Regnsky inviterer til 10 års fødselsdagsfest

Da en ung pige i 2008 etablerede en musikblog, hvor hun kunne dele ud af sine musikalske oplevelser, havde hun og andre næppe regnet med, at denne musikblog ville skrive om hundredevis af artister og koncerter, afholde fester med blandt andre Gold Panda, John Talabot, James Holden og Max Cooper på programmet og stadigvæk stå oprejst med lyst til mere efter 10 år.

Men alt dette er tilfældet for Regnsky, der nu kan fejre 10 års fødselsdag og snart løfte sløret for sin mest ambitiøse bloggerstab til dato. Derfor vil vi gerne fejre, at vi runder dette skarpe hjørne på en måde, der kommer os naturligt og står os meget nært; ved at holde en fest for vores læsere, samarbejdspartnere, venner og for vores venners venner.

Det hele finder sted på Jolene i København lørdag den 15. september, hvor der vil være aftenhygge, fremragende dj’s hele natten og muligvis en lille overraskelse imellem alt dette.

Vores fødselsdagsfest begynder med en reception klokken 19.00 under Jolenes markiser, hvor vi vil byde på et glas, en øl og en let snack.

Facebook-event

Når natten bider sig fast, kan vi byde på et program af dj’s, som i løbet af de seneste 10 år har spillet en stor rolle for Regnsky og for klubscenen omkring os. DJ’s, vi er stolte over siden hen at kunne kalde for venner. Vi vil gerne tillade os at præsentere disse venner for jer.

SOUSA & SCHMIDT
Medbring passet og husk rejsevaccinationen, for Sousa & Schmidt tager jer hele verden rundt. David Sousa og Mads Schmidts ti år lange affære som DJ-duo begyndte på Rust med torsdagsklubben Villains Club, og siden har deres CD-tasker (som stadig tages i brug!) også fundet plads til orientalske obskuriteter, sydamerikansk disco og glemte pop-perler. Der er ingen imiterende eksotisme over deres sets – tværtimod. Sousa & Schmidts beundring for musikken er oprigtig, både som dj’s og som arrangører af de yderst populære Footwork-fester.

THEODOR CLAUSEN
Vores venskab med Theodor Clausen går hele vejen tilbage til nogle af de første fester, vi arrangerede på Dunkel. Her havde vi vanligt tæt følgeskab af Theodor, både som dj og som producer i Mislyd og senere hen Averos, ligesom han var med til at søsætte torsdagsklubben Manna på Jolene.

Golden Retriever
Golden Retriever alias Carlo Molino er så lokal, som man overhovedet kan komme det for en københavnerbaseret italiener. Carlo er kendt i nattelivet som en evig energikilde med en stor kærlighed til elektronisk musik. Når han ikke kører solo, spiller han i dj-duoen Carlo & Selma, der nærmest har sin hjemmebane på Jolene, hvorfra de både dj’er hyppigt og holder fester.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Amsterdams Red Light Radio indtager København

Fra et gammelt prostitutionsvindue i Amsterdams Red Light-distrikt har den online radiostation Red Light Radio dagligt udsendt dj-sets og radioprogrammer med lokale og internationale (herunder en lang række danske) dj’s målrettet en global lytterskare, ligesom stationen har afholdt en lang række fester over hele verden.

Torsdag aften kommer turen omsider til København og Jolene i Kødbyen, hvor Red Light Radio fra klokken 18.00 helt frem til midnat sætter spot på noget af det bedste, Danmark har at byde.

Via hjemmesiden redlightradio.net kan hele verden i aften tune ind til sets fra Jolene-residents og dj’s som Fyraftensboogie, Mikkel O. Brask, Nixxon og Solid Blake, mens Simon Littauer og Kenton Slash Demon giver timelange liveshows. Tidsplanen ser således ud:

18:00-19:00 Fyraftensboogie
19:00-20:00 Mikkel O. Brask
20:00-21:00 Nixxon
21:00-22:00 Simon Littauer (live)
22:00-23:00 Solid Blake
23:00-24:00 Kenton Slash Demon (live)

Når Red Light Radio slukker for kameraerne, vil Jolene byde på en efterfest, hvor Mikkel O. Brask spiller videre sammen med den hollandske dj, producer og labelboss Robert Bergman, der selv har erfaring med at vende plader foran et rullende kamera.

Tjek hans Boiler Room-set fra 2015 fra den elektroniske musikfestival Dekmantel.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Regnsky DJ’s indtager Joy – Nørrebros nye musikbar

8. november, 2013.

Det var på Rust, til vores fem års fødselsdagsfest, hvor vi havde Gold Panda på menuen, at Regnsky sidst gav et dj-set.

På lørdag – fire og et halvt år siden, Regnskys bloggere sidst var samlet som dj’s – er det vores store fornøjelse at indtage dj-pulten på Nørrebros nye musikbar, Joy.

Siden Joy åbnede for et par uger siden, er stedet i medierne blevet kendt som lillesøsteren til Kødbyen-natklubben Jolene. Og selvom de to beværtninger deler ejere, er der også store forskelle de to steder imellem.

På Joy er albuerummet ganske vist mindre, men der er højt til loftet musikalsk, og derfor glæder vi os også til at komme vidt omkring i vores musiksamling. Og det får vi masser af tid til. Vi får nemlig hele aftenen for os selv, og det glæder vi os rigtig meget til, og vi håber, at I vil komme og dele aftenen med os.

–> Facebook-link <–

I mellemtiden kan man på Spotify høre en hele 10 timer lang spilleliste af musik, som er hentet fra tidligere DJ-sets fra Joy.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Regnsky og Namunël inviterer til torsdagsfest på Jolene

Med undtagelse af vores fantastiske og mindeværdige fem års fødselsdagsfest på Rust sidste år, hvor vi var beæret af at have Gold Panda på plakaten, er det umenneskelige tider siden vi sidst har kunnet lægge navn til en fest i det københavnske natteliv. Dette kommer vi efter på torsdag, når vi sammen med kollegaerne fra Namunël åbner Jolenes døre op til en god, gammeldaws torsdagsfest.

Reykjavik er Jolenes seneste bud på en gedigen torsdagsfest, hvor værtskabet går på skift imellem Namunël, flødedrengene fra Bump’N’Grind Slow Hustle Crew, Roskilde-holdet Johnnys DJ og italo-hovederne Fredag I Firenze, hvorfor hver torsdag på Jolene aldrig er den samme. Derfor er vi også glade for at kunne sætte vores eget præg på Reykjavik, hvor vi til festen på torsdag har udformet programmet sammen med Namunël-bloggen.

Theodor Clausen (kendt fra duoen Averos og holdet bag Harveys Kartel) og Mads Schmidt (bag Villains Club på Rust) var også en del af programmet da vi sidst holdte fest, og deres tilbagevenden krydres med tilføjelsen af Acid Pigs, der netop har sendt et nyt mixtape ud, som Morten Bruhn skrev om i forrige om. Han er desuden det fjerde navn på torsdagens program, og hvis hans opdagelser her på bloggen fra den seneste måned giver et præg af, hvad der er i vente, er vi sikre på et brag af en fest.

Namunel & Regnsky x Reykjavik at Jolene
Jolene, Kødbyen
Torsdag, 6. marts, 22.00
m/ Theodor Clausen, Mads Schmidt, Acid Pigs & Morten Bruhn

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Appaloosa til Jolene!

Appaloosa @ Mathieu Arbogast
Den opmærksomme Regnsky-læser vil nok vide, at vi har en stor passion for de Kitsuné-signede Appaloosa. Nu er tiden blevet moden til endnu engang at udsætte det fransk/amerikanske band for noget blogosfære-hype. Nummeret “(The day) We Fell in love” faldt jeg i hvert fald pladask for, da det figurerede på kompilationen “The melodic one” – et navn, som Appaloosa i den grad levede op til.

På onsdag vender Appaloosa hesten mod København, og ankommer til Jolene i Kødbyen ved en 21-tiden. Resten af gruppens musik har ikke forført mig i ligeså høj grad som singlen, men mon ikke en charmerende liveoplevelse vil gøre underværker?

Det vides endnu ikke, hvem der står bag dj-pulten denne aften, men onsdage på Jolene plejer at være huseret af klub-i-klubben “Foursomes”, der præsenterer to hold i battle.

EDIT: Appaloosa er desværre blevet nødsaget til at aflyse aftenens koncert, men der arbejdes på at finde en ny dato.

AppaloosaThe Day (We Fell In Love)

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Appaloosa – live + tba djs
Jolene
Flæsketorvet 81-85
Kødbyen, København

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.