Elektroniske opdateringer

Det er lidt tid siden, jeg har haft ren elektronisk musik på programmet. Senest skrev jeg om Rihanna, hvilket jo var en slags sjældenhed her på bloggen. I dag vil jeg komme de elektroniske hoveder i møde med en liste over ti udgivelser fra de seneste par måneder, som er absolut nødvendige at tjekke ud.

Burial: Truant/Rough Sleeper
14. december

Godt, lad os starte med en ep, der røg på gaden for blot et par dage siden og til manges overraskelse: Burial har endnu engang åbnet portene til sit minderige, hvor vokalsamples fra fortidens storhed fyger henover eroderede beats. Truant/Rough Sleeper består meget lig Kindred EP af to lange numre (i alt 25 minutters Skønhed), der udvikler sig helt formidabelt følelsesladet, usentimentalt og overraskende. Hvis du har tømmermænd skal du muligvis passe på med at lytte – ”Rough Sleeper” går lige i det melankolske, grædeklar hjerte.

Mala: Stand Against War/Maintain Thru Madness
13. november

Vi fortsætter med et knusende stærkt navn, Digital Mystikz-dubpræsten Mala. Stand Against War/Maintain Thru Madness er gamle dyder placeret solidt i 2012. Den slags man har lyst til at spille for sin lillebror, som er begyndt at høre basmusik, så han lærer, hvor få elementer der skal til for at lave en genial komposition. I basmusik starter og slutter meget med Mala.

Sensate Focus: 2.5
22. oktober

Det er ikke lang tid siden Mark Fell udgav en fremragende plade, Sentielle Objectif Actualité, som jeg skrev om i forbindelse med Wundergrund Festival, hvor han spillede koncert. Nu er han på banen igen under sit alias Sensate Focus, under hvilket han har udgivet en række ep’er i 2012. De er alle karakteriseret ved laborantens indgående kendskab og samtidige distancerede forhold til de kemiske væsker i regensglasset. Nummeret ”X” starter næsten som en simpel demonstration af computer-lyde, der så sammenføjes til et kunstigt fornøjet beat, der smiler til dig som en robot ville gøre det, nemlig uden at ane hvad det betyder. Det giver et skræmmende, morsomt og grimt track, der så også viser sig at have et par sjove overraskelser undervejs.

Karenn: sheworks004
14. november

Vi fortsætter tour-de-force med Karenn, som er et samarbejde mellem Blawan og Pariah, der hver især er blevet pænt veletablerede navne. Karenn er endnu et eksempel på det techno-fokus som den seneste tid har præget mange britiske producere, der voksede ud af dubstep (jeg skrev en artikel om tendensen tilbage i maj). Med Karenn befinder vi os i et ret råt og skrattende hjørne. Det er langt fra den computer-renhed som Sensate Focus viser i al sin slikkethed på 2.5. På et nummer som “A room full of fuck all” kan man tydelig høre hvilke farlige urkrafter, Karenn leger med.

Fatima Al Qadiri: Desert Strike
7. november

Lidt i maksimalismens ånd spiller Fatima Al Qadiri med den glitrende HD-agtige hyperealisme. Men udtrykket minder i sidste ende mere om Zomby end Rustie med den simple opbygning og de lejlighedsvise revolverskud. På et nummer som ”Desert strike” befinder man sig på randen af et beat, der aldrig helt finder forløsning, men holder fast i at futurismen – af natur – må indeholde et ubesvaret element, der gør linien mellem utopi og dystopi ubelejligt svær at se.

FIT ft. Gunnar Wendel & Omar-S: Enter The Fog/Roll Out
22. oktober

En anden tendens der har floreret i 2012 var de små bidder af jazz, som blev centrifugeret i den elektroniske musikmaskine (se et par andre eksempler jeg skrev om her). Her er f.eks. et par små bidder i et pænt swingene nummer fra Gunnar Wendel, aka Kassem Mosse.

Vladislav Delay: Kuopio
29. november

Dem som følger bloggen regelmæssigt vil vide, at Vladislav Delay (aka Sasu Ripatti) er en af mine absolut yndlingsartister. Heldigvis er han temmelig produktiv, og det er ganske enkelt utroligt hvor stabil kvaliteten af hans output er. Hør f.eks. det her track fra Kuopio, der hypnotiserer med ophøjet ro og en muligvis skjult agenda. Man ved ikke hvor man ender, når man går i gang med at høre et track af Delay.

Emptyset: Collapsed
4. oktober

Delays album er hans andet på selskabet raster-noton. En anden raster-noton udgivelse som jeg synes i skal høre kommer fra Emptyset. Det er tanden mere dystert end Delay, men det føles stadig ekstremt jordnært, faktisk som om man borer hænderne – eller ørerne – ned i jordens dyb: Det skiftevis river og aer din hud.

Raime: Quarter Turns Over a Living Line
21. november

Nu vi er ved det dystre kan vi lige så godt gå planken ud og høre et nummer fra Raimes debutalbum. Med en næsten ambient ro sænker mørket sig over verden, når duoens tungtsiddende baspuls banker på lytterens hjerte og viser hvor hult det er. Ekkoet der går gennem deres produktioner sætter musikken i et foruroligende rum, der truer med tomhed. Man ender med gladelig at klynge sig til elementer af støj, når de byder sig.

FaltyDL: Straight and Arrow
12. november

Men lad os ikke slutte så dystert. Her er et pænt saligt og humørhøjt remix, som Four Tet har lavet af FaltyDLs ”Straight and Arrow”. Jeg synes sødmen i tracket, dets luftige rum, ekstremt diskrete subbas og bouncende beat er enormt charmerende.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Anders says:

    Nu du nævner Gunnar Wendel, er der lige kommet en ny 12″ fra ham, STAAT AUS GLAS EP. Den er super fed. Et track fra den: https://soundcloud.com/kmos/kmosxsotu

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Konkurrence – Vind billetter til Mala og Goth-Trad

Vi elsker Mala og hans pladeselskab DEEP MEDi her på bloggen. Og det gør koncertarrangørerne fra OHOI! heldigvis også. De har inviteret Mala og andre DEEP MEDi-kunstnere, bl.a. Goth-Trad, til at spille koncert næste fredag, den 5. oktober, på KB18. Sammen med OHOI! trækker vi lod om 1×2 billetter til koncerten. For at deltage i konkurrencen, skal du skrive en mail til info@regnsky.dk og svare på spørgsmålet: Hvor mange års jubilæum har OHOI! i år? (Vinderen findes onsdag den 3.) Hvis du er ekstra sej, deler du også dit yndlingstrack af Digital Mystikz eller Mala med os og de andre læsere i kommentarsporet nedenfor (link til youtube, så alle let kan springe ind og lytte).

Digital Mystikz – Anti-War Dub

(Digital Mystikz-klassiker fra 2006 – et godt bud på, hvad man kunne poste)

Mit sidste indlæg handlede om hver sin halvdel af den legendariske dubstep-duo Digital Mystikz. Mens den ene halvdel, Mala, var taget et smut til Cuba for at opdage mulighederne i den caribiske tradition, havde den anden halvdel, Coki, bevæget sig ud i en musikalsk legemliggørelse af det groteske. Koncerten på fredag er en slags hyldest/introduktion til pladeselskabet DEEP MEDi, som Mala har arbejdet med i mange år, og som du nok har læst om her på bloggen. Selskabet er en af de absolut vigtigste udgivere af basmusik. Koncerten er et must for alle fans!

Goth-Trad – Airbreaker

Mala er lidt af en legende i baskulturen, men Goth-Trad, som også optræder på fredag, er knap så omtalt på nettet. Det er en fejl! I starten af året udgav han det fremragende album New Epoch – en ægte dubstep-plade i 2012! Goth-Trads bagkatalog er også meget interessant og fremsynet. Jeg vil gerne kaste et blik tilbage på et par numre fra hans album Mad Raver’s Dance Floor fra 2005 og sammenligne dem med ny musik fra de seneste måneder. Hør først dette komplet galgenhumoristiske track “Acid Steps”. Det lyder næsten som Autechre med basfeber.

Goth-Trad – Acid Steps
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/09/08-Acid-Steps.mp3]

Mad Raver’s er i det hele taget en komplet skør plade. Den kom i 2005 og er dermed imponerende progressiv med sin bevidste blanding af dubstep-inspireret bas og breakcore/drum’n’bass. Hør f.eks. ligheden med den måde, basmusik remixes til breakcore i dag.

Om Unit – Ulysses (Reso’s Different Drum Mix)

Dette track er fra Om Units seneste ep, der kom i juli. Hvis du har tålmodighed til at høre det først halvandet minut, så får du til gengæld en omgang trommearbejde af usædvanlig kaliber. Der er overraskende mange elementer i Resos mix af Om Unit, der minder om Goth-Trads 2005-ideer. Det er de voldsommer trommer, der styrer showet, mens en bas zapper ind og ud. Hen mod slutningen svæver en smuk melodi overjordisk over rytmerne. Her kan du høre Om Units egen version (med en video man nok ville falde i staver til, hvis man var skæv).

Om Unit – Ulysses

Goth-Trad var på flere punkter forud for sin tid. Alligevel er det svært at finde grundig omtale af Mad Raver’s på nettet. Her er endnu en interessant sammenligning mellem Goth-Trads gamle arbejde og en ny udgivelse.

Goth-Trad – Electric Deadly Parade

“Electric Deadly Parade” har en flot blanding af en samtidig tung og let rytmisk fornemmelse. Måden trommesamplet er splittet på giver lethed i begyndelsen af tracket, samtidig med at de øvrige rytmiske elementer nærmest trækker ned i slaget, som om det er trommen, der pisker takten videre. Denne blanding af tung og let rytmisk fornemmelse finder man i dag f.eks. på visse UK Funky udgivelser. Hør det følgende nummer af Terror Danjah, der kom med hans ep Dark Crawler i august.

Terror Danjah – Fruit Punch

Det er en æderspændte, stramsiddende klipning af et track. Bemærk hvor økonomisk nummeret er konstrueret. Der er kun ganske få spor, cirka fire på én gang. Det bliver næsten en salgs minimalistisk UK funky house. Og igen er det trommen der kommanderer tracket, så det balancerer et sted mellem tyngde og lethed. Præcis som hos Goth-Trad.

Koncerten er fredag den 5. oktober på KB18 i Kødbyen. Billetter koster kr. 80,-

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Mathias Magnussen says:

    de har da vidst nok lige det vilde 10 års jubilæum hell yeah :D

  2. Jeppe L. says:

    http://www.youtube.com/watch?v=jpmxoZNLKJU

    Classic! Valget stod mellem denne og Haunted.

  3. Kristian says:

    Havde ^Jeppe ikke lige været først havde jeg også valgt Earth A Run Red, men det bliver i stedet:

    Digital Mystikz – Miracles
    http://www.youtube.com/watch?v=PtryqH8Yi90&hd=1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Grotesk vs. Galant Basmusik

Nu er det BIG-TIME tid til en basopdatering. Den sidste måned har nemlig budt på en masse sygelige lækkerier, som jeg ved, I vil elske. Første del af opdateringen kommer i dag, resten bliver i slutningen af ugen. Dagens tema er grotesk vs. galant musik. Jeg vil nemlig starte med at præsentere to udgivelser, der kommer fra hver sin halvdel af den legendariske dubstep-duo Digital Mystikz, og som (sjovt nok) falder til hver sin side af det stemningsmæssige spektrum: Den ene udgivelse er grotesk og uhyggelig, mens den anden er melankolsk, galant og eksotisk. Lad os starte med at stikke til nerverne!

(her ser du et grotesk maleri af Goya kombineret med en galant, cubansk automobil).

Coki, som altså er den ene halvdel af Digital Mystikz, har med sin serie Don’t get me twisted for alvor bevæget sig ud i det groteskes musik. Hør bare dette sygelige track ”On Board”.

Coki – On Board

Nummeret stammer fra Don’t get me twisted 2, der udkom 13. august (nr. 1 kom i slut 2011). Det som gør nummeret specielt grotesk, er det ubehageligt drillende tema, der indleder tracket, og som går igen senere. Kombineret med den voldelige bas giver det musikken en slags klovne-klam brutalitet. ”Light Years” er et andet godt eksempel. Det lyder tæt på noget, der forsøger at trænge ind i din hjerne og mase din hukommelse ihjel.

Coki – Light Years

Coki skriver sig efter min opfattelse direkte ind i en tradition for grotesk kunst, der indbefatter både litteratur og billedende kunst (jf. Goya-maleriet). Jeg har tidligere kun beskrevet uhyggelig musik som ”crime-scene” og sat den op imod musik, der bruger symboler på uhyggen, men ikke omfavner den (såsom den u-uhygglige gysermusik eller såkaldt witch house). Men man burde helt klart lave en undersøgelse af forholdet mellem det groteske og basmusik. Hvis man ser kommentarerne til dubstep-tracks på YouTube, er adjektivet ”sick” et af de største og mest udbredte komplimenter, der kan gives et basnummer. Varianter kan f.eks. være beast, dope, insane, filthy, mad. Lytterne opfatter helt klart en stor del af basmusikken som grotesk, og det er netop det groteske, der interesserer dem. Min fornemmelse er, at kulturhistorikerne mest fokuserer på grotesk litteratur og groteske billeder. Er der nogen af jer kulturhistorikere derude, der ved noget om grotesk musik? Findes der overhovedet forskning/teori om det? Har I nogen gode bud på, hvordan man skulle gå til spørgsmålet om, hvad der gør musik grotesk? Jeg har ikke en definition klar (endnu!), men det er helt sikkert, at Cokis anden ep i Don’t get me twisted-serien er nødt til at blive taget i betragtning.

Mala – Curfew

Cokis partner i Digital Mystikz, den dygtige Mala, er netop kommet med sin første fuldlængde. Den er sjovt nok alt andet end grotesk: Den er sødmefuld, fiks, nysgerrig, galant og flirtende. Som titlen Mala In Cuba antyder er albummet sprunget ud af en lang rejse i Republikken Cuba. Og ganske rigtigt: Pladen har den fineste duft af det caribiske øhav. Den cubanske traditions percussion og festligt melankolske klaverspil flammer op over en, ja, dyb bas. Men det er slet ikke så kunstigt sammensat, som det kan lyde. Vi snakker ikke “Buena Vista Social Club – The Dubstep Remix!!”, selvom masser af stemninger og figurer vil være genkendelige fra Buena Vista. Men Malas tilgang er ganske simpelt ikke ønsket om at give den cubanske musik et par engelske plateausko på. I stedet bruger han ofte de cubanske elementer til at give de dubbede beats et nyt galant udsyn. Respektfuldt flirtende, engageret og nysgerrig.

Mala – Revolution

Man kan roligt sige at de to herrer fra Digital Mystikz er gået i hver deres retning! Hvilken kan I bedst lide? Den groteske eller den galant-melankolske? Hvad bringer os videre i basmusikken?

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *