Premiere: Fuld Effekt – “Din Fødselsdag”

Hvis man som musiker vil være sikker på udødeliggørelse, så skal man skrive sig et julehit, der kan blive genspillet verden rundt i december måned og kradse royalties ind i uendeligheden. En mindre og mere oversæt disciplin er fødselsdagssangen. Tommy Seebach har gjort det, men måske er det på tide med en ny spiller på banen?

Jeg skrev første gang om drengene fra Fuld Effekt tilbage i 2016, da de udgav EP’en “Hommes Fatales”. Min begejstring for dem er fortsat høj, så da ZacDaddy tikkede ind i mine beskedanmodninger på Facebook med et tilbud om at premiere deres nye single og video “Min Fødselsdag” på Regnsky, var der ikke en jordisk chance for, at jeg nogensinde ville sige nej tak.

De elementer på Hommes Fatales, jeg først faldt for, hænger stadig ved. Halvfemserfløden, den funky guitar og den underspillede humoristiske lyrik bærer fortsat Fuld Effekt frem – never change a winning team. Jeg er stadig helt vild med SpytClaus stemme og navn, selvom han ikke er så god til at pakke gaver ind, og brødrene BeefSupreme og ZacDaddy, samt DJ Speakr’s produktion, gør Fuld Effekt til en symbiotisk sammenspillet kvartet, der burde være mere kendte, end de er. Tjek dem ud og lad være med at nøjes med den nye single – deres bagkatalog er stærkt, og det giver mig altid et smil på læben. Det er ikke for sjov, at Marvelous Mosell har valgt dem som support på sin tour!

Jeg udnyttede lige muligheden for at stille drengene et par spørgsmål:

Hvad er tankerne bag “Min Fødselsdag”?

  • Vi prøver lidt at fortælle en historie om presset, man kan føle, når en kæreste har fødselsdag, og man super gerne vil have, at alt er perfekt. Vi har alle sammen i bandet været i de der situationer, hvor man står dagen før og ikke aner, hvad man skal give af gave, eller man glemmer, hvornår det nu lige var, der var fødselsdag hos svigerfamilien. Men man prøver fanme! Videoen er lidt en hyper-udgave af sangen, hvor det hele går fuldstændig op i hat og briller.

Hvordan var det at være på turne med Marvelous Mosell?

  • Det var overdrevet fedt at være rundt i landet med Marvelous og Tue T! Vi har alligevel spillet en del selv, men der er den dejligste følelse af kammerateri og rock n roll, når man cruiser rundt i hele landet i en minibus fyldt med drenge og bajere. Publikum var fuld på alle stederne. Folk var virkelig kommet for at danse!

Har I noget yderligere og spændende i støbeskeen for fremtiden?

  • Lige i øjeblikket har vi det rigtig godt med at udgive singles, videoer og spille live. Der er rigtig mange numre i ovnen, så fokus lige i øjeblikket ligger meget på at indspille og lave bangere, du kan danse til!

Jamen tak fordi, I bliver ved med at lave musik. I gør det godt og I bliver kun bedre. Jeg ser frem til fortsat at følge jeres udvikling.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Annetta says:

    Enig! Alt hvad du siger!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Fuld affekt til Fuld Effekt

Foto lånt fra Fuld Effekts Facebook.

Jeg er faldet over noget, som jeg bliver nødt til at dele med nogen.

Det drejer sig om fire unge mænd, der laver musik under navnet Fuld Effekt. De har påtaget sig de glimrende navne ZacDaddy, BeefSupreme, DJ Speakr og min personlige favorit: SpytClaus. På baggrund af disse informationer er det svært at vide, hvad man skal forvente. Er det de nye Malk De Koijn? Marvellous Mosell? Måske Specktors? Det er dansk, det er rap, men om det er hiphop, er jeg i tvivl om. Jeg har aldrig hørt så funky musik kombineret med dansk rap før. Jeg kan godt afsløre, at det er noget, der rykker.

Fuld Effekt har netop udgivet EP’en Hommes Fatales, og det lyder ikke rigtigt som noget, jeg er stødt på før – på trods af at de trækker tråde til andre danske rappere. Der hvor de virkelig skiller sig bemærkelsesværdigt ud, er på selve musikken. Lækre basgange og beats der får dine baller til at hoppe og som sørger for, at du kan holde varmen i decemberkulden. Det minder lidt om det, Marvellous Mosell har lavet, men det er knap så fjollet. Og så kan de rent faktisk synge! Teksterne er ikke stor kunst, men drengene holder et tight flow, og deres stemmer klæder den funky lyd. Alt behøver jo ikke tage udgangspunkt i eksistentielle spørgsmål for at være værd at lytte til. Nogle gange kan det sgu også være et stort spørgsmål, hvor og hos hvem man skal sove lørdag nat.

Taget i betragtning af at EP’en hedder “HOMMES Fatales”, så har de med sange som “Superlike”, “Yoga Pants”, “Pigen Er En Spiller” et stærkt fokus på kvindekønnet, og det kulminerer i hyldesten til Sara Frost, hvortil de også har lavet en video:

Sara Frost er en flot dame, men jeg tror altså, at Snebolden har monopol på hende, drenge, omend det er morsomt tænkt, og er blevet til en sang med ekstra meget 90’er fløde – på den gode måde.

Heldigvis husker drengene også at hylde sig selv i sangen “Hommes Fatales”, som er mere elektronisk og dansevenlig. Nej drenge, jeg har desværre ikke set jer danse, men det vil jeg sgu gerne næste gang, I spiller.

Må jeg lige pointere at det her, det er rigtigt godt. Jeg er oppe at køre over, hvor talentfulde de her drenge er, og deres EP er noget af et statement. Jeg håber på, at det her er starten på en karriere, der kommer til at kaste mere musik af sig, fordi jeg vil glæde mig til at følge med. I har hermed fået en ny fan, drenge, og I har satme fortjent den. Der er tale om fuld affekt.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *