Me, me, me. It’s all about me!

This is the hand of light. Mine, mine, mine.

I dette efterår udsender Lars Vognstrup/Lars i Lommen den første plade med det énmandsband-ish projektet Lars and The Hand of Light, hvor han på pladen får opbakning fra hans søster Line Vognstrup, trommeslager Peter Leth og Thomas Styg. Siger aliaset Lars i Lommen dig noget, er det sikkert fordi du kan genkende ham fra Money Your Love og senest fra Wolfkin, hvor hans søster Line også sang kor.

Første nummer der er sluppet fra den endnu ubetitlede plade, der udkommer på danske Crunchy Frog, hedder Me Me Me Og det er altså et interessant nummer, der har kørt på repeat herhjemme i godt tre kvarter, nu. Nummerets lydbillede går fint i spænd med hvad man tidligere har hørt af projekter fra Lars i Lommen, mens temaet – ret tydeligt ud fra titlen – omhandler selvkærlighed. Personligt glæder jeg mig rigtig meget til det kommende album, og når der kommer flere detaljer om dette, vil det helt sikkert også komme op, herinde.

Første gang Lars and The Hand of Light kan opleves er i Under Vand, 5. september, til pladeselskabet Crunchy Frogs 15 års fødselsdag.

Lars and The Hand of Light – Me Me Me
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/01-Me-Me-Me.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *