Ruu Campbell: Fortryllende hjertesange

Måske kender du følelsen. Den følelse, man får, når ens sjæl drages af et stykke musik. Eller snarere følelsen, man har, når det pågældende stykke musik når sin afslutning, og man rammes af den irrationelle mikstur af lykke og afsavn.
Den følelse fremmanes af en ægthed, som kun opstår, når musikken drejer sig om sig selv og skaber sig selv. Et af de bedste eksempler er Justin Vernon og Bon Ivers selvreflekterende mesterskab “For Emma, Forever Ago” fra 2007. Det album opstod på den brændsel, som var Justin Vernons ekstreme livskrise. Ikke fordi han ønskede at skabe musikken, men fordi musikken opstod som en del af hans egen selvterapi.

Bon Iver – Blindsided

Men livskriser og lidelse er heldigvis ikke den eneste benzin, som kan tænde det ægthedsbål, som jeg længes efter i musikken, hvilket britiske Ruu Campbell er et glimrende eksempel på.
For hvor Justin Vernon er en unik historie i sig selv uden sine musikalske mirakler, fremstår Ruu Campbell ret ordinær som menneskelig fortælling. Han er født og opvokset i det britiske krimihøjland Somerset, hvor han ikke har gjort det store væsen af sig. Faktisk er det yderst svært at finde særlig meget information om manden.

Musikalsk besidder han dog nogle af de samme egenskaber som Justin Vernon. Evnen til at løfte folkmusikken til et nyt, men stadig hjemligt og nært sted. Og evnen til at lade musikken skabe sig selv. Han er som en drømmerejsende, der på mystisk vis søger at synliggøre sin musikalske fantasiverden. Som på hans seneste single “Invisible Man” fra det kommende debutalbum “Heartsong,” hvor han med en fremmeds øjne sætter spørgsmålstegn ved sin egen eksistens, sit behov for selvopofrelse og forbandelsen/fortryllelsen ved usynlighed.
En tematik, som ganske givet vil lede tankerne mod netop den førnævnte lidelseshistorie, men som ifølge Ruu Campbell blot er udtryk for den paradoksale blanding af ekstreme former for sorgfuldhed og glædesfuldhed, som hans musikalske univers drejer sig om.

Ruu Campbell – Invisible Man

For mig bærer alle de sange, jeg har hørt fra “Heartsong,” tydeligt præg af en mand, som har fundet et ståsted, hvor han kan føle sig hjemme og lade sig indhylle af sin musik. Ruu Campbells største udfordring bliver at bevare denne inderlighed og indlevelse på resten af debutalbummet, så lytteren får lyst til at lade sig transportere ind i musikken. Som det lykkedes for Justin Vernon og Bon Iver for seks år siden.

Ruu Campbell – The Call

Ruu Campbells debutalbum, “Heartsong,” udkommer den 12. august.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyt projekt fra Justin Vernon: Volcano Choir

Volcano Choir

De fleste musikinteresserede med hang til populærfolk anno 2008/2009 kender sikkert til Bon Iver, som med For Emma, Forever Ago stod for et af sidste års bedste album i sin genre. Nu har mastermindet bag dette énmandsband, Justin Vernon, sat sig for at arbejde med et nyt sideprojekt i samvær med Wisconsin-bysbørnene fra bandet Collections of Colonies of Bees. Dette nye band hedder Volcano Choir, og inden længe vil deres debutalbum, Unmap, som udkommer den 21. september, hvorfra vi nu har fået den første smagsprøve.

Den første smagsprøve fremstår i form af nummeret Island, IS, og her vil man opfange en mere upbeatet slags folkmusik, atypisk for den vi kender fra kunstnere som Fleet Foxes, M. Ward og så selvfølgelig Bon Iver selv. Indtil videre indbyder Volcano Choir på en mere avantgarde-poppet og eksperimenterende lyd, mens lytteren fortsat kan varme sig på Justin Vernons varme og stadigt følsomme falset. Personligt glæder jeg mig til at høre mere.

Volcano Choir Island, IS
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/islandis.mp3]

Unmap:
1. Husks and Shells
2. Seeplymouth
3. Island, IS
4. Dote
5. And Gather
6. Mbira in the Morass
7. Cool Knowledge
8. Still
9. Youlogy

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bon Iver – Blood Bank (ep)

I sommers forelskede jeg mig hovedkulds i Bon Ivers meget roste debut “For Emma, Forever Ago”. Et poetisk album, af den slags, der griber fat i lytteren, og nærmest er så indtagende at det bliver besættende. I al sin enkelthed var “For Emma, Forever Ago” et lovende album, der præsenterede en ny amerikansk sanger med hjertet bag hver strofe og øre for det musikalsk i enkeltheden.

På “Blood Bank” fortsætter Bon Iver i samme spor. Produktionen er afdæmpet og med fokus på Justin Vernons stemme, og de dominerende instrumenter er fortsat guitaren og klaveret. Titelnummeret er smukt, og lyder præcis som var det fra “For Emma, Forever Ago”. I mine ører leder det til undren – for da Bon Iver i efteråret gav koncert på Vega, var det netop dette nummer, der ruskede op i koncerten og viste en forfriskende fornyelse. Problemet med “Blood Bank” som ep er nemlig, at numrene ikke viser nogen særlig bevægelse eller fornyelse, udover brugen af vocoder på nummeret “Woods”, som jeg i hvert fald godt kunne have været foruden. Og de alenlange klaverstykker på “Babys”, der lyder som et forsøg på fornyelse, men blot bliver til ligegyldigt fyld. Alt i alt giver Bon Iver os mere efter “For Emma…”-formlen, men udtrykket er ustruktureret, usammenhængende og uden den samme indlevelse – det virker simpelthen ikke som om, at udgivelsen er vigtig for Justin Vernon. Det får “Blood Bank” til at fremstå som en temmelig ligegyldig udgivelse, der på ingen måde lever op til debuten.

Bon IverBlood Bank
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/bon-iver-blood-bank.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *