Jeg ved ikke, om I har bemærket det, men Eva og Peter er blevet totalt forelskede i Canada og canadisk indie. Forleden skrev Peter et interessant indlæg om den talentfulde Kandle og andre musikanter fra Montreal. Kort forinden introducerede Eva til den spændende, nye bølge i landet, ”New Weird Canada”. I dag fortsætter jeg Canada-stafetten, men drejer fokus over på landets (surprise) elektroniske out-put, specifikt det Montreal-baserede pladeselskab, radioprogram og klubaften Forbidden Planet.
Jurg Haller er manden bag Forbidden Planet, der arrangerer to fester hver måned i det smukke Montreal. Forbidden Planet er techno-festen, mens Forbidden Fever er en disco og house-fest, begge dele foregår naturligvis lidt uden for byen i et gammelt industriområde (intet techno-miljø uden forladt industri). Festerne har udelukkende kvindelige dørmænd, er udsmykket med enorme gardiner og planter, samt skænker deres helt egen ”mate” (energidrik), kaldet Prime Mate (nogen kender måske den berlinske Club-Mate). For nylig spillede Ital til Forbidden Planet, ligesom at den storartede Kassem Mosse er tilbagevendende DJ. Kort sagt: skal vi tage til Montreal og danse techno? I’m in. I april måned udvidede den kunsthistorie-studerende Haller så sine klubaftener til et pladeselskab, der over sommeren har leveret to flotte udgivelser. Lad os høre dem!
D’Marc Cantu – Some Fantasies Are Good
For det første har vi D’Marc Cantu, der tidligere har udgivet på især det hollandske label Créme Organization. LP’en for Forbidden Planet bærer det smukke navn Some Fantasies Are Good og er en driftig, men afrundet techno-fest. Den vedholdende opbygning og de smukke akkorder på titelnummeret er mere end velkommen. Selvom stortrommen slår hårdt, løfter synthen og det intime vokal-sample stemningen ind i en venlig solstråle. Tre minutter inde begynder det så rigtig at svinge, som i: Jeg vil med til den dér fest med planter og gardiner og danse nu, tak!
D’Marc Cantu – Shima Tetsuo
Shima Tetsuo er antagonisten i en manga ved navn Akira. Tetsuo (det er ham i den farlige gif!) har mægtige og farlige kræfter, som i en kamp eksploderer, da han mister sin arm. Hans krop muterer vildt og efterligner alt organisk materiale omkring ham med det tragiske udfald, at han dræber sin kæreste, Kaori, hvis lidelser hans egen monstrøse krop tragisk også må efterligne under drabet. I D’Marcs nummer opkaldt efter tegneseriefiguren handler det om at forstå vildskaben. Bemærk vokal-samlpet, ”he just wants rythm and space”. Interessant nok er produktionen netop opbygget som en særlig tæmning af stor musikalsk uro vha. af en gavmild bredde i lyden.
Breaker 1 2 – 2
Udover D’Marc har Forbidden Planet udgivet en fremragende LP fra en producer, der kalder sig Breaker 1 2, om hvem der ikke findes nærmere oplysninger. Hør de mildt svævende synthesizer-akkorder på ”2”, højt i skyerne over den beskidte stortromme. Der hersker en ufattelig mængde plads i produktionen, der hen mod slutningen bliver en smuk minimalistisk hymne.
Breaker 1 2 – Estonia
På ”Estonia” går det mere vildt og sanseløst for sig. Nummeret starter i en hård brandert: Indre svimmelhed og sygelig balance kæmper om kroppen. Kicket redder os selvfølgelig og følger os hjem… eller hvad? Nej, stortrommen tager os i stedet med ned i en kondensvåd kælder, hvor beatet bliver stadig mere nådesløst.
Forbidden Planet er også et radioprogram som du kan følge på deres soundcloud-profil, hvor der også ligger et sprit nyt mix af Jurg Haller for Truants.
Truancy Volume 80 – Forbidden Planet
