Ripperton remixer Isolée på ‘Dennis’

Ripperton

Det er ikke mange måneder siden jeg sidst skrev begejstret om Isolée og hans Allowance ep. Den execntriske tysker, der så sent som i går blev offentliggjort til at spille på dette års Strøm, er aktuel igen med sin nye ep Dennis, som udkom sidste uge på Rippertons pladeselskab Tamed Musiq. Schweizeren beskriver selv på Soundcloud, hvordan han første gang fik slået ørerne op for dette nummer, da han i Lausanne for halvandet år siden hørte Isolée premiere dette nummer i sit liveset.

Derfor er det utvivlsomt en stor personlig sejr for Ripperton at få udgivet Dennis på sit eget pladeselskab, og efter lang tid med dette nummer som et fast inventar i sine livesets er Isolées produktion langt om længe udkommet, med to andre originalskæringer og et remix fra Ripperton selv af titelnummeret. Dette remix, som Ripperton har døbt 8 Wheels Dub, fungerer langt hen af vejen som et mere klubbet alternativ til originalen, og jeg forudser at det vil vinde stort indpas i mange udendørs morgensets, hvor solens opgang i baggrunden vil spille flot ind på remixets halvt eskapistiske, halvt jackin’ udtryk.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Vinderanbefalinger til Trailerpark Festival

For et par uger siden – dengang solen stadig skinnede – igangsatte vi en konkurrence om 3 partoutbilletter til årets Trailerpark Festival, og vinderne har nu fået besked. Tak til alle deltagende! Udfordringen lød:

“Skriv din egen anbefaling af en musiker/band/dj, der spiller på Trailerpark Festival 2011. Detskal være skriftligt materiale og max fylde 200 ord. Der er ingen grænser for kreativitet, men der gives ikke nødvendigvis ekstrapoint for kunstneriske udtryksformer. Teksten kunne være et minde fra en koncert, en fortælling om hvad kærligheden til et band har bragt med sig, omhandle en kropslig oplevelse af musik – grænserne sætter du selv.”

Det har utroligt mange læsere gjort, og kvaliteten og opfindsomheden har været enorm! Ikke mindst har det overrasket os, at hele tre læsere har været enige om, at technoproduceren Isolée er ham, man absolut ikke må misse på årets festival. En af vinderne skriver:

“Navnet peger i retning af en ny Frisko is og Isolée er som sådan også en læskedidrik af de helt store omend med over 15 års erfaring ud i kunsten at bævre et dansegulv. For nærværende teksts forfatter står hans første album ”Rest” stadig som det definitive ‘what the fuck’-moment for 00’ernes poppede tech-house udgivelser: ingen andre sætter trommemaskiner, samples og synths sammen som den her mand, og hans albums tåler som meget få andre elektroniske albums genhør på genhør. Vi snakker danselandskaber med mådehold og så lækkert melodisk indhold, at selv de allermest guitar-glade kun kan hejse den hvide fjer og pifte med. Med håb om en fantastisk live-oversættelse håber jeg, at du også dukker op til en gang tyskertechno, som du helt sikkert aldrig har hørt det før.”

Isolée – Rest

Lidt mindre overraskende var det, at Kasper Bjørne og Vinnie Who blev anbefalet. Til gengæld overbeviste disse anbefalinger os med fængende sprog og tydelig passion. Begge tager udgangspunkt i en bestemt oplevelse med kunstneren. Nicolaj fra Københavns fik os henført til eksotiske himmelstrøg. Om Kasper Bjørke skriver han:

“Jeg husker et hotelværelse med udsigt til den ikoniske LAX skulptur, en adgangsnøgle til det trådløse netværk og en iPhone silverback, der på daværende tidspunkt havde rejst det halve af jorden i mit selskab. Netværksforbindelsen var langtfra hurtig, og jeg måtte tage telefonen med mig, da jeg bevægede mig ned på stueetagen til en obligatorisk omgang morgenmad – havregrød med æblestykker, kanel og chokolade og en sort kop kaffe med halvanden teskefuld sukker.
Først da solen stod højest var albummet fuldendt og sikkert placeret inde i min ridsede telefon. Jeg lyttede med jetlag og faldt i søvn, mens jeg bevægede mig op mod toppen af Utopia. Jeg drømte om mørke skove, maracas, små mænd ala rumleskaf, heksesabbater udført til lyden af house og tungetalende mænd i kutter og tåge.
Jeg hørte albummet hver dag i to måneder, i en åben dodge, på amerikanske highroads. Kasper Bjørke er natur, sol, røg, bark, regn, bål og gennemtrængende basmelodier. Kasper Bjørke spiller lørdag kl. 21. Primetime.”

Kasper Bjørke – Alcatraz

Anbefalingen af Vinnie Who griber fat i et dilemma, som mange musikinteresserede formentlig nikker genkendende til: den modstridende følelse, der følger med et bands voksende popularitet – den følelse, hvor man ønsker musikerne al mulig succes, men samtidig ville gøre næsten alt for at opleve undergrundsbandets intimitet igen. Velkommen til et lille, mørkt spillested:

“Det var i efteråret 2008. Min veninde fortalte mig at discoen var på vej tilbage. Jeg tror, at jeg fnøs. Alligevel fik hun mig overtalt til at tage med ind på Råhuset til en koncert med det band, hun mente var de bedste repræsentanter for den nye disco-bølge. Men ja, okay, vi tog derind, drak en øl og tog plads foran scenen, jeg med min evige skepsis. Bandet var Vinnie Who og selvom publikum kun bestod af 25-30 mennesker inklusiv forsangerens stolte forældre, og på trods af at bandet ikke engang havde udgivet en ep på det tidspunkt, var publikum vilde med det. Der skulle ikke mere end et par enkelte numre til at overbevise mig om at min veninde – som altid – havde ret. Månederne efter koncerten voldhørte jeg de demoer, jeg havde adgang til og jeg har siden den koncert været til over 15 Vinne Who-koncerter.
Jeg må indrømme, at jeg blev skuffet, da pladen udkom. Den var for finpudset. Men sådan er det nok altid med de bands man har fulgt fra starten. Forventningerne bliver for høje og en perfekt mixet single, kan slet ikke erstatte en kælder-demo og følelsen af at have fundet sit helt eget nye yndlingsband.
Men på trods af skuffelsen og selvom jeg egentligt selv mener at jeg er blevet for gammel til teengirl-begejstring, så skal jeg stadig stå forrest, når Vinnie Who lukker Trailerpark søndag.”

Vinnie Who – You Let Them Out, You Let Them In (live, Stengade, 4. april 2009)

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Trailerpark Festival klar med nye navne

Hvad gjorde Trailerpark Festival til en af sidste års mest uforglemmelige weekender? Udover det selvindlysende aktiv ved at have fingeren så meget på pulsen, at navne som Caribou og Toro Y Moi lægger vejen forbi, vinder Trailerpark på sin overskuelige størrelse: 50 bands, to scener, tre barer og ikke flere mennesker, end overblikket stadig kan bevares og vennerne findes efter en øl eller fem. Man tager ikke videre i byen, efter en eftermiddag i trailerparken. Med klar kontinuitet og udvikling i de enkelte dages program favner Trailerpark både indierock og minimalhouse, hvilket dagens annonceringer også gør klar til:

Første og anden portion af navne til årets festival lovede eftermiddagsegnet dansk indie fra pladeaktuelle Scarlet Chives og Messy Shelters og nattefester elektroniske favoritter som Motor City Drum Ensemble og Mondkopf. I dag præsenteres tredje annonceringsrunde, og den følger ganske fint op de foregående med fem bud på det stærkeste fra vores nabolande: Forest & Crispian fra Sverige, norske Kim Hiorthøy (NO), tyske Erobique og Isolee samt vores egen og ganske snart ep-aktuelle Taragana Pyjarama (DK).

Dagen kunne jo starte med Forest & Crispian. Den excentriske trio har siden undertegnede første gang oplevede dem live fra en lastbil på Roskilde Festivals campingområde i 2007, udgivet lp’en Modest Sensation og i år ep’en The Saint, hvorfra “Let The Best Band Win” huserede den øvre del af Det Elektriske Barometer ganske længe. På Trailerpark Festival er Forest & Crispian tilbage i farverige omgivelser, hvor det iøvrigt fremragende live-bands kitschede og dansable poprock garanteret vil bringe smil frem hos selv den mest tømmermandsplagede festivalgænger.

Forest & CrispianLet The Best Band Win
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/Let-The-Best-Band-Win.mp3]

I en noget mere tilbagelænet kategori finder vi de to elektroniske live-acts, Kim Hiorthøy og Taragana Pyjarama. Hiorthøy har efterhånden længe surfet rundt i det noget omfattende grænseland mellem luftige, ambiente electronicakompositioner, technoens fremdrift og næsten trancede melodier. Taragana Pyjarama udgiver d. 4. april sin debut-ep, der forfiner udtrykket fra de mange tidligere previews til en usædvanligt vellykket cocktail af vokalsamples, housebeats og velstruktureret hittepåsomhed. Læs fuld anmeldelse på Regnsky på udgivelsesdatoen.

Kim HiorthøyI Thought We Could Eat Friends
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/I-Thought-We-Could-Eat-Friends.mp3]

Taragana Pyjarama Ocean
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/Ocean.mp3]

Og så når vi for alvor til fest-delen af festivalen. Forleden omtalte Morten tyske Isolees remix af landsmanden Manuel Turs “Most of the Moment”, og den funky house vil med garanti kunne starte en glimrende fest. Isolees eget materiale til modsætning er über-minimalistisk, og variation og fremdrift findes heraf konstant opstående men ganske små forandringer. Det kan gå hen og blive en udfordring at formidle sent på natten, men lykkes hypnosen kan en af de sjældne “musik-og-krop-smelter-sammen”-liveoplevelser være i vente.
Erobique viser i modsætning til Isolee tydeligere sine disco-inspirationer. Med udgivelser på Mirau (der på det sidste har markeret sig med bl.a. Tensnake, Mano Le Tough) og tidligere samarbejde med DJ Koze og Cosmic DJ under navnet International Pony, er det tydeligt at Trailerpark er gået efter den løsslupne dansefest med uforudsigelige spacey påfund.

Isolee – One Box

Erobique – Endorphinmachine

Trailerpark Festival (28.-31. juli 2011) finder sted omkring skatehallen ved Enghave Station. Billetter her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Most of This Moment (Isolee Remix)

For halvanden måned siden udsendte Raijko Mueller under sit for de fleste velkendte produceralias Isolee LP’en Well Spent Youth, karrierens tredje af slagsen, på Pampa Records, der tidligere har distribueret musik fra kunstnere som DJ Koze, Nathan Fake og Axel Boman. For at gøre historien om denne udgivelse kort, har der siden udgivelsesdatoen tilbage i januar ikke været optræk til, at denne ville gå i historiebøgerne som et uforglemmeligt mesterværk. Det er en stærk plade på det lyttervenlige baggrundsstøjsniveau, men ingen af hans mange kreative inputs og forsøg har endnu været i stand til at blæse mig omkuld, som ellers tidligere var tilfældet.

Langt mere imponerende er til gengæld hans seneste remix af landsmanden Manuel Tur og nummeret Most of This Moment, et old school house track med Holly Backler på gæstevokal der minimalistisk på det lyriske område gentager enkelte sætninger, nummeret igennem.
Hvor originalsporet – der ligesom remixet er udkommet på Jimpsters Freerange Records – mest af alt bærer mange referencer til den samme 80’er-stilart som især Inner City og Azari & III har vundet mange fans med, får Manuel Tur i modsætning til netop sine canadiske kollegaer meget lidt ud af denne boldgade, som desforuden ligger et stykke væk fra den mere dybe, nutidige housestil der tidligere har været Manuel Turs varemærke.

Isolee, derimod, støver originalen af for overflødighedsproduktioner på sit remix, og tilføjer en lige dele industriel og funky bassline samt funklende synthlines, som skaber langt bedre rammer for Holly Backlers førnævnte gæsteoptræden. Remixet er på een og samme tid tilbagelænet og stompende, hvorfor det både kan lyttes og danses til og – måske i forhold til hans seneste LP – har potentiale til at blive et af Isolees mest markante værker.

Manuel TurMost Of This Moment ft. Holly Backler (Isolee Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/Most-Of-This-Moment-ft.-Holly-Backler-Isolee-Remix-1.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. wonky carton says:

    if the translation is right, i completely agree that this remix is far more impressive than his own material released earlier this year.

    i like combination of minimal with old skool – and as you say it works as both a dance track and a relax track!

  2. That’s exactly my point; the original track is hideous to me.
    I’m really glad you like the remix as well.

    And thanks a ton for stopping by and using a translation toolbar! (:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?