Rasmus guider: Tips til din SPOT-festival!

Det er tid til at Danmarks hippeste by igen indtages af undergrundsmusikhungrende mennesker! Sorry, København, men..

SPOT-festivalen er over os, og selvom man år efter år hører historier om dengang, The Raveonettes blev opdaget (eller SPOTtet), så føles det musikalske udbud altså ret etableret efterhånden, og det er ikke nødvendigvis en negativ ting. Selvom SPOT er en brancheorienteret festival, har den enormt meget at byde på for den alment interesserede musikgænger. Fra world-musik over indie-tude-rock til det nyeste hiphop. Den elektroniske fane (i år vildt dedikeret til techno) over synthpoppens caribiske rytmer til den vildeste art-pop. Puha, det er svært at finde rundt i SPOT’s udmattende program allerede. Derfor har jeg taget mig tid til at plukke nogle artister ud, som jeg synes, du skal give et ekstra lyt og prioritere, når du befinder dig på den fantastisk byfestival, som SPOT er.

En lille disclaimer: Du skal selvfølgelig se Fugleflugten, Motorique og Athletic Progression. Det er tre Regnsky-favoritter, som den trofaste læser vil bide mærke i. Netop derfor holder jeg mig fra at skrive yderligere om dem, end at de selvfølgelig burde være et obligatorisk kryds på din SPOT-liste. De spiller hhv. 19.30 lørdag på Scandinavian Congress, lørdag 18.10 på Aarhus Volume og fredag 16.30 på Aarhus Volume.

Here goes (i tilfældig rækkefølge):

Ecstasy In Order

De kære drenge fra Ecstasy In Order er noget af det bedste nye musik, jeg har opdaget i år. De er blevet booket til Roskilde Festival og SPOT, og de er værd at sætte kryds ved. Deres musik trækker på gamle genopstandne lyde fra 80 og 90’erne, og jeg vil gerne vædde med, at du ikke kan stå stille, når du hører tonerne af “Halcyon” og “Aliasing”. Jeg har desuden lavet et interview med dem, der udkommer senere denne uge.

Det sker: Fredag kl 22.45 på RADAR!

SPOTify:

Molina

Den dygtige, dygtige Molina. Det første, alle siger om Molina, er, at Elton John er vild med hendes musik! Og sikke en cadeau. En af de største i branchen bifalder musikken. Jeg vil dog lige hoppe ud over den åbenlyse vinkel og så bare lade musikken tale for sig selv. Molinas “Salvation” hang fast i mine ører med det samme, og den har ikke villet slippe siden.

“Jamen, Rasmus. Ecstasy In Order spiller jo samtidig med Molina – hvad skal jeg gøre, nu hvor jeg selvfølgelig slavisk ønsker at følge dine anbefalinger?!”

Frygt ej! Molina spiller nemlig to koncerter under SPOT. Den første er under TAMBOURHINOCEROS day party i Dome of Visions og den anden er Fredag 22.45 på Atlas.

SPOTify:

Og Molinas nyeste single “Hey Kids” slipper I ikke for:

GENTS

Theis og Niels er ikke de mest upandcoming navne på årets SPOT-festival. De har spillet på Roskilde, og de har netop spillet en meget anmelderrost koncert på Hotel Cecil efter at have afsluttet deres Europa-tur med koncerter hele vejen fra Island til Rusland. Faktisk er de brandvarme, og det er derfor en mulighed for at opleve GENTS i topform, og det vil jeg råde dig til ikke at gå glip af.

Det sker: Lørdag 16.40 i Scandinavian Congress

SPOTify:

TAN

Hvis min forelskelse i synthpop ikke var klar for enhver nu, så vil jeg lige smide TAN i bunken også. Deres musik rider på bølgen af synthwave, der startede med Kavinsky og resten af Drive-soundtracket – og de gør det godt! Jeg har ladet mig fortælle, at de har et helt fabelagtigt show til deres koncerter, og deres Roskilde-booking bakker op om, at dette er en koncert, du ikke vil gå glip af.

Det sker: Lørdag 00.15 på Atlas

SPOTify:

Århus Techno District

Er der noget bedre end at stå i en mørk kælder og høre monoton elektronisk musik, mens man vifter lidt med armene og træder frem og tilbage i en techno-induceret ekstase? NEJ – mener jeg! Andre vil måske komme med kontroversielle bud som “Fødslen af sit første barn” eller “Bryllup”. Men næææ, nej. SPOT har overordentligt meget techno på programmet i år. Faktisk har Århus Techno District fuldt program både fredag og lørdag, og det gør mig så glad at se, at der er gang i den danske technoundergrund.

Hvis du ikke kan lokalisere mig fredag & lørdag den 10-11. maj, så er Skovgaardsgade 5A et virkelig godt bud. Specielt ser jeg frem til at høre italienske Andrea Martini! Link til eventet: her.

Jeg håber, I også vil lade tilfældighederne råde på SPOT, fordi det bedste kan tit findes i det ukendte og overraskende. Dette opdagede jeg, da jeg fik forvildet mig med 30 andre til en koncert med den finske rapper Tuuttimörkö – det var den bedste oplevelse på 2017-festivalen – udover vejret.

Vel mødt! Vi ses på SPOT!

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Regnsky anbefaler: VEGAs Udvalgte 2018

Vegas Udvalgte 2018 Regnsky

Et nyt år betyder en ny omgang VEGAs Udvalgte, og traditionen tro er der lagt op til en aften i fællesskab med nogle af landets absolut største talenter fra det danske vækstlag. VEGAs Udvalgte 2018 finder sted på, surprise, Lille VEGA fredag den 26. januar, og herfra kan der kun lyde en kæmpe anbefaling om at dukke op – uanset om du kender de optrædende artister eller ej. En af dem kunne jo være den nye eller den nye CHINAH

Men hvis du alligevel gerne vil vide lidt mere om, hvad du går ind til, så vil jeg herunder guide til mine tre favoritter blandt årets seks navne.

Molina
Synthpopperen Molina er nok den artist, jeg er allermest spændt på at opleve til VEGAs Udvalgte. Jeg så hende live for første gang for snart et år siden til en showcase i Absalon, og ved den lejlighed var der både masser af gode takter og en hel del plads til udvikling i hendes livelyd. For der er absolut ingen tvivl om, at Rebecca Molina har talent, hvilket alle, der har lyttet til debut-EP’en “Corpus”, må være enige i. Nu håber jeg så bare, at hun for alvor formår at brage igennem den 26. januar, som så mange andre har gjort før hende til VEGAs Udvalgte.

Minder lidt om: Grimes

Lyt på forhånd til: Salvation

Fugleflugten
Faste læsere af Regnsky vil vide, at Fugleflugten ikke er “fucking shoegaze”, men VEGA har alligevel dristet sig til at beskrive den fænomenale danske kvartet som “klassisk shoegaze”. Jeg vil bare nøjes med at kalde dem det formentlig mest stilsikre band blandt årets seks talenter, og som dem, jeg er allermest sikker på, vil give mig en fantastisk musikalsk oplevelse til den traditionsrige showcase. De har allerede to EP’er på CV’et, og selvom den nyeste af de to – “Bølgevækker” – har givet dem mest opmærksomhed, vil jeg alligevel anbefale, at man først og fremmest tjekker “Aftenpragtstjerne” ud. Men hey, tjek nu bare begge EP’er ud!

Minder lidt om: The Cure

Lyt på forhånd til: Ensom Galakse

Drew
Jeg slutter mine anbefalinger af med årets absolut mest ubeskrevne blad i form af sangerinden Drew. Hun har endnu ikke udgivet en eneste single, men alligevel har hun allerede opbygget en ganske solid fanbase efter supportjobs for Duné og Alex Vargas samt en ganske udmærket optræden på sidste års SPOT Festival. Hendes musik lægger sig op af andre kvindelige solister som Banks, Charli XCX og Halsey og kan vel bedst beskrives som legende popmusik med attitude. Det, jeg har hørt indtil videre, er utroligt lækkert, og jeg glæder mig til at se, hvor meget hun har rykket sig siden SPOT.

Minder lidt om: Banks

Lyt på forhånd til: Runner

Det var mine tre anbefalinger forud for VEGAs Udvalgte 2018, men jeg glæder mig så absolut til at opleve alle seks optrædende. De tre resterende artister er den stærke vokalist Jada, sidste års P3-darlings Vera og TAN med det yderst seværdige sceneshow. Køb så billet og duk op den 26. januar! Det vil du ikke fortryde.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lad Fugleflugtens nye EP være soundtracket til dit efterår

ENDELIG, ENDELIG, ENDELIG kommer Fugleflugtens anden EP “Bølgevækker”. Det er den EP, du har gået og ventet på. Du vidste det bare ikke, før du hørte den. Eller at jeg fortalte dig det.

Siden jeg stødte på nummeret “Alt Der Glimter” på Roskilde Festivalens Spotify-playliste i foråret en gang, har jeg været en Fugl-ieber. Det er sjældent, man falder over noget i dagens konstante strøm af udgivelser, som bare med ét sætter sig fast, men Fugleflugten fløj (pun intended) direkte ind i hovedet på mig og byggede rede (stadig med vilje). Over sommeren har jeg haft glæden af både at interviewe, opleve live og komme nærmere ind på de fire gutter: Mathias, Frederik, Laurits og min navnebror Rasmus. På Roskilde led deres koncert under en ærgerligt lav lyd det første kvarter, og mit favoritnummer “En Anden Side Af Ting” druknede fuldstændig, men på Uhørt fik de oprejsning med en intens og hårdtslående 23-minutters koncert, hvor forsanger Rasmus nåede at springe en streng på sin guitar og måtte fortsætte koncerten på Mathias’ guitar, som han aldrig før havde spillet på. Den korte koncert gav en intens følelse af at ville have mere, og det har været min generelle kilde til frustration hos fugledrengene. Jeg vil bare gerne have mere.

Nu giver de mig endelig det, jeg vil have, og det kommer i form af den berusende EP “Bølgevækker”, der udkommer på fredag. På Uhørt fik vi introduceret singlen “Glædens Port”, som er en del af Bølgevækker. På EP’en findes, udover Alt Der Glimter, En Anden Side Af Ting og Glædens Port, sangene: “Solens Sidste Stråler” og “Det Næsten Totale Mørke”.

EP’en er helt perfekt udgivet i oktober måned, når himlen og bladene skifter farve, og melankolien raser (og fuglene trækker sydpå – eller flygter?). Her passer det drømmende lydunivers til humøret, og med titler som Solen Sidste Stråler og Det Næsten Totale Mørke tillader jeg mig at gætte på, det ikke er helt tilfældigt.

Deres helt egen

Jeg er så glad for, at der findes nogen derude i det danske musiklandskab, som ikke kan andet end at være dem selv. Der er ikke nogen, Fugleflugten prøver at lyde eller være som. Der er kun Fugleflugten. De laver musik, de selv synes er fedt, fortalte de mig på Roskilde Festival, og jeg kan ikke opdigte en mere beundringsværdig tilgang til tingene. Heldigvis har de god smag, og Bølgevækker står som en enormt stærk udgivelse.

Det er svært at spå om deres fremtid herfra, men de har fuldstændig overbevist en musikskribent om, at de er bomben, så mon ikke der burde være flere spændende ting i vente. Jeg håber i hvert fald, de vil fortsætte med samme gejst, som de har nu.

Tag mine varmeste anbefalinger, hør EP’en Bølgevækker eller tag til en koncert med Fugleflugten i efteråret. Det er en dejlig oplevelse at blive suget med ind i Fugleflugtens toner og glemme tid og sted for en stund og tage del i den sanselige beruselse, som de formår at frembringe – jeg ved det, for jeg har været der.

P.s. Tjek allerede nu sangene “En anden side af ting” og “Alt der glimter” på Spotify, og se videoen til “Glædens Port” på Youtube. Den er desuden animeret af forsanger Rasmus Yde.

P.p.s. Fugleflugten spiller med ligeledes fantastiske Tårn den 3. november på Templet i Lyngby. Det er en god mulighed for at opleve dem. Facebook-event!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

“Vi er ikke fucking shoegaze!”

Fra venstre mod højre: Laurits, Frederik, Rasmus og Mathias. Jeg glemte desværre at tage mit eget billede af drengene efter interwievet.

Drengene fra Fugleflugten har længe fascineret mig, og derfor var det med stor glæde, at jeg på årets Roskilde Festival fik lov til at lave et lidt bagstivt interview med Laurits, Rasmus, Frederik og Mathias fra Fugleflugten dagen efter deres koncert på Rising.

Hvorfor hedder I Fugleflugten? Det er et ret specielt navn.

R: Ja, det var mig, der faldt over ordet “fugleflugt”, og så tænkte jeg, at det egentlig var et utroligt fedt ord og studsede over det der fugleflugt, og hvordan man kunne tildele det alle mulige andre betydninger. Hvad er en fugleflugt? Hvad hvis der er en bestemt fugleflugt? Tænk at tage fugleflugten! Der var bare så meget frihed i det og idéen om at krydse over marken i stedet for at følge vejen. Jeg synes, det passede fin til både tekstuniverset og vores egen meget lystbetonede og helst frie livsstil.

Ja I har et eller andet med fugle. I synger også noget med en skade. Hvorfor er I så besat af fugle?

R: Skadesangen kom lang tid før Fugleflugten. Det var et gammelt nummer mig og Frederik havde spillet i et tidligere projekt for sjov, hvor vi havde lavet en sang der hed: “alt der glimter”. Og så droppede vi det band, fordi det kun var for sjov og startede et nyt band og tænkte, at den her gamle sang havde noget potentiale.

F: Ja, vi lavede den ret meget om.

R: Ja, vi lavede den helt vildt om, men den fik lov at hedde “Alt der glimter”, og det der med skaden fik lov at blive. Det er egentlig der, det kommer fra.

F: Og så igen, jeg synes egentlig, det er meget fint sagt det der med Fugleflugten og så give det nogen andre medbetydninger. Give skaden nogle andre forståelser og pakke det ind i en tekst, der ikke bare handler om en skade, der fucker rundt og leder efter blanke ting, men at der faktisk er en eller anden søgen og et eller andet interessant i skadefiguren.

L: Ja, og så passer det bare mega godt ind i det der metamorfe dyr… Eller hvad? Antro? Antropo?

Antropomorfe? Altså når mennesker indtager dyrekroppe?

L: Ja, lige præcis.

R: Når dyr har menneskelige træk, eller når guder har menneskelige træk.

F: Ja, det er det vi gør! Det er det, vi har gjort hele tiden!

L: Det er jo også meget det med ulven, ræven, skaden og det naturlige univers, som passer godt ind i Fugleflugten, altså at der er en dyrisk symbolik.

Hvordan havde I det, da I blev booket til Roskilde?

M: Der var jeg mere oppe at køre over det end lige efter koncerten!

L: Der var lige tre dage i december, hvor man var sådan: “SHIT, hvor er det sindssygt”, og så finder man ud af, det er om et halvt år, og så nytter det ikke noget, jeg går rundt og er så kogeren over det, når jeg først skal spille om seks måneder.

M: Det er skræmmende at vide, man skal spille på Roskilde. Man går rundt og tænker “Er vi gode nok til det?”. Det er ret stort.

F: Mig og Laurits sad på en læsesal, da vi fik opringningen. “Vil I spille på Roskilde?”. “Øhh nej… JO SELVFØLGELIG vil vi spille på Roskilde”, og man måtte ikke sige det til nogen, men jeg kunne ikke lade være med at sige det til alle!

M: What? Jeg troede, de var herre strikse. Jeg sagde det ikke engang til min far!

L: Sagde du det ikke til din far?! Fuck hvor grineren mand, at du ikke har sagt det til din far..

M: Nej! Jeg sagde det ikke til nogen! Hvad hvis nu min far han sladrede?

F: Han er en sladrehank.

L: Fuck hvor grineren mand, at du ikke har sagt det til din far.

Hvordan fejrede I jeres koncert i går?

M: Frederik han scorede tre damer i går.

F: Ej..

R: Jeg scorede 2enhalv pige i går!

M: Og jeg gik hjem og læste en bog! Det var fucking kedeligt.

L: Ej, vi nød det og drak nogle øl.

Hvor lang tid har I eksisteret?

L: Små to år.

M: Vi har snart været aktive i halvandet år faktisk.

Har I et mål med projektet?

R: Ja, vi vil gerne nå ud til så mange mennesker som muligt med det, man har på hjerte. Og røre så mange mennesker som muligt og på en eller anden måde få noget respons.

F: Vi gør det ikke for målet.

L: Vi har ikke nogen sådan konkrete mål.

M: Et mål kan også være at blive ved med at have det, som man har det nu og nyde og spille og glæde sig til, man øver. Sådan tror jeg alle sammen, vi har det. Og have en fest hver gang vi skal øve, fordi det er super fedt.

R: Jeg har det sådan, at jeg kan ikke lade være. Nogle gange er det nemt, når man opnår noget succes, så er det nemmere ikke at kunne lade være, fordi man har den her vind i sejlene.

Jeg synes, jeres lyd er mega fængende. Hvad er det, der gør jer specielle?

M: Måske er det fordi, vi faktisk ikke lytter særligt meget til rock, når vi hænger ud. Det bedste vi ved, det er fandme bare at danse til noget disco. Jeg elsker disco, det er det bedste, jeg ved, når jeg fester. Jeg har også en kæmpe elektronisk baggrund, hvor jeg har lavet meget ambient musik og kan godt lide dreamy melankoli, og det tror jeg er kommet med over i Fugleflugten.

Ja, I har jo lidt en shoegazey lyd.

M: Ja, og så bliver det lidt en sjov blanding. Så kan vi gode lide nogle faste beats og nogle tykke basser. Det er også fordi, vi kun er strengeinstrumenter. Vi har ikke noget keyboard. Vi går op i at prøve at skabe den her lyd og det her univers af os fire, og vi har ikke noget backingtrack kørende.

F: Det er jo en klassisk opsætning på mange måder.

M: Vi prøver at udnytte de her fire instrumenter, vi har, på en eller anden måde.

F: Jeg kan godt lide det her med, at vi spiller rockmusik, men vi er virkelig blevet skudt derind på en eller anden mærkelig måde i forhold til andre genrer. Vi er slet ikke genreryttere. Vi har en ret god fornemmelse, når vi står i øvelokalet af, hvad der er fedt, og hvad der ikke er fedt, og hvad der fungerer.

R: Da vi startede, var det meget sådan. Nå ja, vi skal have en guitar. Nå ja, vi skal have pedaler.. Og Laurits kan ikke spille trommer.

L: Jeg kunne slet ikke spille trommer.. Jeg spillede så elendige trommer.

M: Jeg havde én guitarpedal. Nu har jeg ni eller sådan noget. Vi har brændt tre anlægge af i vores øvelokale, fordi vi ikke fatter noget.

Der var min rubrik..

M: Ja!

L: Det er måske også det, der gør det lidt specielt. Vi har lært at spille musik sammen. Vi har musikalske baggrunde, men vi har lært at spille rockmusik sammen.

Hvorfor er valget faldet på shoegaze?

R: Når man prøver på at lave noget drømmende med en guitar, så bliver det hurtigt shoegazey. Vi bestræber os ikke på at lave noget inden for en genre. Vi har bare fået stemplet det på os efterfølgende.

F: Meget af det er ikke gazey – overhovedet.

M: Det var måske noget, vi prøvede at være til at starte med.

R: Nej, det tror jeg ikke engang. Noget af det vi laver, det er fandme rock. Noget er post-punk. Noget det er bare alternativt.

M: Altså Syv Pelikaner, synes jeg, er sådan lidt shoegazey. Det er nok noget af det tætteste på shoegaze.

F: Ensom Galakse.

M: Jaaa, det er sgu heller ikke shoegaze altså.

I er faktisk overhovedet ikke shoegaze?

R: Der har du rubrikken! Vi er ikke fucking shoegaze!

Ja, eller: “Jeg scorede 3 piger i går”.

F: Yde han scorer aldrig.

M: Yde er den dårligste i bandet til at score!

R: Jeg elsker, at der er en grund til, at I siger det der.

F: Ja, at vi er ærlige?

R: Ja, ja…

M: Jeg har hjulpet ham mange gange i byen. Skubbet damer over til ham og sådan, men så bliver han bare mundlam.

F: … Vi har det fucking godt sammen.

M: Vi er fandme bros altså.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

UHØRT Festival: En insider’s guide

UHØRT logo Regnsky

Jeg ved ikke, om UHØRT eller Heartland er min yndlingsfestival, men UHØRT er i hvert fald i top 2. Derfor har jeg glædet mig helt ustyrligt til, at 2017-udgaven af UHØRT Festival endelig løber af stablen i weekenden – en weekend senere end normalt efter de måtte vige pladsen på Refshaleøen for at gøre plads til Haven Festival.

Derfor finder UHØRT Festival i år sted i nye omgivelser. Eller det vil sige: De har overtaget hedengangne Trailerpark Festivals gamle venue i Copenhagen Skatepark. Jeg kommer til at savne den velkendte græsplæne, men jeg er samtidig spændt på at se, hvad UHØRT-folkene kan få ud af de rustikke og super fede omgivelser ved Enghave.

Vi har for første gang en anmelder af sted på festivalen i form af Rasmus, som i går kom med sine anbefalinger. At jeg ikke selv har været af sted på den måde skyldes, at jeg de sidste tre år har siddet i UHØRTs lytteudvalg, der udvælger bands til festivalen. Derfor har jeg i stedet brugt min energi på at nyde resultatet af mine mange timers svære lytning til imponerende mange talentfulde artister.

Det har også givet mig et særdeles indgående kendskab til årets 39 udvalgte, og det vil jeg nu udnytte til at komme med mine anbefalinger til 10 navne, du i hvert fald ikke må gå glip af – spoiler: Jeg er ret enig med Rasmus!

Fredag:
SUNDAYS
kl. 17.10 på Skatescenen
SUNDAYS er – som navnet lægger op til – det perfekte søndagsband. Nu er der desværre ingen søndag på UHØRT, så vi må i stedet nøjes med fredag eftermiddag, men mon ikke det alligevel nok skal blive godt. Deres musik kan bedst beskrives som en blanding mellem hyggefolk og klassisk singer/songwriter med guitarist og Dance With Dirt-forsanger Magnus Jacobsen i forgrunden.

Lyt til:

Anaphobia
kl. 17.50 på Royalscenen
Anaphobia er nærmest en UHØRT-veteran efter frontkvinden Natasja Juul aka Faunea sidste år gav prøver på sit enorme talent, dengang festivalen stadig boede på Amager. Med sig i Anaphobia har hun producer Kasper Kro, som lægger de elektroniske byggesten rundt om Fauneas nærmest hjemsøgende vokal. Deres koncert bliver en af den slags, hvor man bør lukke øjnene og lade sig omslutte af musikken. Jeg glæder mig!

Lyt til (ja, jeg kan ikke helt gennemskue, om det er et Anaphobia-nummer, men begge hovedpersoner er i hvert fald med):

ROXY JULES
kl. 22.30 på Skatescenen
ROXY JULES er beskidt støjrock, og jeg elsker beskidt støjrock. Julie Runas hæse vokal står helt i front, og man hives som lytter direkte ind i det post-depressive univers, hvor man trods alt aner et håb midt i det musikalske kaos. ROXY JULES udgav sidste år sit tredje album, så det er nok sæsonens mindst uhørte UHØRT-band, men det er blot endnu mere grund til at forvente en god koncert af de – i denne sammenhæng – bundrutinerede musikere.

Lyt til:

Zookeepers
kl. 23.10 på Volumescenen
Zookeepers leverer festen på årets festival. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg må indrømme, at jeg ikke er den store EDM-connoisseur, men jeg kan godt høre, når musik er velproduceret og melodisk gennemtænkt – og det må man sige, at Zookeepers musik er. Det vil ikke være forkert at kalde dem det største navn på UHØRT 2017, så hvis du er frisk på at skyde din fredag nat i gang med nogle hårdtpumpede rytmer, så skal du kigge forbi Volumescenen. Volume bliver der i hvert fald nok af.

Lyt til:

We Are The Way For The Cosmos To Know Itself
kl. 23.50 på Skatescenen
Vi bliver i det elektroniske hjørne med trioen med det mest håbløse og mindst tweetable bandnavn i den danske musikbranche. Jeg har elsket We Are The Way For The Cosmos To Know Itself, siden de gav en helt fænomenal koncert på Roskilde Festival for nogle år siden. Siden har jeg hørt dem en lille håndfuld gang, og hver eneste gang har det været en kæmpe fest. Så hvis du stadig har mere energi i kroppen efter Zookeepers, så bør du feste videre med… trioen!

Lyt til:

Lørdag:
Dirt White
kl. 15.10 på Royalscenen
Lørdagen fortsætter, hvor fredagen slap; dog i det noget mere rolige hjørne af den elektroniske verden. Dirt White er loungelækker electronica skabt af producer Kasper Mygind, som får god hjælp fra sanger Mads Bertelsens lækre, dybe vokal. Jeg forventer, at Dirt White bliver en ekstremt behagelig måde at starte lørdagens program på – især hvis man er lidt ramt fra dagen før.

Lyt til:

Sherpa
kl. 17.10 på Skatescenen
Faste P3-lyttere kender måske allerede Sherpa, men alle vi andre kan glæde os til en solid omgang melankolsk popmusik fra duoen, der består af Tore Nissen og Carsten Sherpa. Musikken er dog også meget mere end “bare” popmusik. Kompositionerne er storslåede, vokalerne smager nogle gange lidt af hiphop, og det hele er så vanvittigt velproduceret, at jeg egentlig også ville kunne nyde det uden vokaler. Omend vokalerne gør Sherpa til noget ganske særligt. Glæd dig!

Lyt til:

Gottschalk
kl. 19.10 på Volumescenen
Maria Gottschalk er en artist, jeg faldt over for efterhånden en del år siden, tænkte havde en fed vokal, og så forsvandt hun ligesom fra min radar igen. Nu er hun heldigvis tilbage, og det er med UHØRTs stærkeste, rene popindslag i år. Musikken er bygget op af en masse små elementer, men hele tiden med klaveret og Gottschalks silkebløde vokal i fokus. Hun har den slags vokal, man føler sig krammet af, og det er simpelthen uendeligt behageligt at lytte til. Med lidt held kan det times med en smuk solnedgang…

Lyt til:

Fugleflugten
kl. 20.30 på Royalscenen
Rasmus interviewede de fire shoegazedrenge i Fugleflugten under dette års Roskilde Festival, hvilket i sig selv siger en del om Rasmus Yde, Frederik Henriksen, Mathias Rosenkilde og Laurits Pilegaards talent. Altså at de var en del af årets Roskilde Festival; ikke at de blev interviewet af Rasmus. Musikalsk er det noget så sjældent som dansksproget shoegaze, og det bør i sig selv være nok til, at du prioriterer dem lørdag. Hvis du ikke er overbevist, kan du lytte herunder og blive det.

Lyt til:

BROER
kl. 21.50 på Royalscenen
BROER gav mig et af årets bedste oplevelser ved Bands of Tomorrow Music Awards i foråret, og jeg har været fascineret lige siden. BROERs musik er en eklektisk blanding af minimalistisk soul, electronica og aggressiv hiphop. Det kan umiddelbart lyde som kontraster, og det er det også, men det er i kontrasterne, at BROERs magi opstår. Carlos Demsitz står for den hurtige hiphop, mens hans bror Alexander bidrager med den eftertænksomme soulvokal. Jeg har svært ved at beskrive, hvor fedt det er, fordi det er så anderledes. Men tro mig: Det vil du ikke gå glip af!

Lyt til:

Det var mine 10 insider tips til årets program. Men helt ærligt: UHØRT er som altid stedet at gå på opdagelse, så giv også de 29 andre artister en chance. Jeg ved, hvem de har været oppe imod, så jeg er slet ikke i tvivl om, at de alle vil kunne give dig en fantastisk musikalsk oplevelse. Også inden for genrer, du måske normalt ikke lytter til – eller sågar kender til!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *