VIRGINS IN HELL #1

Foto: Emilie Zakrzewski Rasmussen

Festivalen Copenhell er et stjerneeksempel på, hvordan mennesker i forskellige aldersgrupper, køn og beskæftigelse, mødes i en fælles påberåbelse af musikken som anker for identitet, selvforståelse og ikke mindst fællesskab. De tilbagevendende festivalgængere er ikke PÅ Copenhell de ER Copenhell, og festivalen står som en manifestation og en hyldest af musikken, der er med til at skabe en form for kontinuum for livets skiftende faser og deroutes. Den identitetsskabende faktor er gennemsyrende for hele festivalen. Fraseringer over metal, hardcore rock og dyster nordisk mytologi brænder igennem lige fra scene- og områdenavne som Helviti, Pandæmonium og Udgård, til den (lyse)røde softice på mine churros, der selvfølgelig skulle have været blodrød. Det er sjovt og legende, og så er det ikke mindst gennemført i en grad, at selv en mindre rutineret metal-lytter som mig, lynhurtigt bliver revet med, og får lyst til at udstyre mig med alskens “overpricede” merchandise. Når købetrangen rammer, og ikke mindst behovet for at “fitte ind”, kan du (hvis du har råd) shoppe rundt i boderne på pladserne, og erhverve dig hele identitets-pakken som metalgæst i form af læderveste, bandmærker, mytologiske metalsmykker, drikkehorn, kranier, kravledragter med djævlehåndtegn og meget mere. Om musikken bliver bedre af det, er ikke til at sige, men det er i hvert fald sjovt at se hele det kommercielle udstyrsstykke, der også er en del af festivalen.

Emilie Zakrzewski Rasmussen

På mange måder minder festivalen om en dystopisk forlystelsespark for voksne, og det er måske ikke så underligt, at folk bliver ved med at vende tilbage år efter år. Nu tænker du måske “jamen sådan noget dødsmetal, det er jo slet ikke mig” men her skal det siges, at genre-spektret for Copenhell er helvedes bredt med alt fra hardcore trash, heavy og deathmetal til det mere psyke-, blues-, art- og progressivt rockede udtryk. Eagles of Death Metal, er et af de bands, der, med en god portion humor, virkelig trækker på traditionen fra den gode gamle rock. Bandet spillede onsdag aften på Hades Scenen, og blev på den måde en god åbning for Copenhell’s 10 år.  Eagles of Death metal formåede at levere et godt musikalsk håndværk og samtidig opretholde kontakten med publikum i et uprætentiøst og legende udtryk. Der er både noget for øregang og øjenæbler, og bassisten Jennie Wee, var med sit lyserøde hår, lyseblå læderoutfit og knaldrøde læber svær at få øjnene fra, og viste også hvordan den ikoniske Fender skulle håndteres. En anden kvinde der heller ikke holdt sig tilbage på strengene, var Lzzy Hale fra Halestorm, der torsdag sprængte Hades scenen og krængede sin rock-melodiske skærebrænder-røst og onde guitar riffs ud til et forventningsfuldt publikum.  Der er bare noget forløsende med de her “rock mammas”, der i skyhøje stiletter og med guitaren eller bassen om halsen, indtager scenen, som om de ikke havde gjort andet hele livet. Det kvindelige publikum var da også mødt (metal)stærkt op til denne koncert med Halestorm, på en festival, som ellers præges af et hvidt-maskulint-heteronormativt publikum. Selvom det hele ikke skal gå op i en kønskvote-diskussion og debatten om kvinders manglende repræsentation i musikbranchen, var det befriende at høre hvordan Lzzy Hale med det indledende opråb: “I am very proud to be a rock fan, a rock musician and a woman on THIS stage. All the ladies SCREAM – This one goes out to you bitches!”  bare ownede og repræsenterede sit køn på vildeste facon fra start til slut af koncerten.

Foto: Emilie Zakrzewski Rasmussen

I den anden og mere gru og skades befordrende ende af metalgenren, var bandet Whitechapel, der torsdag forvandlede området foran Pandæmonium til et apokalyptisk halbal af kampsvedende mennesker, der kastede sig rundt mellem hinanden i en gigantisk moshpit. Jeg holdt mig på behørig og kedelig afstand på R.I.P. balkonen (Copenhells eksklusive V.I.P-område), men havde så til gengæld mulighed for at beskue de ukontrollerede formationer, der dannede sig af menneskemængden foran scenen og til min egen overraskelse, blev jeg vildt draget af bandet og publikummet, der om nogle viste, hvordan musik kan være både destruktiv, legende, kaotisk og inkluderende og en sand ventil for de følelser, som så mange går rundt med, men aldrig får afløb for. Ser man bort fra de brækkede ribben og ankler, tror jeg en time i selskab med Whitechapel, kan være mindst lige så givende, som en terapisession. Spørgsmålet er så: Skal jeg tilbage i Københelvede næste år? Muligvis, muligvis ikke – men jeg skal i hvert fald udforske deathcore genren noget mere og muligvis deltage i en moshpit eller to…

Emilie Zakrzewski Rasmussen

Dette var første del af reportagen fra Copenhell 2019. Senere på ugen kan du læse Laura Fromms oplevelser for resten af festivalen.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

VIRGINS IN HELL

elmo in flames

Du ved det først, når den er der – men så ved du det også – Sommeren er kommet til København! Og med sommeren følger festivaler. Regnsky har allerede været med på SPOT og Heartland, men nu drager Laura og Mirja mod Refshaleøen for at få taget “metal-mødommen” på Danmarks største rock- og heavy festival. I denne uge forvandles Refshaleøens Instagram-venlige streetfod mekka til et sandt ragnaro(c)k. Vi taler selvfølgelig om festivalernes ondeste og tungeste sværvægter; det forjættede land; COPENHELL, der i år kan fejre 10-års jubilæum og løber af stablen fra onsdag den 19. juni til lørdag den 22.

Nu tænker du måske “Jamen, hvad laver Danmarks sødeste musikblog på en hardcore rockfestival som COPENHELL?” Svaret er simpelt. Metalmødommen skal SPRÆNGES! Vi skal finde ud af om der sælges andet end øl – Mirja er kun taget afsted for at drikke, og Laura drikker kun Chardonnay. Vi skal have afklaring på hvad en Biergarten og et Smadreland er, og så skal vi opleve, hvad der er så specielt, når over 20.000 tunge, svedende og behårede læderklædte metalhoveder mødes i et hovedrystende flammehav på lorteøen.

Så her giver vi dig en guide over de 10 kunstnere, du skal se, udover de “obligatoriske” (for 2 newbies i flammelandet) Slipknot, Slash (guitaristen fra Guns n’’roses’) og Scorpions.

Eagles of Death Metal – Onsdag kl. 21:00, Pændæmonium
Amerikansk garagerockband stiftet i 1998 af Jesse Hughes og Josh Homme, som også er kendt fra Queens of the Stone Age, Them Crooked Vultures og Kyuess – og desværre også et terrorangreb i Paris. Udover navnet har gruppen dog intet med dødsmetal at gøre. Efter sigende kommer idéen til navnet af, at Josh Homme ville skrive noget musik i stil med The Eagles og blande det med dødsmetalgenren. Deres lyd er badass, ægte rock ‘n rollaaah, og så er deres covernumre af Duran Durans Save a Prayer og Mary J. Bliges Family Affair gennemført sprøde. Måske Copenhell får fornøjelsen af et af numrene, når de amerikanske ørne af dødsmetal skyder festivalen i gang. Vi ville ikke klage over en tur til LA, men onsdag aften, er der ikke noget sted, vi hellere ville være end foran Pændæmonium!

Halestorm – Torsdag kl. 21:00, Hades.
Der er dømt genderles sex, drugs and rock’n’roll, og uanset om du er til en lille kønskvotient i ny og næ, skal dette rockband nok få blæst al ølskum og fordomme i graven. I et interview i Rolling Stone Magasin fra 2018 forklarer Halestorm forsanger og guitarist Lzzy Hale, om den gamle diskurs, der alt for længe kunstigt har forbundet heavy musik og testosteron. Så med budskabet om at metal er for alle, ser vi frem til, at Halestorm spiller på COPENHELL torsdag…. DRACARYYYYYSSSS!!!!

TOOL – Torsdag kl. 22.30, Helviti
Amerikanske Tool er ikke bare torsdagens hovednavn. Det progressive art-metal-band er ifølge Laura, som har ventet 10 år på at få lov at høre bandet live, festivalens headliner, og er i sig selv grund nok til at tage på Copenhell. Bandet har vundet tre grammys og kunne oplagt placeres under de “obligatoriske”, men gruppen fortjener sgu en stor fed plads på listen. Tools lyd kan kendes på tunge og skiftende rytmer, hamrende guitarriffs og en sammenfiltring af østerlandske og vestlige tonearter. Lyden er intellektuel og instinktiv, melodisk og slibende, følsom og brutal og smuk og dystopisk på samme tid. Gruppens samarbejde med billedkunstneren Alex Grey er helt genialt, og kunsten sætter et syret særpræg på bandets lange og komplekse udgivelser. Forsangeren Maynard James Keenen driver desuden en vingård (champ stil!), og så synger han vokal i sideprojektet A Perfect Circle, som opstod efter Tools mange års radiostilhed og deres lange stridigheder med pladeselskabet Volcano Records. Dette kan du høre meget mere om i HEARTBEATS musikpodcast Indbegrebet af… , som beskriver bandet som “den perfekte supergruppe”. Både podcasten og bandet er værd at tjekke ud  – også selvom A Perfect Circle ikke når Tool til nittebæltet. Heldigvis er det da også Tool, som gæster COPENHELL og for HELVETE, hvor vi glæder os til torsdag aften foran Helviti!

Baest – Fredag kl. 18:00, Hades.
Den danske “fem-tet” Baest spiller i Hades fredag aften, og mon ikke der bliver spillet et nummer eller to fra deres album “Dance macabre”, der stod som den mest solgte vinyl i 2018? Det er dog ikke meget beskrivelse Copenhell selv giver på deres hjemmeside, men med de indledende ord “Nærmere introduktion virker unødvendig”, virker denne koncert også som en “must-see”.

Clutch – Fredag kl. 21:30, Hades.
Der er lagt op til gedigent musikalsk ”håndværkeri” med genreelementer fra bluesrock, psyke og punk, når det 25 år gamle amerikanske rockband går på scenen. Det skal vi selvfølgelig også opleve på dette års festival!

Slægt – Fredag kl. 21:45, Pandæmonium
Danske slægt er et af de bands, der gør dig stolt over den danske metal-scene. Lyden er præget af 80’ernes heavy-vibe og sangteksterne af det overnaturlige og det okkulte. “Der Er Kraft I Det Onde” hedder sangen med flest afspilninger på Spotify, og det skal vi ellers love for, at der var, da det unge heavy-band gæstede Roskilde Festivals Rising Scene sidste sommer og skabte et ragnarok af hoppende hoveder og en skov af onde håndtegn i luften. Slægt skal opleves live, og vi glæder os til at genopleve den raspende death growl-vokal og de smertefulde insisterende guitarriffs fredag aften.

Heilung – Fredag kl. 00:45, Hades
Danske Heillung er skudt op fra den nordiske undergrund, og har på ingen tid skabt suveræn succes omkring sig. Bandets koncerter er både obskure og fascinerende, men er bestemt ikke for børn eller epileptikere. Laura så dem, da de gæstede Koncertsalen sidste efterår med deres rituelle oldtids-optræden med medbragte menneskeknogle-instrumenter, strobelys og mænd og kvinder med gevirer og mørk kropsmaling, som gik rundt blandt publikum og udgød strubesang og primalskrig. Det var uhyggeligt, men også uhyggeligt dragende. Laura sad med en “hvad fanden er det, jeg er vidende til her”-følelse og en tvivl på, om hun var med i en bizar gyserfilm eller et spirituelt vikingetogt, men hun kunne sgu meget godt lide det. Èn ting er sikkert: Heilung er en totaloplevelse, og de skal opleves live! Stadig i tvivl? Tjek dette klip ud.

Demon Head – lørdag kl. 12:30, Pandæmonium
Den københavnske kvintet spiller retrorock inspireret af 60’ernes syrerock og 70’ernes proto-metal, som indebærer dobbelte guitarsoloer, okkulte temaer og tunge, langsomme numre gennemvædet af dyster apokalypsestemning. Der er en anelse Black Sabbat over bandets lyd, og de er et must for alle doom-fans. Mød op og få en blid start på sidste dag i helvede.

Rob Zombie – Lørdag kl. 20:45, Helviti.
Du kan regne med masser af horror, suspense og fedtet hår, når musikeren og filminstruktøren Rob Zombie kombinerer sine skills i et sandt “horror-show”.

Kvelertak – Lørdag kl. 01:15, Hades.
“Buldrende energi og uimodståelig singalong-faktor”- sådan lyder Copenhells egen beskrivelse af den norske gruppe. Selvom vi ikke forstår et hak af hvad de synger med deres norsk-sprogede tekster, skulle stemningen være SINDSYG, når bandet i en blanding af metal og rock’n’roll buldrer derudaf.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *