Årets mest oversete albumudgivelser

Godt nytår!
Dette år har budt på en hel del gode albums, og meget få direkte fantastiske. Her snakker vi selvfølgelig om bands som Grizzly Bear, Animal Collective, Mew, Stimming osv. Derfor har jeg valgt af lave en lidt utraditionel liste. Dels fordi jeg er nogenlunde enig i mine Regnskysøskendes lister, men også fordi jeg mener at der er et par albums som simpelthen endnu ikke har fået den omtale og ros de trods alt fortjener. Så på godt jysk: Her er de fem mest oversete albums 2009.

Discovery - "LP"
Discovery – “LP”
Dette album må helt klart siges at være den største overraskelse. Jeg faldt pladask for dem efter at have hørt nummeret So Insane, som Morten skrev om helt tilbage i juli måned. Faktisk må jeg gå så vidt som at kalde det mit 2009 soundtrack over glædelige stunder, for det er et album som indeholder så meget livsglæde, overskud og fuldkommenhed at det kun kan frembringe smil på læberne.
Køb albummet her via iTunes.
Discovery – Carby
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/07-Carby.mp3]

Mikael Simpson - "Slaar Skaar"
Mikael Simpson – “Slaar Skaar”
Et anmelderrost album, kreeret af en mand jeg altid har beundret for, gang på gang, at kunne skabe et så enestående og gennemført værk, trods det at hvert eneste udspil fra hans side har rangeret i top ti på mine lister de seneste mange år. Selvfølgelig ligger Simmes Slaar Skaar også på min “Årets Bedste” liste. Mit spørgsmål er bare: Hvorfor ligger det ikke også på alle andres?
Køb albummet her via iTunes.

Mikael Simpson – Slaar Skaar
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/1-02-Slaar-Skaar.mp3]

Sally Shapiro - "My Guilty Pleasure"
Sally Shapiro – “My Guilty Pleasure”
Trods det at Sally blot er et pseudonym for en meget genert svensk sangerinde, samt hendes ven, producer og sangskriver Johan Agebjörn, har hun alligevel formået at skabe sig en fanskare. Heriblandt undertegnede. Jeg er blevet meget gladere for italo disco efter jeg fik øjene op for denne søde lille sag, og med nummeret Love In July kørte hun som underlægningsmusik i mit forelskelsesramte hovede hele sommeren.
Køb albummet her via iTunes.
Sally Shapiro – Love In July
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/Love-In-July.mp3]
Taxi Taxi! - "Still Standing At Your Back Door"
Taxi Taxi! – “Still Standing At You Back Door”
Da de to svenske tvillingesøstre fra Taxi Taxi! udgav deres første EP udgivelse i 2007, blev jeg meget overrasket over hvad to syttenårige piger kunne præstere. Jeg blev dog først rigtig imponeret da jeg hørte deres album. Man kan hurtigt spotte at pigerne er blevet ældre, både når det gælder tekster og sang, men de bibeholder stadig deres karakteriske melankolske og uskyldige udtryk i deres sange.
Køb albummet her via iTunes.
Taxi Taxi! – While I Hold On To The Cliff
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/07-While-I-Hold-On-to-the-Cliff.mp3]

Kasper Spez - "Fantasten"
Kasper Spez – “Fantasten”
Jeg har en stor kærlighed til hip hop miljøet og Kasper Spez gør det bestemt ikke mindre. Selvfølgelig skal han nævnes. Poeten fra Langeland som med sine sårbare og eftertænksomme tekster har ramt mig i år med sit debutalbum. En utraditionel rapper som lader sig inspirere af bands som blandt andre Antony & The Johnsons, og det kan vi jo godt lide. Ja, han er den ægte vare og ikke en af de er bitches som altid skal spille op. Yo.
Køb albummet her via iTunes.
Kasper Spez – Dagen Derpå (Feat. Pernille Vallentin)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/08-Dagen-derpå-feat.-Pernille-Vallentin.mp3]

Til slut er der ikke meget andet at sige end et godt nytår til alle jer fra alle os på Regnsky. Vi ses igen i det nye år.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Thomas J says:

    Interessant måde at lave en årsliste på. Synes nu ikke, man kan kalde Mikael Simpson og Taxi Taxi’s album decideret oversete. De har begge fået en del omtale hos Politiken, Soundvenue blandt andet. I øvrigt sjovt at se, at ingen af Regnsky-skribenterne har Animal Collective på deres liste (ifølge mig et ret overvurderet album). Men det er vel bare fordelen ved de mindre blogs, der skinner igennem her – at de ikke har et kommercielt og på den måde begrænset forhold til måden at lave årslister på. Gaffa, Soundvenue, NME, Pitchfork og alle de der sites har jo stort set samme top10.

  2. Hey Thomas!

    Jeg tror Lærke mener de er oversete, på den måde at vi tre andre ikke har givet dem nogen kredit – hvilket tilsyneladende er en gåde for hende ;)

    Jeg digger ikke rigtigt Merriweather Post Paviliion – det på trods af at jeg var en af de sikkert mange, som købte pladen da den udkom, og prøvede at lytte til den gang på gang, for at høre hvad det virkeligt gode var ved pladen. Jeg mener, samtlige medier kårer jo pladen som nærmest årtiets bedste, men jeg kan ikke rigtigt se det. Men det må da også være svært som musikanmelder ikke at have den med på sin årsliste, når samtlige kollegaer hylder den – for så må det jo være een selv den er galt med. Jeg synes ikke selv den fortjener så meget praise som folk giver den. For mig at se, er det resultatet af at ingen tør undgå MPP på årslister – og det er en skam, for så god synes jeg altså ikke den er. Just my five cents.

  3. Rune says:

    Jeg må sige at jeg er aldeles enig i din liste Lærke.
    Især synes jeg Kasper Spez er blevet overset i et år, der for dansk hip hop vel blev overskygget af Selvmord? Det er simpelthen et fremragende album – ligeledes er Taxi Taxi’s det, ‘Same Side of the Moon’ er et af de flotteste numre i år. Jeg kender ikke Sally, men ellers er jeg også meget enig i de to andre. Godt ord!

  4. Jeg har været syg på det seneste, så jeg får først svaret nu.
    Men ja. Morten har ret i sin udmelding. Du kender mig alt for godt. ;)
    Det er jeg glad for, Rune. Nu er det sjældent at vi får skrevet om dansk hip hop herinde, men jeg har efterhånden haft et godt øje til Hr. Spez siden hans debut EP Love Junkie, som iøvrigt er meget anbefalelsesværdig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?