SPOT på synthpop


Helsinki Poetry er den auditive udgave længsel. Under det nye navn kreerer Ebbe Frej (Epo-555, My Evil Twin) og Rune Vigil (The Late Parade) sange, der stræber efter at rykke sig – stræber efter fart og action. Duoen udgav i weekenden en ep med fire numre, der alle bærer bynavne. “Phoenix”, der også spilles i SPOTcast-videoen ovenfor, imponerer mig med sin massive produktion, i hvilken de konstant bragende trommerne og den himmelstræbende vokal tager en nærkamp af næsten Mewske dimensioner – vokalen og den skrøbelige synthmelodi er på mental flugt, mens trommernes aldrig afviger grundrytmen. Helsinki Poetry’s synthificerede støjpop-monumenter er – trods den ene melodiske skønhed efter den anden – tættere forbundet med den nordiske melankoli og evindelige længsel end de sydlige himmelstrøg, der lægger navn til numrene.
Download hele ep’en via Helsinki Poetry’s hjemmeside.

Helsinki Poetry spiller fredag d. 27. kl. 22 i Ridehuset.

Helsinki PoetryMANCHESTER
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/05/MANCHESTER.mp3]

Kolde, metalliske og volumniøse flader – oftest udgjort af synth – skaber bunden for Shanghais langsomme og frostbidte kompositioner. Debut-ep’en The Priest udkom i mandags via Sound of Copenhagen-selskabet, og dens fire orignalnumre (foruden de mange prominente remixes) sender mig direkte til 80’erne, hvor jeg lander midt mellem coldwave og pompøse popudladninger. Shanghai befinder sig hovedsageligt i den del af musikhistorien, der traditionelt garderer sig mod omverden med en ordentlig portion eyeliner og selvmedlidenhed, men ganske imponerende i betragtning af at Shanghai er et ungt band, viser nummerene “Planes, Trains & Automobiles” og “Mine Mine Mine” heldigvis også andre facetter af udtrykket end eksempelvis P3-hittet “Smoke & Mirrors”.“Mine Mine Mine” er vi ovre i 70’ernes progressive rock, ikke mindst i kraft af guitarspillet, som for en gangs skyld står frem som riffs i stedet for flader. Denne afveksling er klædelig, ikke mindst fordi dette nummer fremstår ligeså muskuløst som dets synth-dystre søskende.
Køb Shanghais debut-ep The Priest via iTunes.

Shanghai spiller lørdag d. 28.05 kl. 16 på Voxhall.

Shanghai – Smoke & Mirrors

Shanghai – Mine Mine Mine (preview)

Norske Harrys Gym anbefalede vi første gang i forbindelse med deres koncert på Roskilde Festivals Pavilion Jr.-scene i 2009. Dengang var anmelderne ikke helt begejstrede for den Blonde Redhead-inspirerede kvartets liveoptræden, men da det især var selve eksekveringen af numrene, bandet fik høvl for, kan Harrys Gym som liveband næppe dømmes ude – det er trods alt to år siden.
I hvert flad ikke, hvis du (også) har en svaghed for ambitiøse kompositioner og skønhed. “Smuk” er på mange måde det bedste adjektiv til at beskrive Harrys Gym. Den sfæriske kvindevokal må være indbegrebet af poetisk skrøbelighed, og allerbedst fungerer musikken når rytmegruppen tilføjer dynamik til al skønheden – ofte i form af lige dele programmerede beats, diverse percussion og traditionelle rocktrommer. Jeg tager revanche for den missede Roskilde-koncert på SPOT.

Harrys Gym spiller lørdag d. 28. kl. 20:20 i Musikhusets Rytmiske Sal.

Harrys GymOld Man
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/05/01-Old-Man.mp3]

Harrys GymExtraordinary Girl
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/05/05-Extraordinary-Girl.mp3]

SPOT Festival 2011 foregår på forskellige spillesteder i Aarhus d. 27-27. maj. Køb billet her.
Regnsky arrangerer i forbindelse med festivalen et dayparty i spillestedet V58’s baggård, hvor bl.a Choir of Young Believers, Sleep Party People, Treefight for Sunlight og The New Spring spiller – og det hele er ganske gratis. Mere information her.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. VS says:

    SO thankful for the helsinki poetry song. the best recommendation this year by far. this romantic shoegaze feeling…how sweet!

    you do a great job.

    greetings from germany.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Pavillion Junior guide # 1

Så er det tid til noget mere festivalguide. Kan jeg egentlig komme til at skrive andet i øjeblikket?
Denne gang gælder det programmet på årets Pavillion Junior, der løber af stabelen i festivalens opvarmningsdage – fra d. 28.06.-01.07. Personligt har jeg tænkt mig at se en 6-7 koncerter også drikke mig i hegnet for resten. De andre jeg glæder mig til bliver omtalt i næste uge.

bodebrixen

Lad os starte alfabetisk, og fra i dag. Blandt de 10 nyoffentliggjordte navne i dag er Bodebrixen som i netop er i gang med at indspille deres debutalbum – igen. I 2008 slap de for første gang deres legesyge, måske lidt barnlige popsange løs. Det år havde jeg glæden af at opleve dem live på Vesterbro Festival, hvor de fik skabt den vildeste festival med deres 7 mand høje liveband på alt fra tamburin til klokkespil, pakket ind i svenske indiepopmelodier fra Danmark. Jeg tror de passer bedre ind på en festival som Roskilde end et meat packing district i København. Det bliver et glædeligt genhør med de pæne drenge.

Bodebrixen – Keychain
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/keychain_320_kbps.mp3]

Cody - lidt som en varm og hyggelig skovmandsskjorte.

Et andet band der fortjener en anbefaling er Cody, hvis debut-ep jeg gav lutter røde roser tilbage i januar. Gennem foråret har jeg været så heldig at opleve Kasper Kaae og band live i et par forskellige kirker til nogle tyste, men meget smukke koncerter. Dog har jeg savnet noget vildskab – det håber jeg de lidt mere rock’n’roll omgivelser på Roskilde kan tilføje musikken.

Cody – Comfort and Rage
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/03-comfort-and-rage.mp3]

Harrys Gym
Blonde Redhead spillede på Roskilde for en del år siden efterhånden, men deres lyd kan godt nydes på årets festival. Det norske band Harrys Gym har helt sikkert lyttet en del til de japanks/italienske og efterhånden legendariske New Yorkere. Særligt i det atmosfæriske kor, og den generelt meget åbne lyd ligger lighederne. Men de skriver ganske glimrende numre, og hvis man ikke lige tænker Blonde Redhead har de en lyd, det er svært at finde mage til. Tjek det ud her.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?