The Sound of Montreal – Kandle

I snart en årrække har jeg været dybt fascineret af Canada. Dette tvekønnede land med den fantastiske, diverse natur, multikulturalismen og ikke mindst den linde strøm af talentfulde musikanter, som primært har sit udspring i kvindekønnet. Forleden skrev Eva et opløftende indlæg om “New Weird Canada” og min store sommerforelskelse, Braids, så jeg må modstå fristelsen og i stedet dykke ned i et andet hjørne af den canadiske musikvildmark.

Eller et andet hjørne er måske så meget sagt, for valget er faldet på Braids’ hjemby Montréal i den fransktalende provins Québec. Byen bliver ofte kaldt Canadas kulturelle hovedstad, og det er ikke helt skævt at ophøje byen som landets musikalske hovedstad, anført af verdensnavne som Leonard Cohen, Arcade Fire, multitalentet Tiga og søskendeparret Martha og Rufus Wainwright.

Leonard Cohen – Never Any Good
https://www.youtube.com/watch?v=AUPtZ6IjVHQ

Men vi skal nærmest så langt væk fra verdensstjerner, som man kan komme, i jagten på den moderne lyd fra den vestlige verdens tværkulturelle foregangsby. Vi skal i stedet besøge datteren af Neil Osborne. Men inden jeg når dertil, er det vel på sin plads at introducere denne Neil Osborne, for han er en ganske markant figur i den nyere canadiske musikhistorie som sangskriver, forsanger og guitarist i post-punk bandet 54-40. Det i Canada legendariske band så sin spæde start i 1981 og i dag, over 30 år senere, lever de stadig i bedste velgående.

54-40 – Ocean Pearl

Undervejs i sin karriere fik Neil sig som nævnt en datter. Han fik sig sågar to. Kandle og hendes søster Coral Osborne. De to piger fulgte i en meget ung alder i deres fars fodspor. Omtrent i midten af deres teenageår skabte de bandet The Blue Violets sammen med en veninde, som straks blev en enorm succes og turnerede Canada tyndt. De nåede med deres dystre ‘film noir’ inspirerede popmusik og selvbetitlede album på rekordtid hele vejen til Kina, inden Kandle bare 18 år gammel besluttede sig for, at hun ville forsøge sig som soloartist.

The Blue Violets – Lay it Down

Jeg har, siden jeg hørte hendes solodebut for et år siden, haft lyst til at skrive om 21-årige Kandle Osborne, for hun fortjener i den grad at komme bredere ud. Hun har på den seks sange lange selvbetitlede EP fra maj sidste år formået at vise sin store musikalske spændvidde. Fra den mystiske og længselsfulde Mazzy Star‘ske “All That I Need,” over “Small,” som sender en psykedelisk Kandle en tur forbi Mississippis og Fat Possums legendariske Delta blues, til “Knew You’d Never,” hvor far Neils musikalske indflydelse, en helt ekstrem coolness og den tydelige inspiration i den dystre, franske filmkunst for alvor skinner igennem, har unge Kandle kastet sig ud i et projekt, som de fleste etablerede musikere ikke ville have modet til. Men hendes enorme selvtillid er i mine øjne blevet belønnet i form af et velfungerende debut, som giver forhåbninger om noget mere og endnu større.

Kandle – All That I Need

Kandle – Knew You’d Never

Kandle – Small

Når jeg lytter til Kandle, så har jeg det lidt som om, at jeg har mødt en gammel ven. Den ven, som man altid har kendt, men som på trods af det viser en helt ny side af sig selv, som både inspirerer og skræmmer en til at lede efter sig selv. Jeg har personligt svært ved at forstå, at en kvinde på blot 21 år kan skabe en EP, der rummer så stor en livsindsigt, som Kandle har formået at integrere i sin kunst. Måske skyldes det hendes musikalske opvækst med en legende til far. Måske skyldes det hendes og søsterens tidligere gennembrud. Måske skyldes det Montréals unikke franko-anglofile kultur. Jeg ved det ikke, men en ting er sikker.
You should know her name.

Kandle – Know My Name

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnsky Exclusive: Dansk folktrio klar med nyt materiale

På mandag, den 8. april, er Boho Dancer klar med deres debutalbum, Gemini. Boho Dancer vandt i 2011 P3s Karrierekanon, og sidste år udsendte de den modige EP, Furry Skin, som tydeligt viste bandets store potentiale.

Men nu er det så endelig blevet tid til et decideret album, og vi er stolte over helt eksklusivt at kunne præsentere to spritnye numre derfra; “Like Rain” og “Epicene.”

På mange måder minder Boho Dancer om sig selv. Ida Wenøes vokal er stadig omdrejningspunktet, og hun akkompagneres stadig af trommeslager Asker Bjørk og Símun Mohr på bas. Men til forskel fra EPen har Boho Dancer fået skåret det overflødige fra, så numrene fremstår langt mere stilsikre, uden det går ud over historiefortællingen.
Historierne er nemlig meget vigtige for Boho Dancer.

Lad os tage et nummer ad gangen. På “Like Rain” får Ida Wenøe fornemt selskab af Kaspar Kaae fra de danske folkkollegaer i Cody.
Sangen er tænkt som en bøn til bandets største inspirationskilder, der rummer store kunstnere som Leonard Cohen, Patti Smith og Neil Young. I bønnen bedes der om inspiration og opvækning.

“Idealerne skal danse for mig i sølvskæret. De skal råbe ordene ud som en strøm af regndråber. De skal rede mig ud af min lammelse. De skal kalde mig ved mit navn, da jeg er barn af dem. Det er dem, der har bragt mig til “kunsten,” så de skal hjælpe mig med at rejse mig fra mit navlepilleri og åbne den kanal, der søger mod noget større. Noget ud over mig selv.”

Sådan lyder Idas danske fortolkning af bønnen.

Sangen er et udtryk for den frustration, som Ida oplevede i løbet af sangskrivningen. Hun kunne ganske enkelt ikke forny sig.

“Jeg synes, de samme ord gentog sig; de samme melodilinjer. Så jeg søgte mod de højere magter. Og da det jo er en bøn fra kunstner til kunstner, var det oplagt at gøre det til en duet. En fælles bøn.”

Og min vurdering må være, at bønnen gik i opfyldelse. “Like Rain” fremstår som et intenst og hjertevarmende lille mesterværk, hvor Kaae og Wenøes vokaler danser harmonisk med hinanden, mens de i fællesskab nærmest messer: “Shout it out like rain!”

Boho Dancer – Like Rain

Hvor “Like Rain” var en bøn til Leonard Cohen, er “Epicene” snarere en hyldest til selvsamme herre. Ida Wenøe beskriver selv nummerets stemning som “Tarantino møder Leonard Cohen,” hvilket må siges at ramme plet.

Selve titlen, “Epicene“, er udtryk for et dilemma, som Ida pludselig fandt sig selv i. Kønslig dobbelthed kontra decideret kønsløshed.

“Jeg oplevede i den periode, hvor jeg skrev sangen, at jeg mistede noget af min kvindelighed i den mandsdominerede branche, jeg begår mig i,” forklarer hun.

Hun fortæller, at det ikke som sådan gjorde hende uret, men hun blev usikker på, hvordan det påvirkede hendes idé om, hvem hun var, og hvem hun gerne ville være.

“I den periode snakkede jeg også med min bedste ven fra barndommen, Martin, om tidligere liv, og vi prøvede at forestille os, hvem vi har været.”

Martin forestillede sig, at han havde været en kvinde, mens Ida var sikker på, at hun havde været en mand:

“…en forfatter, der drak sig selv ihjel. Som en slags tildels selvbiografisk Tom Kristensen i Hærværk. Jeg forestiller mig manden. Liggende på sit dødsleje; trist over ikke at have opnået de ting, han ville. Og i hans sidste dødsrus ønsker han at blive genfødt som kvinde. Kvindeligheden må kunne bløde hans egne kanter op, og dermed iboende i kvinden kan sjælen endelig opnå, hvad han ikke selv kunne,” filosoferer Ida.

Sangen er bygget op med en instrumental flade af mystik, som forsøger at underbygge de messende og kontinuerlige ord i historien.

Boho Dancer – Epicene

Albummet udkommer som nævnt den 8. april, og det kommer til at indeholde i alt 11 numre. Heriblandt altså disse to.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Theresa says:

    Dejlig levende musik! Jeg er også helt forelsket i albumcoveret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Danske folktalenter fortolker Cohen

For mig er der en markant forskel på god og dårlig musik. God musik rører noget i én. Den forandrer følelser. Noget musik formår endda at frembringe helt nye og uforudsete følelser.
En af de største eksponenter for emotionsfrembringende, god musik er i min optik den canadiske legende Leonard Cohen. Teknisk er han langt fra et unikum, men han formår om nogen at synge, råbe og til tider skrige sin sjæl ud gennem sin musik. Det var derfor også med en vis skepsis, at jeg forleden gav mig til at lytte til endnu et Cohen-covernummer. Det er nemlig sjældent en let opgave at fortolke hans numre, og guderne skal vide, at den mand har været udsat for mange mere eller mindre heldige covers gennem tiden.

Denne gang er det blevet danske Dangers of the Sea og Schultz and Forevers tur til at forsøge sig. To af mine absolutte yndlinge blandt de up-and-coming danske artister, hvilket kun gjorde mit ønske om en oplevelse endnu større.
Sangen, som de har valgt at kaste sig over, er den håbløst desperate og længselsfyldte “One Of Us Cannot Be Wrong” fra Cohens første studiealbum, “Songs of Leonard Cohen.”

Leonard Cohen – One Of Us Cannot Be Wrong
http://www.youtube.com/watch?v=iels3GLw-zs

Leonard Cohen bygger i sin version op mod et klimaks, som manifesterer sig i en kaotisk afslutning ved den for ham karakteristiske skrigende nynnen akkompagneret af en yderst malplaceret fløjte.
I en mulig erkendelse af ikke at kunne gøre ham kunsten efter, har Jonathan Schultz og Dangers of the Sea-forsanger, Andreas Bay Estrup, valgt helt at se bort fra dette klimaks i deres fortolkning. De har i stedet været meget bevidste om egne styrker, og i særdeleshed Jonathan Schultz’ vokal formår som kuldegysfremkaldelse penselsstrøg at give det 55 årige kunstværk nyt liv. Tempoet er sat ned, og man kan ord for ord smage den nagende jalousi udvikle sig til den længselfulde frygt, som er tekstens omdrejningspunkt.

Dangers of the Sea & Schultz and Forever – One Of Us Cannot Be Wrong

Hvis du skulle have fået mod på mere fra de to talentfulde, danske kunstnere, har du mulighed for at opleve dem i løbet af den kommende måneds tid.
Den 21. marts påbegynder de en fælles Danmarks turné, som blandt andet bringer dem til Radar i Aarhus den 22. marts og til DRs Koncerthus’ Studie 2 i København den 30. marts.
Og som en lille bonus vil du efter koncerten i København kunne opleve Eva bag DJ-pulten sammen med Mads Axelsen og Lucia Odoom. Billetter til koncerten kan købes her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *