VIND BILLETTER: Shut Up And Play The Hits + Afterparty @ KONCERTHUSET

Lørdag aften åbner Koncerthuset i DR Byen op til den skandinaviske premiere af dokumentarfilmen Shut And Play The Hits. Filmen kredser sig omkring LCD Soundsystem og dagene før og efter bandets sidste koncert i april 2011, som fandt sted i Madison Square Garden i hjembyen New York. Optakten til bandets afskedskoncert og nedtræden fra rampelyset var i flere måneder besynderligt velkoordineret og -planlagt, og derfor skal det blive meget spændende at få et nærgående indblik i, hvordan sådan et afskedsbal blev tilrettelagt. Frontmanden James Murphy havde allerede i 2010 varslet et farvel til LCD Soundsystem, da bandets tredje plade This Is Happening ramte pladehandlen, og udover selve koncerten vil dokumentarfilmen kredse sig centralt omkring James Murphys person.

Under screeningen vil Murphy selv være til stede, og efter filmen vil han sammen med sine belgiske venner i 2ManyDJs være ansvarlige for musikudvalget, når de over fire timer vil agere DJs til efterfesten, der alene koster 170,- at komme med til.

Som noget helt særligt afholder Regnsky en LYNKONKURRENCE, hvor vi udleder TO BILLETTER til hele aftenen til én heldig vinder, i denne eksklusive chance for at opleve den allerede anmelderroste dokumentarfilm på det helt store lærred.
Alt man skal gøre, for at være med i lodtrækningen, som afgøres fredag klokken 20.00, er at svare på følgende spørgsmål:

Beskriv dit yndlingsnummer fra LCD Soundsystem med højest 100 ord!
Svaret sendes til morten [at] regnsky [.] dk, inden fredag klokken 20.00

JAMES MURPHY DJ-SET @ BOILER ROOM:

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Roskilde – gennem mit perspektiv

Jeg indrømmer allerede nu, at det ikke blev til nogle indlæg fra min side, under dette års Roskilde Festival. Hensigten inden startskuddet på den fyrretyvende festival havde rent faktisk været, at mine lykkelige/knapt så lykkelige oplevelser ville være at finde på Regnsky, blot få timer efter deres indtruffen. Imidlertid havde nogle komplikationer mellem mediebyens presseområde og undertegnede gjort, at jeg var forment adgang under ugens mange fester og koncerter. I det positive skær kan jeg kun prise mig lykkeligt med, at jeg ingen interviewaftaler havde, hvilke ville have været ubeskriveligt pinlige at aflyse, afhængigt af størrelserne. Derfor var der ikke meget jeg kunne rapportere om, eftersom jeg havde lovet mig selv ikke at befinde mig i boderne med gratis internet, da det var som at befinde sig i et drivhus. Til gengæld lød løftet, at jeg ville vende tilbage til det hele efterfølgende, hvorfor jeg sidder her nu.

Et væld af kilometer er blevet enten kravlet, gået eller løbet for at nå den enorme mængde af interessante koncerter, som lykkeligvis ikke kan tælles på to hænder. Nogle er blevet oplevet på nært hold i pitten, andre langt derude, hvor teltene ikke kan række og hvor lyden heller ikke er noget at råbe hurra for. Heldigvis er det overvejende billede – gennem mit eget perspektiv – at Roskilde Festival anno 2010 var en god en af slagsen, uanset hvor lange toiletkøerne har været, uanset hvor mange gange dette track er blevet spillet og i særdeleshed ligegyldigt hvor mange dillermålingskonkurrencer jeg har været den ufrivillige tilskuer skråstreg dommer til.

Udelukkende gode minder
Mit jomfruår på Roskildes Dyreskueplads var i det herrens år 2008. Her foregik meget af tiden i lejren og i selskab med venner, da den nervøse viborgenser – som jeg nu engang altid vil være – skulle spendere mange timer på at lære stedet at kende. Og at lade stedet lære mig at kende. Sidste år var det seriøse år, med alt for mange selvpåduttede opgaver om reportager og interviews. I år havde jeg mere mig-tid.
Mit tredje år på Roskilde Festival har vist sig at være det år, jeg endnu har fået oplevet flest koncerter. Mange mindeværdige optrædener har brændt sig ind i hukommelsen – jeg kan i flæng nævne LCD Soundsystem, Beach House, Eim IckKings Of Convenience, Moderat og Delphic. Ja, sågar koncerter med Gorillaz, Health, Electrojuice, Prins Thomas, Mathias Aguayo, og Casiokids – optrædener, som jeg ikke troede min kalender ville give mig tilladelse til at overvære – formåede at imponere mig. Tilmed missede jeg koncerter fra kunstnere som Gonjasufi, The National, Wild Beast, Local Natives, Pavement, Japandroids og Vampire Weekend, men det var for mig blot mindre skrammer, sammenlignet med de gode oplevelser jeg havde med ovennævnte koncerter.

De personlige favoritter altafgørende
Og hvilke var så de bedste? Mine oplevelser afhænger af to faktorer: Først og fremmest hvilket tilhørsforhold jeg personligt har med de respektive bands – det er da klart – men også af ens følgeskab til koncerterne. Derfor var en koncert som Moderat sent natten til søndag, med en høj promille og i selskab med mange gode venner med en delt passion for den tyske supertrio, en af mine bedste koncerter, den forgangne uge. Det var natten før det hele var overstået, og der havde opstået en destruktiv fornemmelse i kroppen på mig. Ned med øllene, ud med ørepropperne og op for musikken. Jeg kunne ikke få det højt nok, hverken med hensyn til volume eller promille. Højdepunktet var nærmest forudbestemt til at være favoritten Rusty Nails, og så fik trioen med førstesinglen A New Error for alvor hevet publikummet med på en festrejse, understøttet af de smukke Pfanderei-visuals, som hér viste to hænder føle på et reb. Minimalt, men samtidigt voldsomt og massivt.
Jeg mindes bassen som en tand for hård og blæren presset efter for mange kander øl, men i løbet af koncertens godt 70 minutter havde jeg en rigtig god fornemmelse, tydeligvis delt sammen med 6.000 andre feststemte mennesker under Cosmopols til lejligheden alt for lille telt.

ModeratA New Error
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/A-New-Error-1.mp3]

ModeratRusty Nails
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/02-Rusty-Nails-1.mp3]

Et alt for lille telt er samtidigt et prædikat, som passer endnu bedre på amerikanske LCD Soundsystem og deres torsdagskoncert i samme telt…

Endnu en af mine darlings, James Murphy og hans LCD-gang, spillede torsdag under en bagende aftensol op til dans. Tidligere i år udsendte bandet den fantastiske og anmelderroste LP This Is Happening, og sidenhen har vedvarende rygter om et forestående endeligt for LCD Soundsystem-projektet medført, at det var blevet en “must see”-koncert for rigtig mange – i al fald for flere, end Cosmopol med sin beskedne størrelse kunne rumme. Og selvom at jeg i koncertens spæde begyndelse måtte rocke med helt ude fra pløkkerne var det en fantastisk koncert, som især peakede ved hittet Daft Punk Is Playing At My House og den råbe-i-kor-venlige Yeah. James Murphy – den dominerende og altoverskyggende frontmand – formåede på en og samme tid at holde en cool og rutineret distance til det feststemte publikum, men samtidigt kunne jeg ikke undgå at føle, at James Murphy hele tiden havde brug for publikummet, ligeså meget som tilfældet var den anden vej.

Lad os være ærlige. James Murphy kan ikke synge. Ikke at han nogensinde har prøvet det eller udgivet sig for at være en habil sanger, der kan ramme alle toner, men hvad han mangler dér besidder han til gengæld i nærvær, prædikende punch lines og smittende festglæde, hvilket, sammen med et perfekt udførende band, serverede en fest for minimum 8.000 mennesker på et sølvfad. De fleste af os tog rundhånet imod tilbuddet. Andre havde for travlt med at få en god plads til Gorillaz. Men sådan kan det også gå!

LCD SoundsystemYeah (Crass version)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/Yeah-Crass-version-1.mp3]

Besøg dr.dk/roskilde og hør fire livenumre fra torsdagens koncert med LCD Soundsystem.

Fornyet kærlighed til gamle favoritter
Roskilde Festival siges, blandt andet at levere nye musikalske kærligheder til de 75.000 festivalsgæster.
I år havde jeg slet ikke tid til at skabe nye bekendtskaber, missionen for mig var at få mit hjerte til at slå endnu hårdere for de kunstnere, jeg i forvejen nærer stor kærlighed til. Gode koncertoplevelser tæller desuden Simon & Garfunkel-nordmændene Kings of Convenience, som sluttede lørdagens tidlige og meget vellykkede koncert af med glædessprederen I’d Rather Dance With You, som medførte en ren fællessang på festivallens næststørste scene, Arena. Derudoder må jeg også huske at kredittere HEALTH, Beach House og Delphic som jeg heller aldrig vil glemme, enten pga. god plads, dejligt selskab eller fordi kunstnerne bare fyrede den RØVMEGET af.

DelphicCounterpoint
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/08-Counterpoint-1.mp3]

Kings of ConvenienceI’d Rather Dance With You
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/08-Id-Rather-Dance-With-You-1.mp3]

Besøg dr.dk/roskilde og høre fem livenumre fra lørdagens koncert med Beach House.

Og så er man ved vejs ende. Babada Lady Gaga, det røvirriterende track, er for Guds skyld blevet spillet for sidste gang, den sidste tur i dilden er blevet rundet og den sidste 10’er er gået til en alt for kedelig festivalsavis. En blanding af skunk, varm øl og urinstøv har næsten fortrængt sig fra mit tøj, og jeg savner det hele allerede!
Derfor har det været nødvendigt for mig at skitse alt dette ned, og hvis du har den samme følelse, så hold dig ikke tilbage. Giv dit besyv med i kommentarfeltet om dine bedste oplevelser, uanset om det så omhandler et afføringsfrit festivalstoilet, eller synet af mig crowdsurfe ud over 800 mennesker om tirsdagen i P41 (there, I said it, hæhæ(i øvrigt tusind tak for en fed Regnsky-fest i tirsdags!)).

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Kristian says:

    Moderat var fantastisk! Selvom jeg har enig med at bassen til tider tog overhånd, specielt på Porc#1 hvor man virkelig skulle spidse ører for at høre guitaren. Men intet kan ødelægge hvor storslået det var at høre (og mærke) A New Error mens jeg lænede mig op ad hegnet og stirrede fascineret op på de geniale visuals.

    Moderat var dog ikke ubestridt min bedste koncert på dette års Roskilde Festival. De ligger i skarp duel med Den Sorte Skole uden nogen mulighed for en klar afgørelse. Den Sorte Skole overgik simpelthen sidste års fantastiske koncert. Konceptet med “40 års musikhistorie fra Roskilde” var de gået lige i struben på, og havde finpudset med deres sædvanlige millimeter-præcision og sans for fest.

    På en klar tredjeplads ligger Die Antwoord, som man kan vælge at kalde; dette års Albertslund Terror Korps. For Die Antwoords koncert mindede på mange måde om ATKs koncert på Roskilde i 2008. Den var lige så forskruet, mind-blowing og genialt skør.

    Blandt andre nævneværdig moments er:
    Beach House-forsanger Victoria Legrands overraskende, men underligt passende headbanging.
    Min undren over Soundvenues 5-ud-af-6-stjerners-anmeldelse af Baron Criminel. Jeg synes det var så pinligt dårligt at jeg gik efter 2-3 numre; ikke for at nå noget andet. Bare for at komme væk. Der må være sket noget magisk efter jeg gik.

  2. Jens says:

    Jeg har dog ikke selv været tilstede på dette års festivitas i Roskilde, men kan intet andet end blot at se frem til næste år. Og jeg ærger mig da også grueligt meget over alle de koncerter, du så fint får skrevet om bl.a. Kings Of Convenience og Moderat, som jeg ikke selv har fået overværet; eller for den sags skyld LCD Soundsystem.

  3. Rasmus says:

    Når euforien over alle koncerterne, de kolde (og lunkne) (og varme) øl, solcremen, støvet, Meyers Deli og campingfesterne er glemt, så vil glæden over ikke at skulle høre Yolanda Be Cool mere alligevel stå tilbage som den største. Jeg vil godt sætte min sidste SU på at mindst ét anlæg i hvert ‘firkant’ spillede den sang under Roskilde. Konstant. Eller i hvert fald hver gang jeg gik forbi.
    Så var det helt rart at høre Tensnake fra Orange Camp til en forandring. Tak!

  4. Casper LT says:

    Moderat var helt klart et af højdepunkterne. Dybt, underspillet og melankolsk. Helt perfekt. Aguayos opvarmning var dog ikke særlig interessant.

    Beat Torrent imponerede mig selvom der gik hitparade i den. Deres brug af CDJ-2000 med motion graphic videoer til de fleste af deres numre (så billede og lyd kørte synkront!) kombineret med vanvittige scratch skills gjorde, at man måtte overgive sig!

    LCD Soundsystem lød godt, men måtte gå efter tre, fire numre da der simpelthen var ulideligt varmt og folk pressede så meget på udefra at det fremkaldte spontan klaustrofobi!

    Pendulum var underholdende selvom Rob Swires vokal lød som om, at den ikke altid kunne følge med.

    Prodigy var sjovt selvom de virkede ret udbrændte.

    Céu var afslappet, sexet og til tider dubbet. Mums!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

What’s in the bag? #1

Et nyt tiltag ser dagens lys her på bloggen. Efter længere tids bloggen om hvad der kun kan betegnes som mere danse- eller nattelivsfokuseret musik, har jeg besluttet at tematisere denne stilart. Sandheden er, at jeg har det bedst med at skrive om genrer som eksempelvis disco eller indie rock (for at nævne nogle få), men da termer som “house” og “techno” stadigt er en stor del af min hverdag som DJ, er det ikke noget jeg helt og holdent kan lade ligge. Derfor vil jeg nu en gang imellem vende tilbage med nogle af de ting, jeg selv enten spiller eller holder meget af; “What’s in the bag“.

Det nye bliver derfor, at jeg i stedet for optil flere gange om ugen tager udgangspunkt i enkelte numre, knalder det hele ned i en gryde af mixede stilarter, med det tilfælles at det rører noget i mig. På den måde behøver jeg ikke at pryde hvert enkelt track med omtrænt 200 ord, det kan blive for meget, for kedeligt og for hårdt i længden.

Jeg er en stor elsker af bangers, det indrømmer jeg gerne. Men bangers behøver ikke være en floor filler eller være sindssygt trættende på andendagen, og det vil jeg også gerne kunne bevise fra tid til anden. Jeg ved endnu ikke hvordan det kommer til at se ud med antallet af numre, eventuelle temaer eller en tilbagevendende ugedag for disse “What’s in the bag”, eller hvor længe det holder. Det må i den forbindelse bare være med at holde et vågent øje med Regnsky.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Jeg starter ud med vores ven Danilo aka. Motor City Drum Ensemble, som har været med indover den seneste remix-pakke med Tiga, hvor forskellige skarer indenfor den elektroniske scene remixer canadierens seneste fuldspiller, Ciao!. Denne gang er vi faldet over nummeret Overtime, som med MCDE ved roret er blevet marineret i en tyk bassgang, en tidstypisk fornemmelse for lo-fi og en stædig men underspillet hi-hat der, af uransagelige grunde, fremstår aldeles tiltalende.

TigaOvertime (Motor City Drum Ensemble Tape Dub Mix) [køb]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/05-Overtime-Motor-City-Drum-Ensemble-Tape-Dub-Mix.mp3]

Hollandske Tom Trago har udgivet musik i nu fire år og er stærkt inspireret af den legendariske house-scene fra Detroit, som krydres med skønne, old school samples. På Voyage Direct – Live Takes hitter han både med Over & Edit, som også er blevet klistret fast på det københavnske tapet af Kenton Slash Demon, samt Use Me, hvor Trago har samplet en gammel jazzsanger, som kommer frem to gange undervejs i nummeret.

Tom TragoUse Me Again (Original Mix) [køb]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/01-Use-Me-Again-Original-Mix-1.mp3]

Mit hjerte forbliver lidt i Amsterdam og hos Quince, som først forleden kom ind under huden på mig, hvilket skete i forrige uge, da han blev charted af selveste Joris VoornBeatport. Det chartede nummer hedder Soba, og da jeg grundet den manglende kendskab til Quince prøvet at søge noget info, fandt jeg samtidigt ud af, at Joris Voorn selv har været co-producer på nummeret. Soba kommer fra den to numre store 12″er Noodles, hvor man også finder nummeret Udon, et minimalt og tech’et electronica-manifest, der kosmisk svæver fra start til slut. Obs: Tag jer ikke af slutningen.

QuinceUdon [køb]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/02-Udon-1.mp3]

Til sidst mødes mine elskede darlings LCD Soundsystem og Holy Ghost! i et samarbejde, hvor sidstnævnte remixer førstnævnte og førstesinglen fra den kommende This Is Happening, Drunk Girls. Det er blevet længere, mere disco og nemmere at danse til. Kender man Holy Ghost! ved man også straks, at det er denne duo der står bag. Tak til dem for at smide dette remix gratis ud.

LCD SoundsystemDrunk Girls (Holy Ghost! Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/02-Drunk-Girls-Holy-Ghost-Remix-1.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jakob says:

    Har altid været kæmpe fan af Holy Ghost! De skuffer sjældent, specielt ikke her. Smukt mix!
    Jeg har heller ikke lige hørt noget til en ‘Quince’ før nu. Ikke dårligt, organisk på en finurlig og halvbedrøvet (og meget minimalistisk!) måde.

    Kodus! :)

  2. Kristian says:

    Hvad er det for en cool kasse der ses på billedet?

  3. Jakob: Jeg er glad for at du er med på den, håber også du bliver imponeret af den næste omgang WITB, hvornår end den nu kommer og hvad den nu end kommer til at bestå af.

    Kristian: Det er en old school drum generator. Jeg ved sjældent hvilke billeder jeg skal krydre diverse indlæg med, og denne gang blev det dette billede, fanget direkte fra et køkkenbord (:

  4. Martin says:

    Sådan Morten! Lige hvad der manglede ;) !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

45:33 REMIXED

LCD Soundsystem

James Murphy, bagmand i LCD Soundsystem og halv ditto hos DFA Records, er om nogen en mand der har oplevet succes, uafhængigt af pladeselskabers krav og uden at være sellout. Det skulle da lige være, da han lavede sit 45:33-mixtape for Nike, ifm. tøjgigantens skokampagne. Resultatet var ikke videre imponerende, men måske kan en række kunstnere snart gøre noget ved dette.

14. september udkommer nemlig en remixudgave af 45:33. Hvor den originale 45:33 er et ongoing album vil de kommende remixes præsentere forskellige udtryk, hver for sig, og er af dén grund også betydeligt længere end femogfyrre minutter og treogtredive sekunder, som tilfældet er det på originalen. På det remixede 45:33 vil man kunne finde otte numre, med remixes fra navne som Pilooski, Prins Thomas og Trus’ Me. Resultatet er blevet et disco-overvejende korstog, og det er jo lige mig. Men mens nogle numre er ret kedelige og uden slagkraft, er der samtidigt også nogle numre der har fanget min interesse. Heriblandt nævnes norske Prins ThomasDiscomiks Remix og Theo Parrishs neodisco-lyd, som sågar akkompagneres af en vokal. Anbefalinger går som varmt brød, så her kommer disse, og kan man lide musikken, så husk at købe musikken i bedre kvalitet, når kalenderen siger den 14. september.

LCD Soundsystem 45:33 (Prins Thomas Diskomiks Remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/03-45_33-Prins-Thomas-Diskomiks-Rem.mp3]

LCD Soundsystem 45:33 (Theo Parrish’s Space Cadet Remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/04-45_33-Theo-Parrishs-Space-Cadet.mp3]

Tracklist:
1. 45:33 (Runaway Remix)
2. 45:33 (Prince Language Remix)
3. 45:33 (Prins Thomas Diskomiks Remix)
4. 45:33 (Theo Parrish’s Space Cadet Remix)
5. 45:33 (Trus’ Me Remix)
6. 45:33 (Padded Cell Remix)
7. 45:33 (Pilooski Remix)
8. 45:33 (Riley Reinhold Remix)

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.