YACHT @ Rust på fredag! <3

YACHT

△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△

På fredag får Nørrebro-klubben Rust besøg af et årets mest hypede navne fra det elskværdige label DFA; Yacht! Duoen bestående af Jona Bechtolt og Claire Evans præsenteres af holdet bag Plejefamilien, som også selv vil deltage i festlighederne med et kombineret set bestående af lækker musik og dertilhørende lækre visuals. Udover disse to navne vil man også kunne støde på den højtrespekteret og aldeles erfarne Kjeld Tolstrup, Rita Blue (Ladybox) sammen med Birkenstok og … yours truely, Regnskys DJs!

Festlighederne starter fra klokken 23, hvor Kjeld Tolstrup uden videre tøven lægger ud med at spille noget af den musik, han så flittigt prøver at få udbredt gennem sit ugentlige fredagsprogram på P3, Unga Bunga. Derudover er det bare at følge med, når alt sammen roterer på main floor og ovenpå i de selskabelige, trygge rammer. Prisen for denne aften er 60 kroner, men leder du med lys og lygte efter nogle, som måske kan lokke dig gratis ind, så er du kommet til det rigtige sted!

Regnsky er nemlig stolte af at kunne sætte 8×2 billetter på højkant til denne helt vidunderlige aften. Og konkurrencen har aldrig været nemmere…
Alt du skal gøre er at nævne mindst een af medlemmerne fra DJ/VJ-kollektivet PLEJEFAMILIEN. Svaret sender du til info@regnsky.dk inden torsdag klokken 23.59. De heldige vindere vil få besked herefter. Husk at give os dit navn hvis du virkelig vil vinde!
(Hint: Tjek Plejefamiliens Facebookgruppe)

Er du stadig ikke sikker på hvad du skal fredag aften, så kommer der her et par lokkemader…

YACHT I’m In Love With A Ripper
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/YACHT-Im-In-Love-With-A-Ripper.mp3]

YACHT Psychic City
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/05-Psychic-City.mp3]

YACHT Psychic City (Classixx Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/Psychic-City-Classixx-Remix.mp3]

Wolfmother New Moon Rising (YACHT Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/Wolfmother-New-Moon-Rising-YACHT-Remix.mp3]

△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△△

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Le forklarer den københavnske lyd

Når det drejer sig om gæsteindlæg er vi her på Regnsky klar med endnu et skud i stammen, endnu et hak i bæltet, endnu et søm i kassen og endnu et smukt ansigt iblandt mængden. 6. august fejres som dagen, hvor kompilationen Sound Of Copenhagen 3 udkommer. Bag SOC finder man Kjeld Tolstrup og Le Gammeltoft, som står for udvælgelsen af numrene til kompilationen.

Derfor følte vi selvfølgelig, at det ville være oplagt med Le Gammeltoft som forfatter til denne rundes gæsteindlæg, hvormed vi måske kan få et dybere indblik i den københavnske lyd, og hvorfor den fortjener en kompilation.

Le Gammeltoft og Kjeld Tolstrup

Så er den tredje plade i rækken kommet på gaden. Ligesom på de to forrige er lyden helt vildt bred. Den er poppet, elektronisk, mørk, dansabel, skæg og forhåbentlig synes du den er værd at lytte til!

Kjeld Tolstrup og jeg havde i lang tid talt om, at den københavnske klubscene spyttede god musik ud, og at vi virkelig kunne være stolte af, at vores lille storby sagtens kunne og kan måle sig med byer som New York, London, Paris og Berlin. Ofte når man som DJ er ude og spille, er der folk der kommer op og spørger, hvordan de kan få fingrene i et af de tracks man har spillet. Ofte er det nemt nok – smut på Beatport.com og køb det.. andre gange er det noget sværere. Vi får jo rigtig mange tracks, der ikke er blevet udgivet, og måske aldrig bliver det. Bootlegs, remix og demoer, som måske ligger på nogle blogs på nettet, men som ellers ikke er tilgængelige. Det er en skam.

Derfor besluttede vi os for, at begynde at udgive Sound Of Copenhagen. For at give den brede befolkning mulighed for at få fingrene i musikken fra den københavnske undergrund. Nogle af de numre vi har på pladerne er ikke svære at få fat i (for eksempel When Saints Go Machine – man kan jo bare købe deres plade), men de er så fede, at vi gerne vil have dem med på pladen, som vi håber tegner et bredt billede af lyden i København – og resten af Danmark, for den sags skyld.

Vi er jo ikke de første og helt sikkert ikke de sidste, der laver en compilation med Unga Bunga musik fra Danmark. Men vi håber at vi rammer et hul – at vi opfylder et behov. At vi gør noget for de musikinteresserede og for musikerne.

En ting, der er helt sikker er, at musik appellerer til vores personlige smag og holdning. Det er subjektiviteten, der er i højsædet. Så der vil selvfølgelig være enormt delte meninger om, hvilke numre der bør eller ikke bør være på pladen. Præmissen for udgivelsen er, at vi vil være brede! Vi ikke vil lave en plade fra undergrunden til undergrunden.

Af samme årsag har vi lavet hjemmesiden http://soundofcopenhagen.dk/ – som kan fungere som en slags guide for nysgerrige. Læs om de danske toneangivende DJs, om de mindre danske labels, der udgiver elektronisk musik og dyk ned i den lille genreguide.

Jeg håber, I kan lide pladen. Og hvis ikke – tja.. konstruktiv kritik modtages gerne!

Knus
Le

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Julius says:

    I mine øjne, har Sound Of Copenhagen altid handlet om tjene nogle hurtige penge ud fra jeres status i nattelivet – og så kan jeg ikke tage jeres albums seriøst.

    Da nyheden først kom ud i juni, lykkes det mig at samle alle mp3-filer fra jeres 3. album i en fin kvalitet, med undtagelse af to, hvilket også er mere grund til ikke at gide købe den – hvis I i stedet lagde noget energi i at samle nogle nyere ting, som vi ikke har set før, kunne det jo være at man kunne blive en smule mere imponeret.

  2. Julius says:

    Ligesom at den eneste grund til at Le skriver dette gæsteindlæg, er fordi hun ser mulighed for at promovere sin egen kompilation? Meget gæsteindlæg er der da ikke over indlægget?

  3. Le says:

    @Julius
    Det er da dejligt, at du har haft mulighed for at få fat i numrene på nettet. Det er der dog mange andre der ikke kan/gør – og det er velsagtens dem, der køber albummet. Jeg kan fortælle dig, og hverken Kjeld eller jeg har tjent en eneste krone på projektet, så det skyder ligesom din påstand i sænk. Men tak for den konstruktive kritik. Den sætter vi pris på.
    Mvh
    Le

  4. Thomas J says:

    jeg vil heller ikke se, nogen af SOC-kompilationerne har været en decideret åbenbaring for mig. det er derimod et dejligt input, især for folk der ikke nørder blogs 24/7. havde det ikke været for SOC havde jeg muligvis ikke opdaget flip’s ‘This Sound’, som indtil videre er mit ynlings klub-nummer fra i år. desuden var touren i år god, og man kan jo ikke benægte , at det er et særdeles stærkt line-up de kan stille med. så det på Pitstop i Kolding, hvor Wong Boys, Kjell T, Le, Peter Visti of As in Rebekka Maria optrådte. og det var sgu feh. yauw

  5. Julius says:

    @Le
    Okay, men så opstår mit næste spørgsmål pludselig… hvem ville sammensætte og udgive en kompilation, hvis der ikke, mere eller mindre, er garanteret et overskud? Hvis jeg kender pladeselskaber rigtigt, så plejer de at være rimelig strikse med at deres udgivelser, skal køre overskud ind – og nu er CPHREC ikke kendt for at udgive underskuds-udgivelser (Nephew, Alphabeat, Spleen United, osv.)

  6. Theodor C. says:

    Synes det er et rigtig gindt intiativ. Ligesom Julius havde jeg købt og blogget mig til det meste af pladernes indhold før de kom ud, men synes nu alligevel der er sundt med lidt fokus på musik der holder.

    Samtidigt er det virkelig spændende at i inddrager kunstner som kasper Marrot, der må siges at være forholdsvis ukendt, det jo så noget der kan bane vejen for ham og give ham nogle fede jobs. Er lidt uforstående over at i vælger at putte suspekt – kinky fætter på 2 gange i træk, men fair nok.

    alt i alt synes jeg det virker velfungerende og glæder mig til at følge udviklingen.

    Theodor

  7. Le says:

    @ Theodor: Tak for din kommentar! Dejligt. Og ja – der er ingen tvivl om, at vi håber det kan hjælpe de helt nye, upcoming kunstnere at vi sætter dokus på dem. Mht. Kinky Faster, så er den kun på SOC Vol. 1..

    @ Julius: Der er noget der hedder credibilty udgivelser.. Altså udgivelser, som man synes er super fede, og som er med til at skabe nye og spændende kunstnere. Den slags udgivelser regner man som regel med går i nul – altså nul tab og nul fortjeneste. Vi har fra starten af aftalt, at et eventuelt overskud skulle gå i næste udgivelse, så vi for mulighed for at lave flere arrangementer, bedre markedsføring og evt lave nogle sideprojekter under sammen navn.

  8. Julius says:

    @Le
    Credibility-udgivelser? Er det et fag-term? For jeg har aldrig hørt om det.

    Som sådan tror jeg ikke på at der ikke er nogen, som har fået finansiel udbytte ud af at udgive disse kompilations – det er ret meget arbejde for et label, ift. at de ikke får noget ud af det. Kunstnerne på udgivelserne er jo ikke engang kunstnere, som mangler et skub i karrieren, men ofte ret store kunstnere i det københavnske natteliv.

  9. Le says:

    @ Julius: Du kan tro på det eller lade være, men der er rent faktisk mennesker inden for den danske musikindustri, der stadig brænder for, at arbejde med og for noget de brænder for – og for hvem det ikke handler om penge.

  10. Julius says:

    @Le
    Haha, hvem hentyder du til?

  11. Martin says:

    Julius, lad være

  12. Julius says:

    @Martin
    Undskyld mig… men med hvad?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Tolstrup rocker videre

tolstrup
På fredag er det igen tid til hæsblæsende fede elektroniske og indietracks, når P3 atter fyrer op for Unga Bunga.
Programmets omdrejningspunkt er idiot-dj’en Kjeld Tolstrup og hans helt personlige mening om hvad der er fed musik lige nu.
Der er ingen forlydninger om at programmets form skulle have ændret sig fra sidste sæson, så indtil videre går vi ud fra at der først vil være 2 timers Tolstrup og derefter 1 times gæstemix.
En af de musikere som har lavet mix til Unga Bunga er Veto-frontmanden Troels A.
Dette mix kan du hente via hans blog, eller ved at trykke her.
Tilbage er der kun at sige, at vi her fra bloggen glæder os til endnu en sæson med Tolstrup bag pulten og forhåbentligt endnu mere fed undergrund til folket.
Vi høres ved på fredag fra kl. 18

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *