Lea Kampmann

Uanset om du har efterårsferie eller ej, synes jeg, du skal give dig selv en stille stund alene eller sammen med en god ven og lytte til Lea Kampmanns nye EP Common Blue. Selv blev jeg første gang præsenteret for Lea, da hun i vinters varmede op til Eik Octobres releasekoncert, og her fik hun da også et par Regnsky-ord med på vejen.

Nu står Lea Kampmann klar med sin første udgivelse gennem det færøske pladeselskab Tutl Records (der også står bag navne som Teitur og Konni Kass). De fem sange på Common Blue er hver især en inderlig musikalsk oplevelse. Båret af Leas stemme, folder de fem numre sig ud og sender mig på en rejse ind i et atmosfærisk drømmeunivers, hvor fine sensible nuancer i stemme og sind snor sig ind og ud mellem Leas storladne følelser og rå musikalitet.

Lea Kampmann beskriver selv atmosfæren i Common Blue som:

“At blive kastet i understrømmen og forsøge at kæmpe sig op til overfladen igen, men ikke være stærk nok. Lettelsen ved at lade understrømmen føre sig i mål. At synke i den fællesblå uro. At mærke at når uroen er fælles, kan den forvandles til ro”

.. og således vil jeg blot opfordre til at møde efteråret og lade dig flyde med en stund gennem Leas Common Blue.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er årets 10 mest læste artikler på Regnsky

I sidste uge kunne Rasmus præsentere vores personlige greatest hits fra 2016, og for mig er der naturligvis intet, som kommer til at overgå mit interview med mit store idol, Wayne Coyne fra albumaktuelle The Flaming Lips.

Men et er, hvad vi selv vil huske fra 2016, men noget helt andet er, hvad I, kære læsere, havde mest lyst til at læse om i det forgangne år. Jeg har derfor her samlet en top 10 over sidste års mest velbesøgte artikler her på Regnsky.

Nummer 10: Helmet Compass PRE-RELEASE!
Mirja havde fornøjelsen af at give premiere til danske Helmet Compass‘ single “Come Into My Room”, og det ville mange rigtig gerne læse om i 2016. I hvert fald nok til at placere artiklen på 10. pladsen.

Nummer 9: Det glæder vi os til på Musik i Lejet
2017-udgaven af Musik i Lejet blev udsolgt langt inden, vi overhovedet kunne skrive 2017 i kalenderen, så der er ingen tvivl om, at den relativt lille og hyggelige nordsjællandske festival er populær. Rigtig mange af jer brugte da også fem minutter af jeres tid på at tjekke Peters anbefalinger ud, inden I tog af sted.

Nummer 8: Forever changes
Et af vores store højdepunkter har også fundet vej til listen. Vi er simpelthen så glade for vores nye design, og der var åbenbart også en del af jer, som var nysgerrige på, hvordan Regnsky ville se ud i en post-2008-udgave. Vi håber, at det har levet op til jeres forventninger.

Nummer 7: Dem skal du høre på UHØRT Festival
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om UHØRT Festival reelt er mere populær end Musik i Lejet, men måske er der i hvert fald et større behov for at forberede sig til Danmarks – i mine øjne – bedste festival for de helt unge talenter i den danske musikbranche.

Nummer 6: Spot på SPOT – Regnsky hylder…
Måske er det et tegn på, at SPOT Festival efterhånden er blevet så kæmpestort, at man bliver nødt til at tage nogle ret svære valg, når man skal prioritere, hvilke koncerter man skal høre. Men i hvert fald ville langt flere af jer hellere læse vores nedtakt end vores optakt til 2016-udgaven af SPOT Festival, hvor man i den grad kunne få stillet sin sult efter norsk musik.

Nummer 5: Regnsky møder… Konni Kass
Der var dog ikke kun norsk musik på SPOT Festival. Færøske Konni Kass er en af vores helt store opdagelser fra det sidste år, og en stor del af Regnsky-læserne var da også nysgerrige på at finde ud af, hvem den blonde færing egentlig er. Eller måske er der bare en virkelig loyal færøsk læserskare blandt vores læsere – hvis det er tilfældet, så er vi rigtig glade for, at I gider læse os oppe i det mere nordvestlige hjørne af kongeriget.

Nummer 4: JÆRV – Et hav af vellyd
En anden af i hvert fald Peters helt store musikalske forelskelser er naturligvis JÆRV, og det hele kulminerede i starten af året, da JÆRV udgav sin debut-EP, “Dit Hav”. Vi har offentliggjort en god håndfuld artikler om Amanda Glindvads projekt, men album-anmeldelsen var altså den, vores læsere helst ville læse.

Nummer 3: Forpremiere: Konni Kass – I Lie
Regnskys læsere tog virkelig Konni Kass til sig i 2016, og det kom tydeligt til udtryk, da vi ganske eksklusivt kunne præsentere en forpremiere på nummeret “I Lie” fra debutalbummet “Haphe”. To artikler om Konni Kass i top fem tror jeg ikke, at hverken vi eller hun regnede med, da vi tog fat på 2016.

Nummer 2: Premiere: Eugenia – vildt+sødt
Et af årets mest interessante bekendtskaber var den danske duo Eugenia. Med musik afspillet fra kassettebånd og nogle vidunderlige musikvideoer har de taget os med storm. Noget kunne tyde på, at vi ikke er de eneste, for vores læsere var også særdeles nysgerrige, da vi havde premiere på duoens allerførste udspil, “vildt+sødt”.

Nummer 1: “Spis eller bli’ spist!” med DC og Fouli
Årets mest læste artikel er samtidig den første artikel, Mirja nogensinde skrev på Regnsky. Mirja var taget ud i lørdagsnatten til undergrundshiphop, og det var noget, Regnskys læsere kunne lide. Om det er et tegn på, at vi har plads til endnu mere hiphop på bloggen, skal jeg ikke kunne sige, men vi er i hvert fald glade for, at I har taget så godt imod vores to nye skribenter.

Lad mig slutte af med et genlyt til en god omgang gadehiphop fra Carmon, og så læses vi forhåbentlig ved her i 2017!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnskys julekalender 2016: 20. december

Honeyblood Regnsky
Foto: Amira Fritz

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

I dag er det international solidaritetsdag. Det synes jeg, at vi alle skal prøve at have i tankerne i dag. Det mener jeg ikke som et politisk budskab, for jeg vil lade det være op til den enkelte at finde sin egen forståelse af solidaritet, men for mig handler det egentlig bare om fællesskab. Om at tage hensyn til hinanden. I livet. I den paniske sidste-sekunds-julegaveshopping. Og når vi mødes til koncerter. Det handler om at lade være med at føre samtaler midt i en crowd, når de omkringstående rent faktisk er der for at høre musikken. Det handler om at lade være med at tænke, at ham den høje idiot har stillet sig langt frem i salen for at være irriterende – han er måske bare fan af det pågældende band og er kommet tidligt for at få en god plads. Og så handler det om netop det: At lade være med at tro, at man kan komme i sidste øjeblik og mase sig forbi alle dem, som rent faktisk har gjort sig den umage at komme tidligt for at få en god plads. #rantover

Årslisten: #5
‘Sparks ignite when we collide / I can’t seem to get you off my mind’ synger Honeyblood i omkvædet på årets 5. bedste nummer “Ready For The Magic” – og det er lige præcis sådan, jeg har det, når jeg lytter til nummeret. Det er en eksplosion af glæde, kærlighed og positiv energi, som de to skotske kvinder Stine Tweeddale og Cat Myers fremmaner i deres fusionerede univers af drømmepop, garagerock og punk. For mig er det ganske enkelt den perfekte sang at gå på weekend på, hvilket gør det lidt ærgerligt, at den er endt med en placering på listen, som tvinger den ud på en tirsdag – men hey, det er vel aldrig for tidligt at komme i weekendstemning, vel?
For en uges tid siden lyttede vi til Pale Honey her på listen, og for mig er Honeyblood bandet, som lige bygger en lille smule ovenpå og løfter musikken op på et niveau, hvor den bliver en manifestation af den kvalitet, som begge bands sammen med artister som Hinds og danske Velvet Volume har været udtryk for de seneste par år.

Årets danske udgivelse: #3
Jeg lover, at det er sidste gang, at vi kommer til at møde Konni Kass i årets julekalender. Men det er ikke til at komme udenom, at “Haphe” er et helt fantastisk debutudspil. Jeg ved egentlig ikke, hvor mange flere ord jeg kan komme på hverken albummet eller Konni Kass, men jeg må bare konkludere, at det er en både homogen og musikalsk udfordrende debut, som den unge færing har skabt. I disse tider, hvor mange tager på deres årlige kirkebesøg, så er “Haphe” en nærmest himmelsk opvarmning til den oplevelse. Særligt nummeret “Time” emmer af eventyr og drømme, og det er et af de numre, jeg selv sætter på, når jeg har lyst til at bevæge mig væk fra virkeligheden og ind i et univers, hvor jeg kan være alene med mine tanker. Det er det, jeg tror, at albummet kan for mig; det kan tage mig væk til et trygt sted, hvor jeg for en stund kan ignorere den travle hverdag, som omgiver os alle. Det er rørende (Haphe er meget passende det græske ord for berøring), det er unikt, og det er desværre alt for sjældent. Så tak for det.

Vi er nået til det sted på listen, hvor jeg konstant kommer i tvivl om, jeg har præsenteret tingene i den rigtige rækkefølge. Det er udfordringen ved musik – der er så meget af den, og den berører os på vidt forskellige måder og i vidt forskellige situationer. Så i stedet for at se på listen som en endelig størrelse, så se det hellere som en gennemgang af nogle af de numre, som har betydet noget for mig i år. Og så ses vi i morgen.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnskys julekalender 2016: 18. december

Twin River Regnsky

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

Det er allerede fjerde søndag i advent. Ventetiden er snart forbi, og jeg kan ikke rigtig forstå det. Jeg synes godt nok, at december er fløjet af sted i år, og det er altså lidt trist for en juleelsker som mig. Men for alle jer andre betyder det til gengæld, at vi nærmer os enden på julekalenderen. Det har været en virkelig dejlig og spændende udfordring at skulle opsummere mit musikår i 24 artikler, og jeg håber også, at det har været interessant nok at læse. Al feedback er i hvert fald velkommen, så smid en kommentar eller en mail. Og lad os så komme videre med årslisten.

Årslisten: #7
Twin River er en af mine allerstørste og vigtigste musikalske opdagelser fra året, som snart går på hæld. De burde måske egentlig have figureret et sted på min liste over årets nye internationale navne, men de udgav en EP tilbage i 2012 og deres debut-LP sidste år, så jeg kunne ikke rigtig forsvare det over for mig selv og mine arbitrære regler.
Til gengæld kan den canadiske garagepop-duo, som reelt set er en kvintet, fuldt fortjent indtage 7. pladsen på årslisten med deres helt eminente single “Settle Down“. Det er ubetinget bandets bedste og mest sommerlige nummer fra deres anden LP, “Passing Shade”, som udkom tidligere på året. Forsanger Courtney Ewans vokal er lige skruet en enkelt oktav op, og det giver nummeret en lys og levende optimistisk lyd, som virkelig klæder bandet. Flere har kaldt Twin River for Canadas bedste hemmelighed, og det er synd – i min verden fortjener de at komme ud af skyggerne og ind i den brede bevidsthed, for de laver simpelthen absurd god musik.

Årets nye danske navn: #1
En anden, som laver absurd god musik, er kvinden, som i mine øjne og ører er det største danske stjerneskud, jeg har opdaget i år. Eller teknisk set er hun vel egentlig et færøsk stjerneskud, men det skal ikke afholde mig fra at hylde Konni Kass. Jeg skrev for nylig med en af Polens førende kulturjournalister. Noget af det første, han skrev til mig, var: “Konni Kass er en af vores største opdagelser i år.” Jeg kan kun erklære mig enig.
Hendes himmelsk smukke debutalbum “Haphe” er noget af det, jeg har lyttet allermest til i år, og både “Surrender” og “I Lie” ligger i fast rotation på mine Spotify-playlister. Noget af det, der gør Konni Kass til et særligt stort talent, er hendes evne til at skabe nærhed og udtrykke følelser krystalklart gennem sin musik – foruden en gennemført forståelse for at bruge stemmen som instrument. Det er en kvalitet, som kræver en selvbevidsthed og en musikalsk modenhed, som er imponerende hos så relativt ny en artist på den internationale scene. Hendes lyd er uforbeholdent nordisk, og man kan nærmest mærke den vilde natur på Færøerne i musikken i form af højenergiske eksplosioner undervejs i selv de mere stille numre, hvilket er en styrke, som man også finder blandt mange islandske kunstnere.
Nu glæder jeg mig bare til at se den musikalske styrke i endnu højere grad komme til sin ret, når hun spiller live, så man som lytter for alvor kan lave sig blæse bagover af det store talent.

Fra i morgen og indtil jul skal vi kigge nærmere på årets bedste udgivelser fra henholdsvis dansk og international hånd. De fleste vil naturligt nok være artister, vi er stødt på på vej op af listen, men der vil også være et par overraskelser undervejs. Følg med fra i morgen!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnskys julekalender 2016: 13. december

Konni Kass Regnsky
Foto: Lena Meyer

Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!

I dag hylder vi lyset, vi hylder Sankta Lucia. For mange handler det om at udfordre skæbnen ved at tage en krans af stearinlys på hovedet eller stille nogle børn op på række med hvert deres levende lys i hånden, mens dagen for andre har en større religiøs betydning og er en fortælling selvopofrelse. Jeg vil i stedet nøjes med at markere dagen ved – i øvrigt helt tilfældigt – at placere to kvinder på dagens to lister.

Årslisten: #12
Den første kvinde er en færøsk kvinde, som jeg havde den store fornøjelse af at lave et kort interview med på SPOT Festival. Det var Konni Kass’ hidtil største optræden i Danmark, og jeg kan huske, at hun virkede spændt men også glædede sig helt vildt til koncerten. Højdepunktet i den koncert var hendes første single fra debutalbummet “Haphe“, nemlig det – for Konni Kass – rimelig uptempo nummer “Surrender“. Det er et soulfyldt og jazzet popnummer, hvor Konnis imponerende vokal får lov til at skinne igennem ledsaget af en velarrangeret komposition og den karakteristiske saxofonsolo. Saxofonen spiller i øvrigt en vigtig rolle i Konni Kass’ musikalske univers og for hendes musikalske karriere som sådan – en uddybning af det kan man finde i interviewet fra SPOT Festival her.

Årets nye internationale navn: #3
Jeg færdiggjorde koncertlisterne i går, så det er tid til, at vi kaster os over den ene af de to tilbageværende bonuslister: Årets nye navn henholdsvis internationalt og herhjemme. Og den første på den internationale del af listen er en ung kvinde, som vi kunne møde på 20. pladsen på årslisten for godt en uge siden. Hendes navn er Sarah Lillie Sheldrake og går under kunstnernavnet SHELLS. Den unge brite er stadig et meget ubeskrevet blad, men jeg må sige, at jeg er meget imponeret over hendes tre første singleudspil, samt hendes optræden til VEGAs New Crush i efteråret, og det er det potentiale, som giver hende 3. pladsen på listen. Nummeret “Jailbird” fandt vej til årslisten, men også både den balladeagtige “Gold” og den mere electro-bluesy (ja, jeg opfinder bare genrer nu) “Jagwar” er rigtig fine numre, og jeg glæder mig meget til at høre mere fra SHELLS i det nye år.


I morgen skal vi møde årets tredjebedste nye danske navn, og så vil nogen måske få behagelige deja vu-fornemmelser til 2015, når jeg præsenterer 11. pladsen på årslisten. Der står den nemlig for første gang af to på kvinder, som spiller rock. Glæd dig!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *