In Memoirs

Vi kender det alle. Det der med, at støde på et nummer ud af det blå, og pludseligt er dét det eneste nummer i hele verden man har lyst til at høre. Sådan havde jeg det, første gang jeg lyttede til nummeret Hiding Here With Us. Måske det var fordi det passede perfekt til min første forårs opvågning af træer der langsomt sprang ud, måske på grund af den unisone vokal, måske på grund af det legende lydunivers og måske det bare var af den simple grund, at nummeret i sig selv er virkelig, virkelig fint.

Manden bag  Hiding Here With Us hedder Morten Fillipsen, og han rørte første gang for alvor ved musikken, da han i 2002 deltog i MGP, med sangen Du Ik’ Som De Andre Pier’. Siden da er der løbet meget vand under broen, for den purunge sangskriver, og Morten har nu påtaget sig synonymet In Memoirs. Den uundgåelige kærligheds melankoli er i højsædet, og her er bestemt tale om dybtfølt og selvproduceret indie folk af den absolut bedste kalibrer. Og det virker! Med sin, tiltider næsten Sufjan Stevens-agtige lyd, rammer In Memoirs gang på gang plet, med sine vel skrevne sange, der dækker over episoder og minder fra Mortens eget liv. Ligeledes  stammer navnet In Memoirs fra det engelske Memories, og det passer egentligt rigtig fint til Mortens musik. Det er musik der skaber minder, og jeg er ikke i tvivl om at jeg næste år på denne tid, vil lytte til In Memoirs numrene, og tænke tilbage på lige netop denne tid.

På sin vis er det fantastisk at se en tidligere børnestjerne, lave reflekterende voksenmusik, med store forbogstaver, der ikke har mange fælles nævnere med hverken teenage-idolisering eller MGP, men nu blot lave klogt, veltænkt og interessant musik med masser af substans. – Jeg foreslår at du sætter dit vindue på klem, åbner en god flaske vin, skruer godt op for dine høretelefoner og lytter til In Memoirs fine små godnat historier.

In Memoirs – Hiding Here With Us

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/04/Hiding-Here-With-Us.mp3|titles=Hiding Here With Us]

In Memoirs – Jump Into The River

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/04/Jump-Into-The-River.mp3|titles=Jump Into The River]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jakob says:

    Haha, kan godt huske ham. cewl nok
    Apropos, noget af det samme er sket med folkekære Razz: http://www.myspace.com/airbreak

  2. Clara says:

    Han er fantastisk!
    Stødte på Hiding Here With Us, i det elektriske barometer for nogle uger siden.
    Jeg kan kun sige, at replay knappen er blevet godt slidt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?