Destroyer, Kurt Vile & How To Dress Well: Ugidelige soloartister og ligeglade bands

Fredag aften stod på svære valg. Indenfor 1 time gik favoritter som Destroyer, Jatoma, Kurt Vile & The Violators og How To Dress Well på Roskildes scener. Oprindeligt sad krydserne på Destroyer og How To Dress Well, men uforudsigelig som Roskilde jo er, skulle der et pit-stop how Kurt Vile & The Violators på Odeon til, før stormløbet mellem scenerne efter How To Dress Well fik en pause.

Hvor er han? Destroyer – The New Pornographers og Swan Lake-medlemmet Dan Bejars solo-projekt med omfattende backingband, har gjort sin entré på Pavilion scenen. Men det er svært at få øje på hovedpersonen. Skønt bandet spiller geniale numre som “Chinatown”, ”Song For America” og “Savage Night at the Opera”, forsvinder hovedpersonen Bejar for publikum. I de ofte længere instrumentale passager, hvor et dygtigt band blottet for spilleglæde terper sig gennem de ellers velkomponerede numre, ynder Bejar at sætte sig ned på sin centrale plads på scenen. Muligvis for at tage lange drag af den Jaegermeisterflaske, der koncerten igennem cirkulerer blandt bandet.
Publikum og Destroyer glædede sig nemlig til aftenens koncert af to vidt forskellige årsager. Publikum fordi “Kaputt” er blandt årets absolut bedste album. Destroyer fordi Roskilde var en omfattende tours sidste koncert. Og den skulle sådan set bare overståes. På lydsiden var der intet at udsætte på Destroyers præstation. Men en koncert er også attitude og stemning. Destroyer formåede hverken at have det første eller at skabe det andet. Da “Suicide Demo for Kara Walker” indledtes med særdeles uoriginal og ustruktureret jamming – strukturen er i høj grad det, der gør Destroyers bliss-gennemsyrede 70-popnumre fænomenale – så gad jeg ikke spilde min tid hos nogle, der var så utaknemlige for den.

Hvor bandets præstation hos Destroyer led under den patriarkalske ophavsmands manglende engagement, led Kurt Vile og hans backingband kollektivt under lydproblemer og hype. Jeg havde selv – indrømmet – indfundet mig på Odeon for at se giraffen. Uden kendskab til mere end 3-4 numre, måtte musikerne overbevise mig om, hvorfor jeg ikke skulle smutte over på Gloria. Og hverken giraf-lederen eller resten af flokkens tre unger kunne overbevise mig om, hvorfor jeg skulle blive. Der blev kørt på en snøvlende rutine, og rock-numrene kunne ikke undgå at flyde sammen. Muligvis fordi Odeon – som vanligt – led af både for lavt lydniveau og en mudrende mellemtone. Det fjernede bandets fokus fra publikumskontakt til lydmand, og scenens fire hårfagre mænd mindede mere om statuer end om klasse-rockstjerner in spe.

Rockens “Wall of Fame” kan man ikke beskylde Tom Krell aka How To Dress Well for at sigte efter. Koncert på Gloria var noget af et tilløbsstykke for festivalgæsterne, og som det eneste af de tre solo-kunstnere, Roskilde Festival tilbød fredag aften, havde Krell taget den fulde konsekvens af sine ensomme produktionsfaser og måtte derfor – fuldkommen alene – tøjle publikum. Og det gjorde han så, ledsaget af et rimelig omfattende backtrack.
Da jeg ankommer til scenen 30-minutter inde i koncerten, introducerer Krell et nyt nummer som sit forsøg på at opnå bookinger på Ibiza. En svær opgave for HTDW, som med sidste års hype-omblæste debut, Love Remains, bjergtog musikelskere med lo-fi produktion, mange kor og knasende og knirkende R’n’B-numre – ikke med pumpede beats. Det nye nummer fik rusket op i det varme publikum, der overraskende lyttende – i hvert fald foran scenen – lod Krells’ R’n’B-vokalteknik fascinere. Med det publikum-valgte ekstranummer “Decisions” i en overlegen accapella-version, viste en åbenlyst benovede hovedperson, at engagement og spilleglæde er langt mere værdifuldt for en koncertoplevelse end topstyrede, tourtrætte bands.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Roskilde 2011: Evas anbefalinger

Det er svært at vælge. Roskilde Festival byder som altid på et sandt overflødighedshorn. I år med ganske få bands, jeg i forvejen har et forhold til – til gengæld har bookingerne præsenteret en masse nye bekendtskaber, som det har været en fornøjelse at få lejlighed til at fordybe sig i. Ikke mindst ser det ud til at jeg kommer til at tilbringe en hel del tid på den nye Gloria-scene. Derudover kommer Morten og jeg vist til at se en del til hinanden ude foran scenerne – ikke dårligt. Tjek også hans anbefalinger i foregående indlæg.
Regnsky vil forsøge at supplere jeres festival med reportager, anmeldelser og interviews – om ikke andet, så den højt besungne “Orange Feeling” kan vare ved, også når computeren tændes derhjemme. Er du ikke at finde på Dyrskuepladsen i år, så kan du forhåbentlig få suppleret din uge med en masse glimrende musik.

Jeg vil her fokusere på de kunstnere, som jeg glæder mig allermest til – nye forelskelser såvel som gamle kærester. Fem af de mest uomgængelige navne (der ikke går igen i Mortens guide) er uddybet. Den komplette samling af prikkerne i mit program – uden overlap, men med en del jeg næppe når, er følgende (links? De er til tidligere Regnsky-omtale eller undertegnedes favoritnummer):

Torsdag: Tame Impala, CODY, PJ Harvey.
Fredag: Nicolas Jaar, Bright Eyes, Matthew Dear, DestroyerHow To Dress Well, PortisheadDJ Koze, dOP.
Lørdag: Hymns From Nineveh, Love Shop, John Grant, TV on the Radio, Kloster, James Blake, Congotronics vs. Rockers, Chris Cunningham, Lykke Li, Walls.
Søndag: Surfer Blood, Julianna Barwick, Gold Panda, Battles, Desolate.

Fredag kl 21:00 – How To Dress Well (DE), Gloria

Det bliver godt nok svært ikke at tage på Cosmopol for at høre en af Jatomas sjældne, danske koncerter. Men efterhånden er jeg rimelig sikker på, at turen ender med at gå til Gloria og Tom Krell aka How To Dress Well. Trods genrens stigende indie-cred, kan jeg ikke udstå R’n’B – genren, der er så pokkers poleret, at alle følelser preller af. HTDW’s lo-fi produktion, mange kor og knasende og knirkende “R’n’B-numre” er til gengæld uforudsigelig, og kerer sig ikke om ophavsgenrens konventioner. Debutalbummet Love Remains var et af sidste års mest spændende, men også en ekstremt udfordrende og intens lytteoplevelse grundet al dens støj, rumklang og (bevidste) overstyring.
Om disse faktorer følger med ud af soveværelset, kommer til at afgøre om koncerten bliver pop-bliss eller hardcore koncentrationskrævende. I begge tilfælde bliver det interessant.

How To Dress WellSuicide Dream 2
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Suicide-Dream-2.mp3]

How To Dress WellYou Won’t Need Me Where I’m Goin’
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/05-You-Wont-Need-Me-Where-Im-Goin.mp3]

Fredag 22:30 – Portishead (UK), Orange Scene

Jeg glæder mig til de kuldebølger, Portishead ubetvivleligt vil sende ud over publikum fra den orange teltdug. Udgivelsen af Third, trioens comeback album fra 2008, fik mig for eneste gang før eller siden til at være en kontrær, indelukket teenager. Det er unægteligt også indadvendt aggression, de engelske pionerer excellerer i, og derfor er jeg spændt på, om de kan magte Orange en fredag aften. Om ikke andet skal de nok meget hurtigt få skræmt tosserne, der kun vil se giraffen langt væk. Og så kan de fascinerende, næsten magiske toner begynde deres opløsning af sjælen.
Portishead forventes i øvrigt at være klar med opfølgeren til Third senere dette år.

PortisheadMagic Doors
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/10-Magic-Doors.mp3]

PortisheadThe Rip
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/04-The-Rip.mp3]

Lørdag 14:00 – John Grant (US), Gloria

At vælge den gravalvorlige folk-artist John Grant som must-see er noget af et sats. Trods fremragende anmeldelser for både sidste års solo-debut Queen of Denmark og for april-koncerten i DRs Koncersal, er det først de seneste dage, den tidligere The Czars-frontmand har fundet vej til mine ører. Årsagen til at John Grant på Gloria vælges til fordel for The Tallest Man On Earth på Odeon er først og fremmest den glimrende kontinuitet, der er i et eftermiddagsprogram med først Hymns From Nineveh, så John Grant som religions-pause og derefter Kloster. Derudover tiltaler det mig enormt, at Roskildes publikum får lov til at nyde John Grant solo, og altså uden Midlake, der agerer backing-band på pladen. Det gør de rent ud sagt utrolig kedeligt, og deres bidrag hæfter Grant tættere sammen med en noget mølædt tradition med rigtig mange strygere og sturm-und-drang-trommer end vokalen og klaveret sladrer om. På Roskilde er klaveret eneste kompagnon, og den lavmælthed – tror jeg – vil understrege skønheden i John Grants både hjertegribende og selvironiske sange.

John GrantCaramel
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Caramel.mp3]

Lørdag 19:00 – Kloster (DK), Gloria

Projektet Kloster havde jeg glemt alt om før det blev offentliggjort til årets Roskilde. Under sit alias kuraterer Mikael R. Andreasen forskellige sammensætninger af venner, og derudfra opstår ganske afhængighedsskabende elegier. Som bandnavnet angiver, er vi i en særligt fordybelses-fordrende stil, hvor musikken tager udgangspunkt i religionens tanker om eksistensen af noget, der transcenderer vores verden. At lytte til Klosters musik er unægteligt som at træde ind i en helligdom – fordybelsesfordrende og emmende af ro. Udgangspunktet er selvsagt kristent, men med så stort fokus på kærlighedsbudskabet, at det er umuligt ikke at tilslutte sig. Det kan jeg have svært ved at kapere, men i Klosters tilfælde giver denne stræben mod det transcenderende fuldstændig mening – de messende, hviskende og melankolske vokaler er gennem Klosters 10 leveår blevet akkompagneret både af klassiske instrumenter som strygere (“Suffer”) og programmerede beats (“My Heart = Your House”), ligesom guitaren konstant skaber både melodi og støj. Hvilket spor Kloster vil følge på Roskilde er spændende, men jeg tror på, at begge vil kunne fremkalde under alle omstændigheder forventer jeg noget nær en åbenbaring.

Kloster – Suffer
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/10-Suffer.mp3]

Lørdag 03:00 – Walls (UK), Gloria

Efter Kloster står Walls for lørdagens næste uomgængelige koncert. Med numre som de repetitive og melodiøse “Burnt Sienna” og“Hang Four” stod debutant-duoen for tyske Kompakts bedste udgivelse i 2010 – en sammensmeltning udgjort af det rytmisk nedtonede og næsten ambiente, det mere upbeat-rytmeeksperimenterende såvel som støjflader, der ter sig som var det lydens udgave af hypnose-pendulet. Walls er i modsætning til mange technonavne ikke bange for at appelerer til publikums længsel, og gruppens ene halvdel, Alessio Natalizia fra Banjo & Freakout, tilføjer live både vokal og guitar til numrene. Hos Walls støder det organiske og programmerede sammen i en overordenligt medrivende kombination, som jeg kun kan forestille mig vinder stort i kombination med solopgang og en – trods festival-træthed – dansende krop.

WallsGaberdine
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Gaberdine.mp3]

WallsBurnt Sienna
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/06/Burnt-Sienna.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Learning How To Dress Well

Af og til skal man lade være med at gå i seng, og høre musik så længe, man gider.

Og r’n’b-inspireret indie passer bare voldsomt godt til sene nattetimer. Det langsomme tempo, den lidt tilbagelænede lyd og de elektroniske finesser i produceringen, som både dyrker kor, beats og keyboardflader. Det skaber en intim stemning, som hæver How To Dress Well til mere end et genreeksperiment.

For det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg rynker brynene og stikker min indienæse i sky – for jeg har altid følt mig lidt hævet over den der r’n’b.

Ikke desto mindre har den været svær at undgå. Discovery tog hul på genren, og lod sig inspirere til det selvbetitlede debutalbum, men hos How To Dress Well er produceringen lo-fi. Det er inderligt, men har en poptone og energi, som gør det svært at ligge fra sig. Ikke ulig JJ, men uden den karakteristiske, glasklare svenske lyd.

Lyt til mine to favoritter fra det nyudkomne debutalbum Love Remains (og ja, det er meningen de skal knase) samt et nummer, der i den grad falder udenfor – det er nemlig How To Dress Well i disco-mode med sampling af Michael Jackson og det hele. Sært, men godt.

Godnat.

How To Dress WellYou Won’t Need Me Where I’m Goin’
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/05-You-Wont-Need-Me-Where-Im-Goin.mp3]

How To Dress Well Ready For The World
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/02-Ready-For-The-World.mp3]

How To Dress Well – Ecstasy With Jojo
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/Ecstasy-With-Jojo.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *