SPOT 19: ELBA, Efterklang og Iris var blandt årets højdepunkter

ELBA

Efter en lidt forsigtig start torsdag nåede SPOT Festival 2019 et skyhøjt niveau både fredag og lørdag, hvor næsten ingen faldt igennem og flere imponerede stort. Jeg kunne derfor fremhæve utallige forskellige bands, men jeg har i stedet forsøgt at koge det ned til de seks ypperste koncertoplevelser på årets festival.

Special-K
Fredagens koncert med islandske Katrín Helga Andrésdóttirs soloprojekt Special-K var på forhånd det på programmet, som jeg havde set mest frem til. Alligevel formåede den unge islænding at overgå alle mine forventninger. Koncerten tog udgangspunkt i hendes fremragende visuelle album “I Thought I’d Be More Famous by Now”, hvor hun med ironisk distance og en inddragende post-internet-visualitet tager fat i nogle af de udfordringer, millenial-generationen slås med; depression, angst, sex-positivisme, egocentrisme og internettet i sig selv. Til albummet har hun sammen med forskellige venner produceret små karaoke-videoer til alle numrene, som med en Instagram-bubblegum-billedside ledsager hendes finurlige tekster – og som til denne koncert dannede bagtæppe for en fantastisk anerledes og inddragende koncertoplevelse.

Jeg var så begejstret for koncerten, at jeg måtte dykke mere ned i Katríns univers – det kan man læse mere om i et længere interview inden alt for længe.

Late Verlane
Et andet ungt talent, svenske Late Verlane aka Viktor Persson, imponerede ligeledes stort, da han samme eftermiddag gav koncert i Musikhusets Rytmisk Sal. Med en smittende energi, lækre dansemoves og en fløjlsblød vokal lykkedes han for en stund med at få publikum til at glemme det mystiske maj-snevejr og i stedet træde ind i en verden, hvor groovy sommerglæde er den alt dominerende følelse. Særligt imponerende var niveauet i de seks numre, Late Verlane fik liret af i løbet af settet. Han havde publikums opmærksomhed fra start til slut, og jeg glæder mig personligt til en dag af opleve en fuld koncert med Sveriges største talent lige nu – måske sker det, når han gæster Heartland til sommer.

Efterklang
Nej, det er nok de færreste, der vil læse navnet Efterklang og tænke ‘upcoming’. Men det viste sig alligevel hurtigt, at det efterhånden legendariske danske orkester havde sin berettigelse på årets SPOT. Efter næsten syv års albumpause mødte Efterklang nemlig op med hovedsageligt nyt materiale, så der var tale om en decideret genfødsel – i selskab med det eminente belgiske ensemble B.O.X, der har specialiseret sig i noget så Efterklang-agtigt som at spille på ældgamle barokinstrumenter.

Koncerten i Musikhusets Store Sal blev afsluttet med klassikeren “The Ghost”, som var aftenens eneste engelsksprogede indslag. Resten foregik på dansk, og det var ganske enkelt overvældende godt. Sjældent har jeg været til en koncert, hvor jeg nærmest ikke kendte ét eneste nummer, og alligevel været tryllebundet hele vejen igennem. Casper Clausens tekster og vokal var i centrum, og der var momenter, hvor jeg bare måtte lukke øjnene og åbne dem igen for på den måde at sikre mig, at det var en koncert, jeg var til – og ikke blot en drøm om den perfekte musikalske oplevelse. Jeg har ganske enkelt ikke en finger at sætte på koncerten – jo, det skulle da lige være, at den sluttede. Hold nu op, hvor var Efterklang bare bedre, smukkere og større end nogensinde før!

ELBA
Der findes ‘manden med den gule hat’, ‘kvinden med den tunge kuffert’ – og nu også ‘bandet med IKEA-posen’. ELBA er navnet på 24-årige Ellen Bathums popprojekt, som de seneste måneder for alvor er begyndt at få fortjent medvind under vingerne. Til sommer får hun lov til at lukke Countdown-scenen på Roskilde Festival, og jeg kan kun anbefale, at man finder sin plads foran festivalens bedste scene, når den tid kommer.

ELBA laver bombastisk pop af den mest dansable slags, og det var en overvældende oplevelse at se hende live for første gang i Musikhusets lille Kammermusiksal. Fra allerførste tone nærmest eksploderede hun ud over scenekanten med en smittende scenetilstedeværelse, organiske moves og velproducerede popbangers. Hun har kun spillet ganske få koncerter, men med den start har vi noget stort i vente fra den talentfulde thybo.

Iris
Norge har spyttet den ene dygtige kvindelige popartist ud efter den anden de seneste år – og på årets SPOT kunne man møde den nyeste i rækken. Iris er navnet på Vilde Iris Hartveit Kolltveits soloprojekt, som kunne opleves lørdag eftermiddag på HeadQuarters. Modsat de fleste af de andre norske artister skruer Iris ned for tempoet og sætter inderligheden og tekstuniverset i forreste række. Det resulterede lørdag i en vidunderlig intim oplevelse, hvor en koncentreret og muligvis også en smule nervøs 22-årig sangskriver leverede årets positive overraskelse for mig. Sidste måned udgav hun debut-EP’en “a sensitive being”, der, som titlen lægger op til, er det blik ind i hjertet på sangerinden.

Popkollegaen Aurora har kastet sin kærlighed over landskvinden, og efter lørdagens koncert håber jeg, at mange flere vil gøre det samme. Det fortjener hun, og vi fortjener forhåbentlig også denne nye stemme på den nordiske stjernehimmel.

NEØV
Vi slutter mine højdepunkter af med endnu en koncert på HeadQuarters. Denne gang skal vi forbi noget som sjældent som et finsk band, der ikke laver heavy metal eller derover. Trioen NEØV er nemlig noget helt, helt andet. Jeg har de sidste par dage forsøgt at beskrive bandet gennem artister, som folk kender, og jeg er nået frem til noget i retning af The National møder et akustisk The xx med en finsk version af Jannis Makrigiannis fra The Choir of Young Believers som frontmand – omend liveudgaven er et stykke længere væk fra The xx, end de er på indspilningerne.

NEØV udgav tidligere på året deres tredje studiealbum, så Anssi Neuvonen og co. hører til i den rutinerede ende på SPOT Festival. Derfor er det nok også på tide, at endnu flere herhjemme for øjnene op for Finlands største indiepop-succes lige nu.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

“SPOT-Festival er som bland-selv-slik” – De største opdagelser på 2. dagen

Paper Cranes – Foto: Daniel Freestone

Sløv er ikke det ord, jeg vil bruge til at beskrive 2. dagen på SPOT. Jeg vil nærmere sammenligne den med bland-selv-slik, hvor der er så mange godter at vælge i mellem, at man ender ud med en pose, der rækker langt og til enhver smag. Jeg endte med en sammensætning, der både bød på sikre favoritter og på nye spændende smagsvarianter: Alt i alt 11 blandede fornøjelser: Takykardia, I Think you’re Awesome, School of X, Late Verlane, Hoy La, Clara, Efterklang, Yin Yin, Paper Cranes, Elisha, ANALOGIK, en durum-falafel og en lille fugl. Her er en opsamling på de bedste: 

TAKYKARDIA – plukker plastikblomster fra mannequin-dukkehoveder, men plukker de også publikum?

Jeg startede dagen i går med at pynte mig med små fjer fra en lille fugl. Det samme havde forsangeren i Takykardia, Luna Matz, gjort – i bogstavelig forstand. Jeg ved ikke hvilken fugl hendes fjer kom fra, men det var i hvert fald ikke fra en Chardonnay … Luna gjorde sin entré på Trailerscenen med en fjerboa, en kollosal discokugle, og et hvidt 70’er-outfit. Der var tænkt over detaljerne (næsten for meget) og i håret havde hun et spænde med “TAKY” skrevet i små diamant-lignende sten. Outfittet var meget bart og stod i stor kontrast til de øvrige bandmedlemmer, der i baggrunden stod i hvide malerdragter med små planter stikkende op fra brystlommen. Scenen var pyntet med mannequinhoveder med blomster struttende op fra skallen. Luna plukkede stilkene og hoppede ned fra scenen, hvor hun som en anden MØ bevægede sig rundt mellem et desværre temmelig tamt publikum. Takykardia kalder sig selv for en trip-soul-kvartet, og der er da også noget sensuelt og forførende over Lunas stemme og bandets chill-out-vibes. Da jeg stod foran scenen, kom jeg til at tænke en anelse på den franske producer DJ Cam’s ambiente jazz og på en god blanding soul og R’n’b. Jeg undrede mig over, hvorfor bandet blev sat til at spille på en gratisscene, da jeg vil mene, at de er en af de store navne på upcoming-fronten, men det var selvfølgelig bare lækkert for folk uden armbånd. Jeg tabte desværre mit fokus en anelse til Lunas dans, der virkede lidt for føleren og Coachella-agtigt i forhold til musikken og omgivelserne, men jeg vil da klart anbefale at tjekke Takykardia ud – særligt nummeret Aeon, hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med bandet.

I Think You’re Awesome & Aarhus Jazz Orchestra – “FUCK det er vildt!” 


I Think You’re Awesome er et af de bands, jeg har glædet mig  mest til at se på SPOT, og deres koncert i Rytmisk Sal akkompagneret af Aarhus Jazz Orchestra var det perfekte plaster på såret efter at være blevet afvist i døren til NATLYST, der fyldte Klubscenen ud på ingen tid. Frontsanger og kontrabassist, Jens Mikkel Madsen, var første mand på Rytmisk Scene med sit store skæg, små runde briller og venlige væsen. “FUCK det er vildt! – Det er en skam, at tiden er kort! Jeg har sådan lyst til at snakke med jer.” afslørede Jens, som virkede som et stort og kærligt legebarn, der næsten var mere spændt end publikum på det, der skulle til at ske – og det med god grund. Indie-jazz-bandet fyldte nemlig 10 år, og det blev fejret med en stor og kærlig fest, som fik mig til at glemme tiden og alle de koncerter, jeg ellers havde på programmet. Koncerten bød både på den drømmende og blide banjolyd, der er ikonisk for bandet, en eminent guitarsolo, fortryllende fløjter og ømme vokaler – sidstnævnte blev næsten for ømme, og jeg blev desværre tabt en smule til både den mandlige og kvindelige vokal, der ikke helt kunne leve op til den instrumentelle standard og egentlig slet ikke var nødvendig. Som en hval der roligt pustede ind og ud, var der noget beroligende over rytmerne. Indimellem kom Jens med små udbrud som “HURRA!”, “YEEEEEAH!”, “SIIIGNE” og “ANDREEEEEAS”, mens han rystede sine briller af hovedet over en mægtig kontrabas-solo. Der var så meget indbyrdes anerkendelse, respekt og god stemning på scenen, at det var svært ikke at trække på smilebåndet. De to bands udgjorde det perfekte par og tog mig med på en lys og mørk rejse, hvor jeg på det ene tidspunkt befandt mig i en svingende dansestue i Aristocats og det næste i en scene fra Merry Christmas, Mr. Lawrence med David Sylvian og Ryuichi Sakamoto legendariske Forbidden Colours-track i baggrunden.

Late Verlane – Fredagens største opdagelse – From Sweden with love


Efter at gå tre numre inde i School Of X, der desværre havde problemer med lyden og ikke formåede at fænge efter en sublim koncertoplevelse med I Think You’re Awesome, befandt jeg mig atter i Rytmisk Sal – denne gang helt oppe foran med Søren fra Liss ved min ene side. Han var også var mødt op for at høre den svenske charmør, Viktor Persson, som er forsanger i det melodiøse pop-rock band Late Verlane. Efter bare en halv time i bandets selskab fik jeg en bedre forståelse for, hvorfor fankultur og ‘screamers’ er en ting. Og selvom jeg ikke stod og skreg, hev ud efter Viktor Perssons læderjakke eller på anden vis skabte mig hysterisk, blev jeg grebet af en stemning, som jeg ikke ved, hvordan jeg skal beskrive med andet end ‘Verlanemania’. Faktisk stiftede jeg først bekendtskab med bandet i Flixbussens forbydende rum på vej til Aarhus. Late Verlane var klart den største opdagelse, og jeg forstår endnu ikke, hvorfor det catchy hit Roll Like A Dummy med 24,809 afspilninger på Spotify ikke er større, end det allerede er. Det var første gang bandet optråde i Danmark, men der var absolut ingen tegn på usikkerhed på scenen. Tværtimod. På scenen forførte Victor Persson publikum med et let smil over læben, tilbagestrøget hår og en ydmyg elegance. Lyden var ren og rå, men samtidig blød og sød. Det er svært konkret at beskrive, hvad den mindede mig om – hvilket altid er en god ting for nye kunstnere – men der var både noget Kurt Cobaine, Phil Collins og Vinnie Who over Victors vokal. Lydmæssigt er vi ude i noget Tame Impala, og så danser Victor som en ung Elvis. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt forelsket på den der fjantede teenagemåde … Nåede du ikke at se de svenske charmører i går, og vil du nå at synge med på Roll Like a Dummy, kan du fange dem på Volume kl. 17.00 i dag eller på Heartland Festival i slutningen af maj. 

Efterklang – Eftertænksom eufori 


Efterklang var mindst så lige så magiske live, som jeg havde forestillet mig – Specielt efter en halv flaske Prosseco og en durum-falafel i køen til Musikhuset. Store Sal var den perfekte ramme for deres storslåede lydunivers, hvor man blidt kunne læne sig tilbage i de magelige sæder, lade boblerne stige til hovedet og tage hver en tone ind fra både nye og gamle udgivelser. Det eneste minus var, at koncerten kun varede i 45 minutter. Til gengæld spiller Efterklang i Koncerthusets Koncertsal den 6. november, hvor jeg i hvert fald caller revanche! Koncerten melder allerede om få billetter, og jeg kan kun anbefale at sikre sig et par!

YIN YIN – Nicolas Cage – is that you?


Spot beskriver det hollandske syreband således:

“Med et moderne take på 60’erne og 70’ernes thai-fink er YIN YIN syret doubleneck guitar, groovy, basgange og legende lette thai-riffs i et lydbillede, der gennem disco, funk og rock strækker sig mod trance-festen fra Syudøstasien. Strømmende gennem de to bandstiftere, Kees Berkers og Yves Lennertz er dog også både inde-rock, punk-inspiration og tung, elektronisk house.”

– og jeg må ærligt indrømme, at jeg efter at være gået fra køen til BISSE ikke blev meget klogere på, hvad jeg gik ind til i den Rå Hal – andet end underholdning. Jeg endte med følgende indtryk efter en lille halv time i selskab med YIN YIN:

“Psykedelisk lys, et gulv af tæpper, I Like The Way You Move, lyden af vikinge ritualer, up-tempo, loco dance, lidt for meget snak, vild orgel solo, The Doors, Hvem trækker først, western battle, electronic-supersonic, Nicolas Cage-lignende forsanger.”

Paper Cranes – full denim og dansable beats

Århusianske Paper Cranes var hele ventetiden værd efter de gik på scenen på Remisen 20 minutter efter planlagt tid og leverede et show, der skabte stærke associationer til Spleen United, Veto og Rangleklods. Med en lyd domineret af storslåen synth og skarpskårne beats, stod bandet stærkt og gav mig lyst til at gå i dybden med deres historik. Forsanger Jacob Reimer har en lækker og lys vokal, og så ved han, at full denim altid er en vinder! Det var klart en niche-koncert for dedikerede fans, venner eller tilfældige forbipasserende. Jeg var der på en anbefaling fra en ven og skal klart høre bandet næste gang, jeg får muligheden for det. Det bliver ud for deres optræden at dømme nok på en noget større scene næste gang.

Analogik – Balkanblæs på hjemmebane. 

Jeg har før undret mig over, om det overhovedet er muligt at fylde Rå Hal helt ud. Det kan jeg efter den sidste koncert for mit vedkommende på gårdagens program konstatere, at det er det. Analogik leverede som forventet en gennemført pakke af sømandsviser, balkanbeats og elektronisk jazz, da de fyrede op for “Hæng og hyg” konceptet i Rå Hal.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

SPOT anbefalinger

I morgen kan SPOT Festival fejre 25-årsjubilæum med et mangfoldigt program, der både rummer nye håbefulde talenter, men også etablerede og internationale kunstnere. Vejrudsigten spår både om regn og tørvejr. Det bliver ikke sol over Gudhjem, men over Smilets by — og skulle dråberne endelig falde, er det godt, at Regnsky dækker festivalen og (stort set) kun regner med søde dråber. Her er vores guide til de 15. koncerter, du ikke må misse over weekenden.

TORSDAG

Mekdes – Torsdag d. 2. maj kl. 14:00, SPOT Royal + Lørdag d. 4. maj kl. 16:30, Atlas 

Jeg føler, at Mekdes er en lille skjult skat, som ikke alle har opdaget endnu. Efter at jeg hørte hendes seneste single ‘On My Mind’, var jeg hooked. Mekdes er lige dele soul, blæret vokal og radiopotentiale, og jeg håber, at det hele går op i en højere enhed, når hun indtager Atlas lørdag eftermiddag. – Line

FREDAG

I Think You’re Awesome & Aarhus Jazz Orchestra – Fredag d. 3. maj kl. 17:30, Rytmisk Sal, Musikhuset

I Think You’re Awesome er et jazz-band med aner fra indie- og instrumentalrock-scenen. Bandets medlemmer er børn af 90’erne, og deres lyd kan bedst beskrives ud fra bandnavnet, for deres frie og ubundne forhold til jazzen er helt og aldeles awesome! Første gang jeg stiftede bekendtskab med I.T.Y.A’s eventyrlige lydunivers var  P8-Jazz (skud ud!), og jeg blev straks tryllebundet. Måske er det fordi deres musik minder mig om andre favoritter som Girls in Airports eller Bremer McCoy, der begge har et uafhængigt forhold til jazzens dogmer og regler. Nummeret Be Kind to Your Neurosis føles som at vandre i en løssluppen tankestrøm, og jeg håber, at den er med på setlisten, når bandet fejrer deres 10 års jubilæum akkompagnement af Aarhus Jazz Orchestra i Musikhuset. Det kan kun blive godt! – Laura

School of X – Fredag d. 3. maj kl. 18:30, Aarhus Congress Center

Det er efterhånden noget tid siden, at der sidst kom nyt fra Rasmus Littauers alias School of X. Heldigvis har jeg haft ‘Faded. Dream.’ EP’en fra 2017 til at holde mig med selskab i mellemtiden, og sikke et dejligt selskab! Rygtet går heldigvis på, at der er et mini-album på vej i år. Jeg er helt sikkert at finde til School of X’s koncert, hvor jeg glæder mig til at høre favoritterne ‘Words’ og ‘Las Vegas’, men også i den grad til at høre, hvad det kommende album har at byde på. – Line

Pish – Fredag d. 3. maj kl 19.30, Aarhus Congress Center, Club Stage & kl 13.00 på Il Locale.

Vi har på Regnsky skrevet en del om norske Kakkmaddafakka, og det er slet ikke sikkert, vi er færdige med det endnu. På SPOT er vi så heldige at få besøg af Påls sideprojekt Pish, og det er en koncert, jeg vil opfordre alle til at opleve. Hvis man skal prøve at karakterisere de to brødre i Kakkamaddafakka, så virker det som om, at Axel er den vilde og uregerlige med den store stagepresence, hvor Pål er den mere eftertænksomme og musikalske, men dem der har været til en af deres koncerter ved, at han langt fra holder sig i baggrunden og lader andre stjæle rampelyset. Måske er netop det pointen med projektet, som mest af alt er blød indiepop tilsat nogle af Kakkmaddafakkas notoriske glade toner. – Rasmus

Efterklang – Fredag d. 3. maj kl. 21:15, Store Sal, Musikhuset

4,5 år er der gået siden Efterklang gav deres eftersigende sidste koncert i Danmark, men tror man, at de tre barndomsvenner fra Sønderborg har været på pause eller i opløsning, kan man godt tro om igen. Siden 2014 har bandet udvidet deres musikalske repertoire med filmindspilninger og særoptrædener på nogle af verdens mest prominente scener. I følge bassist og manager i bandet, Rasmus Stolberg, er Efterklang ikke kommet tilbage for at ændre musikscenen på SPOT. Til gengæld har de i sinde at præsentere numre fra bagkataloget, som de ikke har gjort i mange år. Efterklang er en af de bands, der gør mig ekstra stolt af mit modersmål. Bandet har nemlig skabt et ultra-gennemarbejdet og unikt lydunivers, som rører noget for stort set alle aldersgrupper, og som har gjort indtryk på tværs af landegrænser. Efterklang er for mig lyden af en let klingende vindfanger i et hypnotisk parallelunivers, som dels fortryller til ekstase, men også leder ud i et storslået uvejr, hvor alting vendes og drejes som i animationsvideoen til Mirador. Bandets æstetiske pladecovers og musikvideoer er ualmindelig gennemførte – og så er det ekstra cool, at designeren bag værkerne, Nan Na Hvass, også har lavet Regnskys webdesign. Jeg glæder mig helt vildt til at opleve koncerten i Musikhuset, og kan kun opfordre til at stille sig i kø i riiiigtig god tid. – Laura

David44 – Fredag d. 3. maj kl. 21:30, Åbne Scene, Godsbanen

Godt nok clasher koncerten med Efterklang, men måske man kan nå lidt af begge dele. Hvis du er til populær- og pisse fed popmusik har du sikkert allerede stiftet bekendtskab med dansk/islandske DAVID44 i radioen. Hvis ikke? — Ja, så kan jeg ikke forklare dig, hvad der er gået galt … Davíð Ólafssons elektroniske popmusik sætter gang i enhver dansehofte med euforiske nattefest-stemninger, byder på hjertelige sjælere, og så er det tæt på umuligt ikke at synge med på omkvædet på Levitate. Nummeret er pakket ind i dynamiske basgange, som også særligt kommer til sin ret på nummeret Burn, og får mig til at tænke Daft Punk. Begge numre er at finde på debutalbummet Truth, som ramte gaden tidligere på året, og som højst sandsynligt også bliver luftet på den Åbne Scene. Jeg er spændt på om Godsbanen kommer til at smelte en smule, når den unge popgletjser lægger vejen forbi SPOT med sin islandske soul og charme. – Laura

M.I.L.K. – Fredag d. 3. maj kl 22:00, Voxhall

Hvordan kan man have mange millioner streams på Spotify og på en mystisk måde samtidig være totalt undergrund? Hmm … you tell me, men det beskriver på mange måder M.I.L.K., med det borgerlige navn Emil Wilk. Efter at have udgivet “Following The Sun” i 2016, har M.I.L.K. fået samlet sig en fanbase på tværs af Europa, og samtidig holdt sig som et ret ukendt navn i hjemlandet. Men mon ikke at nogle singler fra det kommende debut-album rammer de helt store playlister og radiokanaler? Andet ville virkelig undre mig. For M.I.L.K. har en fantastisk soulet og elektronisk lyd, og en perfekt evne til at skabe feriestemning og good vibes i sine produktioner. Jeg bliver i hvert fald altid i godt humør, når min playliste shuffler til et  M.I.L.K. track! – Line

NATKAT – Fredag d 3. maj kl 22.30, Radar

Den 90’er nostalgiske bølge vil ikke slippe sit tag i ungdommen. Jeg købte et par Air Max Tailwind IV i en OG retro fra 99 for nylig. If you know – you know. Om end jeg måske er ved at være for gammel til lidt for hurtige sko (skortig? Skhurtig?), så nyder jeg den kæmpe inspiration fra 90’ernes hiphop og RnB i Natkats musik. Det er de helt bløde og flødefyldte rytmer, og det indbyder til hurtige sko og smalle solbriller. Croptops. Rottehaler. Bøllehatte. Champion-trøjer. Alt det gode i livet. Jeg ser i hvert fald frem til at flashe mine nye sneaks til den her fest. – Rasmus

LØRDAG – SØNDAG

Bremer McCoy – Lørdag d. 4. maj kl. 14:30 i Den Rå Hal, Godsbanen.

Jeg var så heldig at opleve Bremer McCoy sidste år på Bremen, og deres skiver har siden da været førende prioriteter på pladespilleren  — helt særligt i de sene timer. Bandet består af Jonathan Bremer på bas og Morten McCoy på klaver, orgel og tape-delays. Jeg husker tydeligt deres jordnære ydmyghed over ikke at have spillet på konservatoriet. En detalje der fremkommer særdeles ligegyldig, når de spiller, og man vitterligt ikke kan afgøre, om de har gået på kons eller ej. Det er også ligemeget. For det er kærlighed, nærvær og originalitet, der driver musikken — To essentielle ingredienser, som Bremer og McCoy har med, når de inviterer publikum med på en meditativ rejse, hvor det er okay at blive melankolsk. Jeg glæder mig til at blive beroliget af svævende melodier og drømme mig væk i Den Rå Hal. – Laura

Frida Diamant – Lørdag d 4. maj kl 17.00, Radar

Frida Diamant faldt jeg tilfældigt over på SPOT-playlisten på Spotify, og det tog mig kun én sang at opdage, at hun har sin helt egen lyd. Mange håbefulde unge kvindelige musikere falder lidt i elektronisk produceret pop og sart og skrøbelig vokal-fælden. Og det er der intet galt med, det er bare ikke min smag. Frida til gengæld er sgu en stærk sangskriver med en elektrisk guitar og et enormt potentiale. For mig er det her årets opdagelse. Så må vi se, om hun kan omsætte sine sange til en stærk liveoptræden. Andet ville dog overraske mig. – Rasmus

Kogekunst – Lørdag d. 4. maj kl. 15:30, Trailerscenen eller kl. 22:30, TAPE og Himmelrum – kl. 22:00, A-Huset. 

Kogekunst og Himmelrum har danmarks bedste opskrift på en himmelsk koger. Jeg så begge bands, da de gæstede ALICE tidligere på året, og det var rasende godt! Læs her hvorfor du ikke må gå glip af Kogekunst og Himmelrum, når de lægger vejen forbi SPOT, når særligt Kogekunst højst sandsynligt får smilets by til at leve op til sit navn. Jeg glæder mig, og ved allerede godt, hvad jeg skal høre på repeat fredag morgen inden SPOT-programmet løber af stablen. – Laura

Goss – Lørdag d. 4. maj kl. 19:30, Aarhus Congress Center

Første gang jeg hørte ‘I Want to Know?????’, anede jeg ikke hvem Goss var, og hvad det egentlig var for en mærkelig sang. Efterfølgende er hans musik vokset på mig big time, og jeg er vild med Goss’ unikke blanding af det elektroniske og analoge. På den ene side er sangene svævende og abstrakte, og på den anden side er de super veldrejede og catchy popsange. Særligt MØ-samarbejdet ‘There’s Just So Much A Heart Can Take’ fra den seneste EP ‘Homeland Security’ er blandt yndlingssangene. Jeg var så heldig at snuppe en billet, da Goss optrådte til Red Bull Stripped Session for et par måneder tilbage,  og jeg glæder mig som et lille barn til at høre det hele live lige om lidt. – Line

Selma Judith – Lørdag d. 4. maj kl. 20:30, Voxhall 

Jeg har været så heldig at opleve Selma Judith live før, og det første jeg tænkte var “Hvornår spiller hun igen???”. Det gør hun heldigvis på SPOT, og hvis du ikke er der, så går du seriøst glip af noget. Skrøbelig, ærlig, tatoveret, harpestillende … ja, mange ord kan beskrive Selma Judith og hendes fantastiske, tilbagelænede lydunivers, men en ting er helt sikker: Selma er det nye, og det er fuldt fortjent. Der er allerede masser af sing-along potentiale til “Kind of Lonely” og “Colder”, og mon ikke også publikum får lov at høre helt nye sange? Jeg krydser fingrer, og begiver mig mod Voxhall lørdag aften. – Line

Dengue, Dengue, Dengue – Søndag d. 5. maj kl. 01:00, Den Rå Hal, Godsbanen

Den peruvianske electroduo er blandt hovednavnene på SPOT og er med til at afslutte festivalen natten til lørdag med deres håndlavede masker, syrede visuals og en eksperimenterende lyd, jeg ikke kan beskrive sammenhængende. Derfor har jeg lavet en liste over ord, der falder mig ind, når jeg jeg lytter til de sydamerikanske DJ’s:

Blæsende balkan-bongo, rituel stammedans om bål, footwork folk, salsa og solnedgang, syretrip på savanne, Den Sorte Skole, klesmer-hypnose, kædedans og karneval med krager, sydlandske sangfugle, spanske strenge, sex og sambuca, Herbie: Head Hunters, jungle og Jumanji, tribal techno, Henrik Vibskovs tekstiler som musik, parkour, Darkside: Psychic, syriske sækkepiber, lasterstråler, KOKOKO! Gameboy Advance, skæve slagtøjsinstrumenter, trope trance, JAJA! – Tropical Birs Club, Hanz Zimmer filmmusik, syg psytrance, dåse-dub, Tintin og Soltemplet, finurlige fugle og parringsdans på BBC wildlife.

Måske giver de mening. Måske gør de ikke. Måske er det slet ikke meningen, de skal, måske er det mig, der er skør… Måske skal du bare blive oppe lørdag nat og ryste alle de farverige halefjer – Laura

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Frost Festival: en aften i maskinrummet

Foto: Malthe Ivarsson/Frost Festival

Det var i sandhed en tur ind i maskinrummet, Frost Festival præsenterede publikum for til Efterklangs utraditionelle koncert i Diesel House.
Helt derude hvor Kalvebod Brygges hovedvej bliver til Sydhavnens motorvej, ligger den mest forladte del af København. Et område, du kun besøger på en både forblæst og forfrossen februar-aften, hvis dine forventninger om hvad stedet indeholder er aldeles høje.

Hvad ventede der så et koldt, vådt (og måske lidt bange) publikum? Frosts program beskrev egentligt omstændighederne ret godt: at det var Efterklangs første koncert som trio, at numrene ville være nye samt takeouts fra indspilningerne af bandets seneste plade Piramida, og at det ville være betragtelig mere elektronisk end Efterklangs seneste par album. Mon ikke det varsel havde fået mangt end gammel Efterklang-elsker ud i riv og rusk? Erindringen om Efterklang anno det sublime, neddæmpede indietronica-album Tripper (2004), var i hvert fald motivationen for mig: en idé om, at det på Diesel House ville være muligt at komme ind til den kerne af knitrende piano og skurrende, knasende elektronik, der giver Efterklangs kompositioner deres på en og samme tid rolige og foruroligende rolige tone.

Settingen var perfekt – Frost kan i sandhed noget, når det kommer til at parre bands med alternative locations. At se Efterklang inden i H.C. Ørstedværkets mave sendte uundgåeligt tankerne mod den efterhånden så velkendte historie om Efterklang, der tog til Svalbard for at optage de lyde, Piramidas numre består af. Man kunne optage nogle vilde lyde på den dieselmotor. Men mest imponerende var dog rummets akustik. At det ikke rungede, selvom loftet først fandtes i 4. sals højde. At elektronisk knitren, glasklar piano og en distinkt bas kunne finde både egen plads og samling, uanset om du stod på gulvet eller på balkonen.

Foto: Malthe Ivarsson/Frost Festival

De ydre omstændigheder var i sandhed i orden. Og hvad så med musikken? Tjo. Det er fascinerende at opleve skabelsen af noget, man virkelig godt kan lide. At høre hver enkel tonerække for sig selv, som i koncertens første ti minutter lange lydkollage – et lydværk komponeret af Efterklangs elektroniske mastermind Mads Brauer. Lyde, ikke altid toner, kommer roligt dumpende i og udenfor egentlige mønstre. Det er nemlig primært lyde. Som lytter må vi selv samle dem til små melodier. Og i det delvist ambiente, delvist orkestrale, mestendels søgende og ganske abstrakte musikalske rum, bliver selv de mest momentære melodier bemærket som kontrasten til det overordnede fravær af struktur.
Denne første, særdeles gennemtænkte tur i maskinrummet bliver afløst af et par mere regulære numre. Sanger Casper Clausen og bassist Rasmus Stolberg optrådte i lydværket kun som samples, men sluttede sig nu til Brauer, og trioen stod helt tæt sammen og spillede med vokal, bas, piano og samples en lille håndfuld nye numre. De adskiller sig fra lydværket ved at have genkendelige sammenhængende stykker, en begyndelse, en slutninger og midterstykker. Men jeg bled ved med at fokusere på de enkle dele, og de overordnede ideer trængte ikke lettere igennem her, end i det mere avantgarde første stykke.

Da Efterklang efter 40 minutter takker af, er jeg et kig ind i to maskinrum rigere. Begge to imponerede, og denne aften måske også en lille smule hule. Selvom Efterklang fascinerede, gjorde renheden i de enkeltstående lyde numrene – som det var – en smule gennemsigtige, og jeg tog mig selv i at hviske “var det det?” i tørklædet på vej hjem. Ikke fordi der skulle have været mere, nødvendigvis. Men fordi de spredte toner krævede en omstilling, som det med en så kort koncert var svært helt at finde ro til at nyde.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Slaraffenklang & Marybell Katastophy & Regnsky

Supergruppen Slaraffenklang manifesterer sig som oftest i nogle temmeligt utraditionelle koncertsammenhænge. Enten lægger de vejen forbi festivaler som Spot (som de i sidste weekend havde æren af at åbne) eller giver koncerter i eksklusive konstellationer.
Den legesyge, de to bands har til fælles, er da også årsagen til, at Regnsky flere gange har omtalt dem både hver for sig og som samlet projekt. Mens Efterklangs musikalske kvalitet næppe nogensinde har været betvivlet, har Slaraffenland stået lidt mere i skyggen af det beslægtede band. Slaraffenlands udtryk er nemlig lidt mindre ekspressivt end Efterklangs, der med store armbevægelser udfolder deres popsange. Slaraffenland vender i stedet blikket indad og fokuserer på at lade den enkelte melodi udfolde sig indenfor mere minimalistisk orkestrerede rammer.

De to bands dualitet er en af Slaraffenklangs store fortrin, og deres koncerter har så meget at bidrage med, at det nærmest virker omsonst at anbefale en af deres få, men eftertragtede, ”rigtige” koncerter – som f.eks. denne torsdag d. 27.05, hvor Pumpehuset har sikret sig besøg.

Singleaktuelle Marybell Katastrophy bevæger sig i et lidt mere struktureret område. Med sangene funderet omkring det gode omkvæd, er eksperimenterne trukket i baggrunden.
Siden ep-duoen This is the One og This is the Two, har bandet nyt særdeles god opmærksomhed hos de danske musikkritikere. Der lægges an til nyt album med en temmelig original promoveringsform – i stedet for at udsende en regulær single med A- og B-side, sælges den kun via bandets egen hjemmeside, og mens du selv bestemmer prisen, kommer et abonnement med i prisen – et abonnement, der vil servere coverversioner af singlen direkte i din indbakke. Den første teaser til singlen kan ses ovenfor og lyttes til i fuld længde på myspace.

Som den sidste, lille bonus til aftenen i Pumpehuset kommer Regnsky og dj’er lidt af vores indie-favoritter efter koncerterne – at spille personlige favoritter er i sandhed noget vi glæder os til, så forvent at der flyver lige dele misbilligende blikke og ubetinget kærlighed over dj pulten…

SlaraffenklangCutting Ice To Snow (Efterklang cover)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/05/01-Cutting-Ice-To-Snow.mp3]

SlaraffenklangPolaroids (Slaraffenland Cover)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/05/02-Polaroids.mp3]

Billetter kan købes her.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Micki Borneland says:

    Det bliver så dejlig en aften (:

  2. Morten says:

    Hej søde Regnsky folk. Tak for et lækkert indlæg, det hjælper min ellers kedelige frokost med at glide lidt lettere ned. Det ser ud til at jeres billet link er i stykker, bare så i ved det :) (http://)

    Slaraffenklang er et lækkert navn til et lækkert band.

    Fortsat god onsdag.

  3. Eva Regnsky says:

    Godt at høre!
    Linket er repareret nu – håber på at se dig derinde (:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?