Verdensfjerne indiementaliteter møder det store fællesskab

The Radio Dept.

På intenst efterårske dage som disse er vi alle nørder, og jeg nyder, at det er accepteret at være bedst på langs og dykke ned i særinteresser. Det kunne eksempelvis være en nær fortids guldalder af funklende stjerneakkorder håbefuldt duvende over hverdagsgrå shoegazeguitar og -synth. Jeg taler selvfølgelig om svensk indie i 00’erne:

Jeg har læst interviews, analyser og anmeldelser i anledningen af, at verdens bedste The Radio Dept. den 21. oktober udgiver sit første album i seks år, Running Out Of Love (og i øvrigt kommer til København i januar). Det er altid en god idé at høre The Radio Dept., men argumenterne blev lige lidt bedre af aktualiteten. Og de blev også bedre af, at artiklerne fortæller om et band, som måske er mere relevant i dag end nogensinde før.


The Radio Dept. vendte i 2008 blikket fra de nære relationer til samfundet med det fabelagtige powerpopnummer “Freddie And The Troyan Horse”. Det udfordrede selvtilstrækkelige og verdensfjerne indiementaliteter med virkelighedsnære beskrivelser af politiske forhold og begivenheder. Det tvang blikket til at se det store fællesskab – ikke på bekostning af det nære – men fordi de mellemmenneskelige relationer, The Radio Dept.s første to udgivelser album (og velsagtens 95% af alle indieplader) kredsede om, ikke er en ø – selvom musikken i sine luftige sfære synes fjern, står musiker og lytter midt i verdens rotationer, både i den og i øvrige relationer. Og det er kun blevet mere præsent siden The Radio Dept. sidst lod høre fra sig.

The Radio Dept. er om noget et band med en lyd. Deres første to album, Lesser Matters og Pet Grief, er ensformige og tapetiske – og det er så vældigt i orden, fordi den ikoniske grundlyd er alt, hvad man kan bede om i middelmådighedens grå hverdag. Især ikke med albummenes små afstikkere til det ekstraordinære – det sarte (den porøse Strange Things Will Happen”), det heartbreaky (den melodidrivende “I Wanted You To Feel The Same“) og det en-to-tre-fire straight up indiepoppede “Always A Relief’:

Running Out Of Love er lyden mindre konsistent. Eksempelvis introen til “Occupied”, hvor 15 sekunders uledsaget næsten houset bastromme hamrer tempo ind uden en melodi følger med. Det er The Radio Dept. fastnaglet, som teksten siger “You go down down down”, og det er altså ikke på grund af uigengældt kærlighed denne gang, men på grund af de før omtalte ydre omstændigheder. Og udvikling er fint og så videre, men jeg savner altså lidt drømmen. Tanken om at det kan blive bedre antydet i verdensfjern guitar. Jeg fornemmer den lidt i nogle af albummets mere stille sange, særligt rammer “Can’t Be Guilty” lige lukt i indiepigehjertet. Det handler så også om at lukke øjnene og leve i sin egen, ansvarsløse drømmeverden. Men trods 2010-albummet Clinging To A Scheme foregreb et mere følelsesmæssigt tilbageholdende The Radio Dept., har jeg ikke helt vendt mig til et The Radio Dept. med flere dele målsat powerpop end stirren på regn-lo fi-rock – med andre ord har jeg det til stadighed lidt svært over den ellers subtilt placerede (eh, findes det?)maskingeværssalve på “Swedish Guns”.

Men det er en præmatur bedømmelse fra en fangirl, så den skal ikke tages som en ultimativ sandhed. Det skal i stedet ses som en ubetinget kærlighedserklæring til Lesser Matters og til Pet Grief, en ubetinget anbefaling af et band, som vi på mystisk vis nærmest aldrig har skrevet om på Regnsky, selvom det har fulgt os i årevis, og selvfølgelig en ubetinget opfordring til at høre Running Out Of Love, som altså består af både en hel del virkelig gode og direkte alternative popsange og en håndfuld drømmerier til duknakkede stjernekiggere.


Og så en lille anbefaling til de nørdevenlige efterårsaftener: den svenske musikjournalist Billy Rimgard har nemlig skrevet en hel bog om svensk indies guldalder fra soveværelsessynth til Gøteborgsk balearic, som tiden blev oplevet af en ung betragter på journalistens afstand. En god anledning til at træne sit skandinaviske, for den velskrevne bog kan du læse gratis lige her. Første kapitel handler om The Radio Dept., det herlige ved internettet er tværmedialiteten, så du kan høre musikken mens du læser og svensk er ikke så meget sværere end norsk. Det var nok gode grunde, ikke?

Svensk Indie

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Pallers – The Sea of Memories

Den svenske, Labrador-signede duo Pallers omtalte vi kort for et par måneder siden, da den fremragende “Come Rain, Come Sunshine”, førstesinglen til den snart aktuelle debut The Sea of Memories, ramte internettet.
Britiske The Fader har i denne uge en noget mere værdifuld artikel om Pallers – den giver nemlig mulighed for stream af hele albummet, der på tirsdag udgives. Et album, der udvider forestillingen om Pallers lyd betragteligt fra det poppede og uptempo eksempel “Come Rain, Come Sunshine” fremlagde.

Følsom vokal, underspillede housebeats, hoppende synth. “The Kiss” er indbegrebet af åbningssekvensen på en ungdomsfilm om 80’erne. Lyt selv og forestil dig, hvordan hovedpersonen gennem gråt betonbyggeri vandrer ud mod horisonten, når de analoge synth og håndspillede trommer forenes af tekstens opgivende sløvsind, før enkle guitaranslag varsler håbets komme i beatets fornyede energi. En smuk melankoli, en momentær stilstand, som føles som år, men alligevel så hurtigt forgår.
Forestillingen er ikke uintenderet. Som pladetitlen angiver, skuer duoen tilbage – vi hører det i teksterne, der kredser om tabt ungdom set i længslens småmelankolske skær, i synthvalget som hilser os velkommen i 80’erne og gennem den oftest meget opbyggelige sangstruktur, hvor tilføjelsen af elementer enkeltvis giver numrene ro til at hæve sig. Det skaber en nødvendig balance i de enkelte numre, for man kan ikke komme udenom, at The Sea of Memories med sin hang til diskant – trods aparte indslag som den voldsomme “Wicked” – kan fremstå en smule for homogen og mere som et soundtrack, end som en samling af mærkante numre.

PallersThe Kiss
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/09/The-Kiss-1.mp3]

PallersHumdrum
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/09/01-Humdrum.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. allan says:

    I’m really amazed by this blog. Tons of useful posts and info on here. Thumbs up,

  2. Rasmus Palludan says:

    det er jo helt utroligt smukt.. endnu engang tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Vi fejrer fødselsdag med 3 skarpe

For tre år siden fik Regnskys stifter, Lærke, en god idé. Bloggen var en realitet, ligesom dagens 3 års fødselsdag er det.

Tre år med god musik skal selvfølgelig fejres med mere af lige netop det. En af de danske producere, vi gennem længere tid har været rigtigt glade for og både har nævnt flere gange på bloggen samt booket til vores klubaftener på Dunkel er Jesper Ryom, som for to måneders tid siden udgav sin første ep, Nature Boy. Som en fødselsdagsgave har vi fået lov til at dele non-album nummeret “Midnight” med jer.
Midnight er Ryom i en elegant og legende version. Siden de første demoer har sommerbrisen svøbt sig om hans houseproduktioner, og det aktuelle track er ingen undtagelse, for med catchy synthlinjer og labre beats er både dansegulvet og strandturen i sikre hænder. Dog findes der ingen sol uden skygge – heller ikke i sommerlig house, hvilket den samplede kvindevokal med det centrale tekststykke “you left me” tilkendegiver.

Jesper RyomMidnight
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/07/Midnight-1.mp3]

Vi har tidligere udvist begejstring for britiske Loose Fit, da duoen var aktuel med remix af Walls’ “Hang Four”. Loose Fits egne produktioner har imidlertid ikke fået så meget plads. Det beviser det netop frigivede nummer “Table Begger” at der ikke er nogen fornuftig årsag til. Med det understreger Loose Fit en generel bevægelse i øjeblikket, hvor (især engelske) houseproducere finder inspiration hos de vanvittigt populære UK-funky/drum’n’bass/post-dubstep genrer. Førstesinglen fra den ep’en Table Begger/Magnitize er en frisk og poppet sag, der rytmisk skæver til drum’n’bass-inspirerede breakbeats, mens funky klaver sender tankerne mod irriterende metervare minimalhouse – nogenlunde indtil en sjældent dyb violin og en tilbageholden vokal entrerer knap to minutter inde i nummeret.

Loose FitTable Beggar (Radio Edit)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/07/Table-Beggar-Radio-Edit.mp3]

Afslutningsvist skal vi runde noget, der hverken sværger til house eller hippe genrer. Pallers er seneste satsning fra vores hjerters bedste venner – det svenske superlabel Labrador. Præcis ligesom deres labelkammerater forstår Pallers, at helt rene, blå synthmelodier, anonym vokal og programmerede beats rimer på både hjerte, længsel, smerte og glemsel. Andensinglen “Come Rain, Come Sunshine” fra upcoming debutalbum The Sea of Memories, der udkommer den 27. september, er som et hypnotiserende smukt trip down memory lane, der ender midt i barndommens neonlys. Åh, al den smerte og regn lindres bedst af broderfolket. Som altid.

PallersCome Rain, Come Sunshine
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/07/Come-Rain-Come-Sunshine.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Kristian says:

    Tak for tre velformulerede, velvalgte og generelt bare lækre år.

  2. Rikke says:

    Waw, Jesper Ryom har tryllebundet mig med midnight! Fantastisk!
    Tillykke mange gange til Regnsky og folket! Det var en super god ide!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

We are Clinging To a Scheme

Det mener The Radio Dept. i hvert fald. På gruppens seneste og tredje album forsøger de at rykke sig videre fra den stil, der har kendetegnet trioen de seneste 8 år, som ellers har gjort svenskerne til nogle af de mest feterede indenfor indiepoppen. De støjende elementer inspirerede af britisk shoegaze er dermed sendt i baggrunden til fordel for et lidt mere poleret udtryk, hvor fokus er rettet på samplede elektroniske beats og drømmende melodier.

Det er mere derfor et mere neddæmpet udtryk der præsenteres, og i stedet for den lille smule vildskab The Radio Dept. tidligere besad, er Clinging To a Scheme et studie i vellyd. Derfor åbner ”Domestic Scene” med smukke harmonier og hviskende vokal – for når et album bestående af ½ sommerenergi, ¼ tilfredshedsmelankoli og ¼ lidt for sød piña colada skal introduceres, må det gøres lige så blødt og behageligt.

Jovist, The Radio Dept. holder stadig af 90’erne, og særligt de sidste par tracks begejstrer mig, for de tilføjer en smule af den nerve jeg savner i den nye lyd – med det sidste kick mangler stadig. Personligheden, der måske forringer vellyden en smule, men som skaber det vigtige incitament til at sætte en plade på for 4. gang. For andet end at nynne lidt med og glemme det hele igen så snart rillen er løbet ud. ”The Video Dept.” er heldigvis et fornøjende bekendtskab, hvor guitaren luftes og Clinging To a Scheme får den savnede kant.

Det er en fornøjelse at lytte til den nye udgivelse. Den søde og bløde lyd er en behagelig virkelighedsflugt, men i længden bliver stemnings-monotonien anmassende, og man ønsker, at The Radio Dept. også havde holdt fast i det gamle skema.

The Radio Dept – Heavens on Fire
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/05/02-Heavens-On-Fire-1.mp3]

The Radio Dept. – Never Follow Suit
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/05/04-Never-Follow-Suit.mp3]

Clinging To a Scheme udkom d. 21.04 på Labrador og i Danmark på A:larm.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. alexander says:

    synes virkelig det er den lækreste sommerplade :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?