John Grant & Kloster: ironikeren og de tålmodige skolelærere

Roskilde Festivals nye scene, Gloria, er en svær størrelse. Den afhænger fuldkommen af, om der er koncert på Orange Scene eller ej. Er der det, kan publikum i Gloria-teltet have den tvivlsomme fornøjelse af to koncerter på en gang. Eftermiddagens to koncerter indenfor de famøse “alternative” omgivelser illustrerede dilemmaet med denne scene ganske glimrende. Amerikanske John Grant fik sin koncert i fred, mens danske Kloster måtte trækkes med Arctic Monkeys’ buldren fra Orange.

John Grant indledte med sin koncert kl. 15 lørdag. En koncert, en hel del danskere tydeligvis havde set frem til – mon det har noget at gøre med, at den tidligere The Czars-bagmænds første album under eget navn hedder Queen of Denmark, og denne form for patriotisme altid har det godt på en festival? Titelnummeret høster under alle omstændigheder koncertens største klapsalver.
Akkompagneret af klaver, synth og en enkelt assisterende musiker er Grants stemme koncertens absolutte midtpunkt. Heldigvis. Den er fremragende, og barytonen får lov til at fylde størstedelen af lydbilledet. Dermed tilfalder det koncentrerede publikums fokus naturligvis teksterne, som Grant giver grundige introduktioner til. Desillusionen er mærkbar, men krydret med Grants karakteristiske selvironi er publikum i godt selskab. Koncertens mest overbevisende numre, “Marz” og i særdeleshed “Outer Space”, som vi får midt i settet, løfter John Grant fra det kompetente til det fremragende – men dog kun i disse momenter. Lidt over en time er desværre en smule for meget for publikum, der begynder at sive ud af teltet og for Grant, hvis karakteristisk “nasale”-keyboardlyd begynder at tangere det monotone. Dermed ender det simple setup både med at gavne Grant og være en forhindring.

Mens John Grant havde fuldkommen ro til at udfolde sine intime sange, måtte de neddæmpede danskere i Kloster kæmpe en anderledes kamp, da de kl. 19 indtog Gloria. Mikael R. Andreasens – i den bredde befolkning – rimelig ukendte soloprojekt bestod i Roskilde-anledningen af 5 yderligere musikere på alverdens instrumenter – klokker, afrikanske skåle, harmonium og alverdens fløjter foruden traditionelle rock-instrumenter. Musikken var nu ingenlunde traditionel – blot båret af traditioner.

Kloster live på Roskilde Festival er et ambitiøst projekt. Musikken er som et lukket univers centreret omkring Andreasens vokal og fornemme fingerspil på akustiske guitar, og det var bandet fuldt ud bevidste om. Publikum var koncerten igennem sparsomt, men netop fordi fiaskoen lå i baghovedet, var Kloster fuldt ud engagerede i at beholde publikums opmærksomhed gennem en befriende ironisk tilgang til paradokset med Kloster på en festival. Allerede på “Benjamin’s Song”, tre numre inde i koncerten, brød guitaristen de på forhånd forventede grænser, og fik med en ordentlig gang guitarstøj rystet publikum ud af søvnen, som de to foregående numre havde lullet de rimelig uindviede tillyttere ind i. Denne aggresivitet klædte musikken, og understøttede videre i koncerten mange af de skrøbelige numre, hvor trommerne ikke veg tilbage. Ind mellem de på plade, såvel som live, smukt orkestrerede og eksekverede numre, forsøgte Andreasen sig med forskellige former for publikumsinddragelse – at opfordre publikum til at stille spørgsmål undervejs og synge med, er noget vovet i et halvtomt telt, og man kunne ikke undgå at frygte, at de ivrige forsøg ville falde fuldkommen til jorden. Det gjorde de heldigvis ikke, men bandet kunne ikke undgå at fremstå en smule som tålmodige skolelærere overfor en flok uvorne unger.

I det hele taget er Kloster ikke det mest rock’n’roll, man kan komme i nærheden af. Og det var egentlig utrolig dejligt som pitstop på festivalen – helende vokalharmonier og blidt melankolske toner kæmpede en hård kamp med støjen fra den nærliggende Orange Scene, men med melodistærke numre som “Our Clothing” og koncertens sidste nummer, “Silentium”, fik Kloster gjort Gloria til det absolut bedste sted at ruste sig til vejrgudernes ventende strabadser.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Roskilde 2011: Evas anbefalinger

Det er svært at vælge. Roskilde Festival byder som altid på et sandt overflødighedshorn. I år med ganske få bands, jeg i forvejen har et forhold til – til gengæld har bookingerne præsenteret en masse nye bekendtskaber, som det har været en fornøjelse at få lejlighed til at fordybe sig i. Ikke mindst ser det ud til at jeg kommer til at tilbringe en hel del tid på den nye Gloria-scene. Derudover kommer Morten og jeg vist til at se en del til hinanden ude foran scenerne – ikke dårligt. Tjek også hans anbefalinger i foregående indlæg.
Regnsky vil forsøge at supplere jeres festival med reportager, anmeldelser og interviews – om ikke andet, så den højt besungne “Orange Feeling” kan vare ved, også når computeren tændes derhjemme. Er du ikke at finde på Dyrskuepladsen i år, så kan du forhåbentlig få suppleret din uge med en masse glimrende musik.

Jeg vil her fokusere på de kunstnere, som jeg glæder mig allermest til – nye forelskelser såvel som gamle kærester. Fem af de mest uomgængelige navne (der ikke går igen i Mortens guide) er uddybet. Den komplette samling af prikkerne i mit program – uden overlap, men med en del jeg næppe når, er følgende (links? De er til tidligere Regnsky-omtale eller undertegnedes favoritnummer):

Torsdag: Tame Impala, CODY, PJ Harvey.
Fredag: Nicolas Jaar, Bright Eyes, Matthew Dear, DestroyerHow To Dress Well, PortisheadDJ Koze, dOP.
Lørdag: Hymns From Nineveh, Love Shop, John Grant, TV on the Radio, Kloster, James Blake, Congotronics vs. Rockers, Chris Cunningham, Lykke Li, Walls.
Søndag: Surfer Blood, Julianna Barwick, Gold Panda, Battles, Desolate.

Fredag kl 21:00 – How To Dress Well (DE), Gloria

Det bliver godt nok svært ikke at tage på Cosmopol for at høre en af Jatomas sjældne, danske koncerter. Men efterhånden er jeg rimelig sikker på, at turen ender med at gå til Gloria og Tom Krell aka How To Dress Well. Trods genrens stigende indie-cred, kan jeg ikke udstå R’n’B – genren, der er så pokkers poleret, at alle følelser preller af. HTDW’s lo-fi produktion, mange kor og knasende og knirkende “R’n’B-numre” er til gengæld uforudsigelig, og kerer sig ikke om ophavsgenrens konventioner. Debutalbummet Love Remains var et af sidste års mest spændende, men også en ekstremt udfordrende og intens lytteoplevelse grundet al dens støj, rumklang og (bevidste) overstyring.
Om disse faktorer følger med ud af soveværelset, kommer til at afgøre om koncerten bliver pop-bliss eller hardcore koncentrationskrævende. I begge tilfælde bliver det interessant.

How To Dress WellSuicide Dream 2
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Suicide-Dream-2.mp3]

How To Dress WellYou Won’t Need Me Where I’m Goin’
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/05-You-Wont-Need-Me-Where-Im-Goin.mp3]

Fredag 22:30 – Portishead (UK), Orange Scene

Jeg glæder mig til de kuldebølger, Portishead ubetvivleligt vil sende ud over publikum fra den orange teltdug. Udgivelsen af Third, trioens comeback album fra 2008, fik mig for eneste gang før eller siden til at være en kontrær, indelukket teenager. Det er unægteligt også indadvendt aggression, de engelske pionerer excellerer i, og derfor er jeg spændt på, om de kan magte Orange en fredag aften. Om ikke andet skal de nok meget hurtigt få skræmt tosserne, der kun vil se giraffen langt væk. Og så kan de fascinerende, næsten magiske toner begynde deres opløsning af sjælen.
Portishead forventes i øvrigt at være klar med opfølgeren til Third senere dette år.

PortisheadMagic Doors
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/10-Magic-Doors.mp3]

PortisheadThe Rip
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/04-The-Rip.mp3]

Lørdag 14:00 – John Grant (US), Gloria

At vælge den gravalvorlige folk-artist John Grant som must-see er noget af et sats. Trods fremragende anmeldelser for både sidste års solo-debut Queen of Denmark og for april-koncerten i DRs Koncersal, er det først de seneste dage, den tidligere The Czars-frontmand har fundet vej til mine ører. Årsagen til at John Grant på Gloria vælges til fordel for The Tallest Man On Earth på Odeon er først og fremmest den glimrende kontinuitet, der er i et eftermiddagsprogram med først Hymns From Nineveh, så John Grant som religions-pause og derefter Kloster. Derudover tiltaler det mig enormt, at Roskildes publikum får lov til at nyde John Grant solo, og altså uden Midlake, der agerer backing-band på pladen. Det gør de rent ud sagt utrolig kedeligt, og deres bidrag hæfter Grant tættere sammen med en noget mølædt tradition med rigtig mange strygere og sturm-und-drang-trommer end vokalen og klaveret sladrer om. På Roskilde er klaveret eneste kompagnon, og den lavmælthed – tror jeg – vil understrege skønheden i John Grants både hjertegribende og selvironiske sange.

John GrantCaramel
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Caramel.mp3]

Lørdag 19:00 – Kloster (DK), Gloria

Projektet Kloster havde jeg glemt alt om før det blev offentliggjort til årets Roskilde. Under sit alias kuraterer Mikael R. Andreasen forskellige sammensætninger af venner, og derudfra opstår ganske afhængighedsskabende elegier. Som bandnavnet angiver, er vi i en særligt fordybelses-fordrende stil, hvor musikken tager udgangspunkt i religionens tanker om eksistensen af noget, der transcenderer vores verden. At lytte til Klosters musik er unægteligt som at træde ind i en helligdom – fordybelsesfordrende og emmende af ro. Udgangspunktet er selvsagt kristent, men med så stort fokus på kærlighedsbudskabet, at det er umuligt ikke at tilslutte sig. Det kan jeg have svært ved at kapere, men i Klosters tilfælde giver denne stræben mod det transcenderende fuldstændig mening – de messende, hviskende og melankolske vokaler er gennem Klosters 10 leveår blevet akkompagneret både af klassiske instrumenter som strygere (“Suffer”) og programmerede beats (“My Heart = Your House”), ligesom guitaren konstant skaber både melodi og støj. Hvilket spor Kloster vil følge på Roskilde er spændende, men jeg tror på, at begge vil kunne fremkalde under alle omstændigheder forventer jeg noget nær en åbenbaring.

Kloster – Suffer
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/10-Suffer.mp3]

Lørdag 03:00 – Walls (UK), Gloria

Efter Kloster står Walls for lørdagens næste uomgængelige koncert. Med numre som de repetitive og melodiøse “Burnt Sienna” og“Hang Four” stod debutant-duoen for tyske Kompakts bedste udgivelse i 2010 – en sammensmeltning udgjort af det rytmisk nedtonede og næsten ambiente, det mere upbeat-rytmeeksperimenterende såvel som støjflader, der ter sig som var det lydens udgave af hypnose-pendulet. Walls er i modsætning til mange technonavne ikke bange for at appelerer til publikums længsel, og gruppens ene halvdel, Alessio Natalizia fra Banjo & Freakout, tilføjer live både vokal og guitar til numrene. Hos Walls støder det organiske og programmerede sammen i en overordenligt medrivende kombination, som jeg kun kan forestille mig vinder stort i kombination med solopgang og en – trods festival-træthed – dansende krop.

WallsGaberdine
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Gaberdine.mp3]

WallsBurnt Sienna
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Burnt-Sienna.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *