Lykke Li – Kærlighedens dualiteter i popforening

Lykke Lis heartbreaks er givetvis nogle af moderne popkulturs bedst forevigede. Både i kvantitet (well, hendes heartbreak(s) er efterhånden tematik for tre album) og kvalitet (de tre album er overordnet set ret gode). Draperet i sort med skarpt optegnede sørgmodige øjne, er Li mystikkens hjerteveninde og mystikeren blandt veninderne. Intet er entydigt, heller de stærkt præsente heartbreaks på Lis seneste album I Never Learn. På det er Li så smadret af kærlighedens fravær, at det forsvundne må have været ufattelig godt (engang).

Ligesom heartbreak er både kærlighed og sorg over afsavn, er Lykke Li en dualitet. Det oplever publikum til svenskerens tidlige aftenkoncert på Arena på flere planer. Mest åbenlyst i setlisten, hvor den overjordisk rentsyngende skønhed pendulerende mellem sine tidligere hits (“Dance Dance Dance”, “I Follow Rivers”) og balladerne fra den seneste album, det undervurderede og ret fantastiske, I Never Learn.
Setlistens variation er en naturlig forudsætning for en god koncertoplevelse fra en popartist med aldeles genkendelige vokaler og popmelodier i en instrumentering stilsikker som skandinavisk design. Hvis ikke tempoet ændres tilstrækkeligt, bliver koncerten en entydig oplevelse. I hvert fald når vi står lige indenfor hegnet til festivalpladsen, har ventet så længe, og gerne vil have det godt uden konstant at bevidstgøre os om musikkens følelsesmæssige baggrund.
Li har festivalpublikummets behov for øje i sit design af setlisten og i sine rytmisk dominerede liveversioner, som takket være den medlevende trommeslager fremragende trak tidligere udgivelsers tribale tendenser frem i hendes seneste tilføjelser til repertoiret. Således starter koncerten i de nye, traurige strygerskønne sanges hjerteknugen og ender i “Get Some”’s fællesskablige oprør mod kærlighedens afmagt uden at miste den blodrøde tråd.

At bløde hjerteblod af kærligheden er en universal følelse, og når Lykke Li i det bjergtagende smukke nummer “Never Gonna Love Again” synger “everytime the rain falls think of me”, er det både en bøn til den forsvundne kærlighed og en trøst til den forladte lytter. Lykke Lis diskografi er et universelt portræt af kærlighedstabet. Denne aften gjort af overraskende nuancerede penselstrøg i dragende formationer.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Roskilde Festival 2014 – Evas anbefalinger


Okay, så kom Roskilde lige med sin bedste booking i 11. time. Jeg spillede Chromeo (“Night By Night”) til sygt mange gymnasiefester i 2009, og det var sådan ret sjovt, men Slowdive, for fanden, Slowdive kommer på Roskilde! Det er verdens bedste erstatning, så tak til Chromeo for aflysningen. Slowdive skal spille på det fænomenale tidspunkt lørdag kl. 02:15, og det er den bedst programsatte artist i år.

Ikke alle har været så heldige. Morten har allerede skrevet om Roskildes scener og ikke altid gode parring mellem dem og optrædende artister. Læs mere her. Mortens forbilledligt harmoniske kritik af James Holdens placering på Apollo lørdag kl. 20 er fuldstændigt berettiget. Hvis jeg møder Roskildes elektroniske booker får han et gevaldigt los i røven for den brøler. Før Slowdive var Holden nemlig Roskildes bedste booking.

I år er jeg spændt på, om den nye scene Avalon kan vende tendensen med at nye scener på Roskilde får katastrofale første år (Apollos lufttab i 2012, Glorias sarte momenter overdøvet af brølet fra Orange i 2011). Avalon virker som en decideret fremragende idé med sin varierende kapacitet. Det har bare altid været fucking underligt at stå med 1.000 mennesker i et telt med plads til 5.000 (120 Days på Odeon, 2007) og vildt irriterende at stå med 12.000 mennesker i et telt med plads til 6.000 (LCD Soundsystem på Cosmopol, 2010). Hovedparten af mine krydser i programmet spiller faktisk på Avalon.

Og krydser er der mange af. I år er mit Roskilde-program lidt sjovt, da jeg har meget få must sees. Primært fordi mange oplagte har spillet i København indenfor det sidste år med de samme udgivelser, de repræsenterer på Roskilde (Jenny Wilson, Julia Holter, Connan, Darkside, Forest Swords, Haim – se dem alle nu, hvis du ikke har før!). Dernæst fordi Roskilde ikke har ramt bandsene super skarpt i år. Roskilde hylder ofte sig selv ved at påpege, at de fanger artisterne i karrierernes kunstneriske toppunkt. Det synes jeg ikke, de gør i år. Rigtigt mange artister peakede med udgivelser flere år tilbage. Og det gør det lidt svært for mig at glæde mig lige så meget, som jeg ville have gjort i deres storhedstider. Her tænker jeg på Interpol (som dog skulle være tilbage i topform), Liars, Jenny Wilson, Moderat. Store og gode livenavne, som pynter på programmet, men ikke er voldsomt spændende lige nu.

I stedet er der mange krydser, men få musts. Du kender sikkert de fleste. At lukke Odeon og Cosmopol har betydet 20 artister færre end foregående år og mulighederne for at opdage nye artister er tilsvarende mindre. Derfor bliver det her en større samling af artister, som du måske nok kender. Ikke desto mindre er der stor grund til at genopfriske bekendtskaberne og se dem alle, selvom kun et er et must:

Slowdive – lørdag, 02.15 @ Avalon

Slowdive

Man ser først de vigtige bands lang tid efter. At de fem langhårede teenagere fra Reeding i Slowdive skulle blive inspiration for en helt imponerende samling af rimelig forskelige bands er en smule overraskende. Ligesom deres sange er ved nærlyt. Slowdive er indbegrebet af shoegaze: drævent slæber mange af sangene sig afsted, monotonien dominerer både tonefald og rytmer. Modsat så mange af 80‘er og 90‘ernes britiske støjrock- og punkbands er Slowdive vanvittigt kontrollerede. Slowdive bygger ikke deres numre op i store crescendoer. Slowdive arbejder med udvikling i gentagelsen. Den lille tonale forandring i et af de mange lag får sangen til at løfte sig, skille sig ud. Et fald i riff-regnens intensitet, Rachel Goswell og Neil Halsteads strofer afsluttet på et spørgsmålstegn. Souvlaki fra 1994 er et formidabelt album. Måske et af 90‘ernes bedste.

Slowdive historie er et helt forfærdelige eksempler på inkompetence og uheld i branchen. Deres korte liv som aktivt band i start-90‘erne er domineret af elendigt arbejde fra label og booking. Nedslående for et så fantastisk band, men måske symptomatisk for deres musik. Ligeså fremragende, musikken er, lige så tung er stemningen. Måske var de dømt til en karriere uden kommercielt afkaste.
Har Roskilde fanget Slowdive på toppen? Tja, ikke musikalsk, men rygterne går om ny musik på et tidspunkt. Men som historisk booking er den spot on, for Slowdives relevans er gennem årene blevet tydeligere og tydeligere.
I 1995 stoppede Slowdive med at spille sammen, fordi deres setup var smuldret. Goswell, Halstead og trommeslager Ian McCutcheon fortsatte sammen i det americana-eksperimenterende Mojave 3, som signet på 4AD har udgivet stærkt lytteværdige album. Som selvfølgelig ikke rammer den samme magi som Slowdive gjorde. Den tyndhudede følsomhed hos Slowdive kunne kun være frembragt af fem unge mennesker med drømmene fortsat strømmende i blege, regnomsluttede kroppe. Ikke af protest, ikke bevidst længselfulde efter et specifikt noget, men i en konstant tilstand af vedvarende søgen.
Tanken om at stå på Roskilde i nattens mørke til “Machine Gun”. At vende sig om, se ud under teltdugen en time efter, når “When The Sun Hits” hæver solen frem igen. Jeg kan forestille mig det og samtidig kan jeg slet ikke begribe, hvordan det kommer til at føles.

Lykke Li – Torsdag, 20.30 @ Arena

Lykke Li

“Mange synes sikkert, hun er en tude-Mikkel, men denne her plade sidder altså helt under huden på mig”. Sådan ramte min ven Mads i sidste uge plet i mit forhold til Lykke Li med et tweet om I Never Learn, den svenske noirpop-prinsesses seneste album. Lykke Li er en tude-Mikkel. Hendes hjerte rimer altid på smerte. Det er bare sådan, hun føler livet. Med I Never Learn har Lykke Li lært at videregive sine følelser med en smuk renhed. Hun er for første gang kommet helt ind under min hud. Fordi hendes tuderi er oprigtigt – godt for os, nok ret træls for hende.
Det bliver første gang, jeg hører Lykke Li live. Jeg håber, koncerten bliver de knuste hjerters fest. Hun spiller på et tidspunkt, hvor folk danser. Det håber jeg gør optrædenen fri for skæve festivalindslag, så noiræstetikken giver popsangene deres knivskarpe kant.

Cancer – fredag, 12.00 @ Gloria

Cancer2_photobySimonBirk

Cancer kunne have heddet “konsekvenserne ved at nære uendelig, ubetinget kærlighed til levende væsener”. Så mange mennesker hader Cancer for deres navn. Jeg forstår dem godt. Det er fandme svært at holde af et band med det navn. Ligeså svært som ikke at holde af Cancers musik. Men jeg forstår også duoens ene del, Nikolaj Vonsild, når han forklarer valget til Gaffa: “Der eksisterer nuancer i alt, også det, der er forfærdeligt. Jeg vil have, at vi skal kunne bruge alt det grimme til at skabe noget smukt. Vi prøver at skabe noget smukt i det alvorlige ved livet.”

Jeg holder uendelig meget af Cancers aktuelle debut-ep Ragazzi. Den er et drømmespejl, der fortsat åbner nye sublime momenter. Det allerede hyppigt frembragte citat “Peel a lemon in the sky, make lemonade from the light” fra “Age of Pinballs” er en hurtig favorit. Men også bare måden Vonsild først vrængende, dernæst opofrende synger “want” før og efter det svimlende citat. OK, nummeret skal nok høres, før forskellen mellem begærets “want” og kærlighedens “want” helt giver mening. Men gør det lige, for skønheden er uendelig og sangens kærlighedsbud trænger ind i tanker hinsides sansningen.
Cancers sange er flerdimensionelle billeder af det elskedes skønhed reflekteret gennem sorgens klarsyn. En svimlende bedrift om alle aspekter af menneskets skrøbelighed. Klokken 12 om morgenen på Roskilde er alle skrøbelige. Jeg tror skønheden vil fremstå så klar som Vonsilds tenor.

Warpaint – fredag, 17.00 @ Avalon

Warpaint

Jeg har aldrig set trioen live, så på en festival med gengangere er det et argument i sig selv. Jeg elsker The Fool, Warpaints debut fra 2011, mens jeg finder den nye selvbetitlede plade betragteligt mindre fantastisk. Simpelthen fordi sangene ikke er ligeså gode. Selvom åbningsduoen “Intro”/”Keep It Healthy” har intet mindre end årets foreløbigt bedste guitarspor.
Warpaint tager mathrockens hvirvler ned i krautens tempo og indfanger instrumenterne i flotte popmelodier med nogle – når det er bedst – overjordiske vokalharmonier. Forhåbentligt fremragende live.

Warpaint – Keep it Healthy
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2014/06/02-Keep-It-Healthy.mp3]

Damon Albarn – fredag, 20.3o @ Arena


Everyday Robots fra tidligere i år er en ret stille sag. Referencerne er mange, men strygere og fingerspillet guitar optræder oftest, og ordnes i en næsten elektroniske strukturer af samples (og instrumenter, der lyder samplede). Albummet er Albarns første soloalbum og omfavner elementer fra hele hans karriere. Jeg har det hårdt med de gospel-agtige momenter, men numre som “Hostiles” og den hjerteskærende “The Selfish Giant” er sublime. Hvordan albummets lavmælte univers får det fredag kl. 20:30, kan jeg tvivle lidt på – det er mere oplagt til aftenkaffe end fadølstømning. At jeg står langt fremme er til gengæld helt sikkert.

Future Islands – fredag, 01.00 @ Avalon


Årets uforudsete indiegennembrud overrasker næppe på denne liste. Hitalbummet Singles har på det sidste tabt lidt af sin magi for mig. Nok fordi sangenes, ja, singleform, gør dem en lillebittesmule ensformige. Men i en koncertsammenhæng er knaldperler godt. Især kl. 01 om natten. Og hey, det er jo et hamrende fedt album.

Nikolaj Nørlund – lørdag, 13.00 @ Arena

Norlund1-717x375

Nikolaj Nørlund er en dygtig performer og en sublim historiefortæller. På Roskilde iscenesætter han hele sin karriere som koncert og får besøg af de personer han i gensidig udveksling har udviklet og udviklet sig selv i sit arbejde med. Nørlunds hall of fame er lang efterhånden, den indbefatter både acts og nogle af Danmarks utvivlsomt bedste musikere. Sådan een er Nørlund i øvrigt selv, og det blev tidligere i år ypperligt bevist med albummet det naturlige. Nørlunds karriere har aldrig rigtigt toppet, den har været på et konstant og vanvittig højt niveau. Maratonkoncerten bliver en manifestation heraf, og den mulighed er skarpt set af festivalen.

Nikolaj Nørlund – Mønsterbryder
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2014/06/02-Keep-It-Healthy.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lykke Li klar med nyt studiealbum, ‘I Never Learn’

Den svenske sangerinde og sangskriver Lykke Li er 5. maj klar med sit tredje studiealbum, der kommer til at bære titlen I Never Learn. Herfra kan man nu høre den første smagsprøve i form af en skæring af samme titel, som akkompagneres af en yndig musikvideo, der reflekterer den melankolske stemning, som Lykke Lis vokal, guitaren og strygerne giver os.

Ifølge Lykke Li selv skal I Never Learn ses som det sidste kapitel i en trilogi, der startede med debutalbummet Youth Novels fra 2008. Vi glæder os til mere nyt om det kommende album.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

En lille favorit vender stærkt tilbage


Smukke Lykke Li, har i sin fine lille plade, “Youth Novels”, skabt en af de der cder, som man lytter til en milliard gange i træk, bliver træt af, gemmer væk og derefter finder frem igen og på ny bliver forelsket i. Den har ifølge mig alt hvad, en god popplade skal have, lige fra dansable, minimalistiske electropop melodier til ballader om hjertesorger. Men Lykke Li er bestemt ikke bange for at vise, at hun på ingen måder er et one hit wonder. Siden udgivelsen af “Youth Novels”, har den svenske sylfide bl.a. kreeret den mest hjerteskærende sang til kult-fænomenet Twilight, navngivet “Possibility” der handler om at høre den man elskers hjerte gå i stå.  Endvidere har Lykke Li lagt stemme til numre fra bl.a. norske Roÿksopp og landsmanden Kleerup.

Så da der for et par dage siden dumpede en mail ind af min dør med et to spritnye Lykke Li sange, var jeg selvfølgelig ekstatisk. De stammer fra EP’en “Get Some”, som ligger til gratis download på Lykke Li’s hjemmeside. Titelnummeret “Get Some” er en cocktail af hårdtslående trommer  og rustne guitarakkorder der på nogle punkter kunne minde om The Raveonettes. Det andet nummer “Paris Blue”, er vel tæt på hvad man kan kalde en perfekt efterårsmelodi. Sangen har ligesom Twilight-soundtracket den der perfekte Lo-Fi melankoli over sig, som Lykke Li er ekspert i.  Her viser hun sig fra sin allerbedste side, og har lavet en sang der lige så stille og roligt kravler ind under huden på en, og giver en kuldegysninger over hele kroppen. Med strofer som “I’m not good enough for you – I’m no good”, er tonen ligesom lagt. Lykke Li er i min lille verden mester i at lave ulykkelige kærlighedsmelodier der gør så ondt at man aldrig tror at det skal blive godt igen. Hent de to nye Lykke Li sange her

Lykke Li – Get Some

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/10/01-Get-Some.mp3|titles=Lykke Li – Get Some]

Lykke Li – Paris Blue

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/10/02-Paris-Blue.mp3|titles=Lykke Li – Paris Blue]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Simon says:

    Kære Regnsky…

    Cool blog i har kørende her, jeg vil gerne i kontakt med jer vdr. et samarbejde.

    Kan ikke finde nogle kontaktinformationer på jer,

    Mvh Simon

  2. Eva Regnsky says:

    Hej Simon,
    vores kontaktinformationer finder du under fanebladet “Om Regnsky”.
    Men vores mail er info[@]regnsky[.]dk

    Vi glæder os til at høre fra dig,

    Eva (Regnsky.dk)

  3. nyt lykke li til min lykkelige sjæl! cool blog btw ;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Vil du stadig elske mig i morgen? Vil du?

Lykke Li

Jeg vil følge Mortens indlæg op med endnu et vidunderligt covernummer. Vi starter ud med en kulturel historielektion:
I 1960 skrev de to sangskriverne Gerry Goffin og Carole King i samarbejde en sangtekst som skulle vise sig at vinde mange hjerter verden over. Will You Still Love Me Tomorrow blev første gang indspillet af pigekvartetten The Shirelles. Nummeret blev hurtigt et kæmpehit, og hædres den dag i dag som værende et af verdens bedste numre.

Når man skriver et verdensomspændende hit kan man efterhånden være sikker på at det vil blive genfortolket, og det er skam også sket i dette tilfælde.. Sådan cirka i halvtreds forskellige indspillede versioner. Det seneste nye hører til en af de bedste og mere hjerteskærende fortolkninger. Den på alle måder elskelige svenske drømmepige Lykke Li har netop udsendt et cover af Will You Still Love Me Tomorrow og en video dertil. Et gennemgående veludført stykke arbejde fra en af melankoliens mestre. Det må jeg sige.

Lykke Li
Will You Still Love Me Tomorrow
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/Will-You-Still-Love-Me-Tomorrow.mp3]



IØVRIGT: Man kan sige meget om Twilight sagaen, men én ting er jeg den dog dybt taknemmelig for. På soundtracket til New Moon finder man nemlig et overraskende godt udvalg af musik. Heriblandt findes et nyt nummer fra Lykke Li kaldet Possibility. Et yndigt nummer som, ligesom hun har til vane, rammer der hvor det begynder at kunne mærkes. En dejlig opvarming på at skulle snakke om knuste hjerter hele eftermiddagen i selskab med sin ekskæreste.

Lykke LiPossibility
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/Possibility.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Ida says:

    Fint nummer :-)

  2. Michael Loft says:

    Godt nummer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?