Den danske duo Eugenia er endelig klar med deres nye single, “Veninde i vandet”. Det er duoens anden single fra deres kommende EP, “vildt+sødt“, som udkommer den 6. april, efter vi for knap et halvt år siden havde premiere på den første single, den metropol-filosofiske “Byen”.
På “Veninde i vandet” skruer Eugenia i samarbejde med producer Brian Batz gevaldigt ned for tempoet, hvilket blot er med til at understrege duoens usammenlignelige talent for at finde dramaet i musikken. Hvis den kommende EP var en film, er vi lige omkring point of no return på “Veninde i vandet” – vi er der, hvor dramaet er på sit højeste, hvor alt sættes på spidsen, og hvor duoens underspillede, monumentale synthunivers for alvor skubber lytteren derud, hvor man er lige ved at falde ned af stolen.
Jeg skrev om en konstant lurende ensomhed, da jeg omtalte den første single. På “Veninde i vandet” balancerer man konstant mellem en opgivende accept og en desperat længsel efter noget uopnåeligt. “Hun vil ha’ mere” messer Camilla Lily Pape med Johan Ask Pape som et nærmest gejstligt ekko. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det allerede er for sent. Er håbet reelt en uopnåelig drøm?
Jeg ved det ikke. Men jeg ved til gengæld, at “Veninde i vandet” er et af de stærkeste dansksprogede numre, jeg har lyttet til i år. Netop fordi det formår at give filmisk kvalitet til så lidt visuelt et medie, som digital musik er. Eugenias største styrke er, at de – via simple men gennemtænkte kompositioner og velskrevne, eftertænksomme tekster – formår at skabe billeder gennem deres musik. Man fornemmer stemningen, universet og de intense følelser – uden det bliver unødigt melankolsk eller overgjort på nogen måde. Det er sgu imponerende!
“Veninde i vandet” udkommer i dag på Møs Møs, ligesom EP’en også vil gøre det om præcis to uger, når foråret forhåbentlig har indtaget landet. Dét desperate håb har jeg i hvert fald stadig…
Det er den tid på året, og vi skal igen finde ud af, hvilke artikler I var vildest med at læse på Regnsky i løbet af det forgangne år. Så her kommer en top 10 over de mest læste artikler på Regnsky i 2017:
Nummer 10: Roskilde Festival: Disse nordiske artister skal du høre!
Min Roskilde Festival anno 2017 stod i den grad i de nordiske artister tegn, og det var åbenbart også noget, som I syntes, var interessant at dykke lidt mere ned i. I hvert fald blev min optaktsartikel om, hvilke nordiske artister man særligt burde holde øje med på #rf17 årets tiende mest læste artikel.
Nummer 9: Rasmus anbefaler: Uhørt Festival!
På niendepladsen finder vi endnu en anbefalingsartikel. Denne gang er det min personlige yndlingsfestival (sammen med Heartland Festival), nemlig UHØRT Festival, der står bag. Her guidede Rasmus blandt andre til Sherpa, Motorique og selvfølgelig Fugleflugten.
Nummer 8: UHØRT Festival: En insider’s guide
Jeg ville også selv være med på anbefalingsbølgen på UHØRT, og selvom det selvfølgelig ikke er en konkurrence, så er jeg da en lille smule glad for, at min artikel slog Rasmus’ på de allermindste marginaler. Ja, der er i skrivende stund én person mere, der har læst min artikel end Rasmus’. Måske rykker det sig inden nytår? Hvis du vil genopdage nogle af årets UHØRT-navne, kan du i hvert fald med fordel læse begge vores artikler.
Nummer 7: “Du sidder jo og snakker med os nu, kan man sige”
Som årets syvende mest læste artikel på Regnsky finder vi min absolutte yndlingsartikel fra det snart forgangne år. Rasmus havde fornøjelsen af at møde Troels Abrahamsen fra danske VETO på Heartland Festival 2017, og det kom der et helt fantastisk interview ud af. Rasmus valgte den kritisk-undrende vinkel, og Troels havde heldigvis lyst til at lege med. Hvis du kun vil læse én artikel fra denne liste, bør det være den her!
Nummer 6: Premiere: Rest in Beats – Fugle kan dø
Det var egentlig i 2016, at vi havde premiere på Rest in Beats eminente nummer “Fugle kan dø“, men artiklen sniger sig alligevel ind på en imponerende sjetteplads for 2017. Det siger lidt om jeres begejstring for den talentfulde duo – og ikke mindst noget om det år, som Rest in Beats har haft med ikke mindst en velfortjent sejr hos Karrierekanonen. Jeg glæder mig helt vildt til at følge de to fremover!
Nummer 5: Sublim kvalitet blandt programmet på Uhørt!
I er simpelthen bare vilde med UHØRT Festival – og det forstår jeg selvfølgelig godt! Rasmus gjorde status ovenpå festivalen, og det her markerer samtidig hans mest læste artikel i 2017. Genoplev blandt andre kuldegysfremkaldende BROER, frødansende JJ Paulo og verdensstjerne-in-spe Iris Gold.
Nummer 4: PREMIERE: Eugenia – Byen
“Byen” fra Eugenia er formentlig mit danske yndlingsnummer fra det år, der snart er gået. Og skal man tro læsertallene, så er det også jeres. Artiklen blev i hvert fald den mest læste ikke-festival-relaterede artikel i 2017. Stort tillykke til Eugenia, som jeg venter mig store ting fra i 2018.
Nummer 3: Roskilde Festival: Ikke tale, bare snakke…
Den artikel, jeg selv er mest tilfreds med at have skrevet i 2017, er uden tvivl denne. Jeg tager fat i en af mine gamle kæpheste – eller faktisk to kæpheste: Folk, der taler til koncerter, og kunstnernes egen formåen inden for talens kunst. Det er en egentlig en artikel, jeg længe har haft lyst til at skrive, og heldigvis gav Roskilde Festival mig en god anledning til at gøre det. Og så er det jo altid en fornøjelse at citere Peter Sommer…
Nummer 2: Haven Festival: Band of Horses var som en halvkedelig begravelse
Negativitet sælger. Åbenbart. Okay, det er ikke en kæmpe overraskelse for mig, da der trods alt findes anmeldere derude, der lever af den slags. Men jeg havde godt nok ikke forventet, at min relativt elendige musikalske oplevelse i selskab med Band of Horses på jomfruudgaven af Haven Festival skulle trække så mange læsere til vores søde blog. Når jeg læser min anmeldelse i dag, synes jeg faktisk ikke, at den er såååå negativ igen – så vi ér stadig Danmarks sødeste musikblog!
Nummer 1: Århusianske overraskelser blev favoritten
Årets mest læste artikel på Regnsky står en gæsteskribent for. Ja, jeg ved sgu ikke, hvem det siger mest om. Jeg tager det bare som et tegn på, at vi er gode til at spotte talenter. Marie Louise spottede selv Athletic Progression på årets SPOT Festival, og det var I tydeligvis vilde med at læse om. Så vilde, at det blev årets ubetinget mest læste artikel på Regnsky.
Det var årets top 10! Tusind, tusind tak til alle, der har læst med i 2017 – vi håber selvfølgelig, at I også har lyst til at være med i 2018. Vi er i hvert fald klar til at give den hele skrivearmen og vise jer det bedste, musikdanmark har at give jer! Godt nytår!
Dengang blev jeg dybt betaget af deres lyd, som bare virkede så rigtig og ægte. Og selvom “Byen” musikalsk er noget ganske andet, så er ægtheden den samme. Nummeret er ligesom det eksperimenterende debutudspil produceret af Brian Batz, som har arbejdet med navne som Sleep Party People og Ice Cream Cathedral. Især sidstnævnte er Eugenia et godt stykke hen ad vejen beslægtede med.
Tekstuniverset tager lytteren med på en rejse gennem, ja, byen, men det er ikke en hvilken som helst by. For mig er det lyden af metropolen, hvor man konstant er omgivet af fællesskaber, venskaber og velskabte illusioner af selskab. Men det er samtidig et sted, hvor ensomheden konstant lurer, og man nemt på den ene side kan blive afhængig af den konstante sociale tilfredstillelse, som venter på hvert eneste gadehjørne og fortovscafé, mens man på den anden side føler sig dybt fremmedgjort af de fællesskaber, man er en del af – eller forsøger at finde sig hjemme i. Det er nærmest som en kortfilm formet i og af lyd, hvilket nok langt hen ad vejen skyldes filmskaber og lydvirtuos Johan Ask Papes billedrige baggrund.
Musikalsk bliver teksterne mest fremtrædende båret frem af Camilla Lily Pape, som med sin nærmest Beth Gibbons’ske (Portishead) vokal flyder harmonisk ovenpå Johans vidunderligt simple komposition – som dog alligevel virker storslået i dets kor-klimaks, der understreger den frustrerende ensomhed i det evige selskab, inden Eugenia lader byen falde pludseligt til ro, så trygheden genfindes. Det er smukt, eftertænksomt og ikke mindst vanvittigt genuine.
“Byen” er udkommet i dag på det københavnske label Møs Møs, og i morgen, lørdag den 30. september, er der single-releasefest i Herkules Pavillonen i Kongens Have i København, hvor Tobias Trier varmer op fra klokken 16, inden Eugenia selv går på klokken 18.
Men et er, hvad vi selv vil huske fra 2016, men noget helt andet er, hvad I, kære læsere, havde mest lyst til at læse om i det forgangne år. Jeg har derfor her samlet en top 10 over sidste års mest velbesøgte artikler her på Regnsky.
Nummer 10: Helmet Compass PRE-RELEASE!
Mirja havde fornøjelsen af at give premiere til danske Helmet Compass‘ single “Come Into My Room”, og det ville mange rigtig gerne læse om i 2016. I hvert fald nok til at placere artiklen på 10. pladsen.
Nummer 9: Det glæder vi os til på Musik i Lejet
2017-udgaven af Musik i Lejet blev udsolgt langt inden, vi overhovedet kunne skrive 2017 i kalenderen, så der er ingen tvivl om, at den relativt lille og hyggelige nordsjællandske festival er populær. Rigtig mange af jer brugte da også fem minutter af jeres tid på at tjekke Peters anbefalinger ud, inden I tog af sted.
Nummer 8: Forever changes
Et af vores store højdepunkter har også fundet vej til listen. Vi er simpelthen så glade for vores nye design, og der var åbenbart også en del af jer, som var nysgerrige på, hvordan Regnsky ville se ud i en post-2008-udgave. Vi håber, at det har levet op til jeres forventninger.
Nummer 7: Dem skal du høre på UHØRT Festival
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om UHØRT Festival reelt er mere populær end Musik i Lejet, men måske er der i hvert fald et større behov for at forberede sig til Danmarks – i mine øjne – bedste festival for de helt unge talenter i den danske musikbranche.
Nummer 6: Spot på SPOT – Regnsky hylder…
Måske er det et tegn på, at SPOT Festival efterhånden er blevet så kæmpestort, at man bliver nødt til at tage nogle ret svære valg, når man skal prioritere, hvilke koncerter man skal høre. Men i hvert fald ville langt flere af jer hellere læse vores nedtakt end vores optakt til 2016-udgaven af SPOT Festival, hvor man i den grad kunne få stillet sin sult efter norsk musik.
Nummer 5: Regnsky møder… Konni Kass
Der var dog ikke kun norsk musik på SPOT Festival. Færøske Konni Kass er en af vores helt store opdagelser fra det sidste år, og en stor del af Regnsky-læserne var da også nysgerrige på at finde ud af, hvem den blonde færing egentlig er. Eller måske er der bare en virkelig loyal færøsk læserskare blandt vores læsere – hvis det er tilfældet, så er vi rigtig glade for, at I gider læse os oppe i det mere nordvestlige hjørne af kongeriget.
Nummer 4: JÆRV – Et hav af vellyd
En anden af i hvert fald Peters helt store musikalske forelskelser er naturligvis JÆRV, og det hele kulminerede i starten af året, da JÆRV udgav sin debut-EP, “Dit Hav”. Vi har offentliggjort en god håndfuld artikler om Amanda Glindvads projekt, men album-anmeldelsen var altså den, vores læsere helst ville læse.
Nummer 3: Forpremiere: Konni Kass – I Lie
Regnskys læsere tog virkelig Konni Kass til sig i 2016, og det kom tydeligt til udtryk, da vi ganske eksklusivt kunne præsentere en forpremiere på nummeret “I Lie” fra debutalbummet “Haphe”. To artikler om Konni Kass i top fem tror jeg ikke, at hverken vi eller hun regnede med, da vi tog fat på 2016.
Nummer 2: Premiere: Eugenia – vildt+sødt
Et af årets mest interessante bekendtskaber var den danske duo Eugenia. Med musik afspillet fra kassettebånd og nogle vidunderlige musikvideoer har de taget os med storm. Noget kunne tyde på, at vi ikke er de eneste, for vores læsere var også særdeles nysgerrige, da vi havde premiere på duoens allerførste udspil, “vildt+sødt”.
Nummer 1: “Spis eller bli’ spist!” med DC og Fouli
Årets mest læste artikel er samtidig den første artikel, Mirja nogensinde skrev på Regnsky. Mirja var taget ud i lørdagsnatten til undergrundshiphop, og det var noget, Regnskys læsere kunne lide. Om det er et tegn på, at vi har plads til endnu mere hiphop på bloggen, skal jeg ikke kunne sige, men vi er i hvert fald glade for, at I har taget så godt imod vores to nye skribenter.
Lad mig slutte af med et genlyt til en god omgang gadehiphop fra Carmon, og så læses vi forhåbentlig ved her i 2017!
Vi nærmer os så småt juleaften og for at gøre ventetiden lidt kortere, vil Peter hver dag frem til juleaften åbne en låge i Regnskys julekalender. Her vil han blandt andet afsløre sine 24 yndlingsnumre fra det forgangne år og se nærmere på andet fra musikkens verden, som er værd at mindes. God fornøjelse og god jul!
Dagens dato – den 16. december – er ligesom de fleste andre datoer fødselsdag for rigtig mange mennesker. Blandt andre er både Ludwig van Beethoven, Piet Hein og Zara Larsson – uden sammenligning i øvrigt – født på denne dato. Sidstnævnte fylder i dag 19 år og kan vel betragtes som et af de største stjerneskud fra vores popsmedende naboer i øst.
Det er dog en helt anden svensker, vi skal møde på årslisten i dag – og når vi lidt senere kigger nærmere på årets næstmest lysende danske talent, så er vi nok tættere på en blanding af Beethoven og Hein, end vi er på unge Larsson.
Årslisten: #9
Men det er som sagt en svensker, som har indfundet sig på 9. pladsen. Og det er sågar en svensker, vi har mødt tidligere på måneden, da jeg gennemgik mine bedste koncerter fra det forgangne år. Man må sige, at 2016 har været et fantastisk år for Albin Lee Meldau, som blandt andet har kastet en Anchor Award af sig ved Reeperbahn Festival tidligere på efteråret. Nummer 9 på listen er hans helt store gennembrudshit “Lou Lou”, som han lagde ud på Soundcloud for snart længe siden. Sangen har længde som et punkhit, men lyden kunne nærmest ikke være længere fra punkens verden. For mig er nummeret to minutter i Albins følelsers vold, hvor hans himmelske vokal får lov til at folde sig ud og vise verden, at denne i virkeligheden ret akavede lange svenske mand er det smukkeste væsen på planeten – i hvert fald for et øjeblik.
Årets nye danske navn: #2
Sidst på foråret havde vi premiere på denne duos debutudspil “vildt+sødt”, og jeg har været dybt forelsket i Eugenia lige siden. Eugenia laver poppet triphop, som på mystisk vis formår at omslutte lytteren fuldstændig. De er den form for musiker, som med det samme har formået at skabe et decideret univers, hvor man som musikelsker har lyst til at opholde sig – og det er satme sjældent for et næsten spritnyt projekt. Eugenia er kontraster og kærlighed eksemplificeret i Camilla Lily Papes lyse vokal og de hidsigt klirrende percussions kontra Johan Ask Papes dybe bas og det truende, tunge beat, som går igen i deres musik. Jeg elsker alt ved Eugenia, og det er en duo, jeg håber på at høre meget mere til i det nye år.
I morgen skal vi have kåret årets nye internationale navn, og ja, jeg kan sige, at det er en artist, vi allerede har mødt på listen. Måske har du allerede regnet det ud…
