FCAN remixer Rumpistol ft. Red Baron

Den 14. april er Rumpistol klar med sit første album siden 2008. Floating er blevet til i samarbejde med Red Baron aka Tobias Buch-Andersen, sanger i The Late Great Fitzcarraldos, hvorfor Rumpistols genrebrydende elektroniske kompositioner her suppleres med vokal.

Dette gør sig selvfølgelig også gældende for førstesinglen “I’m Not Listening”, et på samme tid dynamisk og rytmisk eksperimenterende nummer, hvor electronica rammer moderne britisk basmusik i et fornøjeligt poppet moment i kraft af Tobias Buch-Andersens medrivende vokal, som nærmest får “I’m Not Listening” til at antage popformat.
Den idé har danske FCAN videreført på sit remix, som er helt klar til både klub og radio. Han har samplet et kort stykke af de dynamiske trommer fra originalen, og det går så igen gennem hele remixet og giver en fin ramme for strukturen som nærmest antager vers/omkvæd-form. Det er rimelig simpelt, pokkers effektivt og udnytter originalens uforløste poppotentiale til UG.

Som et særligt treat har vi fået lov til at uddele FCAN-remixet, så der er lidt lyd at varme sig på, mens man spejder efter hele det nye Rumpistol-album.

Rumpistol / Red BaronI’m Not Listening (FCAN Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/04/Im-Not-Listening-FCAN-Remix-1.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Rasmus D says:

    Lækkert remix, uden tvivl, men synes faktisk at originalen er bedre. Ser utrolig meget frem til det kommende album.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Church and Law (FCAN remix)

Vi forsætter hvor vi slap i går. Dagens godte er også et dansk remix, men her kommer originalen fra nogle folk, jeg ved lidt mere om end tilfældet var med gårsdagens Vinnie Who remix af Kasper Winding. When Saints Go Machines andet album, Konkylie, rangerer blandt et af årets absolut bedste – det er der næppe diskussion om. Og som det sig hør og bør følges pladeudgivelsen op af et par singler.
Den seneste er Church and Law, og positionen som miniudgivelse – som en single, selv i disse download-tider helst skal have – forstærkes af et remix, der ganske udenmærket følger op på WSGMs glimrende tradition for remixes. DanskeFCAN har fået æren, og ligesom Vinnie Who gør det med Kasper Winding, skruer han det episke synthpopnummers tempo ned til det halve, trækker stort set alle de melodibærende synthlinjer fra og lader Nikolaj Vonsilds imponerende vokal stå alene frem. Et modigt, men velgennemtænkt valg, der tager stilling til vokalen som bærende element på linje med beatet.

When Saints Go Machine – Chuch and Law (FCAN Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/08/Chuch-and-Law-FCAN-Remix.mp3]

FCAN spiller live sammen med Kenton Slash Demon og Spelling Bee på Dunkel denne fredag, hvor Regnsky også fejrer 3 års fødselsdag med lidt kage og drinks i starten. Derudover dj’er Mike Sheridan, Theodor Clausen (Averos) og Regnsky selv. Event.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

SPOT på det elektroniske program

Traditionen tro er det ikke den elektroniske musik, der optager mest plads i årets SPOT Festivals program.
Man kunne hævde, at festivalen med sin målsætning om at være et vindue for fremmelse af eksport af dansk musik, svigter den elektroniske scene. Sidste år vovede festivalen at udfordre det til tider noget konservative, indieorienterede publikum med booking af Eim Ick, og det blev så et bevis på, at elektronisk musik på en festival som SPOT må kæmpe hårdt for at vinde et publikum – især når koncerterne tildeles eftermiddags-tider, der generelt byder på flere arme over kors end hands in the air.

Det til trods byder SPOT Festival 2011 på tre anbefalelsesværdige, elektroniske acts:

Som en let overgang fra al det organiske har vi Asbjørn and the Strange Ears, et af de meget få (talentfulde) electropop-projekter Danmark i øjeblikket kan mønstre. Enmands-bandet – der næppe særligt overraskende er alias for en Asbjørn Toftdahl – har det sidste halve års tid markeret sig i undergrunden med nummeret “Strange Ears” (heller ikke særligt overraskende titel). Men i modsætning til hvad navnene indikerer, er lyden af Asbjørn and the Strange Ears et frisk pust i absolut bedste forstand. Melodierne er fængende, rytmerne fulde af fremdrift og der er fuldt ud styr på overgangene mellem de mange dele, Asbjørn and the Strange Ears numre oftest er sammensat af. Til tider er vokalen en smule for søgende – særligt når den forsøger at ramme Thom Yorke’ske fraseringer – men som 18-årig debutant er Asbjørn and the Strange Ears et af de mere selvstændige forsøg ud i electropop-genren – passende på P3 såvel som på Rust.

Asbjørn and the Strange Ears – Strange Ears

Asbjørn and the Strange Ears – Hunger

Den diametrale modsætning finder vi hos FCAN. Da Tambourhinoceros-udgivelsen kom på gaden tilbage i januar opnåede den ikke den helt vilde omtale – jeg gik i hvert fald lidt død i projektet fra start. Pladen blev nemlig introduceret som Danmarks første visuelle album, og det er altså rimelig uoverskueligt at have på sin 13″ computerskærm. Det betyder nu ikke, at den auditive del af værket ikke kan nydes solo. Med en svaghed for 90’er techno ala danske Jet (et af Anders Remmers gamle synonymer, få fat i den banebrydende udgivelse Cph 2000 ved lejlighed) er det særdeles velvalgt at pladens bedste nummer hedder “1991”. Technoen dyrker både polyrytmisk dynamik og melodisk opfindsomhed – og ikke mindst mod! Ikke få steder skeler FCAN mod svenske The Field – bare lyt til “1991”s første halvdel – men eftersom han jo bekendt er 00’ernes mester i fortællende ensformigheder med variation, er det bestemt ikke en dårlig retning at kigge i. Forventningerne til FCANs SPOT-koncert er i top, ikke mindst fordi det forlyder, at den visuelle del af projektet også repræsenteres live.

FCAN – 1991
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/05/04-1991.mp3]

8-bit er muligvis den genre, der sjældnest kommer noget godt ud af. Fokuserer man på 8-bit elementerne i danske Akiris numre, kan man også diskutere holdbarheden af dem. Heldigvis har bandet afgjort, hvor de lægger de fleste kræfter: i popmelodierne. Med dem formår trioen at gøre de blip-bloppede og (lidt for) selvironiske nintendo-samples spiselige for selv 8-bit-fornægtere som undertegnede. Som vindere af prisen som årets electronica-act ved Underground Music Awards og en længere turné i Kina i forbindelse med Expo2010 kan man tillade sig at forvente et ordentligt show fra Akiri – ikke mindst fordi de på SPOT optræder sammen med den kinesiske techno-producer B6, der muligvis kan udfordre Akiris popmelodier lidt.

Akiri – Further From the Truth

SPOT Festival 2011 foregår på forskellige spillesteder i Aarhus d. 27-27. maj. Køb billet her.
Regnsky arrangerer i forbindelse med festivalen et dayparty i spillestedet V58’s baggård, hvor bl.a Choir of Young Believers, Sleep Party People, Treefight for Sunlight og The New Spring spiller – og det hele er ganske gratis. Mere information her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *