Roskilde Festival: Future Islands gav publikum energi i en solid arbejdssejr

Future Islands - Foto: Malthe Ivarsson
Future Islands – Foto: Malthe Ivarsson

“You know the road has given us everything we’ve got”, er Samuel T. Herrings første ord til publikum i et fyldt Arena-telt. Klokken er 16, det vil sige, at det er formiddag på Roskilde, og det vil også sige, at et lidt søvnigt publikum kan forekomme. Måske ved Future Islands ikke det, måske gør de og er i så fald lige glade.

Future Islands er live såvel som på deres seneste to album, Singles (2014) og The Far Field (2017) indpiskere. De er et band af vejene, som Sam Herring pointerer. De har spillet over 1000 liveshows, og lad os blot få det sagt: de er et forbandet godt og karismatisk liveband, som kan bære at være netop indpiskere over en festivalkoncerts 75 minutter med et energihungrende publikum uden at miste deres personlighed i et forsøg på at please.

Publikum sugede godt til sig af Future Islands’ energi. Den kom fra live-trommeslageren Michael Lowrys piskende trommer, fra Gerrit Whelmers ekskursioner udi synthens lange toner, fra saltstøtten William Cashions melodiske basspil. Og så kom den selvfølgelig fra den nok mest usandsynlige dansestjerne, Sam Herring. Jo, en del af publikum var mødt op for at se giraffen i form af Herrings gorilla-dans. En del af dem gik efter koncertens tredje nummer. Synd, for havde de ventet, var de nok blevet omvendt til at være en del af fællesskabet af Future Islands-fans live – præcis sådan som Future Islands altid har opbygget deres publikum.

Future Islands lagde fra land med to forrygende singler, “Ran” og “A Dream of You And Me”, inden en række lidt mindre genkendelige tracks fra tidligere udgivelser og A Far Field overtog. Future Islands har fået sit gennembrud på baggrund af albummet Singles, og girafgæsterne kom på den baggrund. Det har været en udfordring for Future Islands at få lyttere med over på nye album.

Så meget desto heldigere for bandet, at de havde en Roskilde-koncert at gøre det ved. Et nummer som “North Star” funklede live med sit todelte omkvæd, som går en tone ned i sted fremfor op. Det er den form for overraskelser, som gør Future Islands til et gode liveband, trods deres musikalsk univers over 75 minutter kan blive lidt vel ensformigt, når festivalsettet hives frem for at give publikum den maksimale energi – nuancerende albumtracks som de mere stille “Give Us The Wind” og “Little Dreamer” blev naturligt undladt.

I stedet valgte Future Islands at give os energien. Den ustoppelige Herring – der i øvrigt stadig ligner en værftsarbejder fra Baltimore – farede scenen rundt med skiftevist parringsdans, på hug growlende mod publikum og hoftevrikkende som den vildeste ladyboy. Lod man sig indtage af det til tider lidt aparte syn og blev man hængende, så fik Future Islands i en solid arbejdssejr overbevist om, at også The Far Fields mere album-orienterede sange er af en helt særlig funklende slags – det kunne ses og høres i publikums fortløbende jubelbrøl halvvejs i sange. Så må nuancerne opleves til en venuekoncert med et veludhvilet publikum.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad skal du høre torsdag, hvis “mareridtsvejret” rammer?

Roskilde Festival 2017. Foto. Stiig Hougesen

Det helt store spørgsmål på Roskilde Festival 2017 har ikke været, om der kommer regn, men hvornår regnen kommer. Onsdagen slap uden skybrud, og meldingerne skifter, og det ser ud til, det måske kan ramme i nat. Derfor er det måske også en idé at planlægge sit skema ud fra, hvor man kan finde en plet med tørvejr på de overdækkede scener. Specielt hvis man ligesom mig ikke ejer hverken regnbukser eller gummistøvler.

Lad din dag og dine dansesko starte med at blive smurt af jamaicanske PopcaanJeg har endnu ikke fanget så meget som ét ord af hans lyrics. Bwum, baaaah maaan! Det ændrer dog ikke på, at hans musik kan give en dejlig og nødvendig illusion om sommer kl. 15.15 på Avalon, med dens fantastiske laidbackness og caribiske lyd. Det er specielt godt at starte festen tidligt, hvis man er:

Er du typen, der elsker totalløsninger og synes, at fly og hotel helst skal komme i én pakke (som så selvfølgelig er inklusiv helpension), så er du ekstremt heldig, fordi Arena præsenterer det mest vanvittige program i dagens måske regnfulde anledning. Du kan starte med at møde op til Future Islands kl. 16.00 og så faktisk bare blive der, da Beyonces lillesøster Solange tager over kl. 19.00, Erasure kl. 21.30, Bryson Tiller 23.30, og The Jesus And Mary Chain kl. 02.00. Der er altså lagt i ovnen til R’n’B lækkerhed fra Solange, hiphop fra Bryson Tiller, støjrock fra The Jesus And Mary Chain, synthpop fra Future Islands og så selvfølgelig fantastisk firsernostalgi fra Erasure. Der er altså dækket ret mange behov ind på én scene. Jeg glæder mig mest til at høre Erasure, men jeg er også lidt mærkeligt og født i firserne. November 1989 godt nok men det er stadig inden for rammen. Okay, jeg elsker bare Erasure, og jeg har ikke brug for at retfærdiggøre det overfor nogen. Du burde også elske dem. Det er dig, der er mærkelig.

Her ville der stå Nicolas Jaar, hvis ikke der var overvejende risiko for skybrud. I stedet for står der Viagra Boys. Jeg tror, der er overhængende fare for, at det godt kunne gå hen og blive en af årets vildeste og sjoveste koncerter med de svenske viagradrenge. Man skal nok ikke forvente vellyd og fantastiske kompositioner, men man kan sagtens forvente utæmmet vildskab og en fed fest kl 00.30 på Pavilion. 

Efter midnat er promillen sikkert der, hvor et regnskyl er lige meget, og jeg skal død og pine høre Nas, om det så begynder at sne. Det sker dog først kl. 01.30 på Orange. Den mand er bare fantastisk, men det bedste var nok, hvordan Roskilde bare lige casually introducerede ham, da spilleplanen kom. “Nå ja, så har vi forresten også lige Nas… Hvis I kender ham”. Det gør vi. Det bliver ikke meget større hiphop-mæssigt. En legende der stadig er højaktuel.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Roskilde Festival 2014 – Evas anbefalinger


Okay, så kom Roskilde lige med sin bedste booking i 11. time. Jeg spillede Chromeo (“Night By Night”) til sygt mange gymnasiefester i 2009, og det var sådan ret sjovt, men Slowdive, for fanden, Slowdive kommer på Roskilde! Det er verdens bedste erstatning, så tak til Chromeo for aflysningen. Slowdive skal spille på det fænomenale tidspunkt lørdag kl. 02:15, og det er den bedst programsatte artist i år.

Ikke alle har været så heldige. Morten har allerede skrevet om Roskildes scener og ikke altid gode parring mellem dem og optrædende artister. Læs mere her. Mortens forbilledligt harmoniske kritik af James Holdens placering på Apollo lørdag kl. 20 er fuldstændigt berettiget. Hvis jeg møder Roskildes elektroniske booker får han et gevaldigt los i røven for den brøler. Før Slowdive var Holden nemlig Roskildes bedste booking.

I år er jeg spændt på, om den nye scene Avalon kan vende tendensen med at nye scener på Roskilde får katastrofale første år (Apollos lufttab i 2012, Glorias sarte momenter overdøvet af brølet fra Orange i 2011). Avalon virker som en decideret fremragende idé med sin varierende kapacitet. Det har bare altid været fucking underligt at stå med 1.000 mennesker i et telt med plads til 5.000 (120 Days på Odeon, 2007) og vildt irriterende at stå med 12.000 mennesker i et telt med plads til 6.000 (LCD Soundsystem på Cosmopol, 2010). Hovedparten af mine krydser i programmet spiller faktisk på Avalon.

Og krydser er der mange af. I år er mit Roskilde-program lidt sjovt, da jeg har meget få must sees. Primært fordi mange oplagte har spillet i København indenfor det sidste år med de samme udgivelser, de repræsenterer på Roskilde (Jenny Wilson, Julia Holter, Connan, Darkside, Forest Swords, Haim – se dem alle nu, hvis du ikke har før!). Dernæst fordi Roskilde ikke har ramt bandsene super skarpt i år. Roskilde hylder ofte sig selv ved at påpege, at de fanger artisterne i karrierernes kunstneriske toppunkt. Det synes jeg ikke, de gør i år. Rigtigt mange artister peakede med udgivelser flere år tilbage. Og det gør det lidt svært for mig at glæde mig lige så meget, som jeg ville have gjort i deres storhedstider. Her tænker jeg på Interpol (som dog skulle være tilbage i topform), Liars, Jenny Wilson, Moderat. Store og gode livenavne, som pynter på programmet, men ikke er voldsomt spændende lige nu.

I stedet er der mange krydser, men få musts. Du kender sikkert de fleste. At lukke Odeon og Cosmopol har betydet 20 artister færre end foregående år og mulighederne for at opdage nye artister er tilsvarende mindre. Derfor bliver det her en større samling af artister, som du måske nok kender. Ikke desto mindre er der stor grund til at genopfriske bekendtskaberne og se dem alle, selvom kun et er et must:

Slowdive – lørdag, 02.15 @ Avalon

Slowdive

Man ser først de vigtige bands lang tid efter. At de fem langhårede teenagere fra Reeding i Slowdive skulle blive inspiration for en helt imponerende samling af rimelig forskelige bands er en smule overraskende. Ligesom deres sange er ved nærlyt. Slowdive er indbegrebet af shoegaze: drævent slæber mange af sangene sig afsted, monotonien dominerer både tonefald og rytmer. Modsat så mange af 80‘er og 90‘ernes britiske støjrock- og punkbands er Slowdive vanvittigt kontrollerede. Slowdive bygger ikke deres numre op i store crescendoer. Slowdive arbejder med udvikling i gentagelsen. Den lille tonale forandring i et af de mange lag får sangen til at løfte sig, skille sig ud. Et fald i riff-regnens intensitet, Rachel Goswell og Neil Halsteads strofer afsluttet på et spørgsmålstegn. Souvlaki fra 1994 er et formidabelt album. Måske et af 90‘ernes bedste.

Slowdive historie er et helt forfærdelige eksempler på inkompetence og uheld i branchen. Deres korte liv som aktivt band i start-90‘erne er domineret af elendigt arbejde fra label og booking. Nedslående for et så fantastisk band, men måske symptomatisk for deres musik. Ligeså fremragende, musikken er, lige så tung er stemningen. Måske var de dømt til en karriere uden kommercielt afkaste.
Har Roskilde fanget Slowdive på toppen? Tja, ikke musikalsk, men rygterne går om ny musik på et tidspunkt. Men som historisk booking er den spot on, for Slowdives relevans er gennem årene blevet tydeligere og tydeligere.
I 1995 stoppede Slowdive med at spille sammen, fordi deres setup var smuldret. Goswell, Halstead og trommeslager Ian McCutcheon fortsatte sammen i det americana-eksperimenterende Mojave 3, som signet på 4AD har udgivet stærkt lytteværdige album. Som selvfølgelig ikke rammer den samme magi som Slowdive gjorde. Den tyndhudede følsomhed hos Slowdive kunne kun være frembragt af fem unge mennesker med drømmene fortsat strømmende i blege, regnomsluttede kroppe. Ikke af protest, ikke bevidst længselfulde efter et specifikt noget, men i en konstant tilstand af vedvarende søgen.
Tanken om at stå på Roskilde i nattens mørke til “Machine Gun”. At vende sig om, se ud under teltdugen en time efter, når “When The Sun Hits” hæver solen frem igen. Jeg kan forestille mig det og samtidig kan jeg slet ikke begribe, hvordan det kommer til at føles.

Lykke Li – Torsdag, 20.30 @ Arena

Lykke Li

“Mange synes sikkert, hun er en tude-Mikkel, men denne her plade sidder altså helt under huden på mig”. Sådan ramte min ven Mads i sidste uge plet i mit forhold til Lykke Li med et tweet om I Never Learn, den svenske noirpop-prinsesses seneste album. Lykke Li er en tude-Mikkel. Hendes hjerte rimer altid på smerte. Det er bare sådan, hun føler livet. Med I Never Learn har Lykke Li lært at videregive sine følelser med en smuk renhed. Hun er for første gang kommet helt ind under min hud. Fordi hendes tuderi er oprigtigt – godt for os, nok ret træls for hende.
Det bliver første gang, jeg hører Lykke Li live. Jeg håber, koncerten bliver de knuste hjerters fest. Hun spiller på et tidspunkt, hvor folk danser. Det håber jeg gør optrædenen fri for skæve festivalindslag, så noiræstetikken giver popsangene deres knivskarpe kant.

Cancer – fredag, 12.00 @ Gloria

Cancer2_photobySimonBirk

Cancer kunne have heddet “konsekvenserne ved at nære uendelig, ubetinget kærlighed til levende væsener”. Så mange mennesker hader Cancer for deres navn. Jeg forstår dem godt. Det er fandme svært at holde af et band med det navn. Ligeså svært som ikke at holde af Cancers musik. Men jeg forstår også duoens ene del, Nikolaj Vonsild, når han forklarer valget til Gaffa: “Der eksisterer nuancer i alt, også det, der er forfærdeligt. Jeg vil have, at vi skal kunne bruge alt det grimme til at skabe noget smukt. Vi prøver at skabe noget smukt i det alvorlige ved livet.”

Jeg holder uendelig meget af Cancers aktuelle debut-ep Ragazzi. Den er et drømmespejl, der fortsat åbner nye sublime momenter. Det allerede hyppigt frembragte citat “Peel a lemon in the sky, make lemonade from the light” fra “Age of Pinballs” er en hurtig favorit. Men også bare måden Vonsild først vrængende, dernæst opofrende synger “want” før og efter det svimlende citat. OK, nummeret skal nok høres, før forskellen mellem begærets “want” og kærlighedens “want” helt giver mening. Men gør det lige, for skønheden er uendelig og sangens kærlighedsbud trænger ind i tanker hinsides sansningen.
Cancers sange er flerdimensionelle billeder af det elskedes skønhed reflekteret gennem sorgens klarsyn. En svimlende bedrift om alle aspekter af menneskets skrøbelighed. Klokken 12 om morgenen på Roskilde er alle skrøbelige. Jeg tror skønheden vil fremstå så klar som Vonsilds tenor.

Warpaint – fredag, 17.00 @ Avalon

Warpaint

Jeg har aldrig set trioen live, så på en festival med gengangere er det et argument i sig selv. Jeg elsker The Fool, Warpaints debut fra 2011, mens jeg finder den nye selvbetitlede plade betragteligt mindre fantastisk. Simpelthen fordi sangene ikke er ligeså gode. Selvom åbningsduoen “Intro”/”Keep It Healthy” har intet mindre end årets foreløbigt bedste guitarspor.
Warpaint tager mathrockens hvirvler ned i krautens tempo og indfanger instrumenterne i flotte popmelodier med nogle – når det er bedst – overjordiske vokalharmonier. Forhåbentligt fremragende live.

Warpaint – Keep it Healthy
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2014/06/02-Keep-It-Healthy.mp3]

Damon Albarn – fredag, 20.3o @ Arena


Everyday Robots fra tidligere i år er en ret stille sag. Referencerne er mange, men strygere og fingerspillet guitar optræder oftest, og ordnes i en næsten elektroniske strukturer af samples (og instrumenter, der lyder samplede). Albummet er Albarns første soloalbum og omfavner elementer fra hele hans karriere. Jeg har det hårdt med de gospel-agtige momenter, men numre som “Hostiles” og den hjerteskærende “The Selfish Giant” er sublime. Hvordan albummets lavmælte univers får det fredag kl. 20:30, kan jeg tvivle lidt på – det er mere oplagt til aftenkaffe end fadølstømning. At jeg står langt fremme er til gengæld helt sikkert.

Future Islands – fredag, 01.00 @ Avalon


Årets uforudsete indiegennembrud overrasker næppe på denne liste. Hitalbummet Singles har på det sidste tabt lidt af sin magi for mig. Nok fordi sangenes, ja, singleform, gør dem en lillebittesmule ensformige. Men i en koncertsammenhæng er knaldperler godt. Især kl. 01 om natten. Og hey, det er jo et hamrende fedt album.

Nikolaj Nørlund – lørdag, 13.00 @ Arena

Norlund1-717x375

Nikolaj Nørlund er en dygtig performer og en sublim historiefortæller. På Roskilde iscenesætter han hele sin karriere som koncert og får besøg af de personer han i gensidig udveksling har udviklet og udviklet sig selv i sit arbejde med. Nørlunds hall of fame er lang efterhånden, den indbefatter både acts og nogle af Danmarks utvivlsomt bedste musikere. Sådan een er Nørlund i øvrigt selv, og det blev tidligere i år ypperligt bevist med albummet det naturlige. Nørlunds karriere har aldrig rigtigt toppet, den har været på et konstant og vanvittig højt niveau. Maratonkoncerten bliver en manifestation heraf, og den mulighed er skarpt set af festivalen.

Nikolaj Nørlund – Mønsterbryder
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2014/06/02-Keep-It-Healthy.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Roskilde Festival 2014 – Fem anbefalinger fra Morten

Endnu et stock photo af Orange Scene, Roskilde Festivals ultimative slagskib. Men vil der i år være noget at finde på festivalens største scene, som Morten finder anbefalelsesværdigt?

“Jeg kan ikke holde til det her længere, nu vil jeg gerne prøve noget andet. Næste år bliver uden mig. Jeg er simpelthen ikke gearet til det længere. Kunne det ikke være mere fornuftigt, hvis jeg sparede pengene og de hårde slag, festivalen giver mig og min krop, og få sovet godt om natten, måske på et hotel et sted”? Det er en trussel, jeg gentagende gange har viftet rundt med i luften, når jeg på den sidste musikdag slukøret har forladt festivalpladsen og ladet den årlige lukkefest på Arena i stikken. Det er kolossale, musikalske tømmermænd blandet med en stakåndet bankkonto, et par smadrede sko og en decideret mangel på søvn, der igennem de seneste par år har fået mig til at overveje, om jeg burde finde på noget andet at lave, når alle valgfarter til Roskilde Festival, som skydes i gang igen på søndag og varer en uge frem.

Tilbage i april, samtidig med at Roskilde Festival løftede sløret for sit næsten endelige program, skrev jeg et kritisk blogindlæg om musikprogrammet og den retning, festivalen igennem en årrække med små skridt ad gangen har taget. Det gælder både kvaliteten af musikudvalget såvel som en række logistiske elementer, herunder scenerne og styrkeforholdet imellem de individuelle genrer. Jeg er ikke stærk udi konstruktive afhandlinger, og det var da også første gang, jeg forud for en sommer med Roskilde Festival var decideret negativ i min tone. Nogle fandt min kritik værende for hård, andre roste den for at ramme hovedet på sømmet, mens en tredje gruppe sikkert ville påstå, at denne kritik allerede var relevant for år tilbage. Men jeg vender alligevel tilbage, til trods for at kvaliteten i årets musikudvalg er ikke i samme liga som det har været. Det kunne end ikke tilføjelsen af Liars til årets program, hvilket jeg var ganske tilfreds med, rykke særlig meget på i det store billede.

Jeg vender tilbage, selvfølgelig fordi Roskilde Festival stadig har en masse godt at byde på, men primært fordi det at tage på lige præcis festival været en fasttømret del af mit musik-DNA, siden min personlige debut i 2008. Jeg associerer den dag i dag stadigvæk festivalen med (organiseret) ungdom og kådhed, og muligheden for langt om længe at kunne opleve en eller flere af sine yndlingsartister på dansk grund. Og så er der stadigvæk dem, der rent faktisk får slået øjnene og ørerne op for nyt musik, når de med åbne arme og nysgerrigt sind bliver revet med af et band, en sanger eller en guitarist. Jeg tilhører nok ikke så meget den sidste kategori, så meget som at jeg er en gammel nostalgiker i en ung mands krop, der er bange for at bryde sit sommermønster og slippe for mudder, vilde koncerter og euforiske mennesker. Der er stadigvæk en række koncerter, der særligt trækker i mig, og i denne artikel, der mere og mere ligner dét essay, jeg på forhånd havde planlagt at jeg ikke ville skrive, vil jeg udpege seks artister, jeg ser mest frem til at høre.

Outkast – Torsdag, 18.30 @ Orange

At det er Outkast, der åbner Orange Scene tidligt torsdag aften, er der blevet sagt, skrevet og ment meget om. Det bryder uanset hvad noget der med årene er blevet en tradition, at det er et skandinavisk navn med nyvunden succes på kontoen, der åbner ballet. I år er valget imidlertid faldet på den amerikanske hip hop-duo Outkast, hvor medlemmerne Big Boi og Andre 3000 tidligere i år vendte tilbage på scenen sammen, for første gang i mere end ti år. Det gik langt fra godt, og blev faktisk kaldt en lettere katastrofe af The Guardian, der havde en udsendt tilstede på Coachella, hvor indstuderede replikker hurtigt faldt fra hinanden. Showet føltes opdelt mellem de to, og Andre 3000 lignede i mere end halvdelen af showet en person, der brændende ønskede at stå alle andre steder end foran de tusindvis af mennesker, der i løbet af koncerten var gået fra at være nervøst spændte til svært skuffede.

Duoen har heldigvis spillet mere end tyve koncerter siden denne blamage, og man kan håbe at duoen har fundet noget af den gamle magi tilbage, der er at finde på Outkasts i alt fem studiealbums. Publikum vil uden tvivl vendte spændt på numre som Hey Ya, Ms Jackson og So Fresh, So Clean, som duoen indtil videre har gemt godt hen til slutningen af deres koncerter.

Mogwai – Fredag, 23.00 @ Arena

Arena er nok min yndlingsscene på hele Roskilde Festival. Igennem årene har jeg været til knepsekoncert med Kings of Convenience, potent math rock-sejrsgang med Foals og smuk post rock-skrøbelighed med Sigur Ros. Sidstnævnte koncert var sidste år, og i år skal Mogwai tage over, hvor islændinge slap. Den skotske kvintet udgav tilbage i oktober sidste år bandets ottende studiealbum, Rave Tapes, og selvom bandet ved flere lejligheder har gæstet både København og Roskilde, bliver det første gang, at jeg når at fange Mogwai. Flere af bandets gamle albums skal gennemterpes inden koncerten på næste fredag, så jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg kan forvente mig. Jeg er dog klar på at se bandet folde sig ud både i skrøbelige og mellow stykker, såvel som i de mere højtråbende og angribende sekvenser. Must see-koncerten for post rock-fans.

Future Islands – Fredag, 01.00 @ Avalon

Det amerikanske band fra Baltimore, Maryland har herhjemme været på alles læber i 2014. Dette postulat er lige så vovet som at hævde, at bandet ikke var på nogens læber i 2013 eller tidligere. For selvom Future Islands med den karismatiske sanger Samuel T. Herring som frontmand scorede massive roser og masser af danske fans for albummet Singles, der udkom på 4AD tidligere i år, så er det faktisk bandets fjerde album siden debuten i 2008. Det vidner om et band, der har skulle bruge mere end et halvt årti på at bryde igennem horden af synth-drevne alternative rock bands, men det har de for alvor klaret i år. Singles er et gennemført album og måske det, jeg har lyttet til mest i år, og så bliver det ikke værre af at frontmand Herring på scenen har været aldeles ekstatisk at se på, der ikke har været bleg for at growle, danse akavet eller sende fellatio-lignende håndbevægelser. En god kombination, der lover godt for en gedigen live-oplevelse.
Som den frontløber Eva er, skrev hun allerede i 2009 om bandet. Læs og få et gyldent indblik i, hvordan det var at være et band, ingen i Danmark for alvor har hørt om endnu.

Tip! Bandet er stadig glade for at spille en del fra bagkataloget, så lyt gerne til mere end blot Singles forud for Roskilde-koncerten.

James Holden – Lørdag, 20.00 @ Apollo

Den vakse læser vil måske kunne huske, hvor jublende lykkelig jeg tidligere på året var, da Roskilde Festival kunne tilføje Border Community-pladeboss, dj, producer og all-out gear-nørd James Holden til årets program. I mellemtiden er briten blevet placeret på den lidet imponerende koncertscene Apollo, der bedst af alt gør sig til elektroniske fester. For selvom James Holden med sine tidligere produktioner er tæt beslægtet med klubscenen er han på turné med albummet The Inheritors, mit absolutte yndlingsalbum fra 2013. The Inheritors ser James Holden arbejde med helt andre virkemidler end det pulserende beat, den hypnotiske trance eller den vuggende bas. Albummet kræver koncentration og indlevelse når Holden akkompagneret af trommeslager og saxofonist fremfører albummet lørdag aften, og der kan koncerten godt blive udfordret af scenens rammer. Alligevel bliver koncerten den mest ventede for mig, og jeg lader min tvivl komme Apollo, den oppustelige scene, til gode.

Interpol – Lørdag, 24.00 @ Arena

Når det amerikanske post rock-band træder ind på Arena natten til søndag, bliver det for mange mennesker et gensyn med et band, der i start- og midt-00’erne helt sikkert agerede soundtrack til mange akavede og hormonelle menneskers teenage-liv. Sådan er det i hvert fald for mig, og derfor står bandets to første album da også stærkest i min hukommelse. Efterfølgende kom den fine treer, Our Love To Admire, efterfulgt af den selvbetitlede firer i 2010, som langt fra en succes. Bandet har netop offentliggjort et femte album, der udkommer til efteråret, og gæster også festivalen ATP senere på året. Og hvis man kigger på ATPs historie igennem årene er der meget langt mellem artisterne, der ikke giver fantastiske livekoncerter. Så kan man måske godt tillade sig at glæde sig lidt, og håbe på noget stort.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Roskilde Festival 2014 – Hør Regnskys Spotify-spilleliste

Roskilde Festival anno 2014 står for døren, og er nu så tæt på, at alarmklokkerne så småt begynder at ringe, hvis ikke man efterhånden kan sætte flueben ud for samtlige felter på indkøbslisten. DMI bliver for en kort bemærkning den mest besøgte hjemmeside (udover Regnsky.dk og Roskilde Festivals egen hjemmeside, selvfølgelig) og tasken pakkes med tøj efter prognoserne.

Men har du styr på musikken? Har du allerede nu fået udfyldt dit eget lille program af navne du vil høre, hvor du som altid kun ender med at nå halvdelen af det du ønskede?

Under hele Roskilde Festival vil Regnsky dække festivalen intensivt, ligesom det har været tilfældet siden 2009. Teamet vil i år bestå af Eva Laksø, Morten Bruhn, Peter Storgaard og Mathias Bacher. Sidstnævnte er ny i Regnsky-sammenhæng, men har tidligere haft og administreret den elektroniske musikblog Støj Blog, som vi i årevis var imponeret over. Vi er derfor glade at have ham med om bord for en kort, ugelang bemærkning, hvor vi vil anmelde koncerter og interviewe udvalgte artister. I ugen optil vil vi dele en masse anbefalinger med jer, som starter allerede i dag, hvor vi kan byde på en stor spilleliste med den del af årets program, som vi glæder os til at høre. Lyt blandt andet til Mogwai, Future Islands, Jaakko Eino Kalevi, Outkast, James Holden og meget, meget mere, og glæd jer til vores store dækning, som fortsætter allerede i morgen, hvor vi vil præsentere og gå i detaljerne med nogle af de kunstnere, vi glæder os mest til at høre.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Mathias says:

    A mess on a mission! A mess on a mission! A mess on a mission! A mess on a mission!
    Kæft jeg gerne ville have set Liars. Desværre er der ingen Ros til mig i år.

  2. Eva Laksø says:

    Damn, ærgerligt Mathias! Er andre fra redaktionen på pletten?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?