Regnsky @ Badmintonklubben

Badminttonklubben
Så er det igen tid til en omgang selvpromovering.
Regnsky djs spiller i aftenBadmintonklubben på Isola (det gamle stereobar, lige ved Nørreport i København).
Forvent sprød disco, de bedste klassikere og noget af den der gode indierock der. Og mon ikke vi også kommer over i noget electro, traditionen tro?
Tag forskud på weekenden med 2 fadøl for 40 spir, gratis entré, dans til kl. 5, og udskyd tanken om skole til kl. 8. Det er et godt trick.

For at det imidlertid ikke bliver alt for pinligt, får i her nogle af mine favoritter i øjeblikket:
Det her er foreløbigt bedste nummer på årets bedste danske plade. Læg mærke til, hvordan nummeret starter med slutningen – symfonisk og himmelstræbende, præcis det, som Mew er allerbedst til, ligesom både tekst, det skrøbelige klaver og Jonas Bjerres better-than-ever-vokal går lige i hjertet “Put your hand in mine, we will go skating, on the thinest ice that we can find. Tonight I’m watching the sky, the creatures you drew they remain alive.” Det er det smukkeste, mest naivistisk rene, barnlige og simpelt smukke nummer, jeg længe har hørt, og når den symfoniske intro vender tilbage igen i slutningen, tilgiver man de 4 års fravær uden betænkelighed.
Køb pladen, hør den uafbrudt i en måned, køb den til alle dine venner, så du også kan høre den hjemme hos dem, kig på dit kontoudtog i bliv forundret, hør den igen og indse, at alt måske nok er ok alligevel.

Mew – Cartoons and Macramé Wounds
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/07-Cartoons-and-Macramé-Wounds.mp3]

Et af de gamle Københavnske støj-indiebands, der vist ikke kom længere ud end, nå ja, København. Det var egentlig også rigtig fint. Tror jeg har set dem live 7-9 gange, og det har altid været så godt at jeg er vendt tilbage. Death By Kite er ikke frygtelig aktive længere, men debutens lydspor vender ofte tilbage til mig. Tight støjrock med nerve og energi får jeg sgu aldrig nok af.

Death By KiteHimmelfahrtskommando
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/03-Himmelfahrtskommando.mp3]

Også skifter vi lige komplet spor. Discorockets har jeg ingen idé om hvem er, om de tidligere har lavet noget, der er værd at lytte til, men jeg ved til gengæld at “Warmer” er et skidegodt nummer. En klassiker i Regnskys djsets, for med sin varme, organiske lyd binder det let indie og disco sammen. Håndklap er et sikkert hit, men nummeret tager sig samtidig tid, og ro, til at fremstå velbalanceret og en smule tilbageholdende. Hvis du er klogere end mig, så må du gerne råbe højt.

Discorockets Warmer
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/warmer_192.mp3]