Lyden af økuller

Vi har været foruden hende i lang tid, og afsavnet har nærmest ikke været til at udstå. Vores yndlings-dj, Johanne Schwensen, fra den ligeså elskværdige duo Ung Flugt, har ikke beriget denne blog med et gæsteindlæg længe, men det har sine årsager. Nu kan vi igen prale af hendes pyntende tilstedeværelse, der beskriver de seneste måneders omvæltninger og ikke mindst anbefaler hendes seneste, musikalske kærlighed.

For lidt tid siden sad jeg til en forelæsning og blev overvældet af træthed. Ugidelighed. Den slags, som hverken søvn, kaffe eller frisk luft nogensinde vil kunne afhjælpe. Jeg begyndte derfor straks at undersøge hvordan jeg hurtigst, nemmest og mest drastisk kunne påføre mig forandring. Et “change of setting” der både skulle bringe uforudsigelighed og udfordre mine indgroede idiosynkrasier. Jeg fandt frem til et lille badehotel på en fjern ø, jeg aldrig før havde besøgt, og da jeg umiddelbart ikke kunne komme i tanke om en større modsætning til det københavnske byliv, trykkede jeg på standbyknappen og drog afsted. Studiet, arbejdet, mikserpulten, alt sammen på pause. Væk med det daglige trummerum, og ind med et forceret fællesskab af tyve tilfældige højskoleunger. De skulle udvide min horisont, give fra sig af deres musikalitet og dele ud af deres forskelligheder. Stoledans, improvisationssang, rollespil og en smeltedigel af særheder. Ægte grundtvigiansk dannelse.

Da introugens mindre skunkpsykose og den første omgang økuller var fortaget, gav jeg mig til at lede. Hvad jeg ledte efter var jeg ikke helt klar over, men jeg vidste at jeg ikke ville være et sekund i tvivl når jeg endelig havde fundet det. Jeg begyndte med steder der umiddelbart virkede fornuftige, som i samtaler, i naturen, i klaverundervisningen og i mit computersoftware. Men knap nok havde jeg påbegyndt jagten, før jeg opdagede, at det jeg søgte var endnu mere oplagt. Det sad nemlig lige over for mig – med tillukkede hørebøffer og en diskret dragende aura af koncentration. Måske derfor blev jeg nysgerrig, og måske derfor kunne jeg ikke lade være at anstrenge ørerne lidt ekstra for at opfange tonerne der tøjledes med. Jeg samlede mod til at spørge om jeg måtte lytte med, og da jeg fik lov, blev jeg lullet ind i et univers som jeg sidenhen ikke har kunne slippe. Jesper Ryoms elektroniske univers.

Jeg har før hen galet op om den gode musiks grundlæggende villedthed. Her har jeg fundet den i rendyrket elektronisk form fra en ung mand hvis publikum er ham komplet ligegyldig. Jesper komponerer hverken for fame eller fisse, men fordi musikken fylder alt og mere til – og derfor må ud. Med samples hentet fra en beundringsværdigt broget musiksamling, og med en forkærlighed for hip-hop, dub og selvspillede guitarriffs, sammensætter han stemninger der har så meget nødtvungenhed og originalitet over sig, at man ikke kan andet end at lytte. Jeg ved ikke om det er decideret smerte, der trænger sig på, men jeg kan med sikkerhed sige at han ville have ondt, hvis ikke han fik kanaliseret sine sindstilstande ud igennem computeren. Hvad end de manifesterer sig i drævende dagen-derpå electronica, reflekterende house, eller ukategorisérbare beats, afspejler de en indkapslet øjeblikkelighed som jeg sjældent har mødt i laptopmusik. Så jeg fandt hvad jeg søgte. Et legende, lovende og ligetil forårssoundtrack der giver mig den gnist jeg gik og manglede.

Faktisk fængslede Jespers musik mig i en sådan grad, at jeg var nødt til at sende det videre til København, for at få bekræftet at det ikke bare var mig der var blevet underlig sentimental af at være så øisoleret. For blot en uge siden spillede jeg ham for min dj-partner Najaaraq, og allerede i fredags blev han spillet for første gang på P3s Unga Bunga. Begyndelsen på en solstrålehistorie der viser at så længe den musikalske integritet er intakt, skal alt nok kunne lade sig gøre – også selv om man stinker til selvpromovering og kun har 25 MySpace-venner. Og ja, det siger vel næsten sig selv, at eventyret først lige er begyndt.

God søndag og god lytter.

Jesper RyomHold Me Close
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/Hold-Me-Close.mp3]

Jesper Ryom87 decks
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/87-decks-2.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. dejlig musik. Perfekt soundtrack til min søndag!

  2. Kristian says:

    Mere mere!
    Damn det er godt.

  3. rainair says:

    spheric and smile-making wondaful vibes, thumbz up, this way further !!!!
    best regardz from germany and symbiont-music

  4. torsten says:

    wow. super lækkert. dejlige melodier. elsker de der sample cut ups og vokal samples! GO jesper.

  5. Henrik Harmoni says:

    Lækkert lækkert..

  6. Orv. Det er fedt, Johanne!

  7. Nick says:

    87 decks er ret sej

  8. Kristine says:

    Fantastiske, tak for det :)

  9. Hans Peter says:

    hold me close, amen helt sikkert!!

  10. adam says:

    Det er virkelig godt!!

  11. blackcoffee says:

    :) mmm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Zzzune og hans opdagelser fra 1999

Vi bliver aldrig trætte af at hive skribenter fra andre sites ind over denne blog. Det har vi gjort tidligere med blandt andre Johanne Schwensen (Citadel), Andreas Lemche (Eventuelt) og Le Gammeltoft (Sunday.dk og nu på egen blog). Nu er turen kommet til Sune Fredskild aka. Zzzune fra dj-duoen tidligere kendt som DØD. Jep, du læste rigtigt, DØD er langt fra død, men går nu under James Braun & Zzzune, for at komme fri fra tidligere associationer. Udover at dj’e kan man også kende Zzzune fra bloggen DXD-r, hvorfra han skriver på engelsk. I følgende gæsteindlæg har vi fanget ham på modersmålet, hvor han vil fortælle om de gode gamle 90’ere og om nogle af de gamle minder han har med at opdage ny musik.
 
Sune Fredskild aka. Zzzune
 
Da folkene bag Regnsky for nogle måneder siden spurgte mig, om jeg ville skrive et indlæg til bloggen, var første reaktion; Ja, selvfølgelig – men om hvad? Hvad er der tilbage, som der ikke allerede er skrevet om på diverse blogs? Hvilke bizarre udgivelser er ikke allerede opstøvet, genopdaget, remixet, blogget, twittet, statusopdateret osv.?
Jeg besluttede derfor at gå lidt tilbage i tiden, ca. 10-15 år for at være mere præcis.
 
Dengang, da jeg begyndte at samle på musik, havde jeg ingen internetforbindelse – men jeg havde en radio. Og en gang om ugen var DJ Daniel og Bjørn Svin værter på P3 (Ja, du læste rigtigt: Danmarks Radio, P3). To timer med henholdsvis house og techno udvalgt af Daniel og Bjørn – eftersom det var den eneste mulighed for at lytte til ny musik hvis man, som jeg, boede i en lille provinsby uden pladeforretninger, sad jeg klinet til højtaleren med en notesblok og fingeren på record-knappen. Især Bjørn Svin’s smag for obskur britisk techno fangede mig – tænk over det – dengang blev der spillet eksperimentrende techno i den bedste sendetid på P3. Dette indlæg er hverken ment som et hetz mod P3’s musikprofil i dag (selvom det er tiltrængt) eller en romatisering af tiden før blogs, blip.fm, last.fm, torrents etc., men blot et forsøg på at beskrive hvordan mulighederne har ændret sig.
 
Da jeg på et tidspunkt omkring 1999 endelig fik koplet min rumskibslignende computer til internet var den første Mp3 jeg downloadede Cylob – Living in the 1980’s – det tog adskillige timer at hente filen ned gennem mit 56 Kbps modem – men en dør var åbnet. Følelsen af at kigge stakkevis af plader igennem for endelig at finde den 12”’er man har ledt efter, får jeg stadig hvis jeg går ind i Hardwax i Berlin eller andre gode pladeforretninger – men jeg kan også få den når jeg trawler nettet efter en obskur, udsolgt White Label udgivelse.
 
Jeg er ikke ude på at starte en diskussion om download af musik (blot nævne at det ikke altid er muligt at få lov til at betale for visse udgivelser, fordi vinylen er udsolgt og der ikke findes en officiel Mp3-udgivelse.) eller en diskussion omkring lydkvalitet af en Mp3 vs. en vinyl (som altid vil falde ud til vinylens fordel). Jeg vil bare vise min begejstring for opdagelsen af ny musik og glæden ved at dele det med andre. Herunder er et par numre som jeg husker fra tiden omkring 1999; det føromtalte Cylob nummer, et nummer med Super Collider, en duo bestående af mine to helte på det tidspunkt, Jamie Lidell og Christian Vogel samt Neil Landstrumms Tension In NY.
Cylob Living In The 1980’s [Radio Mix]
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/01_Living_In_The_1980s_Radio_Mix.mp3]
Neil Landstrumm Tension In NY
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/Tension_In_NY.mp3]

 

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Thomas J says:

    Jeg stjæler alt musik med arme og ben. Min økonomi kan kun dække for kartoffelsuppe og min husleje og så virker det absurd at give 150 kr. for f.eks…. Den nye Sebastian-hyldestalbum. Sjovt indlæg, det kunne sagtens have været uddybet endnu mere.

  2. Zzzune says:

    @ Thomas. Jeg er åben for diskussion og vil gerne høre mere om hvad andre mener om denne tilgang til musikken – men som sagt var dette indlæg ikke ment som en del af pirat-download-debatten – men som et udtryk for min glæde ved at finde ny musik – hvadenten det foregår i pladeforretninger eller på nettet.

  3. Thomas J says:

    Jamen jeg vil da gerne give mit besyv med på den front også: den klart bedste måde at opdage ny musik på, er for mig, når jeg sidder med mine venner og slynger anbefalinger ud. Sådan er jeg blevet åbenbaret omkring nogle kunstnere, der nu er blevet min favoritter. Navne som Sun Ra, Can, Liars, Black Grape, Richie Hawtin, Ricardo Villalobos, Shed, Robert Hood, Kevin Saunderson, Auto Matt, Drexciya, Juan Atkins, Dj Pierre, A Guy Called Gerald og Maurizio er alle eksempler på gode anbefalinger fra mine venner. Nettet med alle de blogs, man skal følge med i kan godt blive meget uoverskueligt, men jeg føler, jeg er godt med, når jeg jævnligt tjekker Regnsky, xlr8r.com, pitchforkmedia, soundvenue, beat electric, discobelle, discodelicious og ohh crap.

  4. Zzzune says:

    Klart, venners anbefalinger er altid en god måde at finde musik på. Specielt indenfor psykedelisk og eksperimentereden rock har jeg fundet en del den vej. I øvrigt kan man sige at eftersom der er opstået en del vinyl labels som kun trykker deres plader i 300-500 eks. er det ikke muligt for dem at tjene penge på udgivelser – men i stedet på koncerter og shows hvilket også kan være en glimrende måde at opdage nye bands på.

  5. Kristian says:

    Neil Landstrumm – Tension In NY
    får mig til at tænke på
    http://www.youtube.com/watch?v=5TknQRChg0Y
    (og dermed fik i også en lille musik anbefaling fra min side ;)

  6. Der Drückner says:

    Sjovt sammentraf: en kammerat anbefalede mig at tage i Hardwax, når jeg kom til Berlin. Mega fed pladeforretning, og så blev jeg ekspederet af Marcel Dettmann… Hmm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Det dialogiske dj-selv…

På det seneste har gæsteindlæg fra vores alle sammens kære Ung Flugt-dj, Johanne Schwensen, stået lidt stille. For tro det eller ej, hun har skam også andet at se til end at kæle for klubfolk og Regnsky-læsere. Siden sidst har Johanne gjort sig en del tanker om det at være en dj, hun har skrevet pros, hun har skrevet cons og er kommet frem til en konklusion, som hun nedenfor vil dele med jer. God fornøjelse!

Johanne Schwensen

”I spiller jo for helvede bare andres musik” og ”Fandme også letkøbt bare at blive betalt for at feste!” er umiddelbart udsagn man bør tro at jeg var blevet konfronteret med i løbet af tre travle år bag pulten. For det er jo egentlig lidt uretfærdigt at jeg qua en række tilfældigheder kan supplere psykologistudiet med late night improvisationsleg. At jeg blev lokket bag pulten uden nogensinde at have betjent to 1210´ere eller mødt en mixer. At Carl-Emil fra Elektroniske Tirsdage tog mig under sin vinge og lærte mig mixerkunstens regelsæt efter lukketid i Gefärhlich. At de smukke piger fra dj-duoen Katten&Løven brød op og gik til hver sit, og hermed efterlod en tom duo-plads synkront med at Najaaraq og jeg besluttede os for at råde bod på det mangelfulde pigepræg på minimalscenen. At vi pludselig var det eneste pigeteam med techno i tasken som drengene rent faktisk havde en chance for at score. Vi var nemlig ikke kærester, bare helt almindelige veninder.

Det ville derfor give mening hvis førstnævnte citater var klandringer fra kynikere og kritisk distancerede. Men nej. Citaterne stammer fra min egen samvittighedsstemme. En indre masochist, som tiden nu er blevet moden til at pleje. Det dialogiske dj-selv skal have taletid.

Jeg indrømmer blankt at være havnet i en lukrativ hobby. Med mindre vi taler intime, privatfester, tager jeg ikke ud uden at blive betalt, og raver kun til den lyse morgen hvis pengepungen mærker en seriøs forskel. Jeg ved slet ikke hvad køer eller betaling ved indgangen eller baren er, og ønsker aldrig nogensinde at kende til det. Jeg nørder musik med formål, og forarbejdet føles lige så intuitivt som selve settets afvikling. Det er alt sammen lystbetonet og let, og lønnen er blot en bonus. Ingen rehearsals, ingen sangskriverblok, ingen anmeldelsesskuffelser, ingen sceneskræk, ingen sultende kunstner, og heller ingen stjernenykker hér. Og fik jeg nævnt publikummet i konstant øjenhøjde og den positive respons man er så heldig stort set altid at få fra folk på MDMA.

Men få ting er smertefrie. For så sniger den satans skizofrene stemme der betvivler min indsats sig ind på mig. ”Gør du noget for det?” Og når den går allermest i selvsving: ”GØR DU OVERHOVEDET DEN MINDSTE LILLE FORSKEL MED DIN EGOCENTREREDE, HJERNECELLENEDBRYDENDE HOBBY?!!”

Når det sker, kommer jeg i tvivl om hvorvidt jeg ser lyserødt af de rigtige grunde. Så revurderer jeg min hobbys formål og leger med tanken om at afskære mig fra nattelivets fristelser, følge mit studie på Haarder-slavisk vis, efterstræbe 12 i snit, have studierelevant frivilligt arbejde, Blockbusterweekender med kæresten, og rødvinsaftener med veninderne. Men få ting er smertefrie og intet er gratis, og derfor må omverdenen vente til at den elektroniske afrodisiak aftager, og indtil da må jeg leve med usunde arbejdstider, dagen-derpå-depressioner, og førtidsrynker i de 20-årige øjenkroge.

Desuden er jeg i løbet af nærværende bekendelse kommet frem til det formildende faktum at dj’en faktisk gør en forskel. Om end den ikke redder verdenen, så er den med til at facilitere og pynte på natteravnenes eksistensberettigelse, og i den mere indlysende ende af formålsspektret er den med til at udvide lyttersegmentet for de elektroniske undergrundsartister og lokale stjernefrø. Dilemmaet ”fortjener/fortjener ikke” forsvinder ud af den røgkvalte luft, når ukendte hamburgske producere in spe sættes på anlægget og hypnotiserer de efterfestende Dunkelbørn, og når medrivende houseremixes af københavnske stjerner in spe som WhoMadeWho, When Saints Go Machine og Oh Land skaber ekstatisk rører i den dansende masse. Så giver de sene nattetimer alligevel mening.

Derfor vil jeg droppe min selvpinende mine, kalde en spade for en spade, et job for et job og lade dj’en forblive dj.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Som en sidebemærkning skal det også siges, at Ung Flugt i den kommende tid kan opleves flere forskellige steder, heriblandt i Råhuset den 4. november, til Musikparlamentets afterparty, til Johannes (og Ung Flugts!) fødselsdagsfest på Dunkel den 20. november, samt til duoens egen klub på Dunkel, New Kids on The Decks, hvor de ugen efter inviterer SOLOMUN til København!

  2. Aebeloe - NZ says:

    :-*

  3. Mads V says:

    Godt sagt, bette! :) Rigtigt godt endda!!!

  4. johanne says:

    storebror vraa?

  5. Mads V says:

    jajaja.. Bette… Og alt for lang tid siden… men godt vi kan sidde og fylde regnsky’s sidde med chat :D

    … Drik en fredags drink med mig en dag snart og fortæl ldt sladder (du satte kvinde)

  6. Theodor C. says:

    Hvorfor er det overhoved vigtigt om vi gør en forskel? Ja, der findes vigtigere ting i verden end små-prætentiøse elmegade-mennesker med en forkærlighed for italo og fri bar – men så længe man er enig om at DJ’en bare er en formidler, behøver vi så have “Fortjener”-diskussionen på samvittigheden?

    Et andet vigtigt element, som jeg mener ofte bliver glemt, er det arbejde der ligger i alle hverdagene. SU-penge på Beatport, blog-research, myspace-tid, plade-jagt, udgifter til udstyr og programmer osv osv.

    Man må erkende at jobbet er attraktivt, men ikke desto mindre kræver lige så meget arbejde til pengene som alle mulige andre jobs => hvilket selvfølgelig ender op i en diskussion om det er fair at kunne leve af sin hobby.
    Og ja det er det da klart, så længe man kan erkende sin rolle og ikke slå sig op som elitær og innovativ smagsdommer for resten af befolkningen!

    Uhyggeligt velskrevet Johanne, mere af det tak.

    Theodor

  7. johanne says:

    du har ret theodor.
    jeg havde som sagt også blot brug for at forsikre de opdigtede jantelovsrakkere om at dj’en hér udmærket godt ved at hun blot er formidler. ikke innovativ nyskaber..
    MEN jeg synes desværre diskussionen (eller i al fald budskabet) er relevant på baggrund af den tendens der er til at hylde dj’en som anfører for et fordringsfuldt fag og – endnu grellere – den tilbøjelighed der er indenfor faget til at tilslutte sig hyldesten…førende til ubegrundet selvforherligelse der til tider manifesteres i en lidt uheldig arrogance.
    så ud over at være en terapeutisk luftning er det også en forespørgsel om en realistisk indstilling til eget fag. for ja, dj’en arbejder, men er af den grund ikke mere superstar end alle andre der yder en indsats.

  8. rosa kris says:

    “er dj’en gud eller er han bare en eller anden der står og gøgler til andres musik?” – citat: en 40årig dokumentarist, men det kunne i virkeligheden komme fra en hvilken som helst udenforstående. og jeg stillede da også selv mine spørgsmålstegn først. men så heller ikke mere, og slet ikke hvad der ligner et udråbstegn.
    det er ikke lutter lagkage at være i showbis, uanset om man skriver sange eller beatport’er, er man “på” som person og man er ikke altid sikker på sin rolle. alle kunstneriske sjæle ønsker jo at gøre en forskel. men så igen er det essentielle jo, at man kan få lov til at dyrke det man brænder for fuldt ud. så fuck hvad de udenforstående tænker. de kan jo bare joine festen hvis de vil. men det er jo de arrogante spilledrenge der løfter djpulten og får de “troende” til at tvivle på deres “gud”, for fester han med os eller beruses han af illusionen om at vi danser for ham? det er i virkeligheden hans egne skrupler, som forstærkes af ikke at kunne skelne mellem dem, der sucker ham for hans prestige og dem der rent faktisk er med på hans musiske vibe. fuck janteloven, hvem kan afvise at det er nice at tjene på at spille sin yndlingsmusik?

    jeg synes dit indlæg falder på et tørt sted. tak. det er stort at du råber det alle andre tænker.

  9. johanne says:

    ….som f.eks. her i weekenden hvor en tysk “hotshot” dj skulle overtage pulten fra os, og ikke engang ænsede os, heller ej da vi stod med lapperne fremme for at hilse høfligt. efter et kvarters rumstering med traktor, afvikler han et 2 timers set, der tydeligvis bliver spillet til ære for ham selv, ikke publikum, og aftenen sluttes af ved at han på kongelig vis fylder hele backstagelokalet med dårlig stemning og uendelig mange cokebaner. det er den type – som man så nødigt vil sættes i bås med – der prikker til min samvittighed og tvinger mig til at retfærdiggøre fagets berettigelse.
    samtidig synes jeg at lokale djs opfører sig langt mere tåleligt, særligt de søde og uselvhøjtidelige københavnske djs (længe leve regnsky- og mislyd djsne!!!!!!!)- måske fordi vi er færre og derfor ikke behøver at bruge albuerne…? måske bare lidt almen ydmyghed, selvtillid og sund fornuft…

  10. Mikkel says:

    Som tidligere DJ er meget sjovt at læse dine tanker, Johanne.
    Faktiskt er det ret vildt at du overhovedet kan sætte så mange ord på det. Mit forhold til DJing var rent psykisk/mentalt ikke så udfordrende. Jeg kom ud, jeg spillede, jeg gav den fuld æde, folk var glade, og lortet udviklede sig – og man fik et par telefon-numre med hjem. Drengene syntes det var fedt, jeg syntes det var fedt – der var ikke så meget ubevidst der foregik.
    Det hænger jo nok også sammen med at jeg ikke er pige, og/eller meget andet end dedikeret elektroniskmusik tilhænger siden jeg var 14 – jeg har sku være den store karrusel igennem et par gange, musikwise.

    Jeg har aldrig hørt dig spille, men det skal jeg nok få lavet om på. Your freindly neighbor Mikkel/Mehanika (MotemCPH)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Regnskys FØDSELSDAGSFEST @ DUNKEL!

Regnsky 1 års fødselsdag 1. august 2009

Som den opmærksomme læser nok allerede har bemærket, har vi her på Regnsky netop fejret vores 1 års fødselsdags. Dette er selvfølgelig også noget der skal fejres, i selskab med en masse glade og smukke ansigter. Derfor inviterer vi ALLE til en kæmpe fødselsdagsfest på lørdag, i det københavnske, hvor vi på Dunkel spiller den af med venner, fra 23 til 9 om morgenen.

Her vil der blive fejret fødselsdag med manér og alt hvad det indebærer af fødselsdagskage og gratis drikkevarer til de første. Og selvfølgelig et line-up, der giver mulighed for at opleve blogosfærens darlings IN ACTION! Efter opvarmning med Regnsky crewet forsætter aftenen i diskovenlige electro-tegn med de to dejlige drenge RØDE HENRIK og SVENSKER, også kendt som 2/3 dele af både Kernefamilien og Plejefamilien, hvorefter det fremstormende wunderkind CLOUDC spiller sit komprimerede LIVE-set. KASPER BJØRKE er sandelig også på programmet, og mon ikke han vil spille nogle smagsprøver for hans kommende plade, som står til at udkomme i dette efterår. Som afdansning venter Jolenes darling A Boy Named Sue back2back med den EMI-signede discoprins Niels Bagge aka Vinnie Who-bagmanden, der spæder dansegulvet op med sprængfarlige og farvestrålende cocktails af disco, electro og desperat feststemning i et euforisk-fyrværkeri. Slutteligt afslører vi også en special guest, der ud af det dunkle dukker op som en kanin trukket ud af en hat, for at spille back2back med yours truely, Regnskys DJs.

FACEBOOK EVENT!

Vi glæder os til at fejre dagen med alle disse darlings.

Line up:
Kasper Bjørke
CloudC (LIVE)
Røde Henrik + Svensker
A Boy Named Sue + Vinne Who DJ
Regnsky DJs

Info:
Sted: DUNKEL
Vester Voldgade 10
Tid:
23-09
Gratis entré indtil 01
Happy hour indtil 02

CloudC – Yet
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/Yet-Club-Edit-2.mp3]

Kim Las – Morskaben (Kasper Bjørke)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/05-Morskaben-Kasper-Bjørke-Remix2.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. nick says:

    er der billeder fra festen?

  2. Bjørn says:

    Og gik det godt? :D

  3. Eva Regnsky says:

    Ja, det gik rigtig godt! Massere af søde mennesker, fine dj’s, god stemning og glade tilbagemeldinger på arrangement såvel som Regnsky.dk, så vi er nogle mægtig tilfredse skyer.

    Der var to fotografer derinde (og hvor kom de egentlig fra?!), jeg prøver at opspore dem og få fat i nogle billeder – så kommer de op her på bloggen (:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Smerte rimer på <3

Så er hun tilbage. Sidste måned kunne vi offentliggøre, at Johanne Schwensen fra Ung Flugt månedligt ville pynte Regnsky med et gæsteindlæg, om hvad der står hende nært. Første gang var, da hun erklærede sin kærlighed til det tyske label, DIYNAMIC Records, men selv en DJ kan blive træt af techno fra de hamburgske sidegader. Læs med, når Johanne nu fortæller om smertemusik, blandt andet repræsenteret af Nick Drake og CocoRosie.

Jeg oplever tit indtrængende tomrum, hvor intet nyopdaget musik inspirerer. I mellemtiden tyer jeg til tonerne af alltime yndlinge som CocoRosie, Cat Power, Beirut eller Bob Dylan, for blot at nævne nogle få af de musikere, hvis kompositioner og budskaber er så hjerteskærende frigjorte og floskelfrie, at de for hver gennemlytning bliver tilføjet en ny dimension. Musik med noget på hjertet.

Jeg kan lede i dage, uger, endda i flere måneder uden noget som helst tænder en gnist. Intet af det man giver en chance gør ondt, gør glad, gør vred. Kun lutter indifferens og en, muligvis urimelig, følelse af at det er blevet for let at få sine halvhjertede forsøg på musikalitet udgivet. Myspace-generation, der blotter sig fordi den kan. Om det er fame eller fisse der driver værket, er ikke til at sige. Jeg mærker i hvert fald et skarpt emotionelt skel mellem musik, der er produceret med overlegen, til tider konservatoriepræget snilde, men bare ikke vil andet end at være et velkomponeret stykke musik, og musik, der er skabt fordi nogen har været nødtvungen til det. Hvad end det er sorg, sindslidelse eller vanvittig forelskelse der står bag, skal man kunne fornemme at ét eller andet trænger sig på. At der er noget bagvedliggende ægte. Noget sjæl. At det er skabt med hjertet, ikke hjernen.

Når først man fokuserer på forskellen er den svær at abstrahere fra. Alt det pæne og perfekte, men latterligt ligegyldige musik, der blot fylder og skygger for det autentiske og det vovede. For ikke at tale om alt det marionetstyrede pop man bombarderes med fra samtlige danske radiokanaler, med mindre man garderer sig selv godt og grundigt.
Men spredt ud over kloden findes der lykkeligvis talenter der smerter, og nogle få udvalgte der formår at formidle deres sindsstemning til sang. Som Justin Vernon der, plaget af mononukleose, kærestesorg og et brud med et tidligere band, fortrak sig til sin fars skovhytte i Wisconsin for at være alene i tre måneder – en isolation der, ud over restituering, uventet førte til skabelsen af enmandsprojektet Bon Iver. Og Joan Wasser, der lige fra barnsben har været beriget med et imponerende musikalsk talent, men som først fik sit rigtige store gennembrud som frontfigur for Joan As Police Woman, der blev dannet efter hun mistede sin kæreste Jeff Buckley, som på tragisk vis led drunknedøden. Kan det mon tænkes at den smerte hun siden hen har måtte bære på, har været en af grundstene i de rystende intime udgivelser der fulgte?                      

Det mest ikoniske eksempel på den fortabte romantiker hvis desperation blev kanaliseret udi musikken, er Nick Drake, underkendt og misbilliget af sin samtid, og med en indadvendthed, der udviklet sig til en dyb og destruktiv depression. Der skulle gå over et årti efter hans selvmord i 1975 før hans tre helt fænomenale udgivelser fik den anerkendelse de fortjente.

Misforstå mig ej. Jeg ligger hverken inde med en grundlæggende utilfredshed over for musikbranchen eller en misbilligelse af musikerne verden over som bare ikke lige formår at pirre mig. Jeg vil egentlig bare opfordre dem, der ligesom mig har det med at køre fast i den kyniske musikrille, til at navigere uden om den forkælede musik, og i stedet gå efter smerten. Det er den der gradvist vil vokse på én. Den der til sidst vil blive til evig <3.

CocoRosie Werewolf
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/07_Werewolf.mp3]

Nick Drake Pink Moon
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/01_Pink_Moon.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Ulf Aslak says:

    Jeg føler på samme måde om musik tror jeg. Omvendt synes jeg nok ikke det er så svært at få sit myrekrybs-løbende-koldt-ned-af-ryggen-fix.

    Why?, Wolf Parade (Dan Boeckner’s stemme <3), TV On The Radio for fanden, Tokyo Police Club, Polarkreis 18, Múm, Get Well Soon og mange flere. Sådan nogle bands, hvor man kan mærke at det er produceret af meget fintfølende mennesker, der har succes med at genfinde magien i musik.

    Men jeg skal sige dig én ting, Johanne. Island. Seabear, Benni Hemm Hemm, Mugison, Emiliana Torrini, Amiina, Hjaltalín. De har fat i et eller andet. Især Emiliana Torrini; hende vil jeg giftes og have børn med.

  2. Tak for de ord! De rammer fuldstændig i hjertet også på en anden side af ny musikkultur. Foruroligende rigtigt!

  3. Danielle says:

    Jeg faldt tilfædigvis over denne artikel, og hold da op hvor er det godt ramt. Fedt at få sat ord på en fornemmelse jeg tror rigtigt, rigtigt mange af os går rundt med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?