My Evil Twin – The Slow Escape

For et år siden forudså jeg her, at danske Cecilie Enevold Nielsens projekt med band, My Evil Twin, ville levere soundtrack til sommerkjoler og rosé-nippen på 25-grader-i-skyggen-dage i Kongens Have. Det kom My Evil Twin desværre ikke til, i hvert fald ikke sidste sommer. For først på mandag udsendes debutalbummet The Slow Escape på Tactic Records.

Vil denne sommer så byde på My Evil Twin i høretelefonerne? Givetvis. The Slow Escape byder på en anseelig portion ganske vellydende indiepopskæringer, der energisk og smukt hæver sig en hel del over gennemsnittet. “Leave The Crimescene” skifter fermt mellem en pågående, frisk spillet intro og smittende omkvæd, mens en næsten The Cure inspireret guitar binder broer mellem de forskellige stykker.

Der, hvor My Evil Twin står mindre stærkt, er i numrenes indbyrdes diversitet. Fokus er hele pladen igennem på vokal, guitar og synth, og både guitar og synth bærer overordnet set numrene glimrende igennem. Men på de numre, hvor ambitionen om afveksling skinder igennem, kommer der til at mangle det sidste punch og drive, der gør up-tempo tracks som den smittende og let-på-tå single “No Plot” til deciderede ørehængere.

Svært er det ikke at følge med ind i My Evil Twins som oftest ganske dragende og eskapistiske univers. Oplagte hits som “It’s Coming Back To You”, “Got You On My Radar” og særligt “No Plot” vil helt sikkert finde vej til adskillige sommerlige playlister på min ipod.

My Evil Twin – No Plot
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/04-No-Plot.mp3]

My Evil Twin – A Domino
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/07-A-Domino.mp3]

My Evil Twin fejrer i aften udgivelsen på Dunkel. Det sker med liveperformance fra Pink Marines, dj-sets fra pladens producer Lasse Lyngbo, samt vennerne i Vinnie Who og When Saints Go Machine, ligesom A Boy Named Sue, Waqar og selvfølgelig Regnsky runder det imponerende lineup af.

Eventinfo:

[spoiler]My Evil Twin Release
Dunkel
Vester Voldgade 10
27.02. kl. 23-07
40,- entré fra 00[/spoiler]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnsky inviterer til Vinnie Who release!

Som vi tidligere lovede, kommer her lidt mere information om releasefesten på Vinnie Whos single “What You Got Is Mine” som Regnsky har æren af at være vært for.

Festlighederne løber vanen tro af staben på Dunkel i København i aften, fredag d. 5. februar fra kl. 24. Lineup er centreret omkring de kræfter der har bidraget til bandet på den ene eller anden måde. Den faste producer Lasse Lyngbo og manager Niko “Muzzle Flash” har lovet at holde feststemningen helt i top med dansevenlige beats, som Regnsky og A Boy Named Sue forsætter til den lyse morgen. Og selvfølgelig vender aftenens hovedpersoner, Vinnie Who og band, også yndlingspladerne på Dunkels decks.

En lidt mere lødig begrundelse for denne blogpost står en anden af Regnskys all-time favorites bag: Eim Ick, der i øjeblikket oplever massiv hype-medvind fra særligt Soundvenue, har nemlig været hurtig og produceret det allerførste remix af “What You Got Is Mine”.

Hvor singlen er en upbeat sag lige til et sultent dansegulv, er Eim Icks remix til tidligere på aftenen. Der, hvor du endnu står foran klædeskabet, og ikke kan beslutte dig for om aftenen går mod en bar med behagelig downtempo beats eller mod fashionabelt techno-eufori.
I netop det krydsfelt ligger remixet sig med sit langsomme tempo, der får modspil af synthtemaet. Den melodilinje trækker nemlig mest af alt inspirationer til acidhouse, og får mig virkelig overbevist om, at der lige om lidt venter en kulmination i stroboskoplys og neonfarver.

Men bare rolig – det udsætter Eim Ick os heldigvis ikke for. Til gengæld er remixet et 100 % gennemført og vellykket eksempel på, hvordan et remix kan vende en original helt om, men stadig bevare kernen af dens elementer og forblive tro mod den.

Vinnie WhoWhat You Got Is Mine (Eim Ick remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/What-You-Got-Is-Mine-Eim-Ick-remix.mp3]


Eventinfo:

[spoiler]“What You Got Is Mine” – Vinnie Who singlerelease
m/ Vinnie Who (djs), Lasse Lyngbo, Muzzle Flash, Regnsky & A Boy Named Sue

5. februar 24-07
Dunkel
Vester Voldgade 10

[/spoiler]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Discoprinsen goes pop

Regnsky har en søgefunktion lige i højre side. Hvis du skriver “Vinnie Who” i den, dukker der omkring 30 posts, der handler om netop ham.

Vinnie Who aka Niels Bagge tager altså prisen som 2009’s ubetinget mest omtalte kunstner, skønt der på det tidspunkt ikke var udsendt hverken cd eller single. Det blev der imidlertid ændret på i dag.
Med en signing på EMI og et efterhånden langvarigt samarbejde med Lasse Lyngbo i ryggen, er singlen “What You Got Is Mine” netop blevet sluppet fri på iTunes med følge af b-siden “Rise With You”.
Hvis du har fulgt Vinnie Whos musikalske udvikling i længere tid, vil begge numre være kendinge. Tidligere gik “What You’ve Got Is Mine” under navnet “I’ve Got All The Time”, men ny produktion og 1½ års længere arbejde med nummeret har ikke kun resulteret i ændring af titel. Der er doblet op på den catchy melodi og frække guitarriff, men både på singlen og b-siden, livefavoritten “Rise With You”, er det især Niels Bagges vokal- og korarbejdes perfektion, der imponerer.

Den på overfladen pletfri og tilgængelige produktion kunne godt blive lidt for meget. Men “What You Got Is Mine” overbeviser også på længere sigt – advarsellamperne burde blinke heftigt, for det er virkelig svært ikke at blive seriøst afhængig efter at et par spins.

Selvom Vinnie Whos baggrund i diverse indierockbands nu træder endnu mere i baggrunden end før, lever detaljerigdommen i numrenes lag op til kriterierne for langtidsholdbar popmusik. Om det er til det bedre eller værre – eller om det er ligeså godt – er nok op til situationen at bedømme. Nu bliver det i hvert fald endnu mere umuligt at komme udenom Vinnie Who, da “What You Got Is Mine” såmænd både er Ugens Uundgåelige på P3 og contender på Soundvenues High-5 liste.

Vinnie Who – What You Got Is Mine
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/01-What-You-Got-Is-Mine.mp3]

Fordi både “What You Got Is Mine” og “Rise With You” lever fuldt ud op til alle standarder for god popmusik, bør du investere i vinterens mest uomgængelige single her på iTunes Store.
Og nå ja, møde op til det Regnsky-hostede releaseparty på Dunkel d. 4. februar 24-07. Men mere om det senere.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. alexander says:

    det er virkelig ung musik med hold i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Lasse Lyngbo

lasse-lyngbo
Jeg vil lige benytte denne mandag til at poste et par remixes af Lasse Lyngbo.
For dem der ikke kender Lasse, så er han en særdeles travl herre. Han spiller guitar og laver electronics i albumaktuelle Diefenbach, DJ’er og producerer singler sammen med Pato Siebenhaar i duoen White Pony DJ Team (billedet), har været involveret i pladeindspilninger af bl.a. Under Byen, Tys Tys, Flamingo Records, My Evil Twin og Vinnie Who, lavet teatermusik i Danmark og Sverige og slutteligt er han som nævnt tidligere også aktuel som soloartist hvor han remixer fortrinsvis danske kunstnere.
At Lyngbo spænder så bredt, også genremæssigt, gør ham til en særdeles interessant artist at følge. Det er umuligt at definere hans stil fuldstændig.
De to remixes jeg har fået lov at poste er af henholdsvis Trolle//Siebenhaar og Diefenbach og de afspejler denne forskellighed utrolig godt.
Trolle//Siebenhaar-remixet er tydeligvis udarbejdet udfra titlen Sunday Song, da det tilbagelænede beat og de dubbede elementer på offbeatsne lægger op til en afslappet søndagschiller.
Anderledes er det med Diefenbach-remixet som i øvrigt er lavet i samarbejde medMuzzleflash. Her bygger beatet op til at blive et vanligt “4 i gulvet”-remix, men overrasker pludseligt 2 minutter henne i nummeret og forvandles til et lydunivers næsten i gammel efterklang stil, for på den måde at skabe mere fokus omkring teksten.
Nummeret bygger flere og flere lag på inden det igen forvandles til et tungt dansabelt remix.
Check dem ud her:

Trolle//Siebenhaar – Sunday Song (Lasse Lyngbo Remix)

Diefenbach – Up To Your Neck (Muzzleflash og Lasse Lyngbo Remix)

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *