KONKURRENCE: Vind billetter til DJ Pierre (24/5) @ Harvey

Den københavnske natklub Harvey har igennem det seneste halve år inviteret nogle af verdens største techno- og housepioneerer til byen, herunder Juan Atkins, Marshall Jefferson og Octave One, der alle har vist, at de stadig spiller en væsentlig rolle indenfor elektronisk musik – tre årtier efter de først brød ud.

Den næste DJ på programmet der amerikanske DJ Pierre, der sammen med Eddie Fowlkes, Robert Hood m.fl. tilhører andengenerationspionerern, der tog kampen op efter Juan Atkins, Kevin Saunderson og Derrick May, der som de første definerede technolyden. DJ Pierre, der gæster Harvey på lørdag, er sammen med gruppen Phuture ofte blevet krediteret for at have skabt lyden af acid house, og stod bag ep’en Acid Tracks, der i 1987 blev kaldt “den første acid house-udgivelse”.

Hvis man vil opleve DJ Pierre på Harvey, der til lejligheden akkompagneres af OHOI!s Tim Driver, denne blogs gode ven Theodor Clausen og vores egen Morten Bruhn, arrangerer Regnsky i samspil med Harvey en konkurrence, hvor vi udlodder 2×2 billetter. Hvis man vil deltage, skal man blot skrive en mail til info@regnsky.dk, med et svar på følgende spørgsmål:

Hvilket Chicago-baseret PLADESELSKAB, der er kendt for at stå bag mange af de oprindelige houseudgivelser, udgav Acid Tracks i 1987?

Mærk emnefeltet KONKURRENCE.
Konkurrencens deadline er lørdag klokken 12.00, hvorefter vinderne kontaktes.

Phuture – Acid Trax
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2014/05/04-Acid-Trax.mp3]

 

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Delorean Dynamite

7. april udgiver alles yndlingsnormand Todd Terje (sorry, Ole Einar Bjørndalen) sit længe ventede debutalbum med den mundrette titel It’s Album Time. Albummet er en god blanding af tidligere udgivelser samt nye, ikke før hørte numre, og i dag har Terje udsendt en helt ny smagsprøve fra It’s Album Time. Nummeret hedder Delorean Dynamite og er en højspændt, instrumental smasker, der lig tidligere Terje-skæringer tålmodigt og over hele nummerets båndvidde udvikler sig hen imod sit episke klimaks, hvor alle de subtile disco-referencer ender i et resultat, der kun kan vise sig at komme fra Todd Terje.

Nummeret kan streames nedenfor, men kan, såfremt man forudbestiller It’s Album Time via dette link, hentes som gratis download.