Roskilde Festival: Rasmus anbefaler de bedste fester!

Mine søde tabervenner søndag morgen sidste år i L.

Let’s face it. Roskilde er lige så meget festen, som det er musikken. Sådan virkede det i hvert fald sidste år, da mine søde venner havde besluttet, at vi skulle ligge i campingområde L. Vi var også kun omkring 10 år ældre end de næstældste. Om ikke andet så er festen en integreret del af Roskildes DNA – og den er vigtig! Fordi netop på Roskilde får festen frit spil. Politiet kigger (oftest) den anden vej, hvis du ryger noget, der ikke er en cigaret, og du kan støve dit kyllingekostume af og tage med. Det med Fernet Branca-pletterne, du ved.

Når jeg tager på Roskilde, så handler det om, at jeg skal ud og have en fest. Northside og Heartland er dedikerede til musikken, og man skammede sig nærmest over at være fuld til sidstnævnte. På Roskilde skammer man sig ikke over at være påvirket, og man møder hurtigt nye lige så påvirkede venner. Man slipper alle hæmninger, glemmer den tilbageholdende neurotiske del af sin personlighed og slår sig løs. Man befinder sig i en boble, der kun findes dér, hvor alt er tilladt, så længe det ikke går ud over andre. Nu er det Roskilde – nu skal den fandme bare ha’.

Men hvad gør campingkrigerne så, når deres trælse venner insisterende slæber dem med til en koncert? “Altså, du har betalt næsten 2000 for den her billet. Nu skal du sgu med op og se noget musik, makker”. “Jamen jeg vil jo bare gerne ølbowle og kaste op udover nogens telt”.

Desværre har de jo en pointe… MEN jeg har en løsning! Du kan nemlig være smart. Og vi snakker ikke hæld-vodka-i-din-vandflaske-og-tag-den-med-ind-på-pladsen-smart. Ægte smart. Du kan allerede hjemmefra forberede en liste over koncerter, som der har potentiale til at stikke af. Var du til Stormzy sidste år? Nej, du havde sikkert travlt med at snave en eller anden med studenterhue nede i P, men du kan finde klippet på Youtube. Jeg kan også finde det til dig, selvfølgelig. Her:

Så skal du heller ikke sige, jeg aldrig gør noget for dig. Her følger en liste med tips til nogle af musikprogrammets potentielt bedste fester!

Opvarmningsdagene:

Daily Dak

Er du til Psytrance? Nej. Det troede jeg heller ikke, jeg var. Daily Dak har vækket et eller andet i mig, som jeg ikke vidste fandtes. Det startede sidste år, og det hænger ved. De holdte nogle af de fedeste fester på Roskilde 16, og i år er det blevet belønnet med deres eget slot på den nye East-scene. Jeg er sikker på, at der bliver fuld fart på, når bl.a. Morten Granau kommer og lægger Roskilde ned.

Facebook-event

Det sker søndag fra kl. 12 på East.

Caius

Jeg er kommet i tvivl. Jeg hørte først den fremragende trance-lignende Tomorrow på Spotifys egen Roskilde playliste, og jeg blev lynhurtigt forelsket. Det er et fantastisk opløftende nummer, som på trods af spilletidspunktet godt ville kunne skabe en god fest. Efterfølgende har jeg kigget Caius lidt i sømmene, og det virker mere chill, det han ellers har lavet. Det er der intet galt med selvfølgelig, men det var Tomorrow, jeg blev draget af, og jeg håber, det bliver en koncert i den dur, fordi det er virkelig et godt nummer

Jeg er faktisk lidt i tvivl om, om det overhovedet er samme kunstner, men ellers så kan du give den her et lyt. Det er i hvert fald den rigtige, og selvom det måske er mere chill, så synes jeg alligevel, Caius skal have en anbefaling her fra.

Det sker søndag kl. 15.00 på Countdown.

Mechatok

Tyske Mechatok fangede også min interesse ud fra Spotify-listen. Det er virkelig tungt og beskidt, og jeg er vild med det. Jeg aner ikke, hvad man skal kalde det, men det lyder som noget, der er værd at tjekke ud live.

Det sker søndag kl. 19.30 på Countdown

Farveblind

Det er ikke kun Peter, der får lov til at anbefale Farveblind..

Det sker tirsdag kl. 16.30 på Rising.

Musikdagene:

Kano

En af the godfathers of grime. Hvis du synes, Stormzy var vildt, så tænkt på Kano som ham, der har været med til at skabe alt det, som Stormzy gør nu. Bare med meget mere erfaring. Der skal nok blive moshet og skubbet og hoppet og alt det, de unge gør. Jeg er på nippet til at tage til Kano, selvom Foo Fighters spiller samtidig.. Lige på nippet.

Det sker fredag kl. 22.00 på Apollo.

Rüfüs (& Jagwar Ma)

Forløbere for den fremragende australske elektroniske scene. De er mindre kendte end Flume, men de gør det virkelig godt. De hører inde under den genre, der kaldes Indietronica, og specielt Rufus var mit go-to act sidste sommer, når jeg pludselig fik AUX-stikket i hånden til en fest. Man kan næsten høre solen i deres musik. Specielt er jeg oppe at køre over Rufus, og jeg synes det er en genial booking, desværre tror jeg bare ikke, der er særligt mange i Danmark, der kender dem – endnu! Jagwar Ma får en honorable mention, fordi det også er dejlig sommerligt men mere chill.

Det sker onsdag kl. 19.15 på Apollo. Jagwar Ma spiller fredag kl. 23.00 på Avalon.

Møme

Mere poppet end jeg normalt godt kan lide, men en gang imellem har man bare brug for en pop-fest. På trods af pop-prædikatet, synes jeg, Møme gør det fantastisk. Det er sindssygt fængende EDM, og jeg tror virkelig det egner sig fint til at blive hørt live på nogle ordentlige højttalere.

Det sker fredag kl. 20.00 på Apollo.

47 Soul

Palæstinensisk shamstep. Behøver jeg VIRKELIG at sige mere?

Ja, det gør jeg nok, men jeg ved ikke mere. Hør det nu bare. Det er fucking fedt.

Det sker fredag kl. 16.00 på Apollo.

Noisia

Bum, hvor skal jeg begynde. Det er i hvert fald ikke for de sarte, men det bliver muligvis den vildeste fest i år på Roskilde Festival. Noisia er kendt for et lydunivers, der er vildt og uden hæmninger. Det er dubstep, det er drum&bass, det er det hele. Den her fest ved jeg ikke, om jeg selv skal til, men jeg synes, den er værd at tjekke ud, hvis man bare skal slutte festivalen af med et brag.

Det sker lørdag kl. 23.30 på Apollo.

Freddie Gibbs

O.G. Den ægte Freddie Gibbs. Det er en af mine yndlings rappere. Han er tilbage, efter han måtte aflyse sin koncert sidste år pga. et fængselsophold. Han er også blevet skudt og alt det der. Jeg var til Madlib på Vesterbro under Distortion i år, og da Madlib smed sange på fra deres kollaborative “Piñata” album, blev mine knæ bløde og mine øjne rettet mod dyrskuepladsen, hvor Freddie som årets aller sidste kunstner går på. Og så forstår han også, at Adidas-tracksuits er the pinnacle of fashion.

Det sker lørdag kl. 02.00 på Avalon.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Roskilde Festival: Disse nordiske artister skal du høre!

Roskilde Festival Regnsky
Foto: Stiig Hougesen

Så er det om lidt, at det er nu! Roskilde Festival 2017 er lige rundt om hjørnet, og programmet er lige så stopfyldt med kendte og ukendte musiknavne, som det plejer at være. Hvor skal man starte? Og hvem må man ikke gå glip af?

Det vil Rasmus, Eva og jeg give dig hvert vores personlige bud på de næste dage. Jeg vil – som titlen afslører – tage udgangspunkt i programmets nordiske artister og udpege de 10 artister, du absolut bør høre. For god ordens skyld skal det siges, at listen er i kronologisk rækkefølge.

ARY
Mandag d. 26/6, kl. 16.30, Countdown
Jeg hørte norske Ariadne Loinswortha – eller bare ARY – for første gang på sidste års SPOT Festival, og ved den lejlighed blev jeg blæst bagover fra første sekund. Faktisk i en sådan grad, at jeg dagen efter var nødt til at opsøge ARY’s gratis koncert ved åen for at få bekræftet, at det hele ikke bare var en drøm. Og den elverlignende lille kvinde var virkelig nok – og det var magien også! Den 21-årige trondheimbo (eller hvad man nu kalder folk fra Trondheim?) er leveringsdygtig i bastung, elektronisk popmusik efter den ret velkendte norske succesopskrift, som kredser om velskrevne og catchy tekster i et drømmende univers.

Du skal høre ARY, hvis…
…du kan lide andre norske artister som Aurora, Susanne Sundfør og Amanda Delara, eller du bare er vild med velskabt popmusik med kant.

Lyt til: “Higher”

Skott
Mandag d. 26/6, kl. 19.30, Countdown
Der er ingen grund til at rende for langt væk fra Countdown-scenen, når ARY er færdig. Cirka halvanden fadøl og en bid aftensmad senere står hendes 25-årige svenske kollega Skott nemlig klar med flere lækkerier til pophjertet. Jeg har desværre ikke hørt Pauline Skjötts projekt live endnu, men jeg forventer en bombastisk koncert fra det vaskeægte blogfænomen, som har lagt HypeMachine ned ikke mindre end tre gange med sine fantasifulde, elektroniske folkpop-fusioner. Det er dramatisk, det er storslået, og det er ubetinget Sveriges bedste bud på en ung artist, der kan matche Norges tilsyneladende utømmelige talentmasse.

Du skal høre Skott, hvis…
…du savner Bat For Lashes, og du gerne vil udfordres lidt mere, end du normalt vil blive til en popkoncert.

Lyt til: “Glitter & Gloss”

IRAH
Tirsdag d. 27/6, kl. 15.00, Countdown
Stine Grøn og co. behøver ikke nogen nærmere introduktion her på Regnsky, for faste læsere er ikke i tvivl om, at vi knuselsker danske IRAH. I min optik er IRAH landets mest interessante band lige nu, og det er kun et spørgsmål om tid, før de har vokset sig for store til både Countdown-scenen og den danske musikscene i det hele taget. Stine Grøns vokal er som en engels, og Adi Zukanovic er en vaskeægte tryllekunstner, når han lader fingrene danse på sine keys. Det giver en drømmende lyd af en anden verden, som på SPOT i april fik Gaffas anmelder til at udråbe IRAHs koncert til den måske bedste nogensinde på festivalen. Jeg er 110 procent enig!

Du skal høre IRAH, hvis…
…du har ører, der virker. Ganske enkelt. Hvis du endnu ikke har oplevet IRAH live, så er det her koncerten, du skal til. De er fede på plade, men live er de i en klasse for sig!

Lyt til: “Into Dimensions”

Farveblind
Tirsdag d. 27/6, kl. 16.30, Countdown
Lige efter IRAH kan man opleve en anden artist, som også optrådte til vores dayparty på SPOT Festival. Det er naturligvis den danske duo Farveblind, som Rasmus havde fornøjelsen af at interviewe efter selvsamme koncert i Aarhus. Jens Asger og Magnus laver – modsat mine tre første anbefalinger – ikke popmusik. De er derimod garant for bastung eletronisk musik af den slags, som gør det svært at sidde eller stå stille. Ligesom IRAH formår de at gøre deres egne indspilninger til skamme, når de optræder live, og med deres liveenergi er de uden ligemænd på den hjemlige scene.

Du skal høre Farveblind, hvis…
…du ikke er bange for at svede sammen med andre glade mennesker og gerne vil sparke din Roskilde Festival i gang med en gedigen eftermiddagsfest.

Lyt til: “Wasteful Talk” (feat. Clea)

silvester
Tirsdag d. 27/6, kl. 21.30, Countdown
Vi fuldender trekløveret med endnu en artist fra vores dayparty lineup i form af den velfortjent hypede trio silvester. Silvester består af forsanger Awinbeh Ayagiba, Ida Duelund og Malthe Rostrup, og deres musik kan bedst beskrives som eksperimentel r&b med beachpoppede elementer. Jeg krydser alle de fingre, jeg kan undvære, mens jeg skriver, for, at tirsdag aften på Roskilde Festival bliver en af de der mytiske solbeskinnede, lune sommeraftener. For det er den mest optimale ramme for silvester og deres evne til at sende lytteren mod de mere tropiske afkroge af sindet – hvis sådanne altså findes…

Du skal høre silvester, hvis…
…solen skinner, og du har lyst til noget lækkert, blødt og behageligt, som kan få dig til at glemme alt – lige fra dine sorger til, hvor dine venner mon er blevet væk henne (Det er tirsdag – alle er blevet væk til den tid).

Lyt til: “Oceans”

GANGLY
Tirsdag d. 27/6, kl. 23.00, Countdown
Nej, jeg gider ikke ændre titlen på artiklen til “Peter anbefaler hele Countdown-programmet.” Jeg vil derimod gerne anbefale den artist, som i år har æren af at lukke min yndlingsscene på Roskilde Festival: Islandske GANGLY. Frontkvinden er Jófríður Ákadóttir, som jeg havde fornøjelsen af at møde på SPOT Festival til en snak om hendes projekt JFDR. Nu er hun tilbage i Danmark med trioen GANGLY, og der er lagt op til en musikalsk udfordrende oplevelse. Lyden er umiskendelig islandsk i sin organiske og futuristiske komposition, hvor simple klange flyder sammen og skaber et storslået univers. Hold nu op, jeg glæder mig til igen at lade mig omfavne af den unge sangerinde, som selveste Bjørk ser som et forbillede.

Du skal høre GANGLY, hvis…
…du vil udfordres af musikken. GANGLY kræver enormt meget af sin lytter, men hvis man lader sig gribe af musikken, vil jeg vove at påstå, at man får sin indsats uendeligt mange gange igen.

Lyt til: “Whole Again”

Sigrid
Torsdag d. 29/6, kl. 12.30, Apollo
Det er nok en overraskelse for nogen, at jeg anbefaler norske Sigrid, for jeg var ikke begejstret efter hendes koncert på SPOT. I mellemtiden har jeg dog smaskforelsket mig i den 20-årige sangerindes smukke ballade “Dynamite”, og jeg har besluttet, at hun fortjener en chance mere. For jeg er slet ikke i tvivl om hendes talent. Jeg håber bare på, at hendes live performance har udviklet sig, for hendes tilstedeværelse på en scene er helt i top, så grundingredienserne er bestemt til stede. Nu skal hun bare sætte det hele sammen, når hun af uransagelige årsager indtager Apollo – hvilket meget vel tager prisen for årets mest aparte kunstner/scene-match.

Du skal høre Sigrid, hvis…
…du havde det fedt til ARY-koncerten i opvarmningsdagene, og du gerne vil se, om den talentfulde unge nordmand har fundet en bedre balance mellem akrobatik og sang på scenen, end hun havde for få måneder siden.

Lyt til: “Dynamite”

aYia
Torsdag d. 29/6, kl. 20.00, Gloria
Vi tager et smut tilbage til Island for at møde trioen aYia, som er det andet af i alt tre islæt fra vulkanøen. aYia laver ifølge de fleste beskrivelser, jeg er stødt på, electropop, men det er en eklatant forsimpling af bandets komplicerede univers. For mig er aYia lyden af natur. Det er lyden af tåge. Det er lyden af elektriciteten i luften inden et tordenvejr. Det er pulserende, drømmende og til tider behageligt skræmmende. aYia har bogstaveligt talt skabt overjordisk musik, og jeg glæder mig helt ustyrligt til at opleve dem transformere allerede magiske Gloria til et sansetungt inferno.

Du skal høre aYia, hvis…
…du tør. Det er lidt en skam, at de spiller allerede klokken 20, for du kommer til at være emotionelt drænet efter koncerten, hvis de formår at ramme stemningen fra deres indspilninger.

Lyt til: “Ruins”

Mammút
Fredag d. 30/6, kl. 20.15, Pavilion
Kvintetten Mammút er den sidste islandske artist, jeg vil anbefale i denne omgang. Deres musik er markant lettere at gå til end både GANGLY og aYia, men det gør den hverken mindre islandsk eller mindre fortryllende. Mammút laver indierock med et ordentligt pift islandsk natur oveni, hvilket løfter deres musik op i en sfære, hvor den transcenderer almene genrebeskrivelser og bare fremstår som følelser udtrykt gennem især Alexandra Baldursdóttirs himmelske vokal.

Du skal høre Mammút, hvis…
…du godt kunne lide de andre islandske indslag, men savnede en elektrisk guitar. Samtidig er det et godt bud til dig, som gerne vil prøve grænserne for indierocken af.

Lyt til: “Salt”

Cashmere Cat
Lørdag d. 1/7, kl. 19.30, Apollo
Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal forvente af Cashmere Cat i liveudgaven. Ud over at Magnus August Høibergs projekt virker noget mere hjemme på Apollo, end landskvinden Sigrid gør. Cashmere Cat er bedst kendt som producer for nogle af verdens største artister som Kanye West og Roskilde-aktuelle The Weeknd, men nu er han altså for anden gang i Roskilde på egen hånd. Med i den hånd – eller de hænder – har han en finurlig mix af blød dance og fræk r&b, som nok skal få de fleste formentlig ret trætte Roskildegængere til at slowdanse sig ind i festivalens sidste aften på ømmeste vis.

Du skal høre Cashmere Cat, hvis…
…du allerede har – eller har tænkt dig at finde – en at slowdanse med. Koncerten kunne meget vel blive festivalens mest behagelige oplevelse.

Lyt til: “Quit”

Det var alt fra mig for denne gang. Hold øje med Rasmus og Evas optakter, hvis du vil have flere gode bud på, hvad du bare ikke må gå glip af på årets Roskilde Festival. Og så ses vi derude på Dyrskuepladsen!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ny single fra Farveblind lover godt for den elektroniske fremtid

Det har været en udfordring for mig at anbefale Farveblind til mine venner. Deres modsvar til min entusiasme over Aalborg-drengene har altid været “jamen, der er jo kun én sang på Spotify”. Indtil nu har Farveblind nemlig kun haft udgivet én single: “Wasteful Talk“. Derfor har det været svært at overføre min entusiasme over deres liveoptrædener til folk, der endnu ikke har fået muligheden for at se dem live. Drengene har heldigvis hørt min bøn og smidt deres næste single på gaden! Kun for min skyld, selvfølgelig.

Singlen “Indima” blev første gang præsenteret under årets SPOT-festival, hvor de som bekendt fik fløjet sydafrikanske Khaya N9 ind for kun at deltage i dette ene nummer. Jeg synes, det er dejligt, der er nogle danske musikere, der tør at gøre lidt ekstra. Galt eller genialt? Det må I selv bedømme.

Det er Farveblinds anden single, og de fortsætter stimen med højenergisk technopop, eller hvad man skal kalde det, med spændende udenlandske vokaler. Drengene fortalte mig til SPOT, at de havde mødt Khaya N9 på nettet og udvekslet demoer, og at det faktisk var på SPOT, at de mødtes første gang. Det falder mig meget imponerende, at man kan lave en single sammen af sådan en kaliber – uden nogensinde at have mødtes! Singlen er et vidne om, at den digitale tidsalder vi lever i varsler for nye muligheder for spændende samarbejder på tværs af kontinenter – det kræver blot en internetadgang!

Produktion i særklasse

Om selve nummeret vil jeg bare sige, at wauw, jeg er vild med Farveblinds måde at stykke deres elektroniske musik sammen på. Der sker tusind ting, men det lyder ikke overproduceret, og det vidner om, at Jens og Magnus virkelig formår at finde balancen i deres numre, som mange andre ikke gør. Det gør dem til musikere af en helt speciel kaliber. Jeg er vild med nummeret og valget af Khaya N9 som vokalist, fordi han supplerer, nej det er for tarveligt at sige, fordi han er lige så stor en del af nummeret som Farveblind-drengene – han gør nummeret til noget ekstra.

Det er et vidne om, at der venter noget stort fra de her drenge, og jeg vil så gerne opfordre jer til at give det et lyt på andet end jeres laptophøjttalere, fordi det dræber nummeret fuldstændig. Lyt til det ordentligt eller oplev den på årets Roskilde-festival – det fortjener det sgu!

“I never had a good time like this before” synger Khaya N9. Det er der intet at sige til, når man pludselig får lov til at flyve til Danmark for første gang og synge live foran et skrigende SPOT-publikum.

Mere af det her, tak!

Mens du venter på koncerten på Roskilde, kan du jo læse mit interview med Jens og Magnus fra SPOT.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

“At få et visum til en sydafrikaner det er kraftedeme svært”

Jens og Magnus fra Farveblind demonstrerer deres gode venskab. Foto: Marie Louise Takibo Kaspersen

Under weekendens SPOT-festival spillede Farveblind til vores dayparty lørdag på HeadQuarters. Efterfølgende fangede Rasmus drengene til en lille snak om at spille fem koncerter på samme festival og få sindssyge idéer, som at flyve en Sydafrikaner uden pas til Århus for ét nummer, og så rent faktisk føre dem ud i livet.

Rasmus: Tak fordi I gad at komme og spille. Det var en fornøjelse lige at se jer. Jeg har ikke fået lov til at se jer før.

Jens: Det var pisse sjovt.

Rasmus: Ja, I ser også nærmest sådan lidt orgasmiske ud, når I står der på scenen. Er det bare for showets skyld?

Jens: Det er faktisk ikke noget, vi tænker over, tror jeg.

Magnus: Vi har snakket rigtigt meget om de sidste par dage, at uden for scenen er vi bare to kæmpe store spader. Og så er der bare sådan en switch, der slår til, så snart vi går på scenen.

Jens: Ja, fem minutter før.. Nogle gange lige når vi går på.

Magnus: Så stopper vi med at være spader på den måde, og bliver lidt arrogante spader i stedet for. Men jeg tror, det er meget intuitivt. Det er ikke forceret. Hvis det havde været staget, så tror jeg ikke, vi havde nydt det så meget.

Rekordjagt

Rasmus: Jamen I må fandme da nyde at spille live med alle de koncerter, I har på SPOT. Er der en rekord for, hvor mange gange man kan nå at spille på SPOT?

Magnus: Vi prøver virkelig på at slå den. Vi ved ikke, om der er en. Vi ved, at The Entrepreneurs i 2015 spillede fem koncerter, men det var inklusiv Offspot-koncerter, og de gælder jo ikke.

Jens: Vi har fem. Vi har tre i dag og vi havde to i går.

Rasmus: Hvordan balancerer I det?

Jens: Hver koncert er sin egen ting. Den koncert vi lige har spillet var jo en rigtig showcase-koncert. 20 minutter. Bum. Høj energi — ned fra scenen igen. Mens vi f.eks. havde Radar klokken kvart over 2 i går. Det er noget helt andet. Det var 45 minutter med dynamiske kurver.

Rasmus: Spillede I 45 minutter i går? Har I materiale nok til det?

Magnus: Ja, ja. Til Roskilde skal vi spille en time. Så til Roskilde har vi en times materiale. Det er meningen i hvert fald.

Rasmus: Så har I også lidt tid at løbe på…

Jens: Ja, vi mangler lige et kvarter, haha.

Rasmus: Jeg tænker bare, at når man spiller så mange koncerter på en festival, går der så ikke en smule inflation i det?

Jens: Både ja og nej. Fordi SPOT-festival er virkelig blitzkrieg. Det handler om at få dit ansigt og dit navn ud. Det skal “buzze”. Det er i hvert fald vores tilgang. Den måde vi gør det på, det er ved at vise, at vi kan fungere i alle formater. Vi har den største scene i aften, der er på SPOT-festival, og det er sin egen ting, mens vi også spillede til et fashionshow i går, og det var noget helt andet. Det er vigtigt for os, at der bliver lagt den samme autenticitet i det.

Magnus: Det er totalt forskellige koncerter, men når man er elektronisk musiker, så ligger sættene meget faste. Det er lidt svært lige at sige, så laver vi en dobbelt så lang guitarsolo. Man skal forsøge at læse det lidt på forhånd. Man kan opleve, at man skyder helt forbi, og man ikke rammer publikum, der hvor de er, og der har vi haft en enkelt koncert, hvor vi startede forkert ud, og folk ikke er blevet taget med op, og så bliver det lidt en flad fornemmelse, så der har vi lagt størstedelen af vores arbejde op til for at finde ud af, hvordan vi rammer de her folk bedst.

Jens: Det er nærmest blevet en spirituel ting for os. Hvordan leverer vi festen, fordi folk regner med at have en fest, når de kommer til os.

Dansemusik med dybde

Rasmus: Hvordan klassificerer I jeres egen musik?

Magnus: Det er svært at genrebestemme det. Det er det for alle artister. Det er der gerne andre, der skal gøre. Festmusik er måske bare sådan en overordnet betegnelse. Vi vil gerne have folk til at danse.

Jens: Men der er også lidt mere dybde til det.

Rasmus: Det er også det, jeg tænker. Du (Jens red.) spiller jo trommer som en vanvittig.

Jens: Ja, jeg tæsker!

Rasmus: Og er det så ikke svært at blive taget alvorligt som musiker, hvis man bare laver festmusik?

Magnus: Det er det. Det er også derfor, vi bliver nødt til at vise det til folk. EDM er mange ting. Det er ikke kun Avicii og Hardwell. Det hele er bare en hybrid. Nogle gange kalder vi det technopop og nogle gange technopunk. Det kommer virkelig an på, hvem der spørger, og hvordan der bliver spurgt. Det er virkelig svært for os at sige, det er det her, det er, men jeg tror, technopop er ret godt, fordi det er virkelig rough, men det er også melodisk.

Jens: Vi er både inspireret af den tyske punkscene og den tyske technoscene. Det har altid været det, vi visualiserede os, når vi producerede vores sange. Laserlys på en meget dunkel tysk undergrundsklub klokken skod om morgenen.

Magnus: Ja! Også selvom vi ikke rigtigt har været der.

Jens: Ja, vi har været der én gang, men du var faktisk for fuld til at komme ind..

Magnus: That’s another story for another time.

Rasmus: Yes. Hvor kender I hinanden fra?

Jens: Fra gymnasiet hvor vi havde hver vores musikalske projekt, og vi var tæskekonkurrenter.

Magnus: Der var kun plads til ét cool gymnasieband, og sådan er det bare.

Rasmus: Hvordan bliver man så venner?

Magnus: Mit band gav op, og så overgav jeg mig bare og sagde OKAY. Vi ville gerne lave noget sjovt, der fik folk igang. Det måtte ikke stå stille på noget tidspunkt. Vi spillede vores debutkoncert tre uger efter, vi fandt ud af, vi skulle arbejde sammen.

Jens: Det var også ovre mod det mere ordinære EDM. Det var noget med at sample forskellige internetting.

Magnus: Vi fik hurtigt blod på tanden for, at nu skulle vi bare banke det her afsted. Vi spillede bare en masse koncerter. På et tidspunkt kom vi i tanke om, at vi nok også hellere måtte få produceret noget, vi kunne udgive.

Internationale tråde

Rasmus: Hvornår I den her proces, besluttede I jer for at kalde jer Farveblind?

Magnus: Det kom, fordi vi skulle spille en koncert tre uger efter, vi startede, så det var sådan øhøhøhøhh….. FARVEBLIND.

Rasmus: Der er ikke nogen af jer, der er farveblinde?

Magnus: Nej, overhovedet ikke. Det er simpelthen dødsygt, altså. Vi har fundet ud af, at der er nogle sproglige barrierer, når man kalder sig noget SÅ dansk, der er så umuligt at udtale andre steder. Vi har mange, der kommer op til os.. Ehhh flarve? Father???

Jens: Yes, I know blind! Haha.

Rasmus: Tror I, det bliver en international barriere for jer, at I hedder noget så dansk?

Jens: Jeg tror det ikke. Det skulle være det mindste problem.

Rasmus: Ja, okay. Hvis man kan hedde Röyksopp, så er det måske det mindste problem..

Jens: Præcis.

Magnus: Tiden må vise, om det bliver et problem! Vi prøver det bare..

Jens: Det har været mentaliteten i Farveblind hele tiden. Få en idé og så forsøg at være så go-getter som muligt. Det har heldigvis virket indtil videre. Nogle gange er det også nogle høje risikoer, vi tager.

Rasmus: Hvad tænker du på, når du siger “høj risiko”?

Jens: F.eks. SPOT-festival koncerten i aften. Det er en klassiker.

Magnus: Vi har en special guest med i aften. Vi har sgu fløjet en Sydafrikaner ind.

Jens: At få et visum til en sydafrikaner det er kraftedeme svært.

Magnus: Specielt fordi han aldrig nogensinde har været uden for Sydafrika før, så han har aldrig haft et pas.

Rasmus: Hvordan er I kommet i kontakt med ham så?

Magnus: Det har bare været over internettet. Vi har talt sammen over Skype, sendt demoer frem og tilbage. Lige pludselig havde vi bare en sang.

Rasmus: Og så skulle han til Danmark?

Magnus: Ja, vi spillede en del koncerter sidste år og havde sparet nogen penge sammen.

Jens: Så tænkte vi, nu skal vi gøre et eller andet. Så vi fandt hul i budgettet til at flyve ham til Danmark. Det var lidt kompliceret, men det gik, og han er her, og det er næste single, så det er fedt.

Rasmus: Havde det ikke bare været nemmere at finde en dansk sanger?

Jens: Der er ikke noget sjovt ved at have det for nemt.

Magnus: Nej, og han har en sindssyg vokal. Den er soulet og r’n’b’et.

Jens: Ja, jeg er forelsket i en mand for første gang… Og jeg har en kæreste.

Rasmus: Hvor har I lært at spille musik?

Jens: Jeg byttede engang en scooter for et trommesæt.

Magnus: Jeg gik til orgel. Det kan man godt gå til.

Rasmus: Hvad laver I, når I ikke er Farveblind?

Magnus: Vi er sammen 24 timer i døgnet. Vi arbejder samme sted, og når vi er færdige med at arbejde, så går vi i studiet. Så tager Jens hjem til sin kæreste, og nogle gange tager jeg med.

Rasmus: Men I bor ikke sammen?

Jens: Nej.. Ikke endnu..

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *