#2: Muzzle Flash – remix og dubmix

Muzzle Flash

Andet kapitel i dagens pakke af remixes omhandler endnu en dansk remixkunstner. Til hverdag gemmer han sig under sit borgerlige navn, Nicolas Brañas, men de fleste vil nok genkende hans værker og genkende ham som dj under aliaset Muzzle Flash – som i øvrigt har fødselsdag i dag. Tillykke til Nicolas!

Tidligere har han remixet navne som Alphabeat, WhoMadeWho, Filur og When Saints Go Machine, men denne gang har han ladet sin forkærlighed for discoen gå ud over et andet dansk band, nemlig Turboweekend. Fra bandets seneste plade, Ghost Of A Chance, har han remixet nummeret Something Or Nothing, som allerede er blevet remixet af blandt andre JSL og 2000f & Jkamata.

Muzzle Flashs bearbejdning af dette nummer medførte faktisk hele to forskellige udgaver: Et remix og et dubmix. Det siger nok sig selv langt hen ad vejen, men hvor det første glimtrer er dubversionen mere tung i basgangen og gemmer sig gerne i mørke afkroge (bemærk ulvehylene!). Fælles for hinanden er de dog begge aldeles anbefalelsesværdige.

TurboweekendSomething Or Nothing (Muzzle Flash Remix)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/Something-Or-Nothing-Muzzle-Flash-R.mp3]

TurboweekendSomething Or Nothing (Muzzle Flash Dub)
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/Something-Or-Nothing-Muzzle-Flash-D.mp3]