De fem bedste koncerter søndag og mandag på Roskilde Festival

M. Rexen på Rising mandag aften

Roskilde er godt i gang , og hvis du er en af de hårde hunde, der ikke er blevet for gammel til opvarmningsdagene, kan du måske nikke genkendende til at have fået udvidet din musikalske horisont. Hvis du først rammer pladsen når de ‘rigtige’ musikdage begynder, men faktisk er lidt nysgerrig på hvad opvarmningsdagene kan, giver jeg dig her fem bud på de bedste koncertoplevelser fra mandag til søndag på Rising. 

OBS: Hvis du er en af de 20%, der hvert år bliver i campen for at safte dig ned til Pattesutter, og aldrig når ind på musikpladsen er denne artikel måske også noget for dig. Der er ikke langt fra festivalområdet til Rising eller Countdown-scenerne.

SØNDAG, 30. JUNI

Søn, kl. 21.30 – Musik og møs til alle (selv shawarma-manden)

Indrømmet! Jeg havde ikke planlagt, at jeg skulle se Søn mandag aften, men jeg er virkelig glad for, at jeg gjorde det! Foran Rising vrimlede det med folk, der, ud fra deres fornuftige og anti-gøglede beklædning, højst sandsynligt har været tættest på de 30 og alt for gamle til at campe i C. Folkets musiksmag viste sig at være en vinder, og jeg blev først og fremmest grebet af forsanger Kristoffer Jessens ualmindelig glatbarberede isse, der næsten ville kunne spottes fra teltene i E. Da Søn gik i gang, viste det sig, at bandet er meget mere end en catchy frontmand med hvidt tøj. Søn består af fem venner, der mødte hinanden på en højskole. Sammen spiller de skandinavisk, poetisk smadderpop med tekster der bevæger sig mellem gak og genialt. Bandets lyd trækker tråde til Barcelona og Bisse, og debutalbummet; Det Skandinaviske Design, er, ligesom de to danske darlings, blevet taget varmt imod med hele seks stjerner. Jeg ELSKER at pladen indeholder numre som Når Pornofilmen er færdig eller King Kebab, som uddeler kys til alle med teksten: “Jeg fletter øjne med neonlysets kys, Shawamamanden, Ku’ godt trænge til et møs, Fra mig”. – For ikke at nævne Dan Bilzerian, som er det perfekte parodi nummer, til Instagrams største gambler.

Deres koncert på Rising var fyldt med dybe improvisatoriske tendenser, synth-melodier og jazzinspirerede klange. – Og på trods af et enkelt lydteknisk break (som ikke var bandets skyld), var jeg solgt til deres tossede tekstunivers og fængende melodier. Bandet sluttede med hittet Malmö, og jeg har aldrig haft så meget lyst til en smuttur over Øresundsbroen som ved koncertens ende. Du kan høre nummeret (8.15 min. inde i videoen – eller sammenhængende med Fem Fingre) her. 

Hjalmer, kl. 23.00 – Ungdommens op- og nedture i stemningsfulde sjælere

Boogiesflaget med et logo fra Odenses one and only Dance Café blafrede højt foran Rising scenen kl. 23 søndag aften. Der var stærkt fremmøde fra hjemstavnen, da den unge singer/songwriter fra Fyn gik på scenen. Der var desværre også stort fremmøde fra unge og fulde fans, som gentagende gange råbte: “KIM LARSEN!” fra de bagerste rækker. Et ærgerligt tilråb til Hjalmer, som alle kender efternavnet til, da han er søn af Kim Larsen. Tilråbene var ærgerlige, fordi alle sammenligninger er unødvendige. Hjalmers popmusik er iørefaldende og fængende, og jeg ville nærmere skyde på, at han var søn af Thomas Helmig, hvis ikke jeg kendte Hjalmers bagland. Koncerten var en stemningsfuld fest af vuggende bevægelser og stærke sjælere, og den trak associationer til Helmigs formidable koncert på Northside i 2017. Du vil kunne lide Hjalmers musik, hvis du er til søde melodier og stærke tekster, som går ud til alle; om du er ung eller gammel. Du vil sandsynligvis kunne lægge genkendelse til tekster, som kredser om ungdommens op- og nedture og alt det, der følger med: byture, sex, kærlighed og angst forbundet med voksenlivet.

Fik du ikke set Hjalmer på Rising, kan du stadig nå at tage revance til hans koncert på Hotel Cecil den 23. oktober. – Og ellers uden tivl en anden god gang. Hjalmer er på vej frem!

MANDAG, 1. JULI

Kogekunst, kl. 15.30 – Pivfalsk til perfektion 

Mandag eftermiddag ilede jeg hen mod Rising scenen for at høre Kogekunst performe deres excentriske og elektriske flipperier. Jeg blev glædeligt mødt af de aalborgensiske gøglerne; Simon Wetterstrøm og Oskar Krusells, som repetitivt stod og skrålede “Lalalalalalalalalalalala”, mens Oscar spillede percussion og Simon luftkeyboard med opløftede hænder. Publikum gjorde Simon kunsten efter, og straks efter var tilskuerrækken forvandlet til et hav af sigøjner fagter. Kogekunst er så fantastisk amatøragtige og samtidige professionelle, at det er svært at beskrive, hvad de minder om. Hvis de var en ret, ville de være en blanding af en billig omgang ruskomsnusk eller en finurlig Michelin-anretning. Bandet har før fået kritik for at synge for rent, men jeg er sikker på, at selv Etta Cameron her ville kaste et “stuuurt, stuuurt” fem tal i Kogekunsts retning for falsk vokal. Det er nemlig mening, at lyden skal være kogt. Oscar sang eksempelvis med brægende vokal og growling over et støjrocket nummer, og jeg er sikker på, at det ville være det perfekte indslag på Copenhell. Hvor var i, Kogekonst?! På Rising kørte beatsene i tunge opbyggelige loops, og jeg tænkte flere gange på, at Kogekunst minder om en skør udgave af Mikael Simpsons spoken words-projekter – hvilket skal tages som et kæmpe kompliment. Der er nemlig dybde i plattenslager poesien, og selvom det afsluttende nummer, hvor Oscar synger ‘hun kan ikke sove’ handler om skatte og slatne pikke, er nummeret på sin egen måde en smuk skæring.

Josiah Konder, kl. 17.00 – Manden med den store stemme tog alle sine homies med

Jeg kendte ikke Josiah Konder på forhånd. Det blev derfor en af de ‘øreåbnende’ koncertoplevelser, hvor tomme forventninger løftes i forundring. Seksmandsbandet spiller dyster folk, og der hersker en dybfølt melankoli over musikken. Lyden er på sin vis en blanding af Ice Age (som Josiah Konder allerede har turneret med), Nick Cave og David Byrne. Forsangeren Julius Ernst var iført et gråt jakkesæt, som må siges at skille sig ud blandt usoignerede festivalgængere i støvet. Han sang som en mand, der har knust et hav af hjerter (måske også sit eget) og gennemlevet mange smerter i sit korte liv. På Roskilde havde Josiah Konder udvidet fra seks til 10 mand, og hevet alle sine venner med. Orkesteret blev lidt af en social safari hvor strygere, sax og larmende guitar fusionerede i en forvirrende sammenblanding. Udtryksmæssigt havde guitaristen hurtigbriller på og manglede begge fortænder, bongo trommeslageren var iført en tropisk hat og korsangeren havde brækket armen. Stilsider, der ikke umiddelbart passede til den dybfølte melankoli i musikken. Nogle gange skal musik bare høres, og det visuelle kan være mere forstyrrende end gavnligt. Jeg blev en anelse i tvivl om, hvad bandet ville på Rising, men efter at have hørt debutpladen Songs for the Stunned, er jeg på ingen måde i tvivl. Julius Ernst stemme er kommet for at blive, og bandet har uden tvivl stort talent! Jeg glæder mig til at indtræde Josiah Konders mørke kammer, hvor der spilles dyster folk på den anden side af festivalen. Det bliver det perfekte soundtrack til ‘Roskilde bluesen’.

M. Rexen, kl. 20.00 – Tenacious D møder Jazz

“We are crazy kids. We’re ‘we rule the world style’. We make wild stuff” sådan beskrev troubadouren Michael Rexen sit band på Rising mandag aften. Udsagnet ramte spot-on i beskrivelsen af verdensbandets suveræne sigøjnermusik, og man må sige, at han sælger den godt! Frontmanden er født i de Forende Arabiske Emirater, men bor nu I et telt på Christiania. Han udtaler selv, at musikken er et biproduktet af det liv, han lever. Musik, som er en blanding af afrobeat-rytmer, mellemøstlige strygerarrangementer og rock’n’roll-stykker. Rising blev i går forvandlet til en folkelig fest, hvor alle var velkomne, og hvor der uden tvivl har været noget for enhver smag. Der var masser af horn, tamburin og psykedeliske tilbøjeligheder. Nogle ville måske tænke, at det var for meget. Andre ville tænke, at det var PERFEKT! Lyden var ren, som en festivalgænger på Musik i Lejet, og blæserne kom skarpt i fokus i stil med Fat Freddy’s Drop. Michael Rexen mindede mig på det udseendesmæssige om John Mogensen og på lyd- og performer-siden om Jack Black. M. Rexen gjorde det bare langt bedre end Tenacious D på Orange i 2016. Alle, som har en forkærlighed for indie og folk-bands som Devendra Banhart, Grizzly Bear og Fleet Foxes, skal gøre sig selv den tjeneste at se M. Rexen, hvis de får muligheden for det. Det er den fedeste opvarmningskoncert, jeg har haft i mine ni år på Roskilde, og lyden fra Spotify når ikke live-stemningen til sokkeholderne. Den gør dig til gengæld glad i låget, som musikvideoen nedenfor, men M. Rexen skal opleves live!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

OPTAKT: Det skal du høre på opvarmningsdagene til Roskilde Festival 2019

Foto: Jesper Bjarke Andersen

Endnu en gang byder Roskilde Festival velkommen til et festfyrværkeri af musikalske oplevelser fra nær og fjern. Denne guide til opvarmningsdagene har til opgave at få folk som min og din mor til at forstå, hvorfor man skal være på Roskilde i dagene før den ‘rigtige’ festival. For de byder på meget andet end druk og hor, ølbowling og dårlige pizza-slices. Det er (heldigvis) ikke længere den lokale trubadur, der får lov til at spille et par lejrbålssange på en eller anden middelmådig campingscene, men derimod nogle af de mest spændende navne i vækstlaget specielt i dansk og nordisk musik, som giver den op, inden selve festivalpladsen åbner.

Lørdag 29/6

Roskilde Festival har i år rykket lidt rundt på scenerne (se et kort her) og slår dørene op til et nyt område, der er døbt Central Park. Det ligger foran Countdown-scenen, og der er naturligvis arrangeret en housewarming i hiphoppens tegn med navne som Emil Stabil, ICEKIID, Pattesutter og Emil Kruse. Du kan læse mere om arrangementet, der starter 19:30 og præsenteres af Pelle Peter Jensen, her. (Nikolaj Boesby Skou)

Søndag – 30/6

Hjalte Ross – Søndag, 30. juni kl. 14.00 – Rising

Hjalte Ross åbner Rising-scenen, der ligger i toppen af campingområdet West. Jeg glæder mig rigtig meget til at lytte til hans rolige folk på søndag. Ross har en sans for at holde pauser på de helt rigtige tidspunkter, så han på den måde nærmest synger duet med sin egen guitar – hør selv på nummeret Embody nedenunder. Jeg tror, det bliver en behagelig start på en ellers hæsblæsende uge. (Nikolaj Boesby Skou)

ZAAR – Søndag den 30. juni kl. 17.00 – Rising

Den danske sangerinde og komponist ZAAR giver sin første koncert på Roskilde søndag sen eftermiddag. Hun har et ekstremt dragende lydunivers, der er bygget op af en masse forskellige elementer, der komplimenterer hinanden. ZAAR har en vis kølighed og distance, men klinger på en krystalklar og fængende måde. Der er noget episk og tungt over musikken, som jeg glæder mig til at opleve live. (Nikolaj Boesby Skou)

Lil Halima – Søndag den 30. juni kl. 21.00 – Countdown

Den norske sangerinde er uden tvivl den artist, jeg glæder mig mest til at høre i opvarmningsdagene. Lil Halima laver R&B, og i mine ører er der en klar inspiration fra britiske Jorja Smith, der i øvrigt spiller på Arena lørdag aften klokken 21:30. Hun er ekstremt talentfuld og har en lyd, der rammer lige i tidsånden, uden det virker forceret. Der bliver serveret supersprøde beats med søde melodier som tilbehør. PS: Det er altid virkelig sjovt at se norske koncerter på Roskilde, fordi det norske mindretal har en kollektiv eufori, der kun overgås af festen til VM i langrend. (Nikolaj Boesby Skou)

Mandag – 1/7 

Selma Judith – Mandag den 1. juli kl. 14.45 – Countdown

23-årige Selma Judith vandt for nylig iByens pris som årets musiknavn med sin stille storm af minimalistisk harpespil. Bandet er tidligere blevet beskrevet som “et af landets største og mest kreative r’n’b-håb”, og allerede nu er musikken gået fra håb til realitet. Mød op foran Countdown og hør bandet, der på ingen tid er gået fra niche til udbredt populærkultur, og som ifølge mig næsten er for stort et navn til opvarmningsdagene. (Laura Fromm)

Kogekunst – Mandag den 1. juli kl. 15.30 – Rising
Skæv, skør og skabelonsudfordrende popmusik med dybde under plattenslager-overfladen. Regnsky var med til en af de spæde koncerter på ALICE tilbage i februar, og du kan her læse, hvorfor du ikke må gå glip af den aalborgensiske duo Kogekunst, som blander pop-poesi og børnehavehits. Du kan også bare se med her, hvor Simon Mariegaard og Oskar Krusell spiller en sælsom buffetkoncert på M/S Sarfaq Ittuk i Grønland foran desserten på en båd. (Laura Fromm)

Discoshaman – Mandag den 1. juli kl. 18.00 – Countdown

Det her er koncerten, hvor du ikke opdager, at du er begyndt at danse.  Regn med rytmisk naturmedicin, hvor du forsvinder ind i shamanens behandling og kun vågner sporadisk af, at resten af stammen danser rundt om dig. Daniel Andersen holder til i København, når han ikke er ude og være shaman. Han kommer til at tage mystiske strengeinstrumenter, stemningsfyldte vokaler, strygere og lækre percussion med i sin elektroniske medicintaske, så du kan starte mandag aften med at få dine tømmermænd helbredt. (Mathias Gavnholt)

Schacke – Mandag den 1. juli kl. 21.30 – Countdown

Det bliver snart ikke mere moderne, end Schacke er lige nu, så hvis du gerne vil være ung med de unge, så skal du skynde dig op foran til Schacke. Hvis du godt kan lide dansk techno, der viser cremen af den københavnske nattelivsscene frem på Berghain og andre af de største techno-spillesteder i Europa, så skal du også være der. Schacke har en evne til at fange lytteren med sin musik, på trods af at det virkelig hamrer afsted. Jeg håber, at Roskilde tør skrue lidt op for højtalerne på Countdown, der godt kan være en smule lave, for Schacke skal høres højt. Tip: Lad være med at tage dine bedsteforældre med. (Mathias Gavnholt)

Hôy La – Mandag d. 1. juli kl 21.30 – Rising

Hôy La er norsk minimalistisk trip-hop ala Portishead. Med en vokal, som læner sig stødt op af Beth Gibbons, og med langsomme, vedvarende beats eksperimenterer Ingri Høyland Kvamstad med elektroniske loops og akustiske elementer, som sammenflettet med et melankolsk tekstunivers skaber emotionelle konfrontationer. Mød op foran Rising mandag aften og oplev mørkets unge dronning. (Laura Fromm)

Tirsdag 2/7

AUÐUR – Tirsdag d. 2. juli kl. 20 – Countdown

Naturligvis kan man også finde noget i den mere poppede retning i opvarmningsdagene. Et interessant bud er islandske AUÐUR, der leverer sange til soveværelset med stor inderlighed. En lidt kæk bas og et catchy omkvæd? Det fungerer i de fleste sammenhænge. Jeg har et meget sparsomt bekendtskab med islandsk musik og ser derfor frem til at udforske en ny side af den barske øs kultur. (Nikolaj Boesby Skou)

Natkat – Tirsdag 18.30 – Countdown

De mest kendte bølger inden for dansksproget hiphop i øjeblikket læner sig op ad navne som Kesi og Gilli. Men der er en anden lyd på vej til at få sit gennembrud, hvor navne som F.L.E.M.M.I.N.G og Natkat banker på døren til rampelyset. Den lyd er mere oldschool og bruger jazzede elementer og drømmende lydflader som den mur, man læner sig opad, nar man smider intelligente, dansksprogede rim. Forvent eksperimenterende beats, historiefortællende rap og omkvæd, man kan synge med på, når gruppen går på scenen. (Mathias Gavnholt)

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

SPOT anbefalinger

I morgen kan SPOT Festival fejre 25-årsjubilæum med et mangfoldigt program, der både rummer nye håbefulde talenter, men også etablerede og internationale kunstnere. Vejrudsigten spår både om regn og tørvejr. Det bliver ikke sol over Gudhjem, men over Smilets by — og skulle dråberne endelig falde, er det godt, at Regnsky dækker festivalen og (stort set) kun regner med søde dråber. Her er vores guide til de 15. koncerter, du ikke må misse over weekenden.

TORSDAG

Mekdes – Torsdag d. 2. maj kl. 14:00, SPOT Royal + Lørdag d. 4. maj kl. 16:30, Atlas 

Jeg føler, at Mekdes er en lille skjult skat, som ikke alle har opdaget endnu. Efter at jeg hørte hendes seneste single ‘On My Mind’, var jeg hooked. Mekdes er lige dele soul, blæret vokal og radiopotentiale, og jeg håber, at det hele går op i en højere enhed, når hun indtager Atlas lørdag eftermiddag. – Line

FREDAG

I Think You’re Awesome & Aarhus Jazz Orchestra – Fredag d. 3. maj kl. 17:30, Rytmisk Sal, Musikhuset

I Think You’re Awesome er et jazz-band med aner fra indie- og instrumentalrock-scenen. Bandets medlemmer er børn af 90’erne, og deres lyd kan bedst beskrives ud fra bandnavnet, for deres frie og ubundne forhold til jazzen er helt og aldeles awesome! Første gang jeg stiftede bekendtskab med I.T.Y.A’s eventyrlige lydunivers var  P8-Jazz (skud ud!), og jeg blev straks tryllebundet. Måske er det fordi deres musik minder mig om andre favoritter som Girls in Airports eller Bremer McCoy, der begge har et uafhængigt forhold til jazzens dogmer og regler. Nummeret Be Kind to Your Neurosis føles som at vandre i en løssluppen tankestrøm, og jeg håber, at den er med på setlisten, når bandet fejrer deres 10 års jubilæum akkompagnement af Aarhus Jazz Orchestra i Musikhuset. Det kan kun blive godt! – Laura

School of X – Fredag d. 3. maj kl. 18:30, Aarhus Congress Center

Det er efterhånden noget tid siden, at der sidst kom nyt fra Rasmus Littauers alias School of X. Heldigvis har jeg haft ‘Faded. Dream.’ EP’en fra 2017 til at holde mig med selskab i mellemtiden, og sikke et dejligt selskab! Rygtet går heldigvis på, at der er et mini-album på vej i år. Jeg er helt sikkert at finde til School of X’s koncert, hvor jeg glæder mig til at høre favoritterne ‘Words’ og ‘Las Vegas’, men også i den grad til at høre, hvad det kommende album har at byde på. – Line

Pish – Fredag d. 3. maj kl 19.30, Aarhus Congress Center, Club Stage & kl 13.00 på Il Locale.

Vi har på Regnsky skrevet en del om norske Kakkmaddafakka, og det er slet ikke sikkert, vi er færdige med det endnu. På SPOT er vi så heldige at få besøg af Påls sideprojekt Pish, og det er en koncert, jeg vil opfordre alle til at opleve. Hvis man skal prøve at karakterisere de to brødre i Kakkamaddafakka, så virker det som om, at Axel er den vilde og uregerlige med den store stagepresence, hvor Pål er den mere eftertænksomme og musikalske, men dem der har været til en af deres koncerter ved, at han langt fra holder sig i baggrunden og lader andre stjæle rampelyset. Måske er netop det pointen med projektet, som mest af alt er blød indiepop tilsat nogle af Kakkmaddafakkas notoriske glade toner. – Rasmus

Efterklang – Fredag d. 3. maj kl. 21:15, Store Sal, Musikhuset

4,5 år er der gået siden Efterklang gav deres eftersigende sidste koncert i Danmark, men tror man, at de tre barndomsvenner fra Sønderborg har været på pause eller i opløsning, kan man godt tro om igen. Siden 2014 har bandet udvidet deres musikalske repertoire med filmindspilninger og særoptrædener på nogle af verdens mest prominente scener. I følge bassist og manager i bandet, Rasmus Stolberg, er Efterklang ikke kommet tilbage for at ændre musikscenen på SPOT. Til gengæld har de i sinde at præsentere numre fra bagkataloget, som de ikke har gjort i mange år. Efterklang er en af de bands, der gør mig ekstra stolt af mit modersmål. Bandet har nemlig skabt et ultra-gennemarbejdet og unikt lydunivers, som rører noget for stort set alle aldersgrupper, og som har gjort indtryk på tværs af landegrænser. Efterklang er for mig lyden af en let klingende vindfanger i et hypnotisk parallelunivers, som dels fortryller til ekstase, men også leder ud i et storslået uvejr, hvor alting vendes og drejes som i animationsvideoen til Mirador. Bandets æstetiske pladecovers og musikvideoer er ualmindelig gennemførte – og så er det ekstra cool, at designeren bag værkerne, Nan Na Hvass, også har lavet Regnskys webdesign. Jeg glæder mig helt vildt til at opleve koncerten i Musikhuset, og kan kun opfordre til at stille sig i kø i riiiigtig god tid. – Laura

David44 – Fredag d. 3. maj kl. 21:30, Åbne Scene, Godsbanen

Godt nok clasher koncerten med Efterklang, men måske man kan nå lidt af begge dele. Hvis du er til populær- og pisse fed popmusik har du sikkert allerede stiftet bekendtskab med dansk/islandske DAVID44 i radioen. Hvis ikke? — Ja, så kan jeg ikke forklare dig, hvad der er gået galt … Davíð Ólafssons elektroniske popmusik sætter gang i enhver dansehofte med euforiske nattefest-stemninger, byder på hjertelige sjælere, og så er det tæt på umuligt ikke at synge med på omkvædet på Levitate. Nummeret er pakket ind i dynamiske basgange, som også særligt kommer til sin ret på nummeret Burn, og får mig til at tænke Daft Punk. Begge numre er at finde på debutalbummet Truth, som ramte gaden tidligere på året, og som højst sandsynligt også bliver luftet på den Åbne Scene. Jeg er spændt på om Godsbanen kommer til at smelte en smule, når den unge popgletjser lægger vejen forbi SPOT med sin islandske soul og charme. – Laura

M.I.L.K. – Fredag d. 3. maj kl 22:00, Voxhall

Hvordan kan man have mange millioner streams på Spotify og på en mystisk måde samtidig være totalt undergrund? Hmm … you tell me, men det beskriver på mange måder M.I.L.K., med det borgerlige navn Emil Wilk. Efter at have udgivet “Following The Sun” i 2016, har M.I.L.K. fået samlet sig en fanbase på tværs af Europa, og samtidig holdt sig som et ret ukendt navn i hjemlandet. Men mon ikke at nogle singler fra det kommende debut-album rammer de helt store playlister og radiokanaler? Andet ville virkelig undre mig. For M.I.L.K. har en fantastisk soulet og elektronisk lyd, og en perfekt evne til at skabe feriestemning og good vibes i sine produktioner. Jeg bliver i hvert fald altid i godt humør, når min playliste shuffler til et  M.I.L.K. track! – Line

NATKAT – Fredag d 3. maj kl 22.30, Radar

Den 90’er nostalgiske bølge vil ikke slippe sit tag i ungdommen. Jeg købte et par Air Max Tailwind IV i en OG retro fra 99 for nylig. If you know – you know. Om end jeg måske er ved at være for gammel til lidt for hurtige sko (skortig? Skhurtig?), så nyder jeg den kæmpe inspiration fra 90’ernes hiphop og RnB i Natkats musik. Det er de helt bløde og flødefyldte rytmer, og det indbyder til hurtige sko og smalle solbriller. Croptops. Rottehaler. Bøllehatte. Champion-trøjer. Alt det gode i livet. Jeg ser i hvert fald frem til at flashe mine nye sneaks til den her fest. – Rasmus

LØRDAG – SØNDAG

Bremer McCoy – Lørdag d. 4. maj kl. 14:30 i Den Rå Hal, Godsbanen.

Jeg var så heldig at opleve Bremer McCoy sidste år på Bremen, og deres skiver har siden da været førende prioriteter på pladespilleren  — helt særligt i de sene timer. Bandet består af Jonathan Bremer på bas og Morten McCoy på klaver, orgel og tape-delays. Jeg husker tydeligt deres jordnære ydmyghed over ikke at have spillet på konservatoriet. En detalje der fremkommer særdeles ligegyldig, når de spiller, og man vitterligt ikke kan afgøre, om de har gået på kons eller ej. Det er også ligemeget. For det er kærlighed, nærvær og originalitet, der driver musikken — To essentielle ingredienser, som Bremer og McCoy har med, når de inviterer publikum med på en meditativ rejse, hvor det er okay at blive melankolsk. Jeg glæder mig til at blive beroliget af svævende melodier og drømme mig væk i Den Rå Hal. – Laura

Frida Diamant – Lørdag d 4. maj kl 17.00, Radar

Frida Diamant faldt jeg tilfældigt over på SPOT-playlisten på Spotify, og det tog mig kun én sang at opdage, at hun har sin helt egen lyd. Mange håbefulde unge kvindelige musikere falder lidt i elektronisk produceret pop og sart og skrøbelig vokal-fælden. Og det er der intet galt med, det er bare ikke min smag. Frida til gengæld er sgu en stærk sangskriver med en elektrisk guitar og et enormt potentiale. For mig er det her årets opdagelse. Så må vi se, om hun kan omsætte sine sange til en stærk liveoptræden. Andet ville dog overraske mig. – Rasmus

Kogekunst – Lørdag d. 4. maj kl. 15:30, Trailerscenen eller kl. 22:30, TAPE og Himmelrum – kl. 22:00, A-Huset. 

Kogekunst og Himmelrum har danmarks bedste opskrift på en himmelsk koger. Jeg så begge bands, da de gæstede ALICE tidligere på året, og det var rasende godt! Læs her hvorfor du ikke må gå glip af Kogekunst og Himmelrum, når de lægger vejen forbi SPOT, når særligt Kogekunst højst sandsynligt får smilets by til at leve op til sit navn. Jeg glæder mig, og ved allerede godt, hvad jeg skal høre på repeat fredag morgen inden SPOT-programmet løber af stablen. – Laura

Goss – Lørdag d. 4. maj kl. 19:30, Aarhus Congress Center

Første gang jeg hørte ‘I Want to Know?????’, anede jeg ikke hvem Goss var, og hvad det egentlig var for en mærkelig sang. Efterfølgende er hans musik vokset på mig big time, og jeg er vild med Goss’ unikke blanding af det elektroniske og analoge. På den ene side er sangene svævende og abstrakte, og på den anden side er de super veldrejede og catchy popsange. Særligt MØ-samarbejdet ‘There’s Just So Much A Heart Can Take’ fra den seneste EP ‘Homeland Security’ er blandt yndlingssangene. Jeg var så heldig at snuppe en billet, da Goss optrådte til Red Bull Stripped Session for et par måneder tilbage,  og jeg glæder mig som et lille barn til at høre det hele live lige om lidt. – Line

Selma Judith – Lørdag d. 4. maj kl. 20:30, Voxhall 

Jeg har været så heldig at opleve Selma Judith live før, og det første jeg tænkte var “Hvornår spiller hun igen???”. Det gør hun heldigvis på SPOT, og hvis du ikke er der, så går du seriøst glip af noget. Skrøbelig, ærlig, tatoveret, harpestillende … ja, mange ord kan beskrive Selma Judith og hendes fantastiske, tilbagelænede lydunivers, men en ting er helt sikker: Selma er det nye, og det er fuldt fortjent. Der er allerede masser af sing-along potentiale til “Kind of Lonely” og “Colder”, og mon ikke også publikum får lov at høre helt nye sange? Jeg krydser fingrer, og begiver mig mod Voxhall lørdag aften. – Line

Dengue, Dengue, Dengue – Søndag d. 5. maj kl. 01:00, Den Rå Hal, Godsbanen

Den peruvianske electroduo er blandt hovednavnene på SPOT og er med til at afslutte festivalen natten til lørdag med deres håndlavede masker, syrede visuals og en eksperimenterende lyd, jeg ikke kan beskrive sammenhængende. Derfor har jeg lavet en liste over ord, der falder mig ind, når jeg jeg lytter til de sydamerikanske DJ’s:

Blæsende balkan-bongo, rituel stammedans om bål, footwork folk, salsa og solnedgang, syretrip på savanne, Den Sorte Skole, klesmer-hypnose, kædedans og karneval med krager, sydlandske sangfugle, spanske strenge, sex og sambuca, Herbie: Head Hunters, jungle og Jumanji, tribal techno, Henrik Vibskovs tekstiler som musik, parkour, Darkside: Psychic, syriske sækkepiber, lasterstråler, KOKOKO! Gameboy Advance, skæve slagtøjsinstrumenter, trope trance, JAJA! – Tropical Birs Club, Hanz Zimmer filmmusik, syg psytrance, dåse-dub, Tintin og Soltemplet, finurlige fugle og parringsdans på BBC wildlife.

Måske giver de mening. Måske gør de ikke. Måske er det slet ikke meningen, de skal, måske er det mig, der er skør… Måske skal du bare blive oppe lørdag nat og ryste alle de farverige halefjer – Laura

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Himmelrum og Kogekunst har Danmarks bedste opskrift på en himmelsk koger

Entréskilt på ALICE <3. Foto: Laura Fromm

Med gennemsyret postrock og pisset pop-poesi på menuen dækkede ALICE i lørdags fint op til Himmelrum og Kogekunst, som var en del af programmet på Vinter Jazz. En kulinarisk kulmination, der skulle vise sig at være forbløffende godt stegt – og som solgte ud på det lille spillested.

Himmelrum var de første, der med deres lange hår, orientalske smykker og lakerede gule negle indtog scenen. Bandet består af fire venner, som krydsede klinger på Aurehøj Gymnasium i 2014. Siden har de udgivet to instrumentale albums, hvoraf den sidste, Free Camping Romania, som blev udgivet fra Honeyland Records sidste år, var i højsædet på ALICE. Pladen er resultatet af et roadtrip ned gennem Østeuropa, hvor der blev jammet på gader, i skove og på strande, og hvor omgivelsernes tilfældige lyde har fået frit lejde.

På ALICE kunne de fire unge flippere let gå for at være trådt direkte ud af en tidsmaskine med Woodstock Festivalen i den anden ende. Dog var 70’ernes fredsfyldte kærlighedsmusik erstattet med ambient krautrock og fusionsjazzede udskejelser. Med en almægtig trompet som det bærende led, bragende rytmer fra den oprejste trommeslager og bidende toner fra de to guitarister, skabte Himmelrum en storslået luftopstigning, der for en kort stund krængede sjælen ud af kroppen og tilbage igen – i hvert fald for mit vedkommende. En følelse, der kan være svær at beskrive, da den på samme tid er smuk og kaotisk, men som måske kan fornemmes på det 21 minutter-lange nummer Fårehyrde, der fylder halvdelen af den nye skæring – ja, faktisk hele B-siden, hvis man er typen, der foretrækker at høre sin musik på vinyl. Nummeret starter i en repetitiv og opbyggelig motorik, der bliver afbrudt af en støjende sammensmeltning af tunge guitarskyer, tiltagende trommehvirvler og kakofonisk trompet, der rev publikum gennem et heftigt uvejr på ALICE.

Kvartetten skabte dystopiske himmelstrøg, der var meget langt fra Philadelphia-reklamer med yndefulde engle, der svæver rundt på hvide skyer og spiser flødeost. Badet i en atmosfærisk lilla tåge startede bandet en nedtælling til dommedag, der med mystik og kosmiske rumlyde, skabte dragende associationer til Nicolas Jaars sideprojekt, Darkside – specielt på titelnummeret Free Camping Romania.

Dog var hele koncerten ikke dyster og melankolsk; lysere, transcenderende numre som Brian og Symphisodon fik også plads, og mindede om de fire sidste numre på Mobys legendariske Play.

Som et overraskende element havde de fire venner medbragt et analogt lysshow fra den danske lyskunstner Fabriksejer, som projekterede eksperimentelle live-optagelser fra koncerten op på bagtæppet med grafiske effekter indover. Det skabte en unik og syret oplevelse af at være til fremvisning af en psykedelisk artfilm og samtidig til koncert.

Trompethymner fra Himmelrum og Fabriksejers lysshow. Foto: Laura Fromm

Himmelrums lydbillede var helstøbt, og den instrumentale musik kunne sagtens bære sig selv. Skal der sættes en finger på noget, kunne vokalerne (som heller ikke er med på pladerne) godt være udeladt. Det blev desværre lidt for pløret og rablende, og musikken tabte noget af tråden i larmen. Jeg savnede reallydende fra de østeuropæiske campingpladser, og så kunne der godt være skruet en anelse op for lyden – skud ud til dig, lydmand! Ellers var koncerten en kuriøs oplevelse i topklasse, og jeg takker for den personlige hilsen på pladen.

Skæv signatur fra Himmelrum. Foto: Laura Fromm

Selvom oplevelsen med Himmelrum kunne have været en yderst fyldestgørende oplevelse i sig selv, var vi, som trompetisten Carlo Janusz Becker gjorde publikum opmærksom på, ”kun halvvejs” igennem aftenen. Efter trommeslagerens håndsoprækning og et ”skål” i en cult shaker blev grydeskeen kastet videre til Kogekunst.

Den aalborgensiske duo bestående af Simon Mariegaard og Oskar Krusell satte for alvor gang i dansefesten og heftige håndsoprækninger med excentrisk pop-poesi og børnehavehits. De to ærkejyske kogehoveder udsendte sidste år det fængende og facetterede album SEXEDE fra pladeselskabet Marathon Media International. Albummet med den tillokkende titel er som en improviseret simreret, der er blevet krydret med så mange forskellige genrer, at den er svær at definere – Og så er den nok også umulig at kokkerere, hvis man ikke hedder Simon og Oscar, har en skrue løs og kommer fra ålleren.

Simon fra Kogekunst synger salen op. Foto: Laura Fromm

Da Kogekunst åbnede låget til madpakken, steg en vulgær vellugt i vejret, som forvandlede ALICE til en støjende, smuk og sjov legeplads, hvor plastikskovlen var byttet ud med el-spade og resten af sandkassens legetøj med synthesizer, trommer og bas. Duoen demonstrerede solide sangskriverevner, der med medrivende og følsomme bekendelsessange emmede af genkendelige hverdagssituationer – men også af sjofelheder og plat poesi.

Med lyse, kraftige krøller og mikrofonen dirrende i hånden stirrede Oscar iført wifebeater og et lille smil på læben ud mod publikum gennem kronisk kogeren øjne, som om han havde afsløret summen af hele salens dårskaber. Sammen med Simon kunne de godt minde om en gakket udgave af Simon and Garfunkel, og jeg måtte flere gange sætte spørgsmålstegn ved, om jeg var til komedie eller koncert. Det gik hurtigt op for mig, at netop kombinationen af disse to elementer var det, der gjorde aftenen til en rar og bizar oplevelse.

Nogle kender måske Kogekunst fra hittet Kan ikke vente til i morgen med den yderst syrede og gennemførte Walter og Trofast-agtige stopmotion-video, hvor modellervoksformer uden formler og en mager ståltrådsmand jammer løs i et fiktivt øvelokale. Der er lidt ’prol eller art’ over nummeret, og ud fra den ophedede stemning efter dets udførsel, må jeg klart hælde til det sidste. På hittet strakte vokalen sig fra det dybe og dovne til en klar og skinger falset, der gjorde det vanskeligt at vurdere, hvad der egentlig blev sunget. Ligeledes var det svært at bedømme fordelingen af seriøsitet og ironi gennem hele lyduniverset, men det kunne også være det samme, da resultaterne var sindssygt catchy og charmerende – og i fredags var det fandeme svært at vente til i morgen!

Jeg må indrømme, at jeg var oprigtigt rørt under introen til en sød og genkendelig vuggevise, hvor Oscar indledende synger ”hun kan ikke sove”. Jeg må også indrømme, at jeg ikke havde set det komme, at det faktisk virkede temmelig fedt, da sjæleren blev punkteret af primitive gloser om pik og åbne huller. Det virkede råt og realistisk og formåede at holde sig inden for de poetiske rammer uden at blive alt for SUSPEKT.

Lyduniverset mindede om en fusion af First Flush og Mikael Simpson – bare i en noget mere udskejende form; specielt på nummeret med det buldrende trip-hop-beat Saltvand Pt. 1, hvor teksten ”det er saltvand, der drypper på mit hår” udgør omkvædet. Nummeret blev senere samlet op på Saltvand Pt. 2, akkompagneret af en vrængende guitarsolo, hvor Oscar holdt om instrumentet, som var det en maskinpistol lavet til masseødelæggelse. Væbnet med spaden hoppede han ned fra scenen,og pløkkede publikum med skramlende krautrock-patroner.

Alt i alt var koncerten den perfekte afslutning på en aften med instrumentalrock og elektronisk avantgarde i gryden. Jeg blev intuitivt revet med på de formeksperimenterende bekendelsessange, hvor lydstyrken spillede hele vejen igennem.

Begge bands skabte et intimt og nærværende rum af den slags, man sommetider kan være heldig at opleve med nichebands, der umiddelbart ikke har vakt flertallets bevågenhed. De var begge fuldt ud til stede, og udtrykte en ærlig og oprigtig glæde ved at skrue op for blusset og varme stemningen op til en himmelsk koger.

Himmelrum og Kogekunst er helt sikkert navne, man kommer til at høre mere til, og jeg kan ikke vente med at se, hvad de to originaler har på menuen næste gang. Jeg sender skoldhede anbefalinger (også til de to udgivelser nedenfor), og håber ikke, at jeg derved prikker hul på nicheboblen.

Himmelrum – Free Camping Romania og Kogekunst – SEXEDE. Foto: Laura Fromm

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.