med det er den fjerde. Hvordan har I det med, at det stort set kun er Soundvenue også Regnsky, der omtaler jer? I er på en måde blevet et niche-band selvom jeres musik appellerer bredt.
Simon: Jeg ser det meget som et udtryk for en manglende bredde i dansk musikjournalistik. Der er ikke særligt mange alternativer til Soundvenue, fordi Gaffa skal være meget mere kommercielt, og ikke bruger tid på bands, der ikke er signet. Så er der jo blogs, men det er på et helt andet niveau.
Niels: Jeg kan ikke forsvare, hvorfor Soundvenue har lyst til at lave 4 videoer med os, selvom det da er helt vildt fedt for – jeg tjekker selv ofte de videoer, der ligger med bands og bruger hjemmesiden meget, så jeg er glad for at vi præger den ofte. Jeg tror vi har givet nogle gode koncerter, og det sammen med signingen vil få flere mediers øjne op for os.
Simon: Altså, der er ingen tvivl om, at vi er blevet nogle Soundvenue darlings – der må være et eller andet Niels ikke fortæller!
Dennis: Hvem har du kneppet, Niels?
Dennis: Soundvenue er jo det optimale medie, hvis man vil komme forholdsvis bredt ud. Som upcoming band er det virkelig det bedste sted. Hvis der var et medie jeg skulle vælge, med udgangspunkt i, hvad der er bedst for bandet, så var det helt klart dem. Jeg er stolt over de godt kan lide det, for de har sgu god smag.

I er ikke bange for at blive set som ”det der Soundvenue-band”?
Niels: Nej, det er jeg ikke. Så længe Soundvenue er et cool sted, synes jeg det er fedt.
Simon: Jeg tror også meget det er det, der skal til. Vi er jo stadig meget upcoming, så vi har virkelig brug for den støtte, eksponeringen giver os. Så skal der også nok komme et tidspunkt, hvor andre steder for øjnene op for os.

Bare et kort spørgsmål til Niels for at slutte af på: Tror du virkelig, at det hjælper på koncerten af du netop er blevet klippet?
Niels: I søndags gik jeg faktisk helt i panik over mit hår, og jeg SKULLE SPILLE PÅ ROSKILDE FESTIVAL DAGEN EFTER! Helt seriøst, kimede min frisør ned, men hun var sød og fik mig lige presset ind. Hun hedder Charlotte Holm, men kan sgu ikke huske hendes telefonnummer. Men det er i Det Blå Hus i Solrød Strand.

Hele bandet griner af den halvt stolte halvt forlegne Niels.
– Jamen, det er det! Jeg kan desværre ikke adressen eller telefonnummeret, men det er frisøren i Solrød Strand.
Ja, og det er tæt på Roskilde..
– Så hvis man lige føler for det, kan man jo smutte til Solrød og blive klippet under festivalen!

Tjek Vinnie Who ud på myspace og bliv ligeså forelskede som vi er…

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *