Distortion 2013

Distortion 2013

Med blot en uge tilbage inden den københavnske festival Distortion sparker sin årlige fejring af den hjemlige festscene for elektronisk musik i gang, er det på tide at bringe fokus på de navne, vi især ser frem til at høre. I modsætning til Strøm som vi nævnte for få dage siden, den anden og mere nørdede festival for elektronisk musik med base i København, er fordelen med Distortion at man, på trods af dens fysiske størrelse og evne til at omfavne de forskellige bydele i løbet af næsten en helt uge, har nemmere ved at danne sig et overblik over spillestederne og artisterne. Det har i flere år været en dyd for festivalens bagland at gøre det overskueligt for de mange mennesker, der valfarter til hovedstaden fra forskellige regioner – hvis ikke lande – og denne organisatoriske indsats er en af grundstenene til den folkelige succes, festivalen har nydt.

I år kan man igen opleve en bred vifte af internationale djs og party bashers, men vigtigst af alt ser det ud til, at Distortion har skelet lidt vores vej. Af navne, der tidligere er blevet berørt på Regnsky eller hører med i kategorien ‘kunstnere vi vender tilbage til på vores hjemmeanlæg’ kan vi i flæng nævne norske Todd Terje, den synthesizer-fascinerede eksil-amerikaner Xosar, Hyperdub-bagmanden Kode9, Detroit-legenden Jeff Mills, vinyl-fascisten og L.I.E.S-ejeren Ron Morelli, hans signede artist SvenghalisGhost og derudover Dj Harvey, Kassem Mosse, Pachanga Boys, Tim Sweeney, Vinnie Who, Dj TLR iblandt endnu flere. Tjek vores tags i bunden af artiklen, hvis I vil læse mere om disse navne.

I ugen optil Distortion vil vi sætte fokus på nogle af disse navne og gøre jer (yderlig) kloge på, hvorfor man ikke blot bør komme for de mange gadefester og og dumme sig ved at fare vild i deres festinferno, som de bringer med.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jord & kød. 2013 – endnu et råt år?

Om to uger gæster en af Englands mest interessante, elektroniske navne Culture Box i København. Boddika a.k.a. Alex Green spiller lørdag den 23. februar. Samtidig udgiver han her i februar en compilation på sit eget pladeselskab NonPlus+ med talenter som Four Tet, Pearson Sound, Martyn og Kassem Mosse. Jeg giver min varme anbefaling plus tanker om jord, kød og rå musik med på vejen.

Boddika & Joy Orbison – Mercy (Baddika’s VIP)

Det lyder råt, ik? Klangen er nøgen og skarp, rytmen hård og skånselsløs. Men det er ikke skarpt som den funklende og farverig HD-lyd, der herskede i 2011, hvor alle detaljer skulle glimte klarsynet som diamanter/insektøjne.

Rustie – Ultra Thizz

Rustie er 2011-lyd når det er allerbedst.

2012 var generelt et mere råt og eroderet år med fokus på analoge teknikker i enten geologiske Per Kirkeby-agtige nuancer eller i krasbørstige, vredladne techno-slag. Boddika er med på den rå linie.

Vessel – Aries

Dette nummer lyder som sten og jord i et Per Kirkeby-maleri. Her Kirkebys ”Læsø”. Foregår ”Aries” på Læsø?

Vessels album Order of Noise fra oktober sidste år lyder som gamle jordlag, der knirker og synger ned gennem tyngdekraftens uundværlighed. Det er hans måde at gå til den rå musik på (andre eksempler kunne være Actress og Andy Stott). Hos Blawan bliver det rå til frygt og bæven, mistillid og kød. Her fra hans ep His He She and She fra august (ja, det er menneskeskrig man kan høre undervejs).

Blawan – And Both His Sons

Blawan var ellers ikke så uhyggelig før i tiden. Nu lyder han lidt som et Francis Bacon-maleri. Han kører samme hardcore stil med Pariah i deres duo Karenn.

Karenn – Widedyed

Boddika er med på den rå linie. Han er især kendt for sit arbejde med Damon Kirkham i duoen Instra:mental. Tilbage i 2011 kom deres debutalbum Resolution 653, som også var analogt produceret og pænt hård, men knap så lige-på, knap så ukrukket rammende som soloprojekterne under aliasset Boddika. De virker skarpere, mere faste i deres energi og meget mere jordnære, mere rå altså. Den rå musik har enten noget med kød eller jord at gøre, det er helt sikkert. Men Boddika er hverken decideret geologisk som Vessel eller syndefalds-biologisk som Blawan. Hvad er han?

Frankcis Bacon maler tit kroppen som råt kød.

Boddika & Joy Orbison – Mercy

Er Boddika mere “merciful” end Blawan/Karenn?

Besøget i København sker samtidig med, at Boddika udgiver en compilation, Think & Change (åndet titel), med en række andre kunstnere fra pladeselskabet NonPlus+, som han kører i fællesskab med Kirkham. Jeg ser meget frem til den udgivelse. De to Album Samples indeholder bl.a. numre fra SCB og Basic Soul Unit. Begge dele pænt rå.

SCB – Dissipate

Hvornår skal man lytte til rå musik som Boddika og Blawan? Til eftermiddagsteen eller går det kun på klubben?

Basic Soul Unit – Untoward

Bliver 2013 er råt år?

Selv Kassem Mosse lyder næsten rå pludselig. Men knap så dyster.

Kassem Mosse – Broken Patterns

Hvorfor lytter vi til rå musik? Er det dejligt eller er det bare nødvendigt/menneskeligt-masochistisk at få det skrabede, bankende, nøgne serveret engang imellem? Vi ses den 23. på Culture Box.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Faux Effet says:

    Blawan är riktigt bra!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?