Strømmen svigtede for Grizzly Bear

Grizzly Bear (foto: Tom Hines)

Grizzly Bear er ikke så meget et indierock-band fra USA, som det er et sammenvævet plaid af fire lige så store størrelser, der af en uforklarlig årsag stadig hænger sammen efter 15 år.

De fire bandmedlemmer er både hver for sig og sammen dygtige musikere, der rammer hver eneste tone, tangent, riffs og rytmiske krummelurer lige i røven. Men Grizzly Bear virker samtidig til altid at være én kunstnerisk uoverensstemmelse væk fra at blive splittet til atomer.

Derfor virker Heartland Festival-publikummets modtagelse af kvartetten fra New York ikke til at stå mål med den nærmest imponerende bedrift, det er, at bandet fortsat spiller koncerter og udgiver flotte albumudspil. Helt uden at rive hovederne af hinanden i processen. Bandets femte album, Painted Ruines fra 2017, og en efterfølgende verdensturné bragte torsdag bandet forbi Heartland Festival ved Egeskov Slot, og det blev modtaget med spredte klapsalver fra et mageligt og velbefindende publikum midt i aftensolen.

Jeg stod stadig og ventede på en falafel, da bandet gik på scenen klokken 21.00, og det var som om, at alle tilhørerne stod og ventede på et eller andet andet. Åbningsnummeret, Losing All Sense fra det ellers fine album fra sidste år, var ikke dét, de ventede på, lyder det til baseret på publikumsreaktionen, da sangen kommer til sin afslutning.

Mens jeg får min falafel, som ikke skulle have været med chili, minder jeg mig selv på, at nogle musikere bruger publikums ansigtsudtryk, bevægelser og lyde som en måde at afstemme sig selv på. Det ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet for Grizzly Bear, der spiller ufortrødent videre.

Og det gør de godt, og de virker taknemmelige for at spille, selvom de aldrig har været et band, der helt elektrisk kommer ud over den famøse scenekant. Mellem numrene tager bandet sig tid til at hylde festivalen (“what an amazing festival, we’ve been walking around here all day) og til at mindes deres danske koncerter og alle de byer, der har besøgt igennem halvandet årti. “Our first gig in Europe was in Denmark. We’ve been in Copenhagen, Aarhus, Kolding, O-den-se” (med tryk på d).

Det danske publikum har altså historisk haft et godt øje til disse fire indie-rockere, men begejstringen kommer aldrig rigtig til syne her ved skumringstid på Fyn. En stærk sidevind rusker i lyden, da bandet efter et kvarters tid endelig åbner op for bagkataloget og i særdeleshed det populære og fremragende album VeckatimestReady, Able bliver fremført ubesværet og næsten fuldkommen uændret i forhold til den oprindelige version, inden bandet spiller deres med afstand største hit, Two Weeks. Den havde publikummet ventet på at høre, indikerer en omgående tiljubling.

Men så, efter en halv times spilletid og midt i opførelsen af Two Weeks, ryger strømmen fuldstændig fra festivalens næststørste scene. Publikum klapper og hujer som reaktion på strømsvigtet, mens bandmedlemmerne kigger på hinanden. Selvom jublen emmer af ironi og nervøsitet, må det være frustrerende for en musiker at kunne konstatere, at dette jubelbrøl bliver koncertens største.

Bandet tager sig tre-fire minutters pause bag scenen, kommer tilbage og siger et par enkelte, men rammende ord om det nummer, de ikke nåede til vejs ende med.

“We’ve played this song too much, anyway. It was God’s way of telling us to stop playing this song. What? I can’t talk about God? It’s a Christian country, right?”.

Bandet slutter meget passende af med While You Wait For The Others. Men det bliver strømsvigtet, koncerten huskes for. Et hårdt kæmpende Grizzly Bear fik aldrig sat strøm til publikummet eller sig selv.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Den der liste…

2009

Overskiftens mildt negative ordlyd er velvalgt. Lister er ikke lige mig. I år har det været særligt svært. De album jeg har hørt mest er slet ikke fra 2009, og de kunstnere jeg har dyrket mest, har enten ikke udgivet noget endnu, eller har kun ep’er på samvittigheden. Lovende ep’er, særligt fra danske bands, bød 2009 nemlig på en hel del af.
Cody startede året lovende ud med ep’en opkaldt efter bandet. De seks numre varslede et godt år for den danske rockmusik, der skuede mod inspiration fra countrygenren. Selvom opfølgeren Songs ikke levede op til de smukke takter fra ep’en, blev septetens mange velbesøgte og velspillede koncerter en påmindelse om et band, det var værd at lægge mærke til.
Men den ep, der for alvor trak stikket hjem var de allerede enormt omtalte The Rumour Said Fire. Og det med ganske meget ret. For The Life and Death of a Male Body var en pragtpræstation i sangskrivning, diversitet, simpel skønhed og afhængighedsskabende melodier. En pragtpræstation, der i den grad har fået mine forventninger til bandets kommende langspiller helt i top, og som jeg også havde fornøjelsen at anmelde her. I den helt anden kategori var Kenton Slash Demons Khattabi ep, den måske mest indflydelsesrige udgivelse 2009 bød på indenfor dansk elektronisk musik. Netop alle disse ep’er gjorde 2009 til et godt musikår – det varsler nemlig lovende for de næste.

Udover de lovende ep’er var 2009 er noget sløvt år, nu det kommer til at samle de fantastiske udgivelser. Der var i sandhed mange gode – The Field, The Pains of Being Pure At Heart, Telefon Tel Aviv… Men en ting, der kendetegnede alle disse plader var, at de ikke var helt fremragende. De var ikke helt deroppe, hvor musik bliver magi – i hvert fald ikke gennem hele albummet. Derfor kunne de ikke kaldes årets bedste, men blot fremhæves som rigtig, rigtig gode!
Det er til gengæld de her jeg vil huske året for:

mew "No More Stories"
Sjældent har harmonierne været smukkere, kontrasterne større og udtrykket mere sammenhængende end på Mews 5. album, der i den grad indfriede alle forventninger. Trods den prætentøse og lange titel, var “No More Stories…” et værk fra et nu langt mere afklaret band, der ikke længere behøvede tons af attitude for at brænde igennem. Fra den lette, opløftende popsang “Beach” til “Introducing Palace Players” ubesværede genrerjonglering, sidder nerver og følelser uden på tøjet. Årets største lytteoplevelse var for mit vedkommende denne plade på et fantastisk anlæg, hvor bassen for alvor fik fair modstand af de fænomenalt spillede bækkener, og melodierne gav plads til hinanden. Jeg er solgt, og vil formentlig vende tilbage til denne plade længe fremover.

Mew – Vaccine

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


Lusine - A Certain Distance
Knitrende, poppet, personlig og smuk. Sådan var min første opfattelse af Lusines 9. album A Certain Distance. En sand electronicaperle, der siden udgivelsen i sommers har hold mig med selskab på utallige gåturer og sene søndag aftener. Universet insisterer på tæthed og at komme lytteren ved, hvilket charmerede mig fuldstændig. Singler som “Two Dots” og den energiske “Thick of It” fuldendte sammen med de sfæriske electronicastykker som den naivistisk drømmende “Double Vision” et smukt elektronisk soundscape for frostklare nætter og lune sommeraftener.

LusineThick of It

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


Grizzly Bear - Veckatimest
Hvem tabte ikke hjertet til gråbjørnene i år? Veckatimest fik tilføjet en ekstra dimension til min hengivenhed for de pæne drenge. Sammenspil, ambitiøse arrangementer i poppede omgivelser og bløde vokalharmonier står nu engang mit hjerte nært. Når Grizzly Bears krummelurerfyldte melodier for alvor fik lov til at udfolde sig på “Ready, Able” og “All We Ask”, røg mit lykkebarometer i top, hvor det blev lige til den hjerteskærende smukke “Foreground” lukkede bandets tour de force. Savnede jeg den neddæmpede melankoli fra de foregående album? Nej, for Veckatimest var ikke en udskiftning af de tidligere rammer, men en tilføjelse til dem.

Grizzly BearAll We Ask

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


When Saints Go Machine - Ten Makes s Face
Da Ten Makes a Face ankom i maj, var det måske min indtil da sværeste opgave for Regnsky. At anmelde en plade, der lagde sig så uroligt mellem så mange udtryk var en udfordring. Ikke desto mindre sneg albummet sig ind på mig, og fik efter en uges tid overbevist mig fuldkommen – det var fantastisk! When Saints Go Machines evige søgen efter egne grænser gjorde det svært at putte debutalbummet i bås som den festplade housebeatet lagde grundlag for, eller den popplade perler som “Spitting Image” varslede. Men konklusionen var klar: de mange forskelle i stemning såvel som tempo var en fordel. Et debutalbum der overtrumfede forventningerne.

When Saints Go MachineFail Forever

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


Bear In Heaven - Beast Rest Forth Mouth
Amerikanske Bear In Heavens 3. plade Beast Rest Forth Mouth landede på et rigtig dårligt tidspunkt ud fra mit synspunkt. Til gengæld landede singlen “Lovesick Teenager” sammen med “Wholehearted Mess” på en overnaturlig måde i min bevidsthed og her. Selvom det viste sig at være årets mest kærkomne fald fra himlen, blev det på endnu mere mystisk vis ikke ledsaget af hele pladen, der først de seneste uger har fundet vej til mine ører. Rytmerne er skæve, melodierne lige i øjet, den støjende indpakning falder på et tørt sted og Jon Philpots forunderligt bløde og skæve stemme rammer min kærlighed til det uperfekte, men alligevel åbenlyse. Derfor tør jeg vælge Bear In Heaven som et af årets fem bedste album. Fordi det nummer for nummer har vist sine kvaliteter og holdbarhed, men fremstår præcis lige så fremragende i sin helhed.

Bear In HeavenYou Do You

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Del og kommentér

  1. Jade Leonard says:

    This is great! I am an independent singer songwriter and I learn a lot from reading blogs like this – thanks so much for sharing.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Grizzly Bear x Neon Indian x 2

Success Kid: SEEKING A REMIX FROM NEON INDIAN... GET TWO!

Ja, jeg tænkte sgu nok at Soundvenue og især Adam Thorsmark (kudos!) ville blogge om, at Neon Indian, har remixet Grizzly Bear og Cheerleader hele TO(!) gange. For det er vist ingen hemmelighed at magasinet er meget glade for begge navne – og ja, fordi det er lækkert!

Grizzly Bear bliver til syret, lo fi elektronica og mærkbart anderledes, uanset hvilket remix man stifter bekendtskab til. Men stadigt appetitligt på en grim og grum måde. Fordi jeg er sådan en øm lytter, der aldrig kommer til at forstå eksempelvis Liars eller hævy mædd’l, og fordi jeg ønsker åh så rene og blide lydstrømme, er jeg nok mest til dét remix, som hedder Neon Indian Studio 6669 Remix. Men hey, det betyder ikke at jeg har ret, så her kommer begge versioner, og hvis man skulle være uenig er jeg klart åben for lidt kritik – please!

Grizzly BearCheerleader (Neon Indian ‘Sega Genesis P-Orridge’ Remix)

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Grizzly BearCheerleader (Neon Indian ‘Studio 6669’ Remix)

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Del og kommentér

  1. Ulf Aslak says:

    Succes kid FTW, Morten!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

ft. Victoria Legrand

victoria legrand

“And I still dream of you, and how my dreams will come through”
– “Little Dreamer” Future Islands ft. Victoria Legrand

Future Islands kan sammen med bysbørn som Beach House komme til at sætte et ordentligt kryds på din indie-globus ved Baltimore, på den amerikanske østkyst.
Future Islands har et par år og udgivelser på bagen. Men et nyt samarbejde med Victoria Legrand fra netop Beach House på Jones remix af “Little Dreamer” fra albummet Feathers and Hallways, sikrer Baltimore til en 2. plads på listen over fine indieområder i USA.
Remixet af “Little Dreamer” giver mig associationer til en mindre solrig udgave af årets hype-genre glo-fi, dreambeat, chillwave, whatever den hedder i øjeblikket. Det er drivende melankolsk, og emmer af ligeså meget længsel som det ovenstående citat. Fokus er i høj grad på dynamikken mellem den melodibærende bas og percussioninstrumenterne, hvilket gør nummeret interessant – også når stemningen har lagt sig.

At indiebands samarbejder med Victoria Legrand er muligvis en af verdens bedste ideer. Hendes halvtørre, men inderlige vokal passer forbløffende godt ind i alt fra Grizzly Bears symfonier til selvfølgelig Beach House folkpop. Det sidste halve år har Beach House turneret USA rundt sammen med Grizzly Bear, og i marts begyndte samarbejdet med hende som kor på singlen “Two Weeks” live.
Den første reelle duet mellem Grizzly Bears Ed Droste og Victoria Legrand er den måske lidt sirups-klistrede “Slow Life”. Nummeret stammer fra det godt hypede soundtrack til den (helt sikkert dobbelt så sukkersøde) Twilight-film New Moon. Og selvom det er lidt for meget, er det ret fint og som altid yderst behageligt at lægge ører til.

Grizzly Bear ft. Victoria LegrandSlow Life

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Future IslandsLittle Dreamer (Jones Remix ft. Victoria Legrand)

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Beach House udgiver 3. album, Teen Dream, 26. januar 2010. Og jeg glæder mig!

Del og kommentér

  1. Little Dreamer er satanrasme et godt nummer. Tak!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Grizzly Bear x Fred Falke

heine fernandez

I går udkom det længe ventede album Veckatimest fra Brookylyn-baserede Grizzly Bear. Et album, hvis lancering jeg skrev om for to måneders tid siden. Dengang mente jeg, vurderet ud fra et par enkelte numre, at albummet ville gå en stor tid i møde. Og spørger man Soundvenue og Gaffa til råds ser det ud til at de er enige – Grizzly Bear har lavet et helstøbt og smukt album.

Jeg har nu også selv erhvervet mig Veckatimest, men det er ikke dét vi skal fokusere så meget på, lige nu. Den produktive Fred Falke har remixet førstesinglen Two Weeks og resultatet er blevet et sjovt twist, hvor han virkelig får vendt rundt på tingene, mens Daniel Rossens bremses op så den kan følge det franske touch, som remixet har fået. Jeg synes bestemt nummeret er værd at tjekke ud. Såeh… Værsgo!

Grizzly Bear Two Weeks (Fred Falke Remix)

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Den originale udgave af Two Weeks kan hentes ved at følge linket til mit tidligere indlæg om Grizzly Bear.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?