Velvet Volume vælter UHØRT

Velvet Volume

Jeg var egentlig taget på UHØRT med forventningen om, at jeg ikke ville skrive noget derfra og bare nyde festivalen som den ganske ordinære musiknørd, jeg nu en gang er. Men når et band på den måde sparker benene væk under mig og fuldstændig stjæler opmærksomheden og pladsen i hukommelsen fra alle de andre i øvrigt imponerende veludførte liveoptrædener, som Velvet Volume har gjort her til aften, så fortjener det en ganske særlig omtale. At sige at de tre århusianske søstre leverede den bedste koncert på årets UHØRT, vil være en underdrivelse. Nej, de leverede årets bedste koncert. Punktum. Jeg skal nok helt tilbage til Haims koncert på Roskilde sidste år for at finde en koncert, som bare kommer i nærheden af det, som jeg og vel omkring 1000 andre var vidne til på Refshaleøen denne lørdag aften.

Med en energi og en selvsikkerhed, som jeg ville ønske, at jeg havde haft, dengang jeg lige skulle til at starte i 3.g, tryllebandt Velvet Volume publikum fra første sekund, hvilket i en UHØRT-kontekst må siges at være yderst imponerende. Det skal forstås på den måde, at selvom publikum for de flestes vedkommende kommer for at høre musik og er villige til at give artisterne ret lang snor, så mærker man hurtigt, hvis interessen ikke er der i form af en stigende summen af hyggesnak. Det oplevede man ikke til Velvet Volume.
Derimod oplevede man en Noa Lachmi, der med sit korte hår, en dyb rocket vokal og en nærmest skræmmende coolness, fungerede som en perfekt kontrast til tvillingesøster Naomis noget mere søde og poppede udtryk. Som en uvirkeligt vellykket fusion af Baby In Vain og Haim med et snert af hedengangne No Doubt og Gwen Stefani. Særligt var jeg imponeret over de tre pigers instrumentale formåen, hvor især Naomi med en beundringsværdig sikkerhed viste, hvor meget hun egentlig formår med en bas over sin spinkle skulder, selvom hendes vokal nok for de fleste vedkommende er det, som vil stå tydeligst i erindringen. Men også lillesøster og trommeslager Nataja fortjener ros med på vejen, da hun – trods en snert af nervøsitet under det første nummer, “Song 1” – viste, at hun i hvert fald ikke vil stå tilbage for hendes to fremtrædende større søskende. I det hele taget er der ingen tvivl om, at der her er tale om tre yderst talentfulde musikere, som med en alder på bare 18, 18 og 16 år må siges at have tiden foran sig.

Velvet Volume var et af de bands, som jeg på forhånd havde set mest frem til, og derfor også anbefalede, men aftenens koncert overgik selv mine vildeste drømme, og jeg kan simpelthen ikke finde superlativer nok til at beskrive den oplevelse. Så lad mig bare slutte med at sige, at hvis vi uddelte stjerner, hjerter eller isvafler her på Regnsky, så ville Velvet Volume på en skala fra 1 til 6 fortjene et 8-tal. Og hvis UHØRT havde været en konkurrence, så er der kun ét at sige: Velvet Volume, I vandt UHØRT!

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jakob says:

    Super fedt indlæg! Er selv kæmpe musik fan (især Jazz!). Jeg har lige lavet et indlæg om årets vigtigste jazz begivenhed i Danmark. Tjek det ud hvis du har lyst! jazzklubegegaarden.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Haim – Singlernes fest ramte plet

Haim

Arena har altid været min yndlingsscene på Roskilde Festival. Den kan på magisk vis skabe unikke øjeblikke, hvis artisten, der indtager den legendariske teltscene, formår at løfte opgaven. Og det gjorde de tre energiske søstre i Haim fredag eftermiddag – med en god del hjælp udefra.

For selvom de tre amerikanske furier gjorde sit for at fylde den store scene ud, formåede de to første sange i en lang række af singler – jeg er stadig i chok over, hvor mange singler Haim har formået at sende ud på deres trods alt stadig ret korte levetid – ikke rigtig at komme ud over rampen. Henholdvis tredje og femtesinglerne fra sidste års eminente debutalbum “Days Are Gone”, “Falling” og “If I Could Change Your Mind“, skød relativt vaklende koncerten i gang. “Falling” var i klassisk stil for en koncerts første nummer præget af en alt for mudret lyd, hvor forsangerinde Danielle Haim havde svært ved at trænge igennem, mens “If I Could Change Your Mind” så småt fik skudt gang i den forventede fællessang blandt et publikum, som i høj grad falder ind under “P3-eftermiddags-segmentet”.

Men det var først, da dagens publikumsengagerende hovedperson og bassist Este Haim annoncerede, at bandet nu ville lade som om, at de var hjemme i studiet og jamme lidt, at der for alvor kom gang i både publikum og bandet, der vist begge lige skulle finde et fælles ståsted. Det ståsted blev så den sydstatsrockede jamsession, som i virkeligheden var et cover af Fleetwood Mac-klassikeren “Oh Well“, hvor lillesøster, guitarist og perkussionist Alana Haim fik lov til at lege vokalist for en stund.

Det var dog en kort opblomstring, da der derefter fulgte to honning-relaterede sange i form af “Honey & I” og den ellers fantastisk sensuelle “My Song 5“, hvor de tre piger proklamerede, at de i hvert fald ikke ville være vores honningtærte. For på trods af Estes energiske opfordringer til publikum – og hendes efterfølgende ret komiske ros af selvsamme menneskeflok – virkede de to sange grundlæggende bare som en pause i den hitparade, som pigerne trakterede med på denne solskinsdominerede eftermiddag.

Og hitparade er da også det helt rigtige ord for resten af koncerten, som efter et særpræget men lækkert cover af “XO” med Este Haim som dagens Beyoncé sluttede Haim koncerten af med singlerne “Don’t Save Me” og “Forever“, samt de to fællessang-fremkaldende hits “The Wire” og “Let Me Go“.

Så selvom der var enkelte smuttere, som nok i høj grad er et resultat af, at hovedparten af publikum endnu ikke havde fået et forhold til “Days Are Gone”, så blev koncerten singlernes fest – omend det krævede en del hjælp fra de mere etablerede Fleetwood Mac og Beyoncé. Men hey, giv pigerne en plade mere, og så vil de have singler nok til at kunne levere en hel og komplet koncert.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *