Trailerpark Festival: Averos (DK)

Vi indleder de sidste dage optil den spændende og længe ventede Trailerpark Festival-opstart med anbefalinger af de markant største højdepunkter i vores program. I har måske tidligere i dag bemærket, at har udarbejdet en spilleliste for musikstreamingtjenesten WiMP, der præsenterer flere Trailerpark Festival-aktuelle kunstnere – fælles for hinanden at de bliver velbesøgte af Regnsky-redaktionen. Her på vores hjemmebane vil vi tilmed knytte særlige anbefalinger med lidt tekst og historiebaggrund.

Vi starter under hjemlige himmelstrøg hos den København/Aarhus-baserede duo Averos, som siden dens opstart for blot et halvt år siden har modtaget store roser fra flere sider, og har da også været fuldt ud leveringsdygtige i alt de endnu har rørt ved. Hidtil har d’herrer Theodor Clausen og Natal Zaks udgivet to EP’er på sidstnævntes pladeselskab Farver MusicTheme One og for en uge siden Theme Two, der indeholder de to originalskæringer Soun og Stay Together, samt flere remixes af disse.

Averos har gennem sine liveoptrædener på særligt Dunkel i hjertet af København imponeret mig meget med deres kraftfulde, klubbede og eklektiske lyd, der hviler heftigt på vokalsamples mixet sammen med egne guitarindspilninger, fængende melodikomponeringer og dybe basgange. Ovenpå Theme Two, som fremviste en nørdet og ikke mindst passende perfektionistisk tilgang til produceringen, er de tidligere sammenligninger med Four Tet og Apparat stadigt yderst berettigede. Det skal blive spændende at opleve Averos på Trailerpark Festival, hvor de for første gang vil være akkompagneret af et live band, der tæller bassist, trommeslager og sørme også en cellist.

Averos spiller lørdag klokken 20.00 på Main Stage. Main Stage er blevet visuelt udsmykket og opsat af Dark Matters samt vores logodesigner Hvass&Hannibal.

Averos – Averos (Stripped Down Live Edit)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/07/Averos-Stripped-Down-Version-1.mp3]

Averos – Stay Together (Original Mix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/07/Stay-Together-Original-Mix-1.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. רות says:

    אם רק יכולתי להבין מה כתוב!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! אבל אתה חתיך הורס וים צרח מאושר כשראה את התמונה שלך!
    אז…… נשיקות ממועדון המעריצים שלך בישראל

  2. Saul says:

    GRRRRANDEEEEESSSS!!!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Aebeloe + Theodor C = Averos

Allerede i oktober 2008 kiggede Lærke Regnsky dybt i spåkuglen og forudså at københavnske Theodor C. ville blive en af unge, dygtige elektroniske producere, vi ville høre meget fra. Og det var ganske rigtigt – lidt over to år efter har Theodor markeret sig både under eget navn og som en tredjedel af hedengangne Mislyd (som dog for to ugers tid siden udsendte ep’en Melt/Bleak).

Natal Zaks, nok bedre kendt som Tzara og Aebeloe var også med under Mislyd-flaget, men har som Aebeloe opnået relativt stor opmærksomhed gennem 2010 – først i august med ep’en Farver (download her) og en måned efter med Stella Polaris nystartede labels første udgivelse (via Beatport her).

Averos er der imod et spritnyt navn, og det bekræfter endnu en gang de tos talent. På duoens Soundcloud kan de særdeles stærke numre “Averos” og “Soun” høres, og sulten efter mere opstår straks efter de 11 minutter. “Soun” imponerer i udpræget grad med dynamisk sampling af guitar og vokal, der leder tankerne mod tyske mestre som Apparat (og Moderat). Det er musik til nattetimerne, til de stille af dem. Grundstemningen er dyster, drivet energisk og præcis det, behovet for udtryk, viser hvorfor projektet Averos er opstået.

Grundelementerne er de samme i “Averos”. Her er fokus dog rettet mod en noget mere beatfokuseret opbygning, hvor housebeatet efterhånden glider ind i de knitrende, voldsomt melodiske og medrivende samples hvis eskalering leder til nedbrydningen og reetableringen af harmoni. Denne etablering/nedbrydningsproces er essentiel for nummeret, og kontrasterne skaber en vedvarende spænding og forventning, som gør “Averos” svært både at ryste af sig og lægge fra sig – Lærke fik ret i forudsigelsen, og Natal lever fortsat op til omtalen.

Averos bliver første udgivelse på det interessante nye label Farver – det holder stadig kortene tæt til kroppen, men med et så stærkt udgangspunkt ser jeg virkelig frem til at høre mere fra den kant. Indtil da kan Averos høres sammen med bl.a. Henrik Koefod (se omtale her) på tirsdag d. 4. januar kl. 20 i Trinitatis Kirke i København, og det er ganske gratis.

Averos – Averos

Averos – Soun

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Kristian says:

    Melt er saftsuseme et godt nummer.
    Og Averos har i hvert fald fanget mig nok til at jeg skal til debutkoncert i morgen!
    Fedt og detaljeret indlæg Eva.

  2. Saul says:

    Buenísimo!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Mislyd @ Start! Festival

start! festival - Mislyd

Start! festival lever i sandhed op til sit navn. Indtil videre har jeg oplevet lovende bands fyre startskuddet til lovende karrierer af, men koncerterne har haft svært ved at hæve sig fra lovende til glimrende. Det er måske en af bagsiderne ved at Distortion og Start! festival ligger i samme weekend – meget af det potentielle publikum gider simpelthen ikke betale 300,- for en billet til Start! festival, når hele byen summer af gratis gadefest.
Derfor har stemningen på festivalen været mat, uden det massive fremmøde der ellers har været karakteristisk for den de seneste år. Og selvom mange bands ihærdigt har prøvet at trække op i teenagepigerne foran hegnet og det hotdog-spisende kernefamiliepublikum, der i år udgør størstedelen af festivalens publikum, har ingen for alvor fået skabt feststemningen.

Livestemning: Tættest på feststemningen var Mislyd. Trods det utaknemmelige idspunk 01:45, var en lille, men pænt hardcore gruppe mødt op med en hensigt: at danse sig gennem hele Club 55 lokalet, om så det kun var 1/10 del fyldt. Mislyd er svære at kategorisere  – men live slog det mig, at det tyske label BPitch Control må have en særlig plads hos bandet. Mislyd deler i særdeleshed Paul Kalkbrenners glæde til diskanten, og det er netop i de dirrende,  lyse toner og luftige passager bandets styrke findes. Lytteren lokkes gennem dragende passager ind i et bredt lydbillede, der brydes af bandets store mængde gode ideer, hvoraf nogle er mere heldige end andre.
En af disse ideer var at spille bandets remix af vennerne i Annasaids nummer “Balloon Fields”, og det ganske succesfuldt. Særligt var livevokalen et scoop, og Martin Sahlertz kraftfulde vokal fik for alvor gjort den ellers noget introverte elektronika til en liveoplevelse der kom udover scenen. 
Mislyd live er en glimrende opvisning i, hvor mange ansigter elektronisk musik har, og netop mangfoldigheden i numrene er Mislyds største styrke. Jeg glæder mig til næste koncert…

Mislyd – Mislyd
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/mislyd.mp3]

AnnasaidBalloon Field (Mislyd remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/baloon_field_mislyd_remix.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.