Hør Regnsky gæste radioen..

Sent i går aftes, blot få timer før starten på vores månedlige Regnsky-fest på Dunkel, gæstede Eva og jeg Københavns Universitetsradio (95,5 FM) og det elektronisk funderede musikprogram New Kids on The Radio, beværtet af de fire DJs Najaaraq og Johanne fra Ung Flugt, samt Frederik Rosenstand og Kaspar Trolle.

Sammen med hovednavnet på vores førnævnte fest Mikkel Holtoug var vi inviteret ind til en snak om forandringer; Mikkel ligger for tiden megen energi, interesse og sjæl i sine live-optrædener, mens Regnsky står overfor en ændring i mandskabet. På DJ-fronten var aftenen på Dunkel Sørens sidste, hvorfor netop Eva og jeg har taget kampen op om at føre showet videre. Dette vil desuden også betyde en ændring i bloggens konstellation af skribenter, men forhåbentligt og formentligt intet, som vil have en effekt på Regnskys aktivitet.

Alt dette og meget mere kan man lytte til, da udsendelsen i går lykkeligvis er blevet optaget! Derudover fik Eva og jeg muligheden for at anbefale og afspille et nummer hver, direkte ud i æteren. Mit personlige valg faldt på engelske Jimpster og nummeret Alsace & Lorraine, et nummer der har kørt på repeat de sidste par dage, siden den fysiske udgivelse udkom i mandags.

Om netop Alsace & Lorraine har Resident Advisor sagt følgende:

The single’s A side is definitely its highlight. A steel drum-flavoured pattern bounces around playfully, and shimmering cascades of fizzing build, recede, build, recede, then build and build—and then the whole thing drops into silence, before exploding gently into a cloud of coloured bubbles. It’s lovely and funky in equally large measures.

New Kids on The Radio (95,5 FM) 2.2 Mikkel Holtoug & Regnsky

Jimpster – Alsace & Lorraine
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/10/01-Alsace-Lorraine-1.mp3]
[køb]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. NKOTR says:

    mange tak for en dejlig time i selskab med yndlings skyerne og mikkel.. <3

  2. Kongen fra Randers says:

    Lækkert målle. Du har en dejlig stemme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

New(/old) kids on the radio..

I fredags blev Søren og jeg inviteret indenfor i lokalerne på Nørregade, hvor Universitetsradion er lokaliseret. Fredagene er dedikerede til nogle unge, aktive mennesker, som prøver at sætte lidt ild i nogle af de udbrændte dele af København. Eva har allerede forklaret det tidligere, men for at understrege forløbet, så deles det ugentlige værtskab imellem New Kids on The Radio (Kaspar Trolle, Frederik Rosenstand og Ung Flugt-pigerne) og Jacob Eriksen og Paw Seitzberg fra MOlOM.

[spoiler show=”Læs (meget) mere…”]

Aftenens gæster var de knap så nye børn, de to bekendte DJs og festarrangører Atle og Jean Eric Von Baden. Atle spillede i den sidste halve time et forrygende live set fra studiets mixerpult, mens Jean blev interviewet om løst og fast – alt blev berørt af Jazzhouses nye booker, hvad enten det drejede sig om nazistiske sange i Tyrkiet, hvad København fejler eller hvad han selv fejler. Der blev skraldgrinet, når han fortalte om tre Jazzhouse-gæster, som fik gratis entré for ugen forinden at have kneppet et toilet i stykker, eller da han fortalte det “bitre røvhul” Atle, at han allerede var gammel da Jean var en ung fyr med lilla-farvet hår. Det var en virkelig oplagt Von Baden, der gang på gang underholdte lokalets besøgende – som på et tidspunkt rundede de 15 personer i dette lille lokale.

Alt klappede og det var en af de bedste oplevelser i lang tid, men desværre klappede teknikken i sidste ende. Meningen var, at udsendelsen skulle optages, så den kunne deles med alle dem, som udenfor København ikke kan stille ind på kanalen (95,5 FM). En kæmpe skam, da det simpelthen var noget der ikke kunne genfortolkes. Derfor skal det til alle københavnere være en advarsel om, i fremtiden at tjekke ind, når New Kids on The Radio hver anden fredag tjekker ind. I sidste ende vil jeg slikke sårene med nogle af de numre som aftenens værter Kaspar Trolle og Frederik Rosenstand luftede.

The Revenge – Night Flight
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/Night-Flight-1.mp3]

Martinez – Passerby
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/Passerby-1.mp3]

Riva Starr – Tribute
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/11-Tribute-1.mp3]

Alex Niggemann & Superlounge – Play House
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/Play-House-1.mp3]
[/spoiler]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Lige to citater, der fortjener en applaus:

    Jean: “Jeg vil gerne have hands in the air, men jeg vil hellere have hands in the ass!”

    Kasper: “Jeg havde de lilla buffalo-sko, kan jeg huske.”

    dertil kan man måske nævne den allestedsnærværende cliché: man skulle nok have været der, for det var så fucking sjovt!

  2. Bobber says:

    Hejsa.
    Nu hørte jeg lige den der The Revenge – Night Flight. Super dejligt track.
    Men er der nogen der ved, om The Revenge lavede dette track før Soul Clap lavede Love Light? De har nemlig begge samplet Stevie Wonder, så det ville bare være meget sjovt at vide hvem der kopierer hvem. He he

    K Bobber

  3. Hej Bobber!
    Night Flight er fra ’07, Love Light er fra ’09 – så hvad må konklusionen være? (:

  4. Bobber says:

    Ja, så må det jo være Soul Clap der kopierer ;)
    Tak for det. så blev det sat på plads! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Paw og Jacob er New Kids on the Radio

USA har en ganske indflydelsesrig og respekteret mediebranche, som vi ikke hører meget til i Danmark. Den indflydelse, universitetsradioer – eller college radioes, som de kaldes på den anden side af Atlanten – har i Danmarks samlede mediebillede, er temmelig ikke-eksisterende.

Det er det nu på tide at gøre noget ved. Trods DR’s temmelig urokkelige status som eneste radioudbyder, har Københavns Universitetsradio de sidste to uger lukket op for en ny sæson, som indbyder til en frekvensændring på køkkenradioen.

Særligt fladen for elektronisk musik har fået et gevaldigt løft med to allerede spændende programmer. Hver fredag i lige uger fra 21:30-23:00 har programmet Paw og Jacob ansvaret for at åbenbare lyttere for den bedste techno og electronica, genrer der sjældent finder vej til P3’s sendeflade. Værterne er djs og producere Lft. gtr og Undr P, som vi adskillige gange har erklæret vores kærlighed til på Regnsky, både under de respektive alias, men også som duoen Molom.

Paw og Jacob havde premiere sidste fredag, hvor der – udover1½ times udsøgt mixede og velvalgte perler af både den mere dubbede og hardcore karat – blev ofret tid på et sjældent interview med tyske Ostgut Ton-tilknyttede producer Samuli Kemppi.

Hos Paw og Jacob er der styr på begreberne, og en sjældent velformidlet portion musikhistorie ledsager tracks fra både kendinge som Sascha Funke og Murcof samt mindre veletablerede kunstnere. Alt sammen garneret med skæve historier og anbefalinger af alt fra fester til online vinylpushere.

Men denne herlighed serveres kun i lige uger. Derfor holder New Kids On The Radio fanen højt i alle ulige. Navnet dækker over de to djs Rosenstand og Trolle samt dj-duoen Ung Flugts samarbejde i æteren. De netop samme djs har gennem det sidste 1½ kørt den månedlige klub af næsten samme navn, New Kids On The Decks på Dunkel, og i modsætning til hos Paw og Jacob er festen i fokus.
Johanne, Najaa, Kaspar og Frederik bruger nemlig deres 1½ time bag mikrofonerne på at starte din perfekte weekend i byen ved at anbefale weekendens bedste fester, samt selvfølgelig varme fredag aften op med den rette kombination af  minimalhouse, deephouse og melodisk techno.

Det er vidst på tide, at Danmark får lidt af den samme tradition for college-radio som i USA. Tune ind på 95,5 FM, hvis du bor i Københavnsområdet. Ellers kan første udsendelse med Paw og Jacob streames lige her:

Paw og Jacob – d. 12.02.10

Paw og Jacob
Fredage i lige uger

New Kids On The Radio
Fredage i ulige uger

21:30-23:00
95,5 FM

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *