Tyske househoveder imponerer på ambient kollaboration

Vermont, debutalbummet fra de to tyske deep house-producere Marcus Worgull og Danilo Plessows projekt af samme navn, udkom i sidste uge via Kompakt, og ser duoen gå i en helt ny og mere ambient retning.

Det var over en række oprindeligt uformelle jam sessioner, at tyskerne Marcus Worgull og Danilo Plessow skulle ende med at finde sammen som Vermont, et nyt ambient-rettet projekt, som ligger langt fra producernes respektive bagkataloger, og som tilmed er de to producers første samarbejde. Både Marcus Worgull og Danilo Plessow kan ellers præstere et CV, der først og fremmest bærer præg af en succesfuld karriere som deep house-producere. Marcus Worgull for sine perfektionistiske og dermed også lidet produktive outputs på det anerkendte Innervisions-label, mens Danilo Plessow har slået sine folder under en lang række aliaser, dog bedst kendt som Motor City Drum Ensemble.

Adderer man de tos karriere sammen til en sum, tæller den mere end tyve år i house-branchen. Alligevel var det først i 2013, i Danilo Plessows studie i Köln, at de to veteraner skulle finde sammen om et projekt, der lå meget fjernt fra tidligere musikalske græsgange. Et projekt der sidenhen skulle resultere i debutalbummet af samme navn, som i sidste udkom via Kompakt, det toneangivende tyske pladeselskab, hvis bagkatalog også primært bærer præg af et mere dansegulvs-funderede retninger.

Det er altså en ny start for alle. Og hvilken start det blev. Der var intet musikmedie med respekt for sig selv – det skulle da lige være os – der ikke samlede nyheden op, da Kompakt i januar for første gang sendte en pressemeddelelse ud om det nye projekts forestående albumdebut. Nyheden var på mange måder en kulmination på en trend, som efterhånden har verseret i en årrække, hvor visse artister med rødder i techno- og house-scenen har skabt produktioner, der kan takseres for at være mere og mere esoteriske. Trommerne og synthesizerlydende blev som modsvar til midt-00’ernes fascination af rene og yderst velpolerede lyd gjort mere skramlede, for ikke at sige udfordrende på lytteren.

Klubmusikken blev hurtigt mere kryptisk og for de særligt indviet, og med pladeselskaber som LIES, Workshop, The Trilogy Tapes og senest Mood Hut som frontløberne for denne nye drejning i house- og techno-musikken, står det i dag klart, at klubfolket mere end nogensinde før er modtagelig for ambience og anden støj i den musik, de vrider deres kroppe til. Dette kan også spejles hos artister som Brian Eno, The Tangerine Dream og Can, kunstnere som flere af nutidens aktører indenfor klubmusikken har udpeget som deres inspirationskilder. Og vupti! Pludselig oplevede krautrock- og ambient-pioneerene en tilstrømning af nye tilhængere, uden tvivl fra en noget yngre målgruppe end fra deres hidtidige fanbase.

Vermont – Vermont LP, ude nu via Kompakt.

Lad os passende vende tilbage til Vermont. Her er referencerne på debutalbummet også til at føle på fra albummets første skæring. Åbningsnummeret Yaiza leder på intet tidspunkt over de knapt tre minutter, nummeret varer, tankerne hen imod duoens musikalske baggrund. I stedet sender nummeret med sin rungende basgang, luftig arpeggio og science fiction-esque støj lytteren i alle andre mulige retninger, eksempelvis Vangelis’ filmiske kompositioner på Blade Runner-soundtracket. I et kort øjeblik forventer man på Übersprung, albummets tredje nummer, at blive mødt med et 120 bpm trommedrevet klimaks, men i stedet disker de to tyskere op med en strygersolo, der flot komplimenterer de høje toner.

Og sådan er tonen og præmissen for albummet også lagt. Hele vejen igennem albummets i alt 14 numre præsenterer Vermont et meget modent udtryk, milevidt fra dansegulvet. Det samme kan siges om Majestät, der var den første smagsprøve fra debutalbummet. Ekkoende vibrafoner sætter nummeret i gang, som overlappes af lange synthlines og en luftig basgang, der kun i glimt viser sit fulde ansigt.

Vermont er ikke kommet for at sende lytterens krop ud i bevægelse. I stedet beder de om din fulde opmærksomhed, hvilken de gør sig fortjent med et meget varierende album, der alligevel holder en klar rød tråd. Cocos og Katzenjammer er et glimrende eksempel på to numre, der stilistisk ligger bredt fra hinanden, men som alligevel danner to grundsten for dette ambiente samarbejde. Ligesom Brian Eno formår det på sit Apollo-soundtrack, sender Vermont mig ud på en hypnotisk rejse, der både smager, føles og lyder godt. Hvor Cocos er underlagt en 75 bpm-trommegang med subtile og crispy hits på andenslaget, er Katzenjammer (som ja, har samplet en miavende kat) voldsomt omfavnende, lidt på samme måde som Enos An Ending, med stikkende synth stabs, der intensiveres og for hvert sekund rammer lytteren hårdere og hårdere.

Danilo Plessow og Marcus Worgull har med Vermont skabt et album, der har alle muligheder for at blive anset som et helstøbt værk. Tiden vil nu afgøre, om jeg også om et år eller to vil se således på albummet, før det kan kaldes et mesterværk. Men ligesom albummet og duoen blev til under tilfældigheder, er det umiddelbarheden, der gør Vermont til et særligt positivt bekendtskab. Vermonts sammenvævede musik er langt fra uden inspirationer, men de har sat deres klare aftryk på ambient-scenen. De to tysker tog tre skridt væk fra deres vante rammer, og skabte fjorten nummer, der alle passer ind, og jeg håber – selv med deres succesfulde solokarrierer in mente – det ikke bliver den eneste gang, vi skal høre fra Vermont.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

What’s in the bag? #1

Et nyt tiltag ser dagens lys her på bloggen. Efter længere tids bloggen om hvad der kun kan betegnes som mere danse- eller nattelivsfokuseret musik, har jeg besluttet at tematisere denne stilart. Sandheden er, at jeg har det bedst med at skrive om genrer som eksempelvis disco eller indie rock (for at nævne nogle få), men da termer som “house” og “techno” stadigt er en stor del af min hverdag som DJ, er det ikke noget jeg helt og holdent kan lade ligge. Derfor vil jeg nu en gang imellem vende tilbage med nogle af de ting, jeg selv enten spiller eller holder meget af; “What’s in the bag“.

Det nye bliver derfor, at jeg i stedet for optil flere gange om ugen tager udgangspunkt i enkelte numre, knalder det hele ned i en gryde af mixede stilarter, med det tilfælles at det rører noget i mig. På den måde behøver jeg ikke at pryde hvert enkelt track med omtrænt 200 ord, det kan blive for meget, for kedeligt og for hårdt i længden.

Jeg er en stor elsker af bangers, det indrømmer jeg gerne. Men bangers behøver ikke være en floor filler eller være sindssygt trættende på andendagen, og det vil jeg også gerne kunne bevise fra tid til anden. Jeg ved endnu ikke hvordan det kommer til at se ud med antallet af numre, eventuelle temaer eller en tilbagevendende ugedag for disse “What’s in the bag”, eller hvor længe det holder. Det må i den forbindelse bare være med at holde et vågent øje med Regnsky.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Jeg starter ud med vores ven Danilo aka. Motor City Drum Ensemble, som har været med indover den seneste remix-pakke med Tiga, hvor forskellige skarer indenfor den elektroniske scene remixer canadierens seneste fuldspiller, Ciao!. Denne gang er vi faldet over nummeret Overtime, som med MCDE ved roret er blevet marineret i en tyk bassgang, en tidstypisk fornemmelse for lo-fi og en stædig men underspillet hi-hat der, af uransagelige grunde, fremstår aldeles tiltalende.

TigaOvertime (Motor City Drum Ensemble Tape Dub Mix) [køb]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/05-Overtime-Motor-City-Drum-Ensemble-Tape-Dub-Mix.mp3]

Hollandske Tom Trago har udgivet musik i nu fire år og er stærkt inspireret af den legendariske house-scene fra Detroit, som krydres med skønne, old school samples. På Voyage Direct – Live Takes hitter han både med Over & Edit, som også er blevet klistret fast på det københavnske tapet af Kenton Slash Demon, samt Use Me, hvor Trago har samplet en gammel jazzsanger, som kommer frem to gange undervejs i nummeret.

Tom TragoUse Me Again (Original Mix) [køb]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/01-Use-Me-Again-Original-Mix-1.mp3]

Mit hjerte forbliver lidt i Amsterdam og hos Quince, som først forleden kom ind under huden på mig, hvilket skete i forrige uge, da han blev charted af selveste Joris VoornBeatport. Det chartede nummer hedder Soba, og da jeg grundet den manglende kendskab til Quince prøvet at søge noget info, fandt jeg samtidigt ud af, at Joris Voorn selv har været co-producer på nummeret. Soba kommer fra den to numre store 12″er Noodles, hvor man også finder nummeret Udon, et minimalt og tech’et electronica-manifest, der kosmisk svæver fra start til slut. Obs: Tag jer ikke af slutningen.

QuinceUdon [køb]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/02-Udon-1.mp3]

Til sidst mødes mine elskede darlings LCD Soundsystem og Holy Ghost! i et samarbejde, hvor sidstnævnte remixer førstnævnte og førstesinglen fra den kommende This Is Happening, Drunk Girls. Det er blevet længere, mere disco og nemmere at danse til. Kender man Holy Ghost! ved man også straks, at det er denne duo der står bag. Tak til dem for at smide dette remix gratis ud.

LCD SoundsystemDrunk Girls (Holy Ghost! Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/02-Drunk-Girls-Holy-Ghost-Remix-1.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jakob says:

    Har altid været kæmpe fan af Holy Ghost! De skuffer sjældent, specielt ikke her. Smukt mix!
    Jeg har heller ikke lige hørt noget til en ‘Quince’ før nu. Ikke dårligt, organisk på en finurlig og halvbedrøvet (og meget minimalistisk!) måde.

    Kodus! :)

  2. Kristian says:

    Hvad er det for en cool kasse der ses på billedet?

  3. Jakob: Jeg er glad for at du er med på den, håber også du bliver imponeret af den næste omgang WITB, hvornår end den nu kommer og hvad den nu end kommer til at bestå af.

    Kristian: Det er en old school drum generator. Jeg ved sjældent hvilke billeder jeg skal krydre diverse indlæg med, og denne gang blev det dette billede, fanget direkte fra et køkkenbord (:

  4. Martin says:

    Sådan Morten! Lige hvad der manglede ;) !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Stuttgart Nights

Vi har skyldt os selv og jer at skrive om dette nummer siden oktober, hvor tyske Motor City Drum Ensemble gæstede København og Dunkel. Dagen efter var vi så heldige at få lov at interviewe Danilo Plessow – som hans forældre foretrækker at kalde ham. Et interview der dog desværre gik i glemmekassen, som vi gentagende gange pressede os selv til at nedskrive, men som forblev bevaret inde i diktafonen.

I forbindelse med/tillæg til interviewet fik vi lov til at dele hans brandvarme nummer Stuttgart Nights, som på dette tidspunkt endnu ikke var dukket op nogle steder. I takt med at nummeret ikke længere besidder den samme velbevarede hemmelighed og at det stadigt er en ørehænger hos mig, bliver jeg simpelthen nødt til at smække det op, interview eller ej.

Et utroligt lækkert minimalt nummer, hvor nye lag kommer og går. Det mest fantastiske er den strygende passage som kommer tre minutter og 51 sekunder inde. Og selvom det er mega stenet og kedeligt vil jeg for en gangs skyld lade musikken tale for sig selv. Et af de bedste numre fra det forgangne år.

Hvis dette er et faktuelt bevis på nætterne i Stuttgart arrangerer jeg en bustur som det første i morgen tidlig.

Motor City Drum EnsembleStuttgart Nights
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/01-Stuttgart-Nights-2.mp3]

Translate to English

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *