Jul med Spillemændene, Kala-OK og Kirsten & Marie, Ice Cream Cathedral og System


Jeg synes, at I skal have en lille bitte julegave fra Regnsky også. Derfor får I en samling af numre, som I kan lytte til, mens I hænger glaskugler på et grantræ, stopper en and med æbler eller drikker portvin med farmor. De første to numre er nok mest egnede til den slags gøremål. De sidste er derimod dejlige, hvis du som jeg bare skal cykle en tur gennem meget tomme København for at komme hjem til jul, og mangler lidt selvvalgt lydlig erstatning for fraværet af biler, sirener og mennesker, sådan helt generelt.

Numrene kommer fra nogle af de artister, vi har været utroligt glade for at præsentere på Regnsky i løbet af året, og lægger derfor godt op til det, du kan glæde dig til på Regnsky mellem jul og nytår…

Det første nummer kommer fra Spillemændene, det band jeg har lyttet vildt meget til, men af randsaglige årsager aldrig før skrevet om. Den kendsgerning skal ændres nu. Hvis du gerne vil vide, hvorfor julemanden ikke dukker op i aften, så skal du trykke på “play” ovenfor: “Julemandens Død” er et glimrende eksempel på Spillemændenes evne til at forene WTF?! med en seriøs funktionsharmonisk optur, sære indfald med selvfølgelige melodier og vanvittig velspillenhed med knuder på tungen. Hvis salmerne har givet et lidt mindre musikalsk begavet familiemedlem blod på tanden, kan du jo opfordre vedkommende til at synge med på “Julemandens Død”. Jeg lover dig, at du får fred bagefter.

Nu glemmer vi funktionerne, og tager en ren harmonisk optur. Igen i år har pladeselskabet Tambourhinoceros givet mig nogle fantastiske oplevelser, ligesom Det Elektriske Barometer både har åbnet mine ører for fantastisk musik og varetaget sin evige plads som en lidt svært definérbar ven. Radioprogrammets julesang, som to af pladeselskabets artister står bag, skrev jeg om den 1. december, og 22 dage efter så det ud som om, at deres spådom om at “Julen Blir Hvid” holdt stik. Det gør den, hvis du som 2/3 dele af musikerne bag, værten på radioprogrammet og hovedparten af mændene bag pladeselskabet kommer fra Nordjylland. Så tillykke til Kala-OK og Kirsten & Marie: I har ikke blot lavet en ovenud dejlig julesang, I har også gjort jer bemærkede som dygtige spåmænd.

Kala-OK og Kirsten & MarieJulen Blir Hvid
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/11/Julen-Blir-Hvid-LIM11.mp3]

De snyder det ene smukt frostklare nummer efter det andet ud af næsen, de fine unge mennesker i Ice Cream Cathedral. For et par uger siden var det vinterhymnen “Wintery Minds”, og i dag er det den deciderede julesang “Gingerbread”, som finder vej ud til deres voksende skare af opmærksomme lyttere. Kan du undgå at blive helt let om hjertet, når de klokker kimer? Selvom det ikke er Ice Creams bedste nummer, giver det mig en sær lyst til at se Disneys Juleshow med min lillebror. En ganske rar følelse.
Gingerbread” kommer fra en jule-ep, som Ice Cream Cathedrals bandkollektiv Oh My! netop har udgivet digitalt.

Ice Cream CathedralGingerbread
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/12/OhMy-Ice-Cream-Cathedral-Gingerbread.mp3]

Vores sidste lille ting til dig er af en noget andet støbning. Den står System nemlig bag. System er dig næppe ukendt, for trioen består af dansk elektronisk musiks tre grand old men: Anders Remmer, Jesper Skaaning og Thomas Knak. Sidstnævnte interviewede Lasse i sommers i anledning af hans samarbejde med jazzguitaristen Jacob Bro, men nu er Knak tilbage hos sine gamle legekammerater. Og den genforening er det dejligt at lytte til. Det er svært at definere et elektronisk nummers jule-faktor (damn you, traditionsbundne hoved), men jeg bilder mig ind, at den sagte knitren og den skiftevist let melankolske og opløftende melodier kan gøre “Popc” egnet til denne højtid. En fin lille gave er det i hvert fald.
Glædelig jul.

SystemPopc
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/12/System-Popc.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kom til Ice Cream Cathedral på Jazzhouse

Det er ikke første gang, Ice Cream Cathedral bliver omtalt på disse sider. Tilbage i marts fandt deres debut-ep Straight Archs vej til mine ører, og der har siden hen været god grund til forsat at regne dem blandt de mest lovende danske bands i øjeblikket – i hvert fald når det gælder popmusik. I modsætning til store dele af den øvrige kritikerroste upcomingscene i Danmark, er Ice Cream Cathedrals musik nemlig befriende lettilgængelig. Et eksempel på, at alt ikke behøver at være så pokkers provokerende eller afvisende for at være godt.

Ice Cream Cathedral er ikke modparten til det eksperimenterende. Men de er helt grundlæggende ufatteligt velspillende. Det betyder, at instrumenterne og melodierne er afstemt med en vis harmoni som mål. Den kan høres på “The Ranger”, trioens nye single fra deres kommende debutalbum. Her mødes de helt klassiske, pæne vokaler med drømmende synthesizere og 80’er guitarer i en kombination, det er svært ikke at finde vanvittigt tillokkende. Vellyden gør musikkens følelser mere fremtrædende for mig, men ikke hurtigere forgængelige. “The Ranger” er et eksempel på, at fine produktioner også kan overraske, tage fat og følge med dig videre.

“The Ranger” kommer til at optræde på Ice Cream Cathedrals debutalbum, som forventes udgivet i løbet af vinteren. Indtil da kan nysgerrige lyttere få en forsmag på albummet, når Ice Cream Cathedral spiller en koncert på Jazzhouse den 9. november. Koncerten er en del af dokumentarfilmfestivalen CPH:DOXs koncertrække AUDIO:VISUALS. De seneste år har festivalen sideløbende med sine mange filmvisninger formået at præsentere et ambitiøst musikprogram, og 2012 er naturligvis ingen undtagelse. Fuldt program findes her. Til denne koncert medbringer Ice Cream Cathedral visuals-magerne Lucid Feel, og efter koncerten dj’er Classic VIV aka Najaa. Koncerten er en del af Jazzhouse’ afterbeat koncertrække, hvilket betyder, at den først begynder kl. 23.

NB: Bemærk at konkurrencen er afsluttet!

På Regnsky er vi så heldige at kunne udlodde 2×2 billetter til koncerten. Det eneste du skal gøre for at deltage, er at sende dit fulde navn i en mail til eva[@]regnsky[.]dk senest den 6. november, hvor dit (korrekte) svar på følgende spørgsmål indgår:

“Ice Cream Cathedral udsendte i marts en single. Hvad hed den?”

Ice Cream Cathedral – The Ranger

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Et tilbageblik på Trailerpark Festival 2012

Jeg kommer ofte for sent. Også til de første koncerter på både Trailerpark Festivalens fredag, lørdag og søndag. Derfor forsøger jeg netop nu at google Broke. Det er ret svært. Men jeg blev væltet så kraftfuldt omkuld, at det må være anstrengelserne værd.

Overraskelsesmomentet ved at dumpe ind i en særdeles støjende og sært elektronisk swingende postpunk på en mentalt tåget festivalsøndag kan ikke undervurderes. Oplevelsen af Broke understregede, hvad Trailerpark handler om. Det handler om den uforudsete optur. Det kan være Brokes kombination af postpunk, synth og stjerneskudsguitar. Det kan være Sekouias livepercussions og -vokal. Hvordan bassens vibrationer i vampyrcampingvognens gulv kilder dig under tæerne. Det kan være Roll The Dices hypnose. Måske at Ice Cream Cathedral bruger en synthoverflod som sonisk overfald?

Lad os glemme en festlig, men ikke så mindeværdig, fredag (et citat som “jeg går bare meget op i min presence på sociale medier” vil dog sent blive glemt) og direkte ind i en tætpakket lørdag aften. Lad os lande midt i netop Ice Cream Cathedrals koncert. Foruden selvstudie gennem den blændende debut-ep Straight Arcs, har jeg hægtet mig med på trioens vellydende live-udforskning af feltet mellem halvt skræmmende, halvt tillokkende drømmespil af et par gange. Men det er først på Trailerpark, resultatet for alvor afspejler ambitionerne. Sandsynligvis fordi denne koncert med et par undtagelser kun består af nyt, uudgivet materiale, som rykker Ice Cream fra at være en spændende Beach House/Salem fusion til hovedsageligt at være sindssygt dygtige sangskrivere. Guitarist Kristian Paulsens shoegazing lægger grundlaget for de rummelige dimensioner, Ice Cream Cathedral ufattelig vellykket sammenstykker på Trailerpark Festival. Lyden er fremragende, og lader både Anja Lahrmanns klassisk smukke vokal folde sig ud som melodibærer, bassen skabe energi, synthen fremkalde atmosfære og trommerne binder disse elementer forbilledligt sammen i et avanceret, men altid harmonisk lydbillede.

Ice Cream Cathedral – Cornucopia

Whoa. Sådan startes en festival, som vil hylde det nytænkende og skæve. Derfor ærgrede det efterfølgende hovednavn, britiske Gang Colours klichéklistrede pianofløde mig. Trailerpark Festival 2012 præsenterede en ganske stor mængde elektroniske singer/songwritere, som med sampling, piano og vokal forsøgte at snige sig uden om sammenligningen med James Blake. Gang Colours håndterede opgaven ved at ændre Blakes fintfølende jazz-klaver til en bizart poppet, Yul Andersson-cheesy og – i disse ører – ganske ulidelig variant, som på ingen måde åbenbarede nogle af instrumentets nuancer. Når r’n’b-rytmerne ind i mellem blev introduceret, fandt en form for modsvar til den kvalmende fedme godt nok vej ind i sangene, men en afbalancering blev der aldrig tale om.

Så gik det bedre for Sekuoia alias danske Patrick Alexander Bech-Madsen. I den fornemme festivalanledning blev soloartisten suppleret af en drumpad-trommeslager, som med sans for finesser bidrog med dynamik til Sekuoias skrøbelige electronica. Inkorporeringen af en den ekstra mand trak Sekuoia væk fra indieforbillederne og over mod moderne britiske bas-producere som Blawan og Hyetal. Sekuoia sigter mod en position langt fra Danmark, og en eskapistisk følelse gik igen store dele af Sekuoias repetoire. På et nummer synger Bech-Madsen søgende, på grænsen til usikre toner, mens programmeringer og trommer former en selvsikker modvægt, på andre styrer koret melodien med stor sikkerhed, og lader guitarsamples og synthfladere glide ud i horisonten.

Sekuoia – Dissapear

Trailerpark Festival har en unik position i det danske festivallandskab. Med sin lille størrelse og det minimale budget, ser alle de optrædende danske bands en booking på festivalen som en ære, som noget man bliver udvalgt til, frem for en almindelig booking. Waldo & Marsha kvitterede – udover med en fremragende koncert – med dybfølt tak fra hele tre bandmedlemmer, og det er også årsag til, at festivalen for 4.(!) år i streg kan præsentere Vinnie Who som husorkester.
Men der er et “men”. I år var Trailerpark en mindre omfavnende oplevelse end de foregående år. Det er en usikker diagnose, for den er afledt af uklare symptomer: Er de tre scener en for meget? Burde nogle af de små, internationale artister droppes til fordel for flere af de taknemmelige danske? Det kan ikke undgå at forurolige en Trailerpark-fan, når der til netop Vinnie Whos afslutningskoncert blot står 300 mennesker, og festen ikke helt kan komme op i omdrejninger lørdag nat til discodrengene fra Casiokids. Så bliver jeg en smule nervøs for, at Trailerpark Festival ikke helt formår at gribe ud i Københavns musikinteresserede kredse, og trække dem til sig. Og frygter at festivalen, som leverer en så enestående ramme om både musik og fest, kommer til at vikle sig for meget ind i sin egen kreds, i stedet for at kigge ud en gang i mellem. For der er hyggeligt i den farverige fold. Men nogle gange må selv flokdyr gerne udfordres.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ice Cream Cathedral – Straight Arcs EP

Denne uge har stået på ep-fest herhjemme. Den første halvdel af min nydelige, hjemmebrændte cd udgøres af danske Ice Cream Cathedral. Et band, som så småt begynder at folde sig ud, og hvis potentiale, der kunne lave mange klamme årstidsmetaforer om.

Det er nu ret unødvendigt. Trioens musik – for egentlig at skrive noget lige så slemt – taler for sig selv. Ethvert hjerte med hang til sødladne melodier og knastørre beats må smelte i mødet med Anja Lahrmanns uskyldigt feminine vokal, som overbeviser mig om at der findes en fusion af 60’er reklamepop-intonation og Victoria Legrand (Beach House) melodiske flair. Beach House er i det hele taget en reference, der med rette kan gentages, for den danske trio deler den amerikanske duos kærlighed til minimalistisk plukkede guitar-akkorder, som ind i mellem antyder en tæmmet vildskab i sine distortede udflugter. En anden oplagt reference – som dog har en helt anden tilgang til musik, nemlig som udstilling af en indestængt aggression, man leder længe efter hos både Ice Cream Cathedral og Beach House – er Salem, som muligvis ville lyde som Ice Cream Cathedral, hvis de var vokset op i et trygt velfærdssamfund og fik SU.

Hvis du er mest til Beach House og nostalgisk pop, så lyt til “Wasteland” og “A Downstroke”. Hvis du kan lide ruskende rytmer, så vælg “Tie the Great Uncommon”, det overrasker med energisk beat og en outro som referer til moderne britisk basmusik og bryder ud fra den intime, døsige stemning, som Ice Cream Cathedral ellers luller sin lytter ind i.

Men du kan også starte med at afspille “Walk-In-Closet”, så får du det hele præsenteret i form af små tre et halvt minuts imponerende velproduceret og -kontrolleret alternativ pop. Det gjorde jeg (tak, Passive/Aggressive) og netop det nummer åbnede resten af debut-ep’en Straight Arcs, som bandet selv har udgivet på kassettebånd og til gratis download på deres Bandcamp, og hvor alle de nævnte numre (og et par stemningsskabende parenteser) stammer fra .

Ice Cream CathedralWalk-In-Closet
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/03/Walk-In-Closet.mp3]

Ice Cream CathedralTie The Great Uncommon
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/03/Tie-The-Great-Uncommon.mp3]

Ice Cream CathedralA Downstroke
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/03/A-Downstroke.mp3]

Ice Cream Cathedral varmer op for Youth Lagoon til den udsolgte koncert i Lille Vega d. 4. marts. De headliner også Studenterhuset i Aarhus d. 8. marts og Ideal Bar (sammen med We Were Born Canaries) d. 22. Mere info på Facebook.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *