Premiere: Comeback-single fra Future 3, ‘August’

Regnsky er stolte over at kunne præsentere førstesinglen fra et af Danmarks mest indflydelsesrige elektroniske bands, der efter 13 års fravær er klar med sit fjerde album, ‘With And Without’. 

Det kan næppe diskuteres, hvordan elektronisk musik er en af det 21. århundredes mest anvendte termer indenfor musikalsk identificering. Den teknologiske fremdrift og computerens mange muligheder har betydet, at det med tiden er blevet vanskeligt at separere, hvilken musik der er elektronisk, og hvilken musik der ser sig helt frigjort for digitale, binære linjer.

For en generation – eller cirka 25 år – siden var elektronisk musik en anden størrelse. Den musikalske spændevidde har utvivlsomt allerede dengang været ligeså bred som den er i dag, men uden et internet og sociale medier til at deltage i forståelsen og eksponeringen af elektronisk musiks mange formater og ansigter, kunne begrebet være snævert defineret. Mange, der med et fast, konservativt greb stadig holdt fast i mere ”virkelighedsnære” organiske og analoge lyde, satte lighedstegn mellem elektronisk musik og rave-kultur, en tysk kvartet klædt komisk ud som robotter eller Jean Michel Jarre-esque visuel new-age.

Et dansk band satte mere end nogen andre herhjemme forståelsen af den elektroniske musiks mange facetter i stævne. Future 3, bestående af Anders Remmer, Jesper Skaaning og Thomas Knak, udgav i 1994 sit første album, We Are The Future 3, der med ét udvandede mange af de før så klare rammer, nogle havde opsat omkring elektronisk musik. Dub og ambientpop, der udsprang af den rave-kultur, den netop skulle opfattes som et alternativ til, blev både herhjemme og internationalt modtaget som et frisk pust til de udfordringer, elektronisk musik var oppe imod; at den kunne føle sig misforstået eller fejlfortolket.

Hvad enten det har været med deres soloprojekter – Acustic, Opiate, Dub Tractor, CPH Jet m.fl. – har Jesper Skaaning, Thomas Knak og Anders Remmer været med til at revolutionere dansk electronica, og har åbnet porte og voldgrave for en helt ny generation af producere, der forelskede sig i de elektroniske muligheder for fordybelse, ro og meditation. Efter udgivelsen af 2001-albummet Like… begyndte de tre medlemmer at hellige enten soloprojekter eller andre konstellationer, som det mere bass-tunge System, som Knak, Skaaning og Remmer gik sammen om.

Future 3 er netop vendt tilbage efter 13 års fravær pause, og i 2014 udkommer bandets fjerde album, With And Without. Fra dette album, der er bygget op omkring gæstevokalister på a-siden og instrumentelle produktioner uden vokalbidrag på b-siden, er Regnsky stolte over at kunne give Danmarkspremiere på den instrumentelle førstesingle, August. Et smukt nummer, der i vanlig Future 3-stil knitrer luftigt over en spinkel synthline, der sender meditative bølger ud i lydbilledet. I takt med nummerets progression spaltes dets hovedmelodi ud i to, klar og mørk, som legesygt tager til og moduleres i harmonisk sammenspil.

Future 3With And Without udkommer 10. oktober.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Mathias says:

    Fuck yes! Future 3 er tilbage. Den havde jeg ikke set komme.

  2. Rasmus RP says:

    August! Fantastisk nummer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Konkurrence: Vega Electric Sessions

Det har varet lidt stille på den københavnske konkurrencefront her på det seneste. Nu tager vi imidlertid revanche med en dobbelt en af slagsen.

Med to ugers mellemrum åbner Vega den lille sal op for noget af det bedste på den danske elektroniske scene. Første omgang – fredag d. 15.04. – repræsenteres den ældre del af scenen med Bjørn Svin, System og 1/3 System, soloprojektet Dub Tractor. Anden gang – fredag d. 29. 04 – vil Taragana Pyjarama, Kenton Slash Demon og CHLLNGR overbevise om, at den unge generation er klar til at overtage.

De optrædende behøver næppe nogen introduktion – den første aften står på electronica med afstikkere til dub (System), techno (Bjørn Svin) og organiske elementer (Dub Tractor), og den anden på house med fremdrift fra dynamiske percussion (Kenton Slash Demon), inspiration fra dubbede del af Jamaica (CHLLNGR) og narrative, melodiske opbygninger (Taragana Pyjarama hvis højaktuelle ep vi tilkendegav vores kærlighed til i torsdags.)
Ydermere dj’er undertegnede og Regnsky-partner Morten Bruhn efter koncerterne d. 15. april.

Tilbage til konkurrencen: Vi udlodder 2×2 billetter til hver koncert – for at deltage skal du svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Hvilken københavnsk sensommer-festival samarbejder Vega med i forbindelse med Electric Sessions?

Derudover skal du i mailen skrive dit fulde navn, din mail samt om du ønsker at være med i lodtrækningen om billetter til koncerterne d. 15.04., 29.04. eller begge! Mailen skal vi have modtaget senest d. 14. april kl. 12 på eva@regnsky.dk.

SystemStanley
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/10/06-Stanley.mp3]

Kenton Slash Demon – Daemon

Bjørn Svin – Browen

Electric Sessions vol. 01
Bjørn Svin, System & Dub Tractor
Lille Vega
15.04.2011

Electric Sessions vol. 02
Kenton Slash Demon, Taragana Pyjarama & CHLLNGR
Lille Vega
29.04.2011

Køb billetter her.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Åhh jeg ville så gerne på fredag, “desværre” er jeg i Berlin..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Ink Ink præsenterer: Musikdagen II

Sidste år inviterede det københavnsk funderede musikbureau InkInk for første gang til minifestival ved Copenhagen Cable Park på Amager. Det var en hyggelig dag – omend lidt hemmelig – med 12 timers upcoming bands og meget familiær stemning.
Men denne lørdag, hvor successen gentages, bliver det nu lidt anderledes.

Musikdagens kan i år præsentere deciderede hovednavne. Både Vinnie Who, Freja Loeb og Eim Ick kan efterhånden kategoriseres som mere eller mindre etablerede navne på undergrundsscenen, og det vil formentlig trække lidt flere mennesker ud i kabelparken. Og forhåbentlig sætte fokus på selve musikken i løbet af dagen.

Men fire acts udfylder selvfølgelig – og heldigvis – ikke Musikdagens program, der strækker sig over hele 12 timer. Fra 12 morgen til 12 aften spiller 11 bands, og hovedparten er selvsagt udvalgt fra den endnu meget grønne del af vækstlaget.

InkInk har brugt de kvalitetsbevidste ører godt. Københavns musikalske kravlegård er blevet lyttet grundigt igennem, og der præsenteres et lineup, som – med et par undtagelser – består af kunstnere, musikbureauet i forvejen præsenterer eller har præsenteret.

Også er det hele ganske gratis! Respekt for det.

Dear Deadbeat er en voldsomt velvalgt booking til en eftermiddagsdøs med sand mellem tæerne. Den skrøbelige intimitet, der hviler over et nummer som “Silver Seat Bike” drager mig ind i Dear Deadbeats akustiske, tyste og rolige univers, og det er et virkelig behageligt sted at være. Selvom melankolien selvfølgelig altid lurer lige rundt om hjørnet – eller i en guitar med reverb, som på den folkede “Distant As We Are”.
Hvis Cody og det ældre Larsen & Furious Jane har tiltalt dig, bør Dear Deadbeats numre høres.

Dear DeadbeatDistant As We Are (demo)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/Distant-As-We-Are-demo.mp3]

Færøske Knút dyrket i den grad et noget mere støjende udtryk end Dear Deadbeat. Egentlig ville jeg mene det passede bedst ind i et mørkt kælderlokale, men hos Knút er det lys i mørket. Musik kan være rørende, selvom det udøver bagholdsangreb på en. Det viser “In Your Blood” hvor de massive støj udladninger godt nok slører Knút Háberg Eystursteins smukke stemme, men også skaber et interessant spændingsfelt med den nerve. Stemmen kan man tilgengæld nyde på “Sitting By The Sea”.

Knut – Sitting By The Sea

Det er tydeligvis melankolien, der driver værket hos de tre Musikdags-aktuelle kunstnere, jeg har valgt at fremhæve. Dub Tractor er en af de gamle på den danske electronicascene og en af Regnskys favoritter. Både Sorry – Anders Remmers seneste album under Dub Tractor kunstnernavnet – og de remixes albumet affødte har været i heftig rotation hos os. Sorry kunne næppe være en mere passende titel for pladen, for de gennemtænkte produktioner emmer af fortrydelse og bristende drømme.

Dub TractorAnd You Are Back
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/And-You-Are-Back1.mp3]

Dub TractorFall In Love Like This (Reworked)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/Fall-In-Love-Like-This-Reworked.mp3]

Resten af dagens lineup udgøres af Valdemar Have, 2400 Operator, Mikkel Meyer og Pellarin & Lenler.
Adressen er Copenhagen Cable Park, Kraftværksvej 20, 2300 Kbh S, og kortet er her.
Der kører cykelkaravane fra Kbh. Rådhusplads kl. 11:30.

Musikdagens anlæg slukkes kl. 24, hvorefter efterfesten holdes på Dunkel med lineup ligeledes bestående af folk fra det danske vækstlag – Vinnie Who, Eim Ick (live), Pink Marines (live), Theodor C. (live), A Boy Named Sue samt Regnsky, som sørme holder fødseldag samme aften… Tjek event her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Hvad gemmer påskeharen i sin kurv? + KONKURRENCE

Påsken i København er kendt for at være et sandt overflødighedshorn af fantastiske bookinger på både klub- og koncertscenen. Det lever 2010 i den grad op til. Derfor er her en lille guide til, hvor man skal drage hen, når aftentimerne afløser jagt på chokoladeæg og lammekølle.

Onsdag: DUNKEL

Selvom Culture Box lokker med lokale stjerner og ikke mindre end tre Kompakt-signede artister, tager vi onsdag turen til Dunkel. Her spiller tyske Pantha Du Prince, og det er en kongebooking ud over det sædvanlige. Siden singlen “Stick To My Side” (ft. Panda Bear) blev leaket i december, har vi adskillige gange nævnt tyskeren, der bevæger sig i det magiske electronica-techno felt, hvor naturen indgår som åbenlys inspiration. Påsken skal altså skydes i gang på Dunkel, for udover et visual-akkompagnerede liveset byder aftenen også på favoritter som Lft. gtr, Undr P og Ung Flugt.

Pantha Du PrinceSatellite Snyper
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/06-Satellite-Snyper.mp3]

Fredag: RÅHUSET & JAZZHOUSE

Midt i alle klubarrangementerne dukker et par enkelte koncerter også op. Hvis man ikke har tid/penge/lyst til at tage til Babel i Malmø og høre Owen Pallett, kan turen i stedet gå til Den Brune Købdy. Her afholder det danske label Target Records sin labelnight med optræden fra både Bronson Brothers og Regnskys favorit My Evil Twin. Debutalbummet begejstrede med blandingen af elektronik og indiepop, og live bliver det særligt spændende at opleve Cecilie Enevolds hviskende stemme. Som et lille treat får i her Dub Tractors remix af nummeret “Lifeline”.

My Evil TwinLifeline (Dub Tractor remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/Lifeline-Dub-Tractor-rmx.mp3]

Efter koncerten på Råhuset vælger vi at tage ind til JazzHouse. Her åbnes dørene for anden gang for den månedlige klub House of Moves. Hos House of Moves er discogenren i fokus – dog den moderne del af den. Bagmændene Nico (Muzzle Flash) og Christian d’Or har gennem de sidste par år været fast inventar til byens disco-arrangementer, og er nu klar med egen klub og såmænd også blog. Gæsten er denne aften DFA-signede dj Tim Sweeney. Som om DFA-mærkatet ikke skulle være anbefaling nok i sig selv, hoster Tim Sweeney også eget radioshow i New York, hvor gæsterne er prominente navne som Aeroplane og Holy Ghost! Tag et lyt til nogle af Tim Sweeneys udsendelser og mix her – det er ikke svært at blive overbevist om, hvor entrépengene skal smides denne aften. Dørene åbner kl 23:30, og udover arrangørerne og Tim Sweeney byder også danske Djuna Barnes (der eftersigende skulle være i topform) og det æstetiske sidekick Anika Lori op til dans.

Konkurrence!!! Vil du med til festen på Københavns nye in-sted, Copenhagen Jazzhouse til discofest med Tim Sweeney? Alt hvad du skal gøre er at skrive til info [@] regnsky . dk og fortælle os, hvad Jazzhouses nye booker og promoter hedder? Vi udtrækker 2×2 billetter, og svaret skal være hos os senest fredag klokken 12. VÆRSGOD.

Søndag: CULTURE BOX & DUNKEL

Påsken er i sandhed fuld af internationale super-bookinger. Søndag har Culture Box (endnu) en på programmet. Hvor fredag er i de høje frekvensers tegn, er 2562 om søndagen garant for weekendens opfyldning af bas.
2562 besøgte sidst Danmark under Roskilde Festival 2009, hvor han havde den noget delte fornøjelse af at spille en stegende hed søndag eftermiddag for et kun halvfyldt Cosmopol – en fejlplacering udover det sædvanlige. Trods det fik 2562 overbevist om sine helt særlige evner bag mixerpulten, og mon ikke det virker aldeles fremragende i Culture Box belejligt mørkere lokaler?

Resten af aftenen byder på Ulf Eriksson fra Sverige samt de danske veteraner Ubebe, Albert og Asmus Odsat.


Canadiske Azari & lll besøger Danmark påske søndag når Dunkel  igen tager prisen for dagens booking. De fleste vil nok kende trioen fra Unga Bunga, hvor Le Gammeltoft har bl.a. råspillet nummeret “Hungry For The Power”. Og Le Gammeltoft er selvfølgelig også på programmet, ligesom Daniel Savi og Christian Alexander, der begge har markeret sig som 2 af de bedste danske på deephouse-fronten. Hovedingredienserne hos Azari & lll er skarpe synthmelodier, groovy vokal og baggrund i Chicago-housentraditionen

Azari & lll – Hungry For The Power
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/Hungry-For-The-Power.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jakob says:

    Pantha du Prince på Dunkel! Hell yeah!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Dub Tractor reworked

Dub Tractor
Tynget af en blanding af sygdom, stress og hjertesorger som må siges at være helt i tidens ånd, har dette indlæg, en forlængelse af det jeg tidligere har skrevet om Dub Tractor, trukket en del ud.
Manden bag aliaset, Anders Remmer, sendte mig for efterhånden et stykke tid siden to remixes som han lavede i forbindelse med hans Dunkel optræden og sidenhen finpudsede. To remixes som egentlig er meget tro mod deres originaler, men med en anderledes kant. Personligt er jeg glad for at han ikke har ændret i selve essensen af numrene, da jeg som tidligere nævnt finder dem ret slående.
Han tilføjede samtidig sin video til det nummer som jeg omtalte i det første indlæg, And You Are Back. Videoen er lavet af Pernille Krog Mogensen og Ole Nørup og understreger, med en tur i den dybe skov, den drømmende sindsstemning som er gennemgående for albummet.

Dub Tractor And You Are Back (Reworked)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/And-You-Are-Back-Reworked.mp3]

Dub TractorFall In Love Like This (Reworked)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/Fall-In-Love-Like-This-Reworked.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.